Vedtagne Love
22. Lov om Støtte af Boligbyggeri. (Indenrigs
ministeren). [A. Sp. 5825—C. Sp. 565, 1841].
Fremsat i Folketinget 9/3 (F- Sp. 5633). 1. Beh. 11-13/3 (F. Sp. 5669 og 5811). Henvist til Udvalg paa 15 Medlemmer (J. Chr. Jensen [Form.], Fr. Andersen [Kh.-Frb. ø. Stkr.], Simonsen [Sekr.], Gerhard Nielsen, J. P. Larsen, N. P. Nielsen, Elgaard, Slebsager, Kragh, Jensen [Broby], Pitzner, Larsen- Badse, Sven, Henningsen og Heilesen). Betænkning (B. Sp.
2115) afgiven 20/3. (Ordfører: J. Chr. Jensen). 2. Beh. 23/3 (F. Sp. 6153). 3. Beh. 23/3 (F. Sp. 6159). Oversendt til Lands
tinget. 1. Beh. 27/3 (L. Sp. 1725). 2. Beh. 29/3 (L. Sp. 1799).
3. Beh. 31/3 (L. Sp. 1864). Loven stadfæstet 31.
Marts 192 6. (Lov.-Tid. Nr. 86).
Loven afløser Lov Nr. 551 af 23. December 1922 om Laan til Boligforanstaltninger. Efter sit Indhold udløb denne Lov den 1. Januar 1925, men dens Gyldighed er gen
tagne Gange forlænget, senest ved Lov af 23. December 1925, se foran Sag Nr. 21, til 31. Marts 1926.
Efter den siden da stedfundne Ændring af Valutasituatio
nen og efter at en betydelig Prisnedgang dels er indtruffet, dels med Sikkerhed tør forventes, har Boligudvalget ment at kunne tage Standpunkt med Hensyn til de Foranstaltnin
ger, som bør træffes til Fremme af Boligbyggeriet i de kom
mende 2 Aar. Der fremkom herved Tilslutning fra
Ud-1925/i926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 133 valget til det af Ministeren fremsatte Lovforslag, idet dog Partiet Venstres Repræsentanter i Udvalget forbeholdt sig deres Stilling.
Forslaget hviler paa følgende Grundtanke: Som Penge
forholdene er, maa det anses for ugørligt at holde Bolig
byggeriet i Gang for Tiden uden nogen Støtte fra det offentlige.
Der vilde komme til at mangle et betydeligt Beløb mellem Foretagendets Anskaffelsespris og det Beløb, som vilde fremkomme gennem Kredit- og Hypotekforeningslaan eller lignende med Tillæg af det Indskud, som Bygherren med Rimelighed kunde antages i Stand til at tilvejebringe. I Erhvervsministeriet har fundet en Forhandling Sted med Repræsentanter for Hovedbankerne og de københavnske Sparekasser, hvorefter det ikke kan forventes, at der fra denne Side vil kunne stilles de fornødne Midler til Raadighed.
Det vilde imidlertid være uheldigt, saavel under Hensyn til Boligsituationen som ogsaa til deraf følgende Forøgelse af Arbejdsløsheden, om Byggeriet ikke kunde holdes i Gang.
Den Støtte fra det offentliges Side, som Loven giver, ydes i Form af Laan, og Statens Risiko herved begrænses ved forskellige nye Bestemmelser og Begrænsninger, hvorved der gives Loven Karakter af en Afvikling, under hvil
ken La anene gradvis kan formindskes, og saaledes at der sættes en Ophørstermin for Laanevirksomheden. Denne Frist er sat til 1. Oktober 1927.
Lovens § 1 adskiller sig paa følgende Punkter fra Loven af 1922. Medens Laanegrænsen efter denne var 85 pCt., undtagelsesvis 90 pCt. af Anskaffelsessummen, sættes nu 85 pCt. ubetinget som Maksimum, og Størrelsen er nedsat fra 40 pCt. af Anskaffelsessummen til 30 pCt., for Parcel
byggeri dog 40 pCt. — hvilken sidste Bestemmelse indsattes i Folketinget efter Forslag af et Flertal i Udvalget, se neden
for. — Med Hensyn til de resterende 15 pCt. af Anskaffelses
prisen, som Bygherren skal fremskaffe som eget Tilskud, fastsættes, at saafremt nogen Del af disse Beløb direkte eller indirekte er tilvejebragt af Foretagendets Haandværkere, Leverandører og lignende, vil dette være at opgive i Ansøg
ningen om Statsboligfondslaanet. I Lovforslaget var fore- staaet, at ingen Del af Beløbet som Regel maatte tilveje
bringes af Haandværkerne, men det ændredes i Folketinget.
— Laan kan endelig efter Loven kun ydes til Opførelse af Boliger væsentlig med mindre Lejligheder — Ordet »væsentlig«
indsattes i Folketinget, hvor ligeledes Tidsgrænsen for Loven
134 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 1925/ /1926
ændredes fra 1. April 1928, som foreslaaet af Ministeren, til 1. Oktober 1927.
Medens den tidligere Lov ikke indeholdt nogen Fiks
ering af det samlede Udlaansbeløb, der fastsattes med Til
slutning af Finansudvalgene, begrænses det nu i Lovens
§ 4 for Foretagender, hvortil Laanetilsagn gives efter nær
værende Lovs Ikrafttræden, til højst 20 Mill. Kr.; deraf maa der indtil 1. April 1927 højst gives Laanetilsagn til Beløb 15 Mill. Kr. (Af Ministeren var foreslaaet henholdsvis 30 Millioner og 20 Millioner, men det ændredes i Folketinget).
I samme Paragraf er for at forsøge at formindske Kurstabet nu bestemt, at Statsboligfondens Kasseobligationer kan, hvis saadant med Henblik paa Afsætning af Obligationerne i Udlandet skønnes hensigtsmæssigt, med Finansministerens Samtykke udstedes som lydende paa Betaling efter Obli
gationsejerens Valg i dansk eller nærmere angiven uden
landsk Mønt.
I Lovens § 5 er der indført nogle for Laansøgeren gunsti
gere Bestemmelser med Hensyn til Stempelfrihed for for
skellige Dokumenter, og det er tillige tilføjet, at lignende Begunstigelser kan af Finansministeriet efter Indenrigsmini
steriets Anbefaling tilstaas Byggeforetagender, som ikke har modtaget Statsboligfondslaan, saafremt Foretagendet skøn
nes at maatte ligestilles med Foretagender, som modtager saadant Laan.
Fremdeles forlænges for Lovens Løbetid Bestemmelsen i Lov af 18. Maj 1923, jfr. Lov af 4. Juni 1924, om kommunale Skattelempelser for Nybygninger, og de Tilladelser, som Indenrigsministeriet i Henhold til den tidligere Lovgivning har meddelt Kommunerne til Anvendelse af Bestemmelserne om Skattelempelser, og som i Henhold til Lov Nr. 163 af 4.
Juni 1924 har Gyldighed ved nærværende Lovs Ikrafttræden, forbliver i Kraft indtil 1. Oktober 1927.
Hvis en af Kommunalbestyrelsen i Henhold til den nævnte tidligere Lovgivning meddelt Fritagelse udløber inden 1. Oktober 1927, kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at den skal forlænges til sidstnævnte Tidspunkt.
Forskellige Bestemmelser, som paa dette Omraade er givet i andre Love, om højere Bente end 6 pCt., om Bygge- kontrolnævn m. v., opretholdes endelig ved Loven.
1925/
/1926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 135
I Folketinget — og senere i Landstinget — ligesom i Folketingsudvalget var Stillingen som foran angivet i Bolig
udvalget, idet Ordførerne for Socialdemokratiet (J. Chr.
Jensen), de Konservative (Pitzner) — dog med Forbehold af hans Partis Stilling — og de Radikale (Henningsen) anbefalede Lovforslaget, medens Venstres Ordfører (Elgaard) ikke tiltraadte det. I Udvalgets Betænkning udtalte Venstres Repræsentanter, at de ,.ønsker, at Statsboligfondens Virk
somhed afsluttedes med den nugældende Lovs Ophør den 31. Marts d. A., men har ikke i Udvalget fundet Tilslutning for dette. Mindretallet har derfor heller ingen Anledning fundet til at stille Ændringsforslag til det foreliggende Lov
forslag.“
Fra de Konservatives Side udtaltes i Betænkningen, at de ønskede det forelagte Lovforslag „ændret paa meget væsentlige Punkter“, og Udvalgets Flertal (hele Udvalget undtagen Venstre) stillede da de forskellige ovenfor berørte Ændringsforslag, som tiltraadtes af Indenrigsministeren.
Disse vedtoges ved 2. Behandling enstemmigt, medens ved 3. Behandling Lovforslaget vedtoges med 77 Stemmer mod 28.
I Landstinget var Ordførerne: Stensballe (Venstre), der udtalte sig mod Lovforslaget, C. F. Sørensen (Socialdemokra
terne), Laursen (de Konservative) og Brandes (de Radikale) Loven vedtoges ved 3. Behandling med 30 Stemmer mod 24