III. Mellemrigske Pakkepostforsendelser
9. April. Hyrebeløb, der tilkomme danske og franske Sømænd
(Udenrigsministeriet).
Under I. April d. A. er der imellem Udenrigsmini¬
ster Baron Rosenørn=Lehn og den herværende franske Ge¬
sandt Bourée blevet udvexlet følgende Deklaration.
Da Hans Majestæt Kongen af Danmarks Regjering og den franske Republiks Regjering ønske at give Regler i visse Tilfælde for Udbetalingen af Hyrebeløb, der tilkomme danske og franske Søfolk, ligesom for Behandlingen af Ef¬
terladenskaber efter afdøde Søfolk af begge disse Nationer, ere Undertegnede, efter dertil at have erholdt fornøden Be¬
myndigelse, komne overens om følgende Bestemmelser:
Artikel 1. Dersom en dansk Sømand, der er forhyret ombord paa et fransk Skib, eller en fransk Sømand, der er forhyret ombord paa et dansk Skib, befindes at være fraværende i det Øieblik, Skibet afmønstres, skal hans til¬
godehavende Hyre umiddelbart udleveres af vedkommende franske eller danske Øvrighed i den Havn, hvor Afmøn¬
stringen foregaar, til Konsulen for den Nation, hvortil den fraværende Sømand hører.
Artikel 2. Dersom en med et fransk Skib forhyret dansk Sømand døer enten ombord eller paa fransk Terri¬
torium, skal den franske Regjering vaage over, at bemeldte Sømands Efterladenskab saavidt mulig bevares urørt.
Dersom denne Sømand dør, medens han er forhyret med et fransk Skib, hvad enten Dødsfaldet finder Sted i en fransk Havn eller paa samme Nations Territorium, skal den franske Regjering drage Omsorg for, snarest mulig,
at udlevere Efterladenskabet til den danske Konsul i den Havn, hvor Dødsfaldet er indtruffet, eller paa den Plads, der ligger nærmest ved dette Sted. Dør han i aaben Sø ombord paa et fransk Skib, skal Efterladenskabet udleveres
Dekl. ang. Sømænds Efterladenskaber. 51 1886.
til den danske Konsul i den første Havn, Skibet anløber 9. April.
efter Dødsfaldet.
Den danske Regjering vil følge tilsvarende Regler med Hensyn til Behandlingen af Efterladenskabet efter en fransk Sømand, som, medens han er forhyret ombord paa et dansk Skib, døer enten i en dansk Havn eller paa dansk Terri¬
torium eller paa aaben Sø.
Hvis en ombord paa et fransk Skib forhyret dansk Sømand dør paa dansk Territorium, eller omvendt, hvis en ombord paa et dansk Skib forhyret fransk Sømand dør paa fransk Territorium, skal den Afdødes Efterladenskab, med Fradrag af Omkostninger, udleveres til den nærmeste franske eller danske Konsul, for at denne kan oversende det til vedkommende Øvrighed i det Land, hvor den Afdøde har hjemme.
Hvis en Sømand, der henhører til en af de to Nationer og er forhyret ombord paa et af den anden Nations Skibe, dør paa en tredie Stats Territorium, skal denne Sømands Efterladenskab, efter at være deponeret i den Havn, hvor Dødsfaldet har fundet Sted, hos Konsulen for den Nationalitet, hvortil Skibet hører, udleveres, med Fradrag af Omkostninger, til den anden Nations Konsul i samme Havn.
I Tilfælde af, at den paa Folkelisten enten som dansk eller fransk Undersaat opførte Sømands Nationalitet skulde stille sig tvivlsom for den Regjering, som er i Besiddelse af Efterladenskabet, skal denne ikke destomindre drage Om¬
sorg for det nævnte Efterladenskab og snarest mulig tilstille den anden Regjering en Liste over samme med Angivelie af dets Værdi og ledsaget af alle de Oplysninger om den Afdøde, hvoraf den er i Besiddelse. Den vil ligeledes have at udlevere Efterladenskabet til den anden Regjering umid¬
delbart efter fra samme at have faaet Forsikring om, at den Afdøde i Virkeligheden var dens Undersaat.
1886.
9. April.
12. April.
Skr. ang. Sognefogders Edsfæstelse.
52
Det er vedtaget, at samtidigt med, at en fraværende Sømands Hyre eller en afdød Sømands efterladte Værdi¬
gjenstande og Effelter udleveres, skal Overleveringen altid være ledsaget, i første Tilfælde af en Afregning, i andet Tilfælde af en Inventarieliste.
Artikel 3. Udtrykket „Sømand“ omfatter, hvor det bruges i denne Deklaration, ethvert Individ, der i en eller
anden Egenskab er forhyret med eller som Passager er om¬
bord paa et Skib.
Udtrykket „Efterladenskab“ omfatter tilgodehavende Hyre, Penge, Effekter eller Gjenstande, som en afdød Sømand maatte have efterladt ombord paa et Skib.
Udtrykket „Konsul“ omfatter Generalkonsuler, Konsuler og Vicekonsuler samt enhver Person, til hvem Bestyrelsen af et Generalkonsulat, Konsulat eller Vicekonsulat midlertidigt er overdraget.
Til Bekræftelse heraf have de Undertegnede underskrevet nærværende Deklaration, som vil træde i Kraft den første Mai atten Hundrede og sex og firs, og forsynet den med deres Vaabensegl.
Sket i Kjøbenhavn i dobbelt Udfærdigelse den første April 1886.
(Underskrifterne.)
Justitsmin. Skr. (til Amtmanden over Kjø¬
benhavns Amt) aug., at Sognefogder bør tages i Ed, forinden deres Bestallinger udleveres dem.
Med Hensyn til, at Herredsfogden i N. N. Herred i Anledning af Gaardeier N. N.s Beskikkelse til Sognefoged har reist Spørgsmaal om, hvorvidt der, efterat Bestemmelsen i Forordningeu om Veivæsenet af 13. December 1793 § 70 er ophævet ved Lov om Bestyrelsen af Veivæsenet af 21.
Skr. ang. Sogneraadsvalg. 53 1886.
Juni 1867 § 18, lovmedholdelig kan afkræve Sognefogder 12. April.
som saadanne nogen Ed, forinden deres Bestalling udleveres dem, har Hr. Kammerherren i behagelig Skrivelse af 25. f.
M. begjært Justitsministeriets Resolution i Sagen.
Foranlediget heraf skal man tjenstligst melde, at Sogne¬
fogder efter Lovgivningens Analogi og Grundsætninger bør tages i Ed uden Hensyn til, at Bestemmelsen i For¬
ordningen af 13. December 1793 § 70 er ophævet.
Indenrigsmin. Skr. (til Amtmanden over 17. April.
Odense Amt) ang. forskjellige Spørgsmaal ved¬
rørende et Amtsraads Indgriben i et Sogneraads¬
valg m. m.
Ved at meddele, at det Valg af 6 Medlemmer af Skamby Sogneraad, der den 2. December f. A. foretoges af de Høistbeskattede i Kommunen, ved Odense Amtsraads Beslutning af 18. f. M. blev sat ud af Kraft, fordi Skatteligningen for 1885 i Stedet for den for 1884 var benyttet ved samme, have de Mænd, der ved den paagjæl¬
dende Leilighed valgtes til Medlemmer af Sogneraadet,i det med Amtets behagelige Skrivelse af 11. d. M. tilbage¬
fulgte Andragende, besværet sig over:
at Amtsraadet har forkastet Valget paa Grund af et 1)
Forhold, hvorover der ikke fra Nogens Side var ført Klage,
at Amtet har paalagt dem at deltage i Sogneraadets 2)
Virksomhed, efterat det paa dem faldne Valg var sat ud af Kraft, samt
at det er paalagt Sogneraadet at lægge Skattelisten 3)
for 1884 til Grund ved Omvalget, uagtet dette først foretages i indeværende Aar.
I Anledning heraf skulde man til behagelig Efterret¬
ning og videre fornøden Bekjendtgjørelse tjenstligst melde:
3“
B. ang. Papirs Indlevering til Stempling.
1886. 54
17. April. ad 1 og 3) at Ministeriet efter Omstændighederne Intet herimod har fundet at erindre,
ad 2) at det paahviler Amtsraadet — i fornødent Fald Amtmanden paa Amtsraadets Vegne —at drage Omsorg for, at Sognekommunens Anliggender kunne gaa deres uforstyrrede Gang, men at iøvrigt Spørgs¬
maalet om, hvorvidt Klagerne med Føie finde deres Ret krænket ved det dem givne Paalæg, henhører under Domstolens Afgjørelse, saa at det ikke tilkommer Ministeriet at tage nogen Bestemmelse derom.
28. April.
Bekjendtgjørelse ang. Indlevering af Papir til Nr. 60. Stempling. (Generaldirektoratet for Skattevæsenet.)
Indm. Saml. pag. 4.
30. April.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Biskoppen over Fyens Stift) ang. Afløsningssummens Til¬
veiebringelse ved Afløsningen af Høitidsofferet i en
Landkommune.at en Ordning, hvorefter et til Afløsningssummens Størrelse svarende Beløb særlig eller forlods skulde lignes paa Formue og Leilighed, ikke kan ansees forenelig med Indholdet af Lov om Landkom¬
munernes Styrelse af 6. Juli 1867 § 18, fra hvis Be¬
stemmelser der ikke haves Hjemmel til at gjøre Undtagelser, men at det selvfølgelig staar i Sogneraadets og Amtsraadets Magt at fastsætte Forholdet mellem Skatteligning paa Hartkorn og Skatteliguing paa Formue og Leilighed saa¬
ledes, at Dækning for den af Offerafløsningen flyderde forøgede Udgift for Kommunen tilveiebringes ved sidstnævnte Ligning.
A. om Handel og Skibsfart p. St. Croix 55 1886.
Anordning om Forandring i Lov angaaende 4. Mai.
Handelen og Skibsfarten paa St. Croix af 30. Juni Nr. 17.
1850. (Finansministeriet.)
Indm. Saml. pag. 1.Indenrigsmin. Skr. (til Amtmanden over 12. Mai.
Ribe Amt) ang., at Aflæggelse af Svendeprøver ikke kan finde Sted udenfor Kjøbenhavn og Landets øvrige Kjøbstæder.
I et hertil indkommet Andragende har Bestyrelsen for Esbjerg Haandværkerforening anholdt om, at det under 30.
September 1884 allerhøist approberede Regulativ for Aflæg¬
gelsen af Svendeprøver i Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn (Indenrigsministeriets Bekjendtgjørelse af 3. Oktober 1884) maa blive udvidet til at omfatte Esbjerg By.
I Anledning heraf skulde man tjenstligst anmode Amtet om behageligen at ville tilkjendegive Andragerne, at Ministeriet ikke har kunnet finde Føie til at søge den be¬
staaende Ordning for Aflæggelsen af Svendeprøver i Over¬
ensstemmelse med Næringsloven af 29. December 1857
§ 27 forandret saaledes, at deslige Prøver ogsaa skulle kunne aflægges udenfor Kjøbenhavn og Landets øvrige Kjøbstæder. Ligesom det nemlig ligger udenfor Forudsæt¬
ningerne i fornævnte Lovbestemmelse, at saadanne Prøver ogsaa skulde kunne aflægges paa Landet, saaledes maa man antage, at den Trang, der paa enkelte Steder udenfor Kjøb¬
stæderne maatte være hertil, i alt væsentligt vil kunne af¬
hjælpes derved, at de, der attraa at aflægge Svendeprøve, indstille sig hertil i den nærmeste eller en anden Kjøbstad, i hvilken sidste Henseende man efter den Anledning, Sagen dertil giver, ikke skal undlade at tilføie, at man maa anse de offentlige Bedømmelseskommissioner i Kjøbstæderne plig¬
Skr. ang Frimenigheds=Medlemmer
1886. 56
—
12. Mai. tige til at antage enhver, der begjærer det, til Prøve, uden Hensyn til, hvor han har staaet i Lære eller tidligere har
opholdt sig.
13. Mai.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Biskoppen over Sjællands Stift) ang. forskjellige Spørgsmaal vedrørende Sognebeboere, der have sluttet sig til en Frimenighed.
Med Deres Høiærværdigheds behagelige Skrivelse af 13. f. M. har Ministeriet modtaget et Andragende, hvori
Sognepræst N. N., foranlediget ved, at nogle Medlemmer af hans Menighed have gaaet til Alters hos en Frimenig¬
hedspræst og derved ifølge Ministeriets Resolution af 22.
August f. A. skulle betragtes som udtraadte af Folkekirken, har forespurgt:
om han og Kirkesangeren ere berettigede til at 1)
kræve og modtage Høitidsoffer af disse Personer;
hvad der er at iagttage, naar saadanne Personer 2)
senere ønske at træde tilbage til Folkekirken, samt om han, hvis de skulde begjære at gaa til Alters 3)
hos ham, uagtet de ellers søge Altergang hos Fri¬
menighedspræsten, kan modtage dem dertil.
Foranlediget heraf skulde Ministeriet tjenstligst melde:
1) at det er en Følge af Grundlovens § 77, at der ad
ikke kan afkræves de paagjældende Personer Høitids¬
offer enten til Præsten eller til Kirkesangeren.
ad 2) Naar saadanne Personer ønske at træde tilbage til Folkekirken og derom afgive Erklæring til Sogne¬
præsten, vil der iøvrigt Intet være at forelage.
Det følger af de omhandlede Personers Stilling ad 3)
udenfor Folkekirken, at de ikke kunne fordre at be¬
tjenes af dennes Præster med Alterens Sakramente.
Skulde de imidlertid en enkelt Gang under særlige
Cirk. ang. Ligkapeller og Lighuse. 57 1886.
— —
Omstændigheder, saasom paa Sygesengen, ønske det, 13. Mai.
og Præsten er villig til at meddele dem Sakramentet, kan der Intet være tilhinder derfor.
Kirke= og Undervisningsmin. Cirk. (til samtlige 18. Nai¬.
Biskopper) ang. Tilveiebringelsen af Ligkapeller og Lighuse ved Kirkerne.
Med Hensyn til Tilveiebringelsen af Ligkapeller og Lig¬
huse ved Kirkerne i Kjøbstæderne og paa Landet skulde Ministeriet tjenstligst anmode Deres Høiærværdighed om for det Dem betroede Stifts Vedkommende behagelig at henlede
Provstesynenes Opmærksomhed paa Vigtigheden af, at de vaage over, at den Bygning, der opføres til dette Brug, faar sin Plads i tilbørlig Afstand fra Kirken for ikke at tage Synet fra denne. Naar en af Kirkens Tilbygninger ønskes indrettet til Ligkapel eller Lighus, bør Synet for¬
anledige, at der, saafremt den nævnte Foranstaltning vil medføre Forandringer i det Ydre, der kunne have Ind¬
flydelse paa Kirkebygningens Udseende eller Stil, saasom Anbringelse af en Indgang udefra til det Lokale, der paa¬
tænkes anvendt til at hensætte Lig i, eller af nye Vindner, først meddeles det fornøden Tegning til disse Forandringer.
Denne Tegning, der maa udarbeides i Overensstemmelse med Kirkens Stil (jfr. Kirkesynslovens § 3) af en Byg¬
ningskyndig, som er istand til at udføre en saadan Tegning paa tilfredsstillende Maade, og der maa ledsages af en
Skizze af den paagjældende Side af Kirkebygningen efter Maal, vil det være rettest gjennem Deres Høiærværdighed at forelægge Ministeriet, for at dette kan indhente den kongelige Bygningsinspektørs Betænkning. Det bemærkes iøvrigt, at det er en Selvfølge, at hverken integrerende Partier af det Lokale, hvori Gudstjeneste holdes, eller Sakristier, Skriftestole, Vaabenhuse, Gravkapeller og lig¬
1886.
18. Mai.
19. Mai.
20. Mai.
58 Ske. ang. Konsirmanders Forsyning med N. T.
nende afsondrede Rum, der høre til Kirkebygningen, kunne tages i Brug til Ligkapeller eller Lighuse, uden at Mini¬
steriets Tilladelse er erhvervet til denne forandrede An¬
vendelse. At opføre et Ligkapel eller Lighus umiddelbart opad Kirken eller nogen af dens Tilbygninger maa i sig selv anses for nheldigt for Kirkens Arkitektur.Skulde i enkelte Tilfælde andre Hensyn stærkt tale derfor, da for¬
venter Ministeriet under alle Omstændigheder, at Sagen forelægges det, ledsaget af Tegninger, der give fuldstændig Oplysning angaaende det paatænkte Byggeforetagende og dets Virkning i Forhold til Kirkebygningen.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Amt¬
manden over Viborg Amt) ang., hvorvidt Kom¬
munen er forpligtet til at forsyne fattige Konfir¬
mander med Nye Testamenter m. v.
at Kommunen ikke er pligtig til at forsyne fattige Konfirmander med Nye Testa¬
menter, til hvis Anskaffelse den ved allerhøieste Resolution 11. November 1835 anordnede Kollekt i Kirkerne er be¬
stemt, hvorimod Ministeriet antager, at Psalmebogen maa henregnes blandt de Bøger, hvormed Kommunen maa for¬
syne fattige Skolebørn i Henhold til Anordning 29. Juli 1814 § 67, kfr. sammes § 19 og Bilag A. § 37.
Kirke= og Undervisningsmin. Skr. (til Skole¬
direktionen for Ringsted og Alsted Herreder) ang.
Afholdelsen af Skolekommissionsmøder paa Landet.
Med Direktionens behagelige Skrivelse af 28. f. M.
har Ministeriet modtaget et Andragende fra Sognepræst N. N., hvori han besværer sig over, at de tvende valgte
Skr. om Skolekommissionsmøder p. L. 59 1886.
Medlemmer af Kommunens Skolekommission mod hans 20. Mai.
Protest som Formand i bemeldte Kommission have vedtaget ved et den 29. Marts d. A. afholdt Skolekommissionsmøde:
1) at Kommissionen holder ordentligt Møde een Gang i hver Maaned, den 2den Fredag Kl. 3, undtagen i August, Oktober og April,
2) at dette Møde skal være et offentligt Møde, og 3) at det skal holdes i N. N. Skole.
Med Hensyn til det saaledes Vedtagne skal Ministeriet tjenstligst meddele Direktionen til egen Efterretning og til Bekjendtgjørelse for og Iagttagelse af Skolekommissionen:
Til 1. Der bliver at forholde efter Bestemmelsen i Lov af 18. Marts 1871, at det er Formanden i Kommis¬
sionen, der berammer Møderne, efter hvad han finder nødvendigt, og kun i Tilfælde, hvor det forlanges af de to andre Medlemmer, har at lade afholde sær¬
skilte Møder. Ved den nævnte Lovbestemmelse er den Skolekommissionen ifølge Anordning 29. Juli 1814, Bilag B. § 4 paahvilende Forpligtelse til hver Maaned at holde Møde bortfalden, jfr. Ministeriets
Skrivelse af 29. Mai 1877 (i Skibsteds Samling).
Skolekommissionen anses uberettiget til at holde Til 2.
sine Møder offenlig, da der dertil savnes Lovhjemmel.
En derom af Kommissionens Flertal vedtagen Be¬
slutning er derfor ugyldig og uden bindende Virkning for Formanden.
Møderne blive, Anordn. 29. Juli 1814 Bilag B.
Til 3.
§ 4, at afholde i Sognets Skoler udenfor den al¬
mindelige Skoletid, saafremt Kommissionens Med¬
lemmer ikke kunne forenes om et andet Sted.
Indenfor denne Regel bestemmer Formanden efter Medlemmernes Leilighed Stedet og Tiden for
60. Forel. L. om Kriminal= og Politirettens Forøgelse.
1886.
Møderne, hvorimod Forretningsordenen for Sagernes