Vedtagne Love
23. Lov om Indførelse af dansk Fattiglovgiv=
1925/
/1926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 135
I Folketinget — og senere i Landstinget — ligesom i Folketingsudvalget var Stillingen som foran angivet i Bolig
udvalget, idet Ordførerne for Socialdemokratiet (J. Chr.
Jensen), de Konservative (Pitzner) — dog med Forbehold af hans Partis Stilling — og de Radikale (Henningsen) anbefalede Lovforslaget, medens Venstres Ordfører (Elgaard) ikke tiltraadte det. I Udvalgets Betænkning udtalte Venstres Repræsentanter, at de ,.ønsker, at Statsboligfondens Virk
somhed afsluttedes med den nugældende Lovs Ophør den 31. Marts d. A., men har ikke i Udvalget fundet Tilslutning for dette. Mindretallet har derfor heller ingen Anledning fundet til at stille Ændringsforslag til det foreliggende Lov
forslag.“
Fra de Konservatives Side udtaltes i Betænkningen, at de ønskede det forelagte Lovforslag „ændret paa meget væsentlige Punkter“, og Udvalgets Flertal (hele Udvalget undtagen Venstre) stillede da de forskellige ovenfor berørte Ændringsforslag, som tiltraadtes af Indenrigsministeren.
Disse vedtoges ved 2. Behandling enstemmigt, medens ved 3. Behandling Lovforslaget vedtoges med 77 Stemmer mod 28.
I Landstinget var Ordførerne: Stensballe (Venstre), der udtalte sig mod Lovforslaget, C. F. Sørensen (Socialdemokra
terne), Laursen (de Konservative) og Brandes (de Radikale) Loven vedtoges ved 3. Behandling med 30 Stemmer mod 24
136 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 1925//192G vedrørende det offentlige Fattigvæsen med de af Loven selv følgende Ændringer. Disse var imidlertid saa omfattende, at Retsreglerne i Landsdelene paa det fattigretlige Omraade allerede fra nævnte Lovs Ikrafttræden at regne paa væsent
lige Punkter har været overensstemmende med Fattigloven af 9. April 1891. Paa to Hovedpunkter opretholdtes dog tysk Ret i Landsdelene, nemlig Reglerne om privates Under
holdspligt samt Reglerne om Forsørgelseskommune, ligesom forskellige andre af de i Fattigloven givne Regler af særlige Grunde ikke indførtes i Landsdelene.
Efter de i Landsdelene for Tiden gældende Bestemmelser erhverves Forsørgelsesret i en sønderjydsk Kommune ved 1 Aars Ophold. Da der ikke i Lov af 28. Juni 1920 er gjort nogen Undtagelse fra denne Regel med Hensyn til Per
soner, tilflyttede fra det gamle Kongerige, har disse hidtil kunnet erhverve Forsørgelsesret i Landsdelene ved 1-aarigt Ophold, medens derimod Personer, tilflyttede det hidtidige Kongerige fra Sønderjylland, først erhverver Forsørgelsesret ved 5-aarigt Ophold. Loven af 28. Juni 1920 har ganske vist for. at afbøde de heraf for de sønderjydske Kommuner opstaaende rent økonomiske Følger i § 5, 2. Stykke, bestemt, at saadanne tilflyttede Personers hidtidige Forsørgelseskom
mune i- det gamle Kongerige i indtil et Tidsrum af 5 Aar fra det i Paragraffen nærmere bestemte Tidspunkt skal refundere % af Udgiften ved deres Forsørgelse i Landsdelene. Men dels er denne Forpligtelse, som anført, tidbegrænset, dels er Forsørgelsesretten dog erhvervet i vedkommende sønder- jydske Kommune, der altsaa i Tilfælde af den understøttedes Hjemsendelse vil komme til endelig at bære % samtlige Ud
gifter*. I Anledning heraf har de sønder jydske. Amter s Sogne- raadsforening er indgivet Andragende om, at dansk Fattiglov
givnings Regel om Erhvervelse af Forsørgelsesret maa blive indført i Landsdelene, og Loven gaar ud herpaa, idet der dog fastsættes nogle af Overgangen nødvendiggjorte Lempelser.
Ved Lovens § 1 sættes Lov Nr. 67 af 9. April 1891 om det offentlige Fattigvæsen med de af senere Love følgende Ændringer og Tilføjelser, der gælder i det øvrige Kongerige — for saa vidt det ikke allerede er sket —, i Kraft i de sønder- jydske Landsdele under Iagttagelse af efternævnte nærmere Regler.
Ved § 2 undtages fra Indførelsen i de sønderjydske Landsdele følgende Bestemmelser i Fattigloven af 9. April 1891: §§ 14 og 15, § 23, 1. Stykke, 2. og 4. Pkt„ og § 42
— der er ophævet ved senere Lovbestemmelser — samt - Overgangsbestemmelserne i § 25 og § 67.
1925/
/1926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 137
I § 3 bestemmes, at i Fattiglovens § 21 erstattes for de sønder jydske Landsdeles Vedkommende »Præst« med: »Per
sonregisterfører«, »Kirkebøger« med: »Personregistre«, »Mini
steren for Kirke- og Undervisningsvæsenet« med: »Justits
ministeren« og »de fattiges Kasse« med: »Hjælpekassen«.
§ 4 indeholder en Overgangsbestemmelse, hvorefter Personer, som er født i de sønderjydske Landsdele inden nærværende Lovs Ikrafttræden, anses, saafremt de er i Be
siddelse af dansk Indfødsret, uden Hensyn til om de er født i eller udenfor Ægteskab, som fødehjemstedsberettigede i-den Kommune, indenfor hvis nuværende Omraade de er født.
Hvis Fødselen har fundet Sted under Moderens Indlæggelse paa Sygehus, Fødselsanstalt, Sindssygehospital, Arresthus eller lignende, skal Barnet dog anses fødehjemstedsberettiget i Moderens sidste faste Opholdskommune her i Riget forinden Indlæggelsen. Kan en saadan Kommune ikke med Sikkerhed paavises, eller har Moderen senest forinden Indlæggelsen haft fast Ophold i Udlandet, forsørges den paagældende fra det fyldte 18. Aar at regne efter Reglerne i Fattiglovene
§72, indtil Forsørgelsesret erhverves efter Reglerne i nær
værende Lov. — Personer, om hvis Fødsel der har fundet Notering Sted i en Kommune her i Riget i Henhold til Fattig
lovens § 21 eller Loven af 28. Juni 1920 § 6, 2. og 3. Stykke, anses dog fødehjemstedsberettigede i den Kommune, i hvilken Notering har fundet Sted.
I § 5 findes ligeledes en Overgangsbestemmelse, gaaende ud paa, at saafremt en Person forinden denne Lovs Ikraft
træden af det offentlige har modtaget Hjælp af en saadan Art, som efter Forsørgelseslovgivningens Regler giver Ret til mellemkommunal Refusion, tages der ved Afgørelsen af,, om Forsørgelsesret i en anden Kommune er erhvervet af den paagældende efter Reglerne i Fattigloven og nærværende Lov, kun Hensyn til den paagældendes Forhold i Tiden efter Udbetalingen af den sidst udredede Hjælp.
Indtil ny Forsørgelsesret er erhvervet efter Reglerne i 1. Stykke, anses den paagældende forsørgelsesberettiget i den Kommune, der var hans Forsørgelseskommune, da der senest ydedes ham Hjælp af den i 1. Stykke omhandlede Art; er der for den senest ydede Hjælp ydet Refusion af en Amtsrepartitionsfond, er denne indtil samme Tidspunkt
138 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 1925/i92g
pligtig at yde Refusion efter de hidtil gældende Regler. Der
som en Kommune i det øvrige Kongerige i Medfør af § 5, 2. Stykke, i Lov af 28. Juni 1920 har ydet Refusion til en Kommune i de sønderjydske Landsdele, er førstnævnte Kommune ligeledes, indtil ny Forsørgelsesret er erhvervet af den paagældende efter Reglerne i 1. Stykke, pligtig at yde Refusion med tre Fjerdedele af de afholdte Udgifter.
Efter § 6 træder Loven i Kraft den 1. April 1926. Fra denne Dag at regne afgøres alle Spørgsmaal angaaende træn
gendes Forsørgelseskommune i de sønderjydske Landsdele efter dens Regler. Den i Fattiglovens § 33 fastsatte Frist af 5 Aar løber fra den 1. April 1926.
Ved § 7 ophæves Reglerne i §§ 1—8 i Lov af 28. Juni 1920 fra den 1. April 1926 at regne, hvorhos det bestemmes, at de Omkostninger, der efter denne Lovs Ikrafttræden af det offentlige udredes til Opdragelse, Underhold, Forsørgelse, Kur og Pleje for de i de sønderjydske Landsdele hjemme
hørende Personer, der har dansk Indfødsret, og som siden den 15. Juni 1920 har været anbragt paa Blinde-, Døvstumme-, Aandssvage- eller lignende Anstalter i det tyske Rige, betrag
tes ikke som Fattighjælp.
I Landstingsudvalgets Betænkning udtales, at Udvalget har søgt Oplysning om, hvorvidt de gældende Bestemmelser har paalagt Amtsrepartitionsfondene, navnlig i de sønder
jydske Amter, uforholdsmæssige Forsørgelsesbyrder. Det siges herom: „Mangelen af Bestemmelser om Fødekommune har sikkert bebyrdet Amterne med et betydeligt Antal Forsørgelser, ligesom den manglende Adgang til Hjemsen
delse af trængende Udlændinge (navnlig fremmed Arbejds
kraft i Landbruget) under og efter Krigen har medført betydelige Udgifter til disses Forsørgelse. At der i de tid
ligere Grænseamter Vejle og Ribe i Henhold til Fattiglovens
§ 27 forsørges et forholdsvis stort Antal Personer, som er født i Sønderjylland, maa vel nærmest henføres til Forholdene før Genforeningen. En almindelig Regel til Aflastning af Amtsrepartitionsfondene kan imidlertid ikke gives“.
Udvalget indstillede enstemmigt Lovforslaget til Ved
tagelse med enkelte Ændringer, væsentlig redaktionelle, og Loven vedtoges enstemmigt i begge Ting.
1925/i926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 139 24. Lov om Alderdomsunderstøttelse i Grøn=
land. (Indenrigsministeren). [A. Sp. 5847—C. Sp. 1391,1845].
Fremsat i Folketinget 10/3 (F. Sp. 5651). 1. Beh. 15/3 (F. Sp. 5874). Henvist til Udvalg paa 15 Medlemmer (Kam- mersgaard [Form.], Olufson [Sekr.], Holger Larsen, Helga Larsen, Weygaard, F. K. Madsen, Samuelsen, Vanggaard, Chr. Søgaard, Raunkjær, Pürschel, J. Oskar Andersen, Vester
ager, Povlsen og Zahle). Betænkning (B. Sp. 2223) afgiven 24/3. (Ordfører: Kammersgaard). 2. Beh. 26/3 (F. Sp. 6313).
3. Beh. 26/3 (F. Sp. 6356). Oversendt til Landstinget. 1. Beh.
3% (L. Sp. 1851). 2. Beh. 31/3 (L. Sp. 1864). 3. Beh. 31/3 (L. Sp. 1880). Loven stadfæstet 31. Marts 1 9 2 6. (Lov-Tid. Nr. *)).
Lovens væsentligste Indhold er følgende:
En Grønlænder, der er fyldt 55 Aar og er ude af Stand til at skaffe sig selv, sin Hustru eller de Børn under 16 Aar, overfor hvem der paahviler ham Forsørgelsespligt, det for
nødne til Underhold, skal, for saa vidt han er bosiddende i Landsdelene Nordgrønland eller Sydgrønland, have Ret til at erholde Alderdomsunderstøttelse. Adgang til denne Alder
domsunderstøttelse er dog betinget af, at vedkommende ikke ved Dom er frataget sine borgerlige Rettigheder, og at Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for andre har betaget sig selv Midlerne til sit Under
hold, eller paa nogen anden Maade er selvforskyldt, og at han ikke i de sidste 5 Aar før Begæringens Fremsættelse har ført et Levned, der i det almindelige Omdømme har vakt Forargelse, og ikke i de sidste 3 Aar har oppebaaret Fattig
hjælp. Begæringen om Alderdomsunderstøttelse skal frem
sættes skriftlig for det Sysselraad, hvorunder den paagældende hører, og være ledsaget af de fornødne Dokumenter.
Det paahviler saa Sysselraadene at undersøge de frem
satte Begæringer, og naar Undersøgelsen er foretaget, bestem
mer Sysselraadene, om Andragerne er berettigede til Alder
domsunderstøttelse, og hvori denne skal bestaa — den kan bestaa dels i Penge og dels i anden Hjælp. Sysselraadenes Virksomhed paa dette Omraade fastsættes ved en kongelig
*) Loven var ikke udkommet i Lovtidende, da Aarbogen af
gaves til Trykning.
140 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 1925//192G
Anordning. Indtægter, som de paagældende Ansøgere maatte have af rent tilfældig Art, lades ude af Betragtning ved Be
dømmelsen af deres Trang. Alderdomsunderstøttelsens Beløb udredes af Sysselkasserne, og efter at disses Regnskaber paa sædvanlig Maade er revideret af Landsfogeden, fremsender denne en Indberetning til Indenrigsministeriet om, hvad der er anvendt i hvert enkelt Syssel. — Af Sysselkassernes Udgifter ved Alderdomsunderstøttelse refunderer Statskassen indtil 100 Kr. for hver enkelt Person og indtil 150 Kr. for hvert Ægtepar, der er understøttet. Hvis nogen ønsker at besvære sig over den Behandling, Sysselraadet har givet Andrageren i Henhold til Loven, kan Besværingen forelægges for Landsfogeden, hvis Afgørelse atter kan indankes for Inden
rigsministeren. — Loven træder i Kraft efter nærmere Bestemmelse af Indenrigsministeren, efter at der har fundet en Forhandling Sted med Landsraadene, en Forhandling, der skal føres i Henhold til Loven om Grønlands Styrelse.
Det oplyses i Bemærkningerne til Lovforslaget, at det offentlige Forsørgelses væsen i Grønland er i Øjeblikket ordnet ved Bestemmelserne i §§ 28—34 i kgl. Anordning vedrørende de grønlandske Kommuneraad af 18. Maj 1910. Der skelnes her mellem Understøttelse og Fattighjælp. Understøttelse er betinget af, at paagældende intet ejer af Betydning, at der ikke i Løbet af de sidste 3 Aar er overgaaet ham Dom for en i den offentlige Mening vanærende Handling, at han ikke i det løbende eller det foregaaende Regnskabsaar af Kommuneraadet er blevet advaret imod Mangel paa Flid eller Husholderiskhed, samt at han ikke i den seneste Tid har modtaget Fattighjælp. Naar disse Betingelser er opfyldt, kan der ifølge Anordningens § 29 af Kommuneraadet ydes Understøttelse til Enker og syge samt til Erhververe, som paa Grund af høj Alder (eller Sygdom m. v.) er sat ud af Stand til at drive Erhverv. Understøttelse kan kun gives i Form af Varer paa forskellige, nærmere nævnte Maader. — Al anden Hjælp betragtes som Fattighjælp og har Fattig
hjælps Virkning.
Der er oftere af Grønlænderne og de grønlandske Lands - raad fremsat Ønske om en anden Ordning af disse Forhold.
Det er ikke muligt at tilvejebringe bestemte Oplysninger om, hvilke Bekostninger den nye Ordning vil medføre. Reg
ner man imidlertid med, at der vil være noget over 400 Per
soner, der vil komme i Betragtning, og regner man med, at disse i Gennemsnit faar ca. 100 Kr. om Aaret — Ægtefæller tilsammen ca. 150 Kr. —, vil Udgiften komme til at andrage 40 000 å 50 000 Kr. om Aaret.
1925/i926 Vedtagne Love (Indenrigsm.) 141 Lovforslaget anbefaledes fra alle Sider i Folketinget og gennemførtes, som det var forelagt, bortset fra, at en Bestem
melse, som fandtes i det om, at i ganske særlige Tilfælde skal Indenrigsministeren kunne bestemme, at ogsaa større Under
støttelser end de i Loven nævnte (henholdsvis 100 og 150 Kr.) refunderes, udgik efter Forslag af Folketingsudvalget, med Tilslutning af Ministeren.
I Udvalgets Betænkning udtaltes, at „Udvalget har i et Samraad henstillet til Ministeren at tage Initiativet til, at Forsikringstanken tages op til Overvejelse under Hensyn til de Forhandlinger, der har fundet Sted i Nordgrønlands Lands- raad i 1920 og det i December 1920 nedsatte Udvalg til Drøf
telse af de grønlandske Anliggender. Ministeren erklærede sig villig til at efterkomme denne Henstilling.“