Er der behov for et akuttilbud?

Det er centralt for evalueringen af forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser at vurdere, om akuttilbuddene er blevet benyttet og efterspurgt tilstrækkeligt til, at der kan for-modes at være grundlag for at videreføre projekterne og oprette nye tilbud i andre kommuner.

Indberetningerne fra de syv forsøgsprojekter antyder, at akuttilbuddet henvender sig til en målgruppe, der har oplevet et hidtil udækket behov. Efter en lidt stille opstartsperiode, hvor kendskabet til projektet skulle udbredes hos såvel brugere som samarbejdspartnere, har akut-tilbuddene oplevet en stigende efterspørgsel, og ved afslutningsseminaret i november 2012, gav flere projektledere udtryk for, at man til stadighed oplevede større efterspørgsel og et

5 I gruppen ”andre end den primære målgruppe” findes bl.a. den sekundære målgruppe af pårørende og samarbejdspartnere, der fortrinsvist henvender sig på telefonen. Da akuttelefonen står for langt stør-stedelen af henvendelserne, påvirkes det samlede gennemsnit ganske meget af disse henvendelser på telefonen fra den sekundære målgruppe. På akuttilbuddets øvrige funktioner er det mere end 90 pct. af henvendelserne, der kommer fra målgruppen.

reelt umættet udviklingspotentiale for projektet. Pr. 1. oktober 2012, havde akuttilbuddene tilsammen håndteret 45.406 henvendelser.

I tabel 4-1 nedenfor er gengivet fordelingen af henvendelser på de forskellige typer af rådgiv-ninger.

Tabel 4-1: Antal henvendelser i akuttilbuddene

Antal henvendelser Procent

Akuttelefon/mail 34.053 75 %

Rådgivning i akuttilbuddet 8.068 18 %

Udgående rådgivning 2.209 5 %

Overnatning 1.076 2 %

Total 45.406 100 %

Som Figur 4-2 til Figur 4-5 nedenfor viser (opdelt på henvendelses/rådgivningstyper), skete der for nogle rådgivningstyper en markant udvikling i henvendelser og samtaler m.v. efter ca. et år, hvilket indikerer, at der skal et vist ”benarbejde” til, før kendskabet til tilbuddet er tilstrække-ligt stort til, at man kan tale om en situation, hvor henvendelserne begynder at afspejle det faktiske behov. Opgørelserne nedenfor omfatter de syv akuttilbudsforsøg samlet, og tallene dækker over store forskelle mellem de enkelte tilbud.

Figur 4-2: Antal henvendelser pr. kvartal – telefon/mail

556

308 registreringer er udeladt af grafen, da de enten slet ikke har angivet nogen dato, eller har angivet datoen på en måde, der ikke entydigt kunne oversættes til en dato.

Figur 4-3: Antal henvendelser pr. kvartal – udgående rådgivning

16 registreringer er udeladt af denne graf . De havde enten slet ikke har angivet nogen dato, eller angivet datoen på en måde, der ikke entydigt kunne oversættes til en dato.

Flere af akuttilbuddene valgte i løbet af projektperioden at nedprioritere eller helt at afvikle tilbuddet om udgående rådgivning. Dette kan være medvirkende til, at denne graf på visse tidspunkter viser fald i efterspørgslen og i modsætning til de samlede tal og erfaringer viser en tendens til stagnation mod slutningen af projektperioden.

44 54

Figur 4-4: Antal henvendelser pr. kvartal – rådgivning i akuttilbuddet

53 registreringer er udeladt af denne graf. De havde enten slet ikke har angivet nogen dato, eller angivet datoen på en måde, der ikke entydigt kunne oversættes til en dato.

Figur 4-5: Antal henvendelser pr. kvartal – overnatning

16 registreringer er udeladt af denne graf. De havde enten slet ikke har angivet nogen dato, eller angivet datoen på en måde, der ikke entydigt kunne oversættes til en dato.

150 204 256 346 418

Flere af akuttilbuddene valgte i løbet af projektperioden ligeledes at nedprioritere eller helt at afvikle tilbuddet om overnatning. Dette kan være medvirkende til, at denne graf, i modsætning til de samlede tal og erfaringer, viser en tendens til et direkte relativt fald hen mod slutningen af projektperioden.

De syv forsøgsprojekter har løbende registreret, hvorvidt hver enkelt henvendelse har været en ”førstegangshenvendelse”, eller den pågældende bruger tidligere har haft kontakt med akuttilbuddet. På den baggrund anslås det, at akuttilbuddene til sammen har været benyttet af ca. 5029 unikke brugere⁶ inden for den primære målgruppe.

I nedenstående tabel 4-2 er vist en oversigt over henvendelser fordelt på primær og sekundær målgruppe og i forhold til den primære målgruppe desuden opdelt på unikke brugere og ”fler-gangs-brugere” – henvendelser ud over første gang. (også kaldt ”gengangere” i tabellen).

Tabel 4-2: Oversigt over henvendelser fordelt på primær og sekundær målgruppe og i forhold til den primære målgruppe opdelt på unikke brugere og flergangs-brugere.

Den

6 Flere forhold bevirker, at dette tal må tillægges en del forbehold. Først og fremmest er det ikke nød-vendigvis sikkert, at en bruger træffer den samme medarbejder i akuttilbuddet, og i visse tilfælde må det vurderes, at det ikke har været etisk korrekt at spørge brugerens direkte om vedkommendes histo-rie med akuttilbuddet. Fremgår det derfor ikke direkte af samtalen må det forventes, at nogle henven-delser fejlagtigt opfattes som unikke eller gengangere. Formentligt af samme etiske årsag, er en relativ stor andel, 1721, blevet angivet som ”ved ikke”, hvorfor antallet af unikke brugere formodes reelt at være noget højere end det angivne.

Sammenholdes dette med befolkningsgrundlaget over 18 år i de otte kommuner, svarer det til, at ca. 1,3 pct⁷. af denne befolkningsgruppe har været i kontakt med akuttilbuddet i løbet af de første 3 år, inkl. opstartsperioden. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at der i den primære målgruppe er tale om personer med sindslidelser med eller uden diagnose, og mens nogle af disse unikke brugere har brugt akuttilbuddet gentagne gange, har andre kun været i kontakt med tilbuddet en enkelt gang. Det er derfor svært at sammenligne denne gruppe med det grundlag, man vurderer at have indenfor de visiterede socialpsykiatriske tilbud.