I dette kapitel giver vi et geografisk overblik over omfanget af social marginalisering i Danmark. Vi tager i kapitlet udgangspunkt i de margi-naliserede grupper, vi har defineret i kapitel 5, og belyser den geografiske fordeling af de marginaliserede grupper mellem by og land og fordelt på kommuner.
DE MARGINALISEREDE GRUPPERS FORDELING PÅ BY- OG LANDOMRÅDER
Vi starter med at undersøge, om der er forskel på andelen af personer, som er opgjort i de marginaliserede grupper, alt efter hvilken type af by/landområde de er bosat i. ”Byområde”’ er operationaliseret i fem grupper, der er opgjort ud fra en opdeling af landets 98 ner: ”Købehavn og Frederiksberg”, ”Københavns omegn”, ”Aarhus, Odense og Aalborg”, ”Mellemstore bykommuner”, som er andre kom-muner, hvis største by har over 20.000 indbyggere, og ”Landkommuner”, som er de kommuner, hvis største by har under 20.000 indbyggere.
Det overordnede billede er, at der er en meget stor forskel mel-lem aldersgrupperne på den geografiske fordeling af de marginaliserede grupper. I de yngre aldersgrupper er andelen i de marginaliserede
grup-150
per væsentligt lavere i de store byer end i de mindre kommuner, mens billedet er modsat i de midaldrende og ældre aldersgrupper, hvor andelen i de marginaliserede grupper er væsentligt højere i hovedstaden end i de øvrige dele af landet.
Blandt de unge mænd mellem 18 og 24 år er andelen af de mar-ginaliserede grupper i alt i hele landet 3,4 pct. I hovedstaden (Køben-havn/Frederiksberg) er andelen dog kun 2,3 pct., og i de tre største pro-vinsbyer under ét er andelen 2,5 pct. Derimod er det 4,3 pct. af de unge mænd i de mellemstore bykommuner, der tilhører de marginaliserede grupper, og 4,1 pct. i landkommunerne. I Københavns omegnskommu-ner er andelen dog med 3,0 pct. lidt højere end i de to centrale hoved-stadskommunerne og de store provinsbyer.
Samme forskel mellem by og land finder vi blandt de unge kvin-der, hvor det er 1,5 pct., der tilhører de marginaliserede grupper i Kø-benhavn/Frederiksberg, mod 2,4 pct. i de mellemstore bykommuner og 2,3 pct. i landkommunerne.
Forskellen mellem by og land er særlig stor, når vi ser på grup-pen af unge psykisk syge misbrugere med de mest komplekse problemer.
Denne andel er blandt de unge mænd 0,2 pct. i hovedstadskommunerne mod 0,7 pct. i de mellemstore bykommuner og 0,6 pct. i landkommu-nerne. I Aarhus, Odense og Aalborg under ét er andelen 0,3 pct. Selvom de absolutte andele således er små, betyder tallene, at vi forholdsmæssigt finder ca. tre gange så mange unge med de mest komplekse problemer i landkommunerne end i hovedstadskommunerne og dobbelt så mange som i de store provinsbyer.
Når vi finder denne betydelige forskel i andelen i de marginalise-rede grupper, hænger det formentlig i høj grad sammen med, at mange af de mere ressourcestærke unge fra landkommunerne flytter til de store byer, både i forbindelse med uddannelse og arbejde. Det betyder, at rela-tivt flere af de ressourcesvage unge bliver tilbage, og omvendt at de mere ressourcestærke unge kommer til at udgøre en større del af de unge i storbyerne.
TABEL 6.1
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 18-24-årige mænd. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
Majoriteten Psykisk syge Straffede
med øvrige
problemer Misbrugere
Psykisk syge misbrugere København og Frederiksberg 97,68 1,23 0,69 0,23 0,17 Københavns omegn 96,99 1,49 0,89 0,37 0,26 Aarhus, Odense og Aalborg 97,48 1,05 0,71 0,41 0,34 Mellemstore bykommuner 95,72 1,50 1,28 0,79 0,71
Landkommuner 95,92 1,62 1,12 0,78 0,56 Total 96,62 1,40 0,98 0,55 0,44
TABEL 6.2
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 18-24-årige kvinder. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper Majoriteten Psykisk syge Misbrugere
Psykisk syge misbrugere København og Frederiksberg 98,50 1,23 0,20 0,07 Københavns omegn 97,81 1,79 0,29 0,11 Aarhus, Odense og Aalborg 98,60 1,02 0,25 0,13 Mellemstore bykommuner 97,61 1,65 0,48 0,26
Landkommuner 97,68 1,68 0,46 0,18
Total 98,02 1,48 0,34 0,15
Forskellen mellem by og land og den højere andel i de marginaliserede grupper i landkommunerne finder vi også til en vis grad blandt de 25-39-årige, dog primært blandt mændene. Hvor det er 6,2 pct., der tilhører de marginaliserede grupper, blandt de 25-39-årige mænd i landkommunerne og 6,6 pct. i de mellemstore provinsbyer, er det 4,5 pct. i Køben-havn/Frederiksberg. Navnligt andelen af psykisk syge misbrugere med komplekse problemer er højere med 0,6 pct. i landkommunerne og 0,8 pct. i de mellemstore bykommuner, mod 0,3 pct. i Køben-havn/Frederiksberg.
Blandt de 25-39-årige kvinder er der dog ikke nogen væsentlig forskel mellem by og land, idet 2,8 pct. i landkommunerne og 2,7 pct. i København/Frederiksberg tilhører de marginaliserede grupper. Der er dog en vis forskel i andelen af kvindelige misbrugere med komplekse problemer. Den er her højere i landkommunerne end i Køben-havn/Frederiksberg.
152
TABEL 6.3
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 25-39-årige mænd. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 25-39-årige kvinder. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
I de midaldrende og ældre aldersgrupper vender forskellen mellem by og land i andelen i de marginaliserede grupper imidlertid rundt. Her finder vi en væsentligt højere andel i de marginaliserede grupper med 9,7 pct.
blandt de 40-59-årige mænd i København/Frederiksberg mod 5,9 pct.
blandt mænd i samme aldersgruppe i landkommunerne. Særligt hvad an-går andelen af stofmisbrugere med komplekse problemer, skiller hoved-stadskommunerne sig markant ud fra resten af landet med en andel på 1,9 pct. i gruppen af 40-59-årige mænd mod 1,0 pct. i de store provins-byer, 0,8 pct. i de mellemstore bykommuner og 0,6 pct. i landkommu-nerne. Også gruppen af psykisk syge misbrugere er med 0,6 pct. i Kø-benhavn/Frederiksberg ca. dobbelt så høj som i de øvrige områder af landet.
TABEL 6.5
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 40-59-årige mænd. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. 40-59-årige kvinder. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
Blandt de 40-59-årige kvinder er andelen i de marginaliserede grupper ligeledes højere i København/Frederiksberg med 4,7 pct. mod 2,8 pct. i de mellemstore bykommuner og 2,6 pct. i landkommunerne. Både ande-len af psykisk syge misbrugere og stofmisbrugere med komplekse pro-blemer blandt de 40-59-årige kvinder er væsentligt højere i hovedstaden end i resten af landet.
Den højere andel af marginaliserede i hovedstaden gør sig også gældende i den ældste aldersgruppe og navnlig blandt de ældre mænd.
Særligt finder vi en høj andel med psykisk sygdom blandt de ældre mænd i hovedstaden, ligesom der også er en højere andel af de straffede med alkoholmisbrug blandt de ældre mænd i hovedstaden sammenlignet med resten af landet. Også blandt de ældre kvinder finder vi en højere andel af psykisk syge i hovedstaden end i resten af landet. Ligeledes finder vi
154
både blandt mænd og kvinder en højere andel af ældre psykisk syge alko-hol- eller stofmisbrugere i hovedstaden end i resten af landet.
TABEL 6.7
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. Mænd på 60 år og derover. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
Majoriteten
Andel i majoriteten og de marginaliserede grupper særkilt for by- og landkommu-ner. Kvinder på 60 år og derover. Procent.
Majoriteten og de marginaliserede grupper
DE MARGINALISEREDE GRUPPERS FORDELING PÅ KOMMUNER
I dette afsnit zoomer vi yderligere ind på den geografiske fordeling af de marginaliserede grupper ved at se på andelen i kommunerne, hvilket er illustreret i figurerne 6.1-6.4. Andelen i de marginaliserede grupper under ét er i figurerne opgjort for hver enkelt kommune. Vi har opdelt figurer-ne på henholdsvis andelen i de marginaliserede grupper i hele den voks-ne befolkning (figur 6.1 og 6.2 for mænd og kvinder) og andelen i de marginaliserede grupper blandt de unge mellem 18 og 24 år (figur 6.3 og 6.4 for mænd og kvinder). Det skyldes, som de tidligere analyser har vist,
at de unge har en anderledes geografisk fordeling i mønsteret af social marginalisering end de ældre generationer. Der er anvendt en forskellig inddeling i procentandele i kategorierne for hver figur tilpasset det sam-lede niveau i de marginaliserede grupper blandt mænd og kvinder og blandt de unge og den voksne befolkning som helhed.
ALLE VOKSNE
Figur 6.1 viser variationen mellem kommunerne i andelen, der tilhører en af de marginaliserede grupper, blandt alle voksne mænd på 18 år og der-over, mens figur 6.2 viser den tilsvarende fordeling for kvinderne. Selv-om der generelt er en betydelig variation mellem kSelv-ommunerne, også i samme landsdele, er der dog også visse tydelige mønstre. Blandt mænde-ne ses en klar tendens til, at vi finder en relativt højere andel, der tilhører de marginaliserede grupper i en række yderkommuner, navnlig på Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster og i Sønderjylland. Vi finder dog ligele-des en relativt høj andel i både København og Odense samt i en del kommuner på den københavnske Vestegn. Relativt lavere andele finder vi i en række nordsjællandske kommuner samt i kommunerne rundt om Aarhus samt generelt i kommunerne i Nordjylland og mange kommuner i Midtjylland.
Blandt kvinderne er det geografiske mønster lidt mindre tydeligt, dog stadig med relativt højere andele i København, de fleste Vestegns-kommuner, i Sønderjylland, på Lolland-Falster, Vestsjælland samt i Es-bjerg. Relativt lave andele finder vi blandt kvinderne i Nordsjælland, i kommunerne rundt om Aarhus samt i Nordjylland og Midtjylland.
156
FIGUR 6.1
Andel af alle voksne mænd, som tilhører en af de marginaliserede grupper. For-delt på kommuner.
FIGUR 6.2
Andel af alle voksne kvinder, som tilhører en af de marginaliserede grupper. For-delt på kommuner.
158 DE UNGE
Figur 6.3 og 6.4 viser variationen mellem kommunerne særskilt for de unge, for henholdsvis mænd og kvinder. Særligt for de unge mænd er der en tydelig tendens til, at andelen, der tilhører en af de marginaliserede grupper, er relativt høj i en række yderkommuner på Vest- og Sydsjæl-land, Lolland-Falster, Fyn, SønderjylSydsjæl-land, Norddjurs og Nordvestjylland.
Blandt de unge kvinder ser vi ligeledes, at andelen, der tilhører de margi-naliserede grupper, er højest i en række kommuner på Vest- og Sydsjæl-land, Lolland-Falster, nogle kommuner på Fyn, i Syd- og Sønderjylland samt i Nordvestjylland.
Omvendt er andelen af unge i de marginaliserede grupper lavere i storbyerne, både i København, Aarhus, Aalborg og Odense, samt i de fleste nordsjællandske kommuner samt kommunerne rundt om Aarhus.
Som tidligere nævnt skyldes det formentlig tilflytningen af mere ressour-cestærke unge til storbyerne fra resten af landet.
FIGUR 6.3
Andel af 18-24-årige mænd, som tilhører en af de marginaliserede grupper. For-delt på kommuner.
160
FIGUR 6.4
Andel af 18-24-årige kvinder, som tilhører en af de marginaliserede grupper. For-delt på kommuner.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi belyst det geografiske aspekt af den sociale margina-lisering. Vi har set på, hvor stor en andel af befolkningen der tilhører de marginaliserede grupper i forskellige dele af landet, herunder i storbyerne, de mellemstore byer og i de mindre kommuner.
Der er markante geografiske forskelle mellem de forskellige om-råder, men sammenhængene er forskellige afhængigt af, om vi ser på de unge eller de midaldrende og ældre aldersgrupper.
For de unge er der en tydelig tendens til, at andelen i de margina-liserede grupper er mindst blandt de unge i storbyerne og størst i de mel-lemstore provinsbyer og i landkommunerne. Vi ser særligt en højere an-del af unge i de marginaliserede grupper i en række kommuner på Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster, dele af Fyn, Sønderjylland og det nord-vestligste Jylland. Det er typisk kommuner, som populært ofte betegnes som udkantskommuner. Derimod finder vi en væsentligt lavere andel af unge i de marginaliserede grupper i de mere ressourcestærke områder i storbyerne, i de nordsjællandske kommuner og kommunerne rundt om Aarhus. Dette mønster skyldes formentlig, at en stor del af de mere res-sourcestærke unge fra en række landkommuner flytter ind til storbyerne, således at de mere ressourcesvage unge relativt set udgør en større andel i disse landkommuner, mens omvendt tilgangen af ressourcestærke unge i storbyerne betyder, at gruppen af ressourcesvage unge kommer til at udgøre en relativt mindre del af de unge i storbyerne. Afdækningen af sådanne flyttemønstre har dog ikke været en del af denne undersøgelse.
I de midaldrende og ældre aldersgrupper finder vi et andet møn-ster. Her finder vi i København/Frederiksberg en væsentligt højere andel i de marginaliserede grupper end i de øvrige dele af landet. Blandt de 40-59-årige mænd er det således ca. 10 pct. af befolkningen i hovedstads-kommunerne, der er i de marginaliserede grupper, mens det er ca. 5 pct. i både de øvrige storbyer, de mellemstore bykommuner og i landkommu-nerne. Særligt tilhører 2,5 pct. af de midaldrende mænd i Køben-havn/Frederiksberg grupperne af psykisk syge misbrugere eller andre stofmisbrugere med komplekse problemer, hvilket er en dobbelt så høj andel som i de øvrige områder i landet. Det er formentlig udtryk for, at der i disse aldersgrupper har været en særlig koncentration af social ud-sathed i storbyen, herunder omkring misbrugsmiljøer. Samtidig har disse aldersgrupper været unge på et tidspunkt, hvor den socioøkonomiske
162
situation i København var præget af høj arbejdsløshed, og hvor den ”for-tyndingseffekt” vi ser i de yngre aldersgrupper gennem tilflytning af res-sourcestærke grupper, ikke i samme grad gjorde sig gældende.
Disse mønstre betyder, at når vi ser på den voksne befolkning som helhed, finder vi generelt de højeste andele i de marginaliserede grupper i København, en del af hovedstadens vestlige forstadsområde, Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster, Fyn, Sønderjylland, Norddjurs samt dele af Nordvestjylland.
De relativt laveste andele i de marginaliserede grupper finder vi derimod navnlig i den nordlige del af hovedstadsområdet, Nordsjælland, kommunerne rundt om Aarhus, i Øst- og Midtjylland samt i Nordjylland.
Det er områder, som overvejende også er kendetegnet ved socioøkono-misk set at være relativt ressourcestærke områder.
De geografiske opgørelser viser således, at omfanget af social marginalisering, målt gennem andelen i de marginaliserede grupper, i høj grad også følger geografiske mønstre, der i vid grad også er relateret til bredere socioøkonomiske forskelle mellem områder i landet.
KAPITEL 7