I dette kapitel gennemgår vi undersøgelsens metode og datagrundlag. Vi præsenterer hvilke mål, der inddrages i undersøgelsen, og hvilke register-data vi benytter til at konstruere disse mål. Undersøgelsen inddrager endvidere kvalitative interviews, i form af interviews med praktikere i velfærdssystemets behandlingsmæssige og sociale tilbud til borgere med sociale og psykiske problemer. Vi benytter disse interviews til at kaste yderligere lys over og perspektivere registeranalysens resultater, herunder de resultater.
SOCIAL MARGINALISERING MÅLT UD FRA REGISTERDATA I rapportens teorikapitel har vi beskrevet, hvordan social marginalisering må forstås i et multidimensionelt perspektiv, hvor flere forskellige typer og aspekter af sociale problemer ofte viser sig samtidig, og opstår ud fra mekanismer på både strukturelt og individuelt niveau. Set i forhold til forskningslitteraturen, som fremhæver, at social marginalisering kan rumme mange forskellige former for sociale problemer betyder brugen af registerdata, at vi langtfra kan medtage dem alle. Det gælder især den me-re subjektive dimension af social marginalisering (fx selvvurdeme-ret helbme-red eller følelser af ensomhed og social isolation), som i kvantitative studier
50
alene kan måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Der vil også være forhold omkring de sociale marginaliseringsprocesser, herunder samspillet mellem faktorer på forskellige niveauer, som kun indirekte kommer til udtryk i kvantitative data, og hvor et samspil mellem statisti-ske analyser og kvalitative dybdestudier kan være nødvendige for at for-stå disse mekanismers kompleksitet. Til gengæld muliggør brugen af regi-sterdata, at vi kan medtage mere ”objektive” mål for hele befolkningen i forhold til, hvem der fx er registreret med psykisk sygdom eller alkohol- og stofmisbrug.
I den kvantitative analyse anvender vi fire registerbaserede ho-vedindikatorer i analyserne af social marginalisering. Det er psykisk syg-dom, misbrugsproblemer, hjemløshed og fængselsophold. Vi måler disse faktorer ved at anvende data fra en række dataregistre, som vi beskriver nærmere i de efterfølgende afsnit.
Undersøgelsens data er udtrukket i 2011, og undersøgelsens ana-lysegrundlag er de personer i den danske befolkning, der var 18 år og derover pr. 1. januar 2011. Året 2011 er således det sidste år, vi følger individerne i registrene, og det er for dette år, at vi foretager hovedparten af opgørelserne.
Hvad angår mål for psykisk sygdom og misbrug, anvender vi en opdeling på forskellige undergrupper. Vi opdeler psykiske sygdomme i to grupper (svær psykisk sygdom og øvrige psykiske sygdomme), ligesom vi opdeler misbrug i fire typer af misbrug: hårde stoffer, hash, alkohol samt andre typer af misbrug (herunder medicinmisbrug). Hjemløshed måler vi gennem ophold på boformer for hjemløse (§ 110-boformer efter Service-loven). Ved at inddrage ubetinget fængselsophold anvender vi et mål for at have begået lovovertrædelser af forholdsvis alvorlig karakter. Vi un-derstreger dog samtidig, at disse mål skal ses som en form for risikoindi-katorer for social marginalisering. For eksempel er det ikke alle individer med en psykisk sygdom, der kan karakteriseres som socialt marginalise-rede. Ligeledes kan der være individer med misbrugsproblemer, som fungerer rimeligt i andre livsdimensioner, fx er i beskæftigelse eller er under uddannelse.
Ydermere inddrager vi en række andre mål, som beskriver nogle af følgevirkningerne ved social marginalisering. Det gælder navnlig mål for langvarig udstødelse af arbejdsmarkedet, herunder om man tilhører NEET-gruppen, som betegner personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (jf. kapitel 2). Her understreger vi, at langvarig
eksklusion fra arbejdsmarkedet i sig selv kan betragtes som en risikofak-tor, der kan påvirke både fysiske og psykisk helbred. Vi skelner dog ana-lytisk mellem på den ene side de fire risikoindikatorer for social margina-lisering (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed og fængselsophold) og på den anden side de socioøkonomiske forhold og øvrige baggrundsforhold.
ANALYSESTRUKTUR
Vi afdækker, hvad der kendetegner de personer, der er registreret på de fire risikoindikatorer på forskellige demografiske parametre i form af køn, alder, etnisk baggrund, og om individerne har været anbragte eller har modtaget sociale foranstaltninger i løbet af barndommen. Vi ser på, hvad der kendetegner deres uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation (ka-pitel 4).
Et væsentligt fokus i analyserne er at afdække, hvad der kende-tegner samspillet mellem psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed og fæng-selsophold. Vi ser således på, hvad forskningslitteraturen kalder for ”in-tersektionaliteten” mellem de forskellige indikatorer (kapitel 5), dvs.
overlappet mellem forskellige former for social marginalisering.
Som beskrevet i teorikapitlet skal social marginalisering forstås i et multidimensionelt perspektiv, og der vil være tale om et kontinuum mellem at have få eller ingen sociale eller psykiske problemer og at have komplekse sociale og psykiske problemer. For at komme en forståelse af den sociale marginaliserings multidimensionalitet et skridt nærmere be-nytter vi en statistisk model til at identificere forskellige grupper, kende-tegnet ved en forskellig profil på de risikoindikatorer, der indgår i analy-sen. Her benytter vi den statistiske metode ”latent klasseanalyse”, der identificerer et antal specifikke grupper på tværs af en række indikatorva-riable. Vi benytter metoden til både at identificere de individer, som i meget begrænset grad er registreret på nogen af indikatorerne (og derfor kan kaldes majoritetsgruppen af ikke-marginaliserede), og til at identifice-re grupper, der omvendt er karakteriseidentifice-ret ved en høj foidentifice-rekomst af identifice- regi-streringer på indikatorerne, og som vi således kalder for de marginalise-rede grupper. Her bevæger vi os således ved hjælp af den statistiske mo-del fra at tale om risikoindikatorer til at tale om marginaliserede grupper, dog vel vidende, at der stadig er tale om grupper, der er identificeret ud fra mønstre på de registerbaserede indikatorer.
Vi identificerer på baggrund af den statistiske model forskellige marginaliserede grupper med distinkte sociale og individuelle
karakteri-52
stika. Vi foretager analyserne separat for mænd og kvinder, ligesom vi også foretager analysen separat i fire aldersgrupper, nemlig blandt de 18-24-årige, de 25-39-årige, de 40-59-årige og dem på 60 år og derover. Ana-lysen viser, at der er forskellige grupper blandt mænd og kvinder og i de forskellige aldersgrupper. Vi foretager også en samlet opgørelse af, hvor mange personer der er opgjort i de forskellige grupper.
Vi undersøger, hvordan de marginaliserede grupper fordeler sig geografisk mellem forskellige dele af landet (kapitel 6). Vi sondrer mel-lem de store byer, de melmel-lemstore byer og landkommunerne og ser på, om andelen i de marginaliserede grupper varierer mellem forskellige dele af landet. Her tegner vi også et kort over omfanget af social marginalise-ring på kommuneniveau.
Derefter belyser vi familiebaggrundens betydning for omfanget og karakteren af social marginalisering (kapitel 7). Vi ser på den yngste aldersgruppe af 18-24-årige, hvor vi også har gode registeroplysninger om disse årganges forældre. Vi opgør her i vid udstrækning de samme oplysninger for forældrene som for de unge selv, i form af om forældre-ne er registreret med psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fæng-selsophold, og forældrenes socioøkonomiske forhold i form af uddan-nelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Vi inddrager også oplysninger om, hvorvidt forældrene har boet sammen i løbet af den unges opvækst.
Ud fra de tilgængelige oplysninger analyserer vi, hvad der kendetegner familiebaggrunden i de marginaliserede grupper, sammenholdt med ma-joriteten af ikke-marginaliserede. Vi afdækker, i hvilket omfang de unge i de marginaliserede grupper kommer fra familier, der ligeledes har tegn på social marginalisering, er lavtuddannede eller uden for arbejdsmarkedet, eller om en del af dem i de marginaliserede grupper kommer fra bredere sociale lag. Vi benytter en regressionsmodel til nærmere at belyse sam-spillet mellem forældrebaggrunden og de marginaliserede grupper.
Efterfølgende ser vi mere specifikt på, hvad der kendetegner marginaliseringsforløb i form af vejene ind i marginalisering (kapitel 8) og på marginaliseringens konsekvenser, herunder særligt marginaliserin-gens konsekvenser for uddannelses- og beskæftigelseschancerne (kapitel 9). Her ser vi på forløbene for en bestemt årgang, nemlig dem, der er født i 1983. Vi følger denne årgang frem til 28-årsalderen i 2011. I denne aldersgruppe kan vi følge individerne længe nok til at undersøge, hvilke konsekvenser det har for de videre livschancer i form af uddannelse og beskæftigelse, hvis man bliver ramt af social marginalisering i
ungdoms-årene. Samtidig har vi i årgangen tilstrækkeligt gode forældreoplysninger, hvor der generelt er en begrænsning i forældreoplysningernes dækning og kvalitet, jo ældre årgange man ser på. Vi følger 1983-årgangen gennem ungdomsårene og det tidlige voksenliv og følger, hvordan deres registre-ringer på de forskellige risikoindikatorer udvikler sig. Vi afdækker også, i hvilke registre de første registreringer sker, som en indikation på, i hvilke behandlingssystemer de marginaliserede unge først dukker op. Endelig belyser vi de unges vej igennem skole- og uddannelsessystemet, herunder hvornår de forlader skolesystemet, og på i hvilken grad de opnår en er-hvervskompetencegivende uddannelse, om de kommer i beskæftigelse, eller om de er på overførselsindkomst eller falder helt ud af systemet.
I rapportens afsluttende kapitel 10 inddrager vi undersøgelsens kvalitative datamateriale i en perspektiverende analyse af undersøgelsens resultater, hvor vi belyser forhold omkring familiebaggrund og social marginalisering set ud fra praktikernes synsvinkel i form af interviews med personale i sociale tilbud og behandlingstilbud på området.
I de følgende afsnit vil vi nærmere gennemgå forhold omkring undersøgelsens kvantitative del, hvilke oplysninger der anvendes, og hvilke statistiske metoder der benyttes. Ligeledes gennemgår vi det kvali-tative analysegrundlag i form af interviews med praktikere i den sociale sektor.
TIDSDIMENSIONEN I BRUGEN AF RISIKOINDIKATORERNE