Loyalitet, indsigt og kontinuitet – gennem dialog

Det er evalueringsgruppens opfattelse at det politiske niveau har lagt op til en dialog med skolen og i skolen. Forudsætningen for en god dialog er imidlertid at begge parter ønsker at tale sammen, at de har noget at tale om, og at begge parter ønsker at bidrage. Det er evalueringsgruppens opfattelse at nøglen til næ-ste skridt ligger netop i dialogen.

Det politiske niveau har lagt op til en dialog om indhold, men en del udsagn og holdninger tyder på at skolerne mere eller mindre nødtvungent går ind i en dia-log om hvordan skolens praksis udfolder sig. Der er en tendens til at skolerne gerne vil fortælle politikerne hvad de har brug for økonomisk set, men ikke hvad disse kan forvente at få for deres indsats. En tilgang til dialogen som evaluerings-gruppen også har mødt inde i skolen i forholdet mellem lærere og ledelse. Dette er nøjere beskrevet i de efterfølgende temaer. Lederne er glade for det råderum og den handlefrihed de har fået, og de går ind i dialogen med politikerne ved hjælp af den obligatoriske virksomhedsplan. Det er dog evalueringsgruppens vurdering at virksomhedsplanen endnu ikke i tilstrækkeligt omfang giver politi-kerne den indsigt i praksis de har behov for.

En virksomhedsplan der alene er udarbejdet af ledelse og bestyrelse uden involve-ring af medarbejderne, giver et statisk billede set ud fra skolelederens position, men planen giver ikke et billede af den motivation og energi der omsætter ord til handling, og som er en forudsætning for at planen kan blive til virkelighed. En

virksomhedsplan der har involveret medarbejderne på deres egne præmisser og alene beskriver egne ambitioner, giver til gengæld et billede af skolens indre liv og dynamik. Den kan også være et signal om at skolen ikke ser sig selv som en del af en politisk ledet organisation. Her bliver virksomhedsplanen primært brugt som et internt redskab der så også kan anvendes til at leve op til det formelle krav.

På den baggrund finder evalueringsgruppen det væsentligt at pege på skolens selvforståelse som et punkt der har betydning for dialogen. Både på medarbej-derniveau og på lemedarbej-derniveau er det nødvendigt at skolen bevæger sig væk fra en forståelse af sig selv som en uafhængig, enestående institution der kun skal for-holde sig til folkeskoleloven og det nationale niveau. De må også forstå sig selv som en del af den helhed en kommune udgør. I Middelfart Kommune betyder det at den udstrakte delegation og selvforvaltning stiller krav til skolen om at den åbner sig ikke alene mod sine brugere, men også mod beslutningstagerne og beskriver og vurderer sin praksis professionelt. Evalueringsgruppen har mødt en begyndende forståelse og åbenhed i retning af det beskrevne, men også forbe-hold og afvisninger af politiske og ledelsesmæssige beslutninger.

Med decentraliseringen har byrådet skabt et system og en struktur som de ansat-te og brugerne kan være med til at give indhold. Forvaltningen har gennem ind-dragelse af skolebestyrelser, medarbejdere og ledere i processerne omkring de politiske beslutninger givet medindflydelse til skoleniveauet og derigennem søgt at skabe medansvar. Skolelederne har i større eller mindre grad arbejdet med at involvere medarbejderne, og medarbejderne har i større eller mindre grad vist vilje til at være med til at give strukturen indhold. Den opgave der ligger lige for, er at få alle til at forstå og respektere dette system. Det betyder ikke at alle skal deltage i alt, men at det er nødvendigt at alle forstår sig selv som en del af en demokratisk opbygget organisation hvor medindflydelse og medansvar ikke blot er en ret, men også en pligt.

Fra pædagogside er der peget på at Børn- og Ungepolitikken måske er for rum-melig som styringsinstrument. Der er også peget på de muligheder systemet gi-ver, for at opnå politisk opmærksomhed når man som professionel går ind i dia-logen og fortæller det politiske niveau om sin praksis. Fra skolelederside er der peget på ønsket om at komme tidligere ind i budgetfasen. I de politiske udmel-dinger er medbestemmelse og nærdemokrati nøglebegreber.

46 Danmarks Evalueringsinstitut Disse holdninger peger i retning af en intensiveret og kontinuerlig dialog mellem

det politiske og det professionelle niveau om både indhold og økonomi som eva-lueringsgruppen gerne vil støtte. En sådan dialog kan være med til at fremme forståelsen af hvorfor nogle beslutninger bliver som de bliver, og at man som ansat er forpligtet til at løse sin opgave inden for de rammer byrådet giver. Den kontinuerlige dialog kunne rumme de elementer der fremgår af nedenstående forslag til model for dialogbudgettering.

1. Byrådet udmelder mål, indsatsområder og resultatkrav til skolerne 2. Skolernes melder tilbage om udmøntningen koblet med ønsker til budget 3. Byrådet melder tilbage både med hensyn til indhold og økonomi

4. Skolerne afgiver en respons, der rummer en prioritering i henhold til det ud-meldte

5. Afrapportering af den foregående periode med fokus på opfyldelse af mål og resultatkrav.

Ny dialogperiode starter………

Det vil efter evalueringsgruppens vurdering kunne samordnes med de sædvanlige høringsprocedurer, den allerede etablerede virksomhedsplan og dialogmøderne så det udgør et hele der kan være med til at skabe større bevidsthed om priorite-ringer både på skolerne og kommunalpolitisk. Sådan en dialogform vil også give skolebestyrelserne de påvirkningsmuligheder og den tilbagemelding de efter-spørger, og stramme op på skolernes forpligtelse til at beskrive deres prioriterin-ger og resultater.

Udviklingsmuligheder

Evalueringsgruppen ser disse problemstillinger som helt centrale når der skal ska-bes skoleudvikling i en decentral struktur. Det er derfor vigtigt at finde veje til en mere konstruktiv dialog og arbejde med demokratiforståelse og loyalitet.

Derfor opfordrer evalueringsgruppen til at forvaltningen i samarbejde med det politiske niveau og skolerne overvejer følgende tiltag:

- At byrådet går ind i en kontinuerlig dialog med det udførende niveau der stiller krav til begge niveauer om at bidrage til beslutningsprocessen og som fastholder den to-årige cyklus.

- At skolelederne arbejder videre med at inddrage medarbejderne i arbej-det med virksomhedsplanen.

- At forvaltningen sådan som de selv har foreslået, følger op på virksom-hedsplanen med en udviklingssamtale med skolens samlede ledelse.