III. Mellemrigske Pakkepostforsendelser
20. Mai. Foreløbig Lov om en Forøgelse af de Til¬
60. Forel. L. om Kriminal= og Politirettens Forøgelse.
1886.
Møderne, hvorimod Forretningsordenen for Sagernes
Skr. ang. Boers Beholdning. 61 1886.
Justitsmin. Skr. (til Amtmanden over Maribo 27. Mai.
Amt) ang., hvorvidt Kuratorer i Voer ere beret¬
tigede til at beholde Boernes Beholdninger efter Boernes Slntning for efter Appelfristens Udløb at forestaa Udbetalingerne til vedkømmende Fordrings¬
havere.
at Justitsministeriet ikke skjønner rettere end, at det flyder saavel af Reglerne i Lov om Dødsboskifte af 30. November 1874 som af den Ku¬
ratorer ved Konkursloven af 25. Marts 1872 anviste Stil¬
ling, at Aflevering af Beholdningen bør ske samtidig med det Regnskab, der lægges til Grund for Boernes Op¬
gjørelser, og at den endelige Udbetaling ifølge Opgjørelsen bør ske ved Skifteretten.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Skole¬ 1. Juni.
direktionen for Sømme og Voldborg Herreder)
ang., hvilke Skridt der skulde foretages imod et
Sogneraad, der trods Skoleautoriteternes Forbud herimod havde tilladt Skolestuernes Benyttelse til extraordinært Brug.
skulde Ministeriet efter at have brevvexlet om Sagen med Justitsministeriet, herved tjenstligst bemyndige Direktionen til paa Ministeriets Vegne snarest muligt ved Fogden at lade nedlægge Forbud for Sogneraadet mod Benyttelse af Skolelokalerne i Kommunen paa den omspurgte Maade og forfølge Forbudet til Justi¬
fikation samt endelig, saafremt Overtrædelse af Forbudet derefter skulde finde Sted, at drage Sogneraadet til Ansvar herfor, hvorhos Hr. Kammerherren anmodes om til det anførte Øiemed at foranledige Direktionen en Sagfører beskikket.
1886.
2. Juni.
Nr. 73.
15. Juni.
Nr. 78.
21. Juni.
Nr. 83.
B. ang. Kbhvns Brandsorfikrs Tarif.
62
Bekjendtgjørelse om Fen af Justitsministeriet stadfæstet Klassisikationstarif for Kjøbenhavns Brand¬
forsikring. (Justitsministeriet.)
Indm. Saml. pag. 14.Bekjendtgjørelse om en af Justitsministeriet stad¬
fæstet Sundhedsvedtægt for Kjøbenhavn.
(Justits¬ministeriet.)
Indm. Saml. pag. 18.
Bekjendtgjørelse ang. Telegrafkorrespondaucen med Udlandet i Henhold til den under 15 Juli 1875 i St. Petersborg afsluttede internationale Telegrafkonvention med tilhørende, i Berlin den 17.
September 1885 vedtagne, reviderede Tjenesteregle¬
ment og Taxttabeller.
Fra 1. Juli 1886 gjælde for Telegrafkorrespondancen med de udenlandske Stater, der have tiltraadt den under 15 Juli 1875 i St. Petersborg afsluttede internationale Telegrafkonvention, samt med de udenlandske private Anlæg, hvis Bestyrelser have sluttet sig til bemeldte Konvention, Bestemmelserne i det til Konventionen hørende, paa Tele¬
grafkonferencen i Berlin den 17. September 1885 vedtagne reviderede Reglement med vedføiede Taxttabeller, med de Modifikationer, der følge af de med Tydskland samt med Sverig og Norge henholdsvis under 1½ December 1876 med Tillæg af 13 Januar 1886 og under 15. Marts 1880 med Tillæg af 15. Juni 1886 afsluttede særlige Over¬
enskomster.
Jøvrigt komme de i Reglementet for den inde nlandske Afbenyttelse af de danske Statstelegraflinier indeholdte
B. ang. Telegrafkorresp. m. Udlandet. 63 1886.
Regler til Anvendelse, forsaavidt de ikke staa i Strid med 21, Juni.
fornævnte Bestemmelser.
Som særlige for den udenlandske Telegrafkorrespon¬
dance i Henhold hertil gjældende Bestemmelser fremhæves følgende:
A. Reglementariske Bestemmelser.
I. Som Statstelegrammer behandles Telegrammer, der udgaa fra Statens Overhoved, Ministrene, de Høistkom¬
manderende til Lands og til Vands, de kontraherende Re¬
gjeringers diplomatiske eller Konsularagenter, samt Svar paa bemeldte Telegrammer.
Telegrammer fra Konsularagenter, der drive Handels¬
forretninger, betragtes kun som Statstelegrammer, naar de ere adresserede til en officiel Person og omhandle Tjeneste¬
anliggender.
2. Til Affattelsen af Telegrammer i aftalt Sprog kunne dertil indrettede Ordsamlinger benyttes.
Telegrammer i aftalt Sprog maa kun indeholde Ord paa høist 10 Bogstavtegn, der høre til det engelske, itali¬
enske, franske, latinske, nederlandske, portugisiske, spanske og tyske Sprog. Hvert Telegram kan indeholde Ord, der ere tagne af alle de nævnte Sprog.
Et Telegram kan affattes tildels i aftalt og tildels i almindeligt Sprog, men i saadant Tilfælde skulle Afsnittene i aftalt Sprog ved Paranthestegn adskilles fra de forud¬
gaaende og efterfølgende Ord i almindeligt Sprog.
Egennavne maa ikke benyttes ved Sammensætningen af Ordsamlinger og ere i Telegrammer med aftalt Sprog kun tilladte med den Betydning, som de have i almindeligt Sprog.
Indleveringsstationen kan forlange Fremlæggelsen af Ordsamlingen for at kontrollere de anførte Bestemmelsers Overholdelse og for at undersøge, om de benyttede Ord deri forefindes.
1886.
21. Juni.
B. ang. Telegrafkorresp. m. Udlandet.
64
De extra=europæiske Stationer ere ikke forpligtede til paa deres Linier at befordre Privattelegrammer, indeholdende Bogstaver, som have en hemmelig Betydning.
3. Iltelegrammer befordres som saadanne til og fra andre Stater, der tilstede denne Art af Telegrammer.
Afsenderen maa for disse Telegrammer foran Adressen anføre Ordet „Urgent“ eller „(D)“, eller, naar Ilsvar ønskes betalt, „Réponse payée urgente“ eller „(RPD)“.
For Iltelegrammer erlægges tredobbelt Gebyr.
4. Angivelserne i Adressen maa, med Undtagelse af Personnavne, være skrevne paa Fransk eller i det Lands Sprog, hvortil Telegrammet er bestemt. Dette Lands Navn bør anføres, naar der kan være Tvivl om, hvorhen Tele¬
grammet skal sendes.
De foran Adressen anførte Angivelser, vedrørende for¬
udbetalt Svar, Udbringning, Ankomstbevis, Iltelegrammer o. desl. skulle, forsaavidt de derfor vedtagne Forkortelser ikke benyttes, være skrevne paa Fransk.
5. Naar et Telegrams Underskrift er legaliseret, kan Afsenderen lade denne Legalisation befordre enten ordret eller ved Formlen:
„Signature légalisée par.
Afsendelsesstationen verificerer Legalisationens Ægthed.
Naar Underskriften ikke er Stationen bekjendt, kan den kun betragte Legalisationen som ægte, naar den er forsynet med den undertegnede Myndigheds Segl, hvor¬
imod den ellers skal nægte Modtagelsen og Befordringen af Legalisationen.
Legalisationen medregnes ved Ordtællingen; den sættes efter Telegrammets Underskrift.
6. Afsenderen kan foreskrive, ad hvilken Vei han vil have sit Telegram befordret. Angivelsen herom befordres som tjenstlig Bemærkning og taxeres ikke.
B. ang Telegrafkorresp. m. Udlandet. 65
Afsenderen kan ikke gjøre Erstatningskrav gjældende, naar Telegrammet paa Grund af Linieafbrydelse, eller fordi Befordringen synes at ville foranledige betydelig Forsinkelse, sendes ad anden Vei, end af ham forlangt.
Naar Afsenderen har forlangt sit Telegram sendt ved Telegraf til en angiven Station og derfra ved Post til Bestemmelsesstedet, efterkommes saadant Forlangende af
Stationerne.
Naar Postbefordringen ønskes udført ved anbefalet Brev, tilføies foran Adressen „Poste recommandée“
eller „(PR)“ hvilken sidste Tilføielse regnes for et Ord.
Afsenderen maa derhos erlægge 40 Øre for Postbe¬
fordringen.
Saavel i europæisk som i extraceuropæisk Korre¬
7.
spondance regnes Adressestationens og Adresselandets Navne hvert for eet Ord, uanset det Antal Bogstaver, de indeholde, naar disse Navne ere skrevne saaledes, som de ere anførte i den officielle internationale Stationsfortegnelse.
8. Ved den extraceuropæiske Korrespondance er Maxi¬
mum af Længden for et Ord fastsat til 10 Bogstaver, saa¬
ledes at der regnes et Ord for hver ti overskydende Bog¬
staver og for en overskydende Del af dette Antal.
Ved den nævnte Korrespondance udfindes det Ord¬
antal, der svarer til en Gruppe af Chiffre eller Bogstaver, ved at dividere Antallet af Chiffre med 3 og tilføie et Ord for den fremkommende Rest.
Paa de extraceuropæiske Linier haves ingen For¬
9.
pligtelse til at telegrafere Interpunktionstegn, Bindestreger, Apostrofer, Citationstegn, Parentheser og Alinea.
10. Telegrammer til extraceuropæiske Lande befordres i Tilfælde af Linieafbrydelse ikke ad en dyrere Vei end de almindelige, med mindre Afsenderen har deponeret Taxten for denne Befordring.
1886.
21. Juni.
1886.
—
21. Juni.
B. ang. Telegrafkorresp. m. Udlandet.
66
II. Annulleringer sendes saavidt muligt sukcessivt til de Stationer, til hvilke det oprindelige Telegram er be¬
fordret, indtil den sidste naas. Indleveringsstationen til¬
bagebetaler Afsenderen Gebyrerne for de ikke gjennemløbne Strækninger, saavel for det oprindelige Telegram som for Annulleringstelegrammet.
12. Ved Indlevering af et Telegram kan Forud¬
betalingen for Svar ikke overskride Gebyret for et alminde¬
ligt Telegram paa 30 Ord imellem Telegrammets Ind¬
leverings= og Adressested, med mindre der er Spørgsmaal om Gjentagelse af et tidligere befordret Telegram.
Naar Afsenderen ikke har angivet Antallet af Ordene i det Svar, der ønskes forudbetalt, opkræves Gebyret for et almindeligt Telegram paa 10 Ord imellem Indleverings¬
og Adressestedet.
Ved extra=europæisk Korrespondance tilbagebetales det erlagte Svargebyr, naar Svarbeviset ikke benyttes. Dette sker derimod ikke for europæisk Korrespondance.
13. For Kollationering af udenlandske Telegrammer betales et Gebyr ligt Fjerdedelen af Gebyret for selve Telegrammet.
14. Gebyret for et Ankomstbevis er ligt Gebyret for et almindeligt Telegram paa 10 Ord imellem Indleverings¬
og Modtagelsesstationen.
15. Gjentagelsesgebyret for Telegrammer til flere Adressater paa samme Sted eller til samme Adressat med flere Bopæle paa samme Sted er 36 Øre, forsaavidt Tele¬
grammets Ordantal, Adresserne deri indbefattede, ikke over¬
stiger 100 Ord. For hver overskydende Række af 100 Ord eller derunder beregnes yderligere 36 Øre.
16. For extraceuropæiske Telegrammer kan Afsenderen uden at betale Ankomstbevis forud erlægge Viderebefordrings¬
gebyret, forsaavidt dettes Størrelse maatte være bekjendt for Indleveringsstationen.
B. ang. Telegrafkorresp. m. Udlandet. 67 1886.
I7. Naar der i Telegrammer, der ankomme fra Ud¬ 21. Juni.
landet og ere affattede i det danske Sprog, findes Sam¬
menføininger af Ord, der stride imod Sprogbrugen, er Adressaten forpligtet til at betale det ved Telegrammets Indlevering for lidet erlagte Beløb, beregnet efter dansk Opkrævning. Naar Adressaten nægter at betale dette Be¬
løb, udleveres Telegrammet ikke og Afsenderen underrettes herom ved et Tjenestetelegram.
18. Afsenderen eller Adressaten af et Telegram kunne i et Tidsrum af 72 Timer, henholdsvis efter Afsendelsen eller Ankomsten af Telegrammet, forlange Berigtigelse af tvivlsomme Ord ved betalte Tjenestetelegrammer, der redi¬
geres af Telegrafstationerne.
Naar Adressaten forlanger slig Berigtigelse, maa der tillige betales for Svar. De betalte Gebyrer tilbagebetales efter Forlangende helt eller delvis, naar det maatte vise sig, at de gjentagne Ord alle eller delvis ere blevne forvanskede ved det oprindelige Telegrams Befordring; derimod ydes ingen Tilbagebetaling for det oprindelige Telegram, der har givet Anledning til Berigtigelsen.
19. Originale extraceuropæiske Telegrammer og de dertil hørende Aktstykker, som tilbageholdes af Telegraf¬
administrationerne, opbevares i 18 Maaneder.
20. Tilbagebetaling af Gebyrerne paa Grund af, at et Telegram er blevet forvansket, finder under ingen Om¬
stændigheder Sted, med mindre Telegrammet er kolla¬
tioneret.
Tilbagebetaling af Gebyrerne i Tilfælde af Forsinkelse finder Sted, saavel naar Telegrammet kommer senere til Adressestationen, end Tilfældet havde været, hvis det var blevet befordret med Posten, som ogsaa, naar Forsinkelsen overstiger 2 Gange 24 Timer for europæiske og 6 Gange 24 Timer for extraceuropæiske Telegrammer.
1886.
21. Juni.
B. ang. Telegrafkorresp. m. Udlandet.
68
I den extraceuropæiske Korrespondance tilbagebetales Gebyret for ethvert under Befordringen udeladt Ord.
21. For extra=europæiske Telegrammer er Fristen for Begjæringer om Tilbagebetaling af Gebyrerne 6 Maaneder fra Indleveringsdagen.
B. Taxtbestemmelser.
De ved det internationale Telegrafreglement fastsatte Gebyrer for Telegrammer, der taxeres efter det europæiske Taxtsystem, opkræves her i Landet for Telegrammer, der
befordres ad de direkte Veie, paa følgende Maade:
Ar
—
Taxt Tillægstaxt Telegrammer til
pr. Ord. pr. Telegram.
——
—
Øre. Øre.
15 30
Belgien
40 Bosnien og Herzegovina.. 20
20 60 Bulgarien
20 40
Frankrig a) indbefattet Korsika
25 — —(*)
b) Algier og Tunis
25 75 Gibraltar
40 80
Grækenland 2) Fastlandet..
40 80 b) Øerne
15 45 Helgoland
40
Italien 20
——
25 (5
Kanaløerne Kanariske Øer. 135
15 30
Luxemburg
30 90
Malta
20 40 Montenegro
15 30
Nederlandene
10 80
Norge
25 75
Portugal
Skr. ang. Pantegjæld til Stiftsmidlerne. 69 1886.
— —
A 21. Juni.
Tillægstaxt Taxt
Telegrammer til
pr. Telegram.
pr. Ord.
—————
Øre. Øre.
40
Rumænien 20
90
Rusland 30
30
Sveits 15
Senegal 245
40
Serbien 20
25 75 Spanien
75 Storbrittannien og Irland 25
Sverrig a) Stationerne ved
50 Sundet 5
10 50 b) Andre Stationer.
8 24
Tyskland
40 80
Tyrkiet * * * * * * * * * * * *
45
Ungarn 15
45
Østerrig 15
For Telegrammer under det europæiske Taxtsystem, der af Afsenderen forlanges sendte ad andre Veie end de sædvanlige, saavel som for Telegrammer, der tariferes efter det extraceuropæiske Taxtsystem, beregnes Gebyrerne for hvert Ord efter de i det internationale Reglement med til¬
hørende Taxttabeller angivne Taxter, samt efter de iøvrigt til enhver Tid gjældende Taxter. Det fremkommende Beløb i Franes omsættes til Kronemønt ved at regne en Franc til 72 Øre og ved at afrunde Beløbet opad til det nærmeste med fem delelige Tal.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Stifts=23. Juli.
øvrigheden over Ribe Stift) ang. Stiftsøvrighedens Berettigelse til at tillade, at Pantegjæld til Stifts¬
midlerne overtages af en ny Eier af Pantet.
1886.
——
23. Juli.
Skr. ang. Pantegjæld til Stiftsmidlerne.
70
Ved med behagelig Skrivelse af 22. JJanuar d. A.
hertil at indsende den med Bilag hoslagt tilbagefølgende Afskrift af den 15. Antegnelse til Stiftsregnskabet for 1883, hvori der gjøres Udsættelse med Hensyn til, at De uden at indhente Ministeriets Samtykke have tilladt, at en ny Eier af Parcellen Matr.=Nr. 1 C af Bjert By og Sogn, der er ubebygget, har ved ny Obligation overtaget den paa Parcellen hvilende Gjæld til Stiftsmidlerne, have Hr.
Stiftamtmanden og Deres Høiærværdighed næst at anføre, at De have hentet Deres Berettigelse til at tillade en ny Eier af Jorden at overtage den derpaa hæftende Gjæld mod ny Obligation, men uden lovlig Taxationsforretning, fra Bestemmelsen i Lov 19. Marts 1869 § 12 in sine, til fremtidig Efterretning i lignende Tilfælde begjært en Ud¬
talelse fra Ministeriet om, hvorvidt denne Deres Opfattelse er rigtig.
I denne Anledning har Ministeriet brevvexlet med første Revisionsdepartement, der har bemærket, at den ci¬
terede Lovbestemmelse utvivlsomt hjemler Stiftsøvrigheden Bemyndigelse til at lade en ny Eier overtage den paa en Eiendom hvilende Gjæld uden Optagelse af Taxationsfor¬
retning, men den kan formentlig ikke hjemle Stiftsøvrig¬
heden Berettigelse til at lade den nye Eier af en ubebygget Jordlod overtage Gjælden uden Ministeriets Samtykke, da Stiftsøvrigheden efter Anordningen 12. November 1870
§ 2 d overhovedet ikke kan anbringe de under dens Be¬
styrelse staaende Midler i saadanne Jorder uden Mini¬
steriets Samtykke; hvad formentlig ogsaa er stemmende med Justitsministeriets Skrivelse 10. Oktober 1871 (Ministerial¬
tidende 1871 A Nr. 355)*). Skulde derfor Ministeriets Tilladelse være ufornøden i det foreliggende Tilfælde, kunde
*) Nærværende Samlings 9. Hæfte Side 205—6.
B. om Brandvæsenet i Kjøbenhavn. 71 1886.
det formentlig kun støttes paa, at samme har meddelt 23. Juli.
Samtykke til Kapitaleus oprindelige Anbringelse i den ube¬
byggede Parcel ved den Stiftsøvrigheden i sin Tid givne Bemyndigelse til at approbere Salgskonditionerne for ved¬
kommende Præstegaards Parceller, men denne Bemyndigelse kan efter Departementets Formening i alt Fald ikke ud¬
strækkes videre end til det Tilfælde, for hvilket den er given, nemlig ved Parcellens Salg ved Auktion fra Præste¬
gaarden. Naar Parcellen derimod gaar over til en anden Eier, skjønner man ikke rettere, end at der, naar han søger om, at Kapitalen maa blive indestaaende hos ham, maa ligesom i ethvert andet Tilfælde, i hvilket der søges Laan af Stiftsmidlerne mod Pant i et ubebygget Jord¬
areal, indhentes Ministeriets Approbation. Første Revi¬
sionsdepartement skjønner saaledes ikke rettere, end at den i Decisionen til 15. Antegnelsespost til Stiftsregnskabet for 1883 udtalte Anskuelse, at der maa erhverves Ministeriets Samtykke til, at den nye Eier af Parcellen Matr.=Nr. 1 0 af Bjert overtager den i samme indestaaende Gjæld til Stiftsmidlerne, er rigtig.
Ved tjenstligst at meddele Hr. Stiftamtmanden og Deres Høiærværdighed Foranstaaende skulde Ministeriet tjenstligst melde, at det i det hele finder at maatte tiltræde Revisionsdepartemeutets foranførte Ytringer...
Bekjendtgjørelse ang. en forandret Affattelse af 3. Aug.
§ 19, 1. Punktum, i Lov om Brandvæsenet i Kjø= Nr. 97.
benhavn af 15. Mai 1868. (Justitsministeriet).
Indm. Saml. pag. 43.
Justitsmin. Skr. (til Amtmanden over Aarhus 9. Aug¬.
Amt) ang., om en Detailhandler i Silkeborg er
pligtig til at føre autoriserede Handelsbøger.
1886.
9. Aug.
10. Aug.
II. Aug.
Skr. ang.3 Sognebaandslosere.
72
at der, bortset fra den paa Kon¬
kurslovens § 148, jvfr. Straffelovens § 262, grundede særlige Forpligtelse, ikke paahviler Handlende i Silkeborg, der i næringsretlig Henseende er at betragte som Land, nogen Forpligtelse til at føre Handelsbøger.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Biskoppen over Sjællands Stift) ang., hvorledes Kirkebetjente skulle forholde sig, naar deres Bistand begjæres ved ministerielle Handlinger for Sognebaandsløsere.
I Anledning af det med Deres Høiærværdigheds be¬
hagelige Skrivelse af 4. d. M. hertil indkomne Andragende, hvori Skolelærerne i N. N. Sogn forespørge, hvorledes de skulle forholde sig, naar deres Bistand begjæres ved mini¬
sterielle Handlinger, der foretages i Sognets Kirke for Sognebaandsløsere af den Præst, til hvem disse have sluttet sig, skulde Ministeriet tjenstligst melde, at det med Dem er enigt i, at de vedkommende Kirkebetjente ifølge § 8 af Lov 25. Marts 1872 om Kirkernes Brug kun ere fritagne for at være tilstede ved kirkelige Handlinger, der udføres for andre end Sognemenighedens Medlemmer, og at de der¬
imod maa være pligtige til at være tilstede ved saadanne Handlinger, der udføres i Sognets Kirke for Sognemenig¬
hedens egne Medlemmer, hvad enten de udføres ved Sogne¬
præsten selv eller i Henhold til fornævnte Lovs § 5 for Sognebaandsløsere ved den af disse valgte Præst, forsaavidt de begjære det.
Kongelig Resolution ang. Bemyndigelse for
Præsterne til at tage ukonfirmerede Børu til Alters
Vedtægt for Kbhvns. tekniske Arbeider. 73 1886.
under livsfarlige Sygdømme“). (Ministeriet for Kirke¬ II. Aug.
og Undervisningsvæsenet).
Indm. Saml. pag. 44.
Indenrigsmin. Skr. (til Overpræsidenten i Kjø¬ 11. Aug.
benhavn) ang. Stadfæstelse paa Vedtægt betræffende Ledelsen af Kjøbenhavns Kommunes tekniske Arbeider og Bygningssager.
Ved Skrivelse af Dags Dato til Overpræsidenten i Kjøbenhavn har Indenrigsministeriet som Tillæg til Ved¬
tægten for Bestyrelsen af Staden Kjøbenhavns kommunale Anliggender af 30. December 1857 stadfæstet følgende af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse vedtagne Bestemmelser, saalydende:
Vedtægt
betræffende Ledelsen af Kommunens tekniske Arbeider og Bygningssager.
I. Ledelsen af Kommunens tekniske Arbeider og Byg¬
ningssager fordeles mellem Stadsingeniøren og Stads¬
arkitekten. Disse tvende Embedsmænd have i samtlige An¬
liggender, hvortil deres fælles Virksomhed kræves, at sam¬
arbeide med hinanden i Kommunens Interesse. De henhøre begge under Magistratens 4. Afdeling.
2. Det paahviler Stadsingeniøren at bistaa Magi¬
straten i alle Kommunen vedrørende tekniske Anliggender og at afgive Betænkning i samt deltage i Behandlingen af alle saadanne Sager. Han skal udarbeide Flaner og Over¬
slag til samt forestaa Udførelsen af Kommunens tekniske Arbeider, forsaavidt disse ikke af Kommunalbestyrelsen be¬
*) Den kongelige Resolution meddeltes Biskopperne ved Cirkulære af 14. s. M.
Tolvte Hæfte. 4
Bedtægt=for Kbhvns. tekniske Arbeider.
1886. 74
—
11. Aug. stemmes udførte ved særlig dertil antagne Mænd. De tekniske Arbeider, som henhøre under særlige Bestyrelser under Magistratens 4. Afdeling, behandles som hidtil af disse, dog at Stadsingeniøren stadig skal have Leilighed til at følge med samme; ere de af større Betydning, kræves i større Omfang Stadsingeniørens Medvirkning.
3. Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Magistraten i alle Kommunen vedrørende Bygningsanliggender og at afgive Betænkning i samt deltage i Behandlingen af alle saadanne Sager. Han skal drage Omsorg for den tilbørlige Vedligeholdelse af alle Kommunen tilhørende Bygninger.
Han skal udarbeide Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af alle Kommunens Husbygningsarbeider, for¬
saavidt disse ikke af Kommunalbestyrelsen bestemmes ud¬
førte ved særlig dertil antagne Mænd, i hvilket Til¬
fælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Magistraten forlanges, at medarbeide ved Arbeidets Gjennemførelse.
4. I Sager, som høre under andre Afdelinger af Magistraten end sammes 4. Afdeling, forhandler saavel Stadsingeniøren som Stadsarkitekten direkte med den paa¬
gjældende Afdeling, der da ogsaa paaser de paagjældende Arbeiders behørige Fremme. Borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling træffer som de paagjældende Embedsmænds nærmeste Foresatte de almindelige Bestemmelser for deres Virksomhed og vaager over, at de i Almindelighed udføre deres Embedsgjerning forsvarlig.
5. Til Medhjælp for Stadsingeniøren ansættes en Ingeniør og til Medhjælp for Stadsarkitekten to Arki¬
tekter.
Igjennem Vedtagelse paa Budgettet eller ved Be¬
illingen til det enkelte Foretagende træffes Bestemmelse om Antagelsen af de Kræfter, som iøvrigt maatte være
Forel. Lov om Ansvar for Dagblade m. m. 751886.
fornødne til Arbeidernes Udførelse og til den formelle 11. Aug.
Expedition.
6. Stadsingeniøren og Stadsarkitekten lønnes hver med 5,000 Kr. aarlig, stigende hvert 5. Aar med 500 Kr.
til 6,500 Kr.
Stadsarkitekten vælges ligesom nu Stadsingeniøren af Borgerrepræsentationen efter Magistratens Forslag.
Arkitekterne og Ingeniøren lønnes hver med 2,800 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 200 Kr. til 4,000 Kr.
De ansættes af den samlede Magistrat.
Disse Embedsmænd modtage intet Honorar udenfor deres Embedsgage for de Arbeider, som det paahviler dem at udføre for Kommunen, og de maa ikke uden Magistratens Samtykke paatage sig Ingeniør= eller Bygningsarbeider for Private eller for offentlige Myndigheder.
7. Foranstaaende Bestemmelser, der ville være at bringe til Anvendelse efterhaanden som Forholdene tillade det, og ved hvis Udførelse Embedet som Bygningskon¬
duktør inddrages, skulle senest være gjennemførte den 1.
Januar 1887.
Midlertidig Bestemmelse.
Saafremt den nuværende Stadsbygningskonduktør mod¬
tager Ansættelse som Arkitekt under Stadsarkitekten, regnes hans Anciennetet som saadan fra den Dag, da han ud¬
nævntes til Stadsbygningskonduktør.
Foreløbig Lov om Ansvaret for Indholdet af 13. Aug.
Dagblade og Ugeblade m. m. (Justitsministeriet). Nr. 100.
Indm. Saml. pag. 44.
Allerhøieste Anordning om Anvendelse af Straf 13. Aug.
uden Dom ved Landkrigsmagten. (Krigsministeriet). Nr. 101.
Indm. Saml. pag. 46.
1886.
13. Aug.
Cirk. ang Størrelsen af Alimentationsbidrag.
76
Justitsmin. Cirk. (til samtlige Overøvrigheder) ang. Fastsættelsen af Størrelsen af Fædres Ali¬
mentationsbidrag til nægte Børn.
Af de fra Kjøbenhavns Overpræsidium og samtlige Amter modtagne Oplysninger for Aaret 1884 om Størrelsen af de Veløb, som det ved Overøvrighedernes Resolutioner er blevet paalagt Fædre til uægte Børn at erlægge til Barne¬
mødrene eller Fattigvæsenet som Bidrag til Barnets Under¬
holdning, fremgaar det, at der ved Fastsættelsen af disse Bidrags Størrelse lægges overveiende Vægt paa Barne¬
faderens Livsstilling og antagelige Formuesvilkaar, at Bi¬
draget i Reglen ikke har naaet til Halvdelen af, hvad Barnets nødtørftige Underholdning maa antages at koste, samt at der i Reglen ikke har foreligget Oplysning om, og saaledes ikke har kunnet tages Hensyn til, hvad Barnets Underholdning efter Forholdene paa det Sted, hvor Barnet er anbragt, maa antages at beløbe. Da dette ikke er stemmende med Lovgivningens Forskrifter, skal Ministeriet herved bringe i samtlige Overøvrigheders Erindring til nøie Iagttagelse ved den fremtidige Fastsættelse af Bidrag, samt forsaavidt tidligere Bidrag ere fastsatte under lignende Synspunkter, ved Afgjørelsen af indkommende Begjæringer om Bidragets Forhøielse, at Faderens Bidrag til uægte Børns Underholdning ubetinget bør udgjøre mindst Halv¬
delen af, hvad Barnets nødtørftige Underholdning efter Øvrighedens Skjøn antages at udgjøre, at Hensynet til Barnefaderens Livsstilling og Formuesvilkaar saaledes kun kan komme i Betragtning til at paalægge ham et større Bidrag end Halvdelen af den antageligt medgaaende Ud¬
gift, og at det Skjøn, som Lovgivningen paalægger Over¬
øvrigheden at afgive om, hvad Barnets nødtørftige Under¬
holdning antages at medføre, bør være støttet til de bedst mulige Oplysninger om Forholdene paa det Sted, hvor