Metodebeskrivelse
Metode: KRISEPLAN
Målgruppe: Mennesker med sindslidelser i akut psykisk krise, som henvender sig til akuttilbuddet.
Hvor bruges me-toden?
Formålet er:
At tilbyde at lave en kriseplan sammen med borgeren. Det er vigtigt, at borgeren er til stede sammen med medarbejderen.
Kan bruges i ansigt til ansigt samtalerne:
I borgerens hjem i forbindelse med den udgående funktion.
I akuttilbuddet når borgeren henvender sig ved personligt fremmøde fx i forbindelse med overnatning.
Forventede resul-tater:
Forventede resultater:
At løse borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed.
At borgeren vil opleve sig sikker og tryg i egen bolig igen.
At forebygge:
indlæggelse i behandlingspsykiatrien
tab af borgerens egne ressourcer og evne til at mestre vanskelige situationer
At medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet.
Form: Kriseplanen består af en række trin:
Borgeren skal have tilbuddet om udarbejdelsen af kriseplanen ved det første møde ansigt til ansigt med en medarbejder fra akuttilbuddet. Ved dette møde indledes samtalen om kriseplanen med at forklare den og give borgeren et eksemplar af den illustrerede plan. Borgeren kan så selv udfylde sin plan, mens den bliver gennemgået, eller vedkommende kan få en kopi af den version, medarbejderen laver.
Som en del af kriseplanen laves der aftaler med borgeren, som tydeliggør, hvorledes akuttilbuddet kan støtte op om borgeren i krisesituationen og i realiseringen af krise-planen, dvs. fx om en medarbejder fra akuttilbuddet skal følge op ved henvendelse til borgeren og i så fald hvordan. Der afholdes et opfølgende møde med borgeren fem dage efter udarbejdelsen af planen, hvor der gøres status samt aftales yderligere fremadrettede skridt fx ift. mestring af en evt. tilbagevendende krise.
1. trin: afdækning af 5 vigtige domæner i borgerens liv nu og her. De fem domæner er:
Evne til at passe på sig selv
Forståelse af egen situation
Udtryk for følelser
Ansvarlighed
Netværk
Domænerne afdækkes via spørgsmål til en række underområder som fx:
Domæne: Evnen til at passe på sig selv
• Bolig
• Økonomi
• Netværk
• Arbejde/uddannelse
• Helbred
• Oplevede sikkerhed
• Den akutte situation
Domæne: Forståelse af egen situation
• Selvindsigt
• Erkendelse af situationen
• Udløsningen af den akutte psykiske situation
• Opsøgningen af hjælp Domæne: Udtryk for følelser
• Evnen til at udtrykke følelser
• Opmærksomhed på egne følelser og situationer de opstår i
• Evnen til at håndtere egne følelser
• Evnen til at mestre forandringer/kriser Domæne: Ansvarlighed
• Niveauet af og evnen til selvkontrol
• Oplevede muligheder for indflydelse på eget liv
• Mestringsstrategier ift. indflydelse og selvkontrol
• Overblik over hvem der er ansvarlig for hvad ift. situationen Domæne: Netværk
• Det nære netværk (familie etc.)
• Øvrige netværk
• Ressourcepersoner ift. situationen
• Problemfyldte relationer ift. situationen
Borgeren skal herefter vurdere sin situation inden for hvert af de 5 domæner, hvilket fx kan ske ved hjælp af skalering (fx 1 – 5, hvor 1 er meget dårlig og 5 er meget god).
Borgerens vurdering af egen situation gentages ved opfølgningen på planen efter 5 dage. Dette giver medarbejderen mulighed for sammen med borgeren at vurdere, om der er sket en bedring, og om den akutte krise er blevet løst.
Hvis ikke arbejdes der videre med løsning af krisen og/eller med at finde frem til et andet relevant tilbud til borgeren. Se mere under dette punkt.
2. trin: Målsætning
Borgeren formulerer mål for sin situation 5 dage fra udarbejdelsesdagen. Målene skal være praktiske, mulige og positive.
3. trin: Situationen nu og her
Situationen nu og her defineres. Energien til at følge en vej kommer fra spændingen mellem hvor borgeren er nu, og hvor han eller hun ønsker at være inden for 5 døgn.
4. trin: Måder at opbygge styrke på
Borgeren har brug for at opbygge styrke og i dette trin afdækker medarbejderen sammen med borgeren, hvad denne selv kan gøre, og hvor der er brug for
akuttil-buddets indsats og til hvad. Det kan fx være tilbud om daglige opfølgninger fra akut-tilbuddets side, hvis borgeren er meget utryg. Det kan også handle om, at borgeren har brug for viden om, hvad han eller hun kan gøre i situationer, som denne opfatter som vanskelige.
5. trin: Hvem skal involveres
Her handler det om at få navne på de personer, som borgeren har brug for at få ind-draget i løsningen af krisen. For at understøtte borgerens overblik over, hvem det kan være, kan medarbejderen fx tilbyde at tegne et netværkskort. Hvis der er rod i øko-nomi, boligforhold m.v., så kan der være brug for hurtigst muligt at få involveret en sagsbehandler i kommunen. Hvis der er problemer med medicin, så skal behand-lingspsykiatrien eller egen læge ind over. Er der evt. brug for at informere arbejdsgi-ver eller uddannelsessted om en kortere sygeperiode, så skal det ske. Er der nogle som er afhængige af borgeren fx børn eller andre, skal der tages hånd om dette.
Der laves en aftale om, hvem borgeren selv involverer, og hvor det er hensigtsmæs-sigt, at akuttilbuddet tager kontakt til andre på vegne af borgeren.
6. trin: Mål for de enkelte dage
For at borgeren kan nå målene på 5. dagen, er det vigtigt at formulere nogle prakti-ske, positive og mulige mål for de mellemliggende dage. At bevæge sig fra plan til handling kræver forpligtelse til det første skridt! Hvad er den største barriere for at tage dette skridt? Hvem vil støtte borgeren i dette skridt? Hvordan kan borgeren bede om deres hjælp? Fokuser processen på handling og få defineret, hvad der skal gøres af hvem og hvornår.
7. trin: Det første skridt – handling
Efter afdækning af de 5 domæner, definering af mål for de enkelte dage, identifikati-on af hvem der skal involveres, og hvordan borgeren kan få opbygget styrker og ud-viklet mestringskompetencer, skal de konkrete ting, borgeren skal foretage sig på udarbejdelsesdagen, identificeres.
Borgernes handlinger kan spænde meget bredt fra fx at modtage en længere snak i akuttilbuddet til at kontakte en sagsbehandler omkring økonomi.
Realisering af kriseplanen
Borgerne modtager individuelt tilpasset støtte til at realisere kriseplanen, som aftalt i kriseplanen og med mulighed for løbende justering.
8. trin: 5. dagen - evaluering
På 5. dagen laves en opfølgning på borgerens situation, og borgerens vurdering af egen situation inden for de 5 domæner gentages. Vurderingen vil afsløre, om ren vurderer, om det går bedre, og den danner grundlag for en opfølgning på borge-rens situation. Er der stadig brug for akuttilbuddets støtte nu og her, er situationen stabiliseret, og oplever borgeren sig sikker og tryg samt at have kontrol over egen situation? Er der evt. brug for henvisning til et andet tilbud i social- og/eller behand-lingspsykiatrien?
Borgerens vurdering før og efter kriseplanen giver samtidig mulighed for at kunne dokumentere eventuelle effekter af akuttilbuddets indsats.
Teoretisk grund-lag:
Kriseplansmodellen bygger på forskning i recovery og de vigtige elementer i en pro-ces med at komme sig. Modellen er også baseret på internationale erfaringer med at støtte mennesker i en akut psykisk krise.
Neden for er nogle af de mange referencer, som modellen baserer sig på:
Mike Smith og Marion Ashlan, Menneskelig opblomstring, PsykoVision, København.
Johanna Soini m.fl., Styr livet med personcentreret planlægning, Slotsvænget, Køben-havn, 2011.
Forudsætninger evt. barrierer:
Samtykke
Det er en forudsætning at borgeren giver sit samtykke til, at medarbejderne udveks-ler oplysninger om borgerens kriseplan. At møde borgeren ansigt til ansigt.
Team
Arbejdet med en kriseplan forudsætter, at medarbejderne samarbejder som et team.
Borgeren skal derfor ved udarbejdelsen informeres om, at medarbejderne udveksler oplysninger om borgerens plan for at kunne samarbejde om løsning af krisen. Alle oplysninger skal behandles som fortrolige oplysninger i akuttilbuddet.