Som et konkret resultat af miljøtopmødet i Rio de Janeiro i 1992 underskrev 182 lande Agenda 21 dokumenterne, deriblandt også Danmark. Agenda 21 er et handlingsprogram for, hvordan en bæredygtig udvikling skal nås i det 21. århundrede. Da det lokale niveau er en vigtig forudsætning for den bæredygtige udvikling, lød der desuden en opfordring til de nationale og lokale myndigheder om at inddrage befolkningen i et Lokalt Agenda 21-program. Denne opfordring blev i Danmark i 1997 fulgt op af Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i deres introduktionsskrivelse til amter og kommuner om Lokal Agenda 21.
Lokal Agenda 21 projekter kan omfatte alle områder af samfundslivet, herunder selvsagt også turisme.
Det er også vigtigt at fastslå, at Lokal Agenda 21 er et internationalt begreb. Derfor kan man også forvente, at udenlandske turister i Danmark burde kende til denne form for tiltag.
3.1. Turisters kendskab til Lokal Agenda 21
Blandt turisterne på de to destinationer i spørgeskemaundersøgelsen har 25% kendskab til Lokal Agenda 21. 66% har ikke kendskab til tiltaget, mens 9% ikke har besvaret spørgsmålet (se figur 3.1). Lokal Agenda 21 blev som nævnt søsat som en konsekvens af FNs miljøtopmøde i Rio de Janeiro i 1992. Tiltaget har altså snart 10 år på bagen. Denne undersøgelse viser, at modsat hvad man kunne have forventet, er Lokal Agenda 21 stadig ikke et indarbejdet koncept - i hvert fald ikke blandt danske og udenlandske turister i Blokhus og på Læsø i sommeren 2000. Ser man på de forskellige nationaliteters kendskab, så har 36% af svenskerne, 30% af tyskerne, 17% af danskerne og 7% af nordmændene i en eller anden form kendskab til Lokal Agenda 21. På grund af de forholdsvis få svenske og norske besvarelser er det dog vanskeligt at generalisere for disse to grupper. Interviewene understøtter dog tendenserne også for disse to grupper, da kendskabet eller manglen på samme i interviewene generelt lægger på linie med spørgeskemaundersøgelsen.
I spørgeskemaundersøgelsen er fordelingen på køn omtrent lige med 24% af kvinderne mod 22% af mændene, der har kendskab til Lokal Agenda 21. Når mænd og kvinder eller flere svarer sammen er kendskabet kun 16%. Aldersmæssigt er kendskabet lavest i gruppen af turister mellem 20-29 år, nemlig 6%, mens det for de øvrige aldersgrupper varierer mellem 23-32%. Der er ikke væsentlige forskelle i kendskabsgraden mellem de to destinationer i undersøgelsen.
Ud af de 49 turister som har svaret bekræftende på spørgsmålet, har i alt 32 knyttet kommentarer til det. Svarene varierer imidlertid meget, fra ”husker ikke hvad” og ”i en artikel tror jeg” til ”et resultat av Rio-konferencen” og ”tænke globalt, handle lokalt”. Der er dog overvægt af kommentarer, som forbinder Lokal Agenda 21 med miljø- og naturforhold. Det er bemærkelsesværdigt, at en del fremfører udtalelser i stilen ”det finnes også hos os”, eller at de angiver, at det er et specifikt projekt i et navngivet område, hvilket afslører, at respondenten ikke er klar over, at tiltaget er et internationalt fænomen.
Figur 3.1 Kendskab til Lokal Agenda 21 blandt turister i Blokhus og på Læsø, 2000.
3.2. Sammenligning med andre undersøgelser af Lokal Agenda 21
I 2002 udsendte Miljøministeriet en undersøgelse af status for de danske Lokal Agenda 21 initiativer i 2001. I undersøgelsen angav 203 kommuner eller 75%, at de generelt set arbejdede med Lokal Agenda 21, mens alle amter undtagen et enkelt arbejdede med Lokal Agenda 21. For Nordjyllands amt gælder det, at 21 ud af 27 kommuner arbejder på sagen. Begge kommuner i nærværende undersøgelse (Pandrup og Læsø) arbejder med Lokal Agenda 21 problemstillinger. En lignende undersøgelse fra årsskiftet 1998-99 viser dog, at Læsø først er gået i gang med arbejdet mellem 1998 og 2001 (Miljø- og Energiministeriet, 1999). Med hensyn til turisme arbejdede kun godt 16% af de aktive kommuner og amter med ”grøn turisme”. (Miljøministeriet 2002:23).
Resultaterne af Miljøministeriets undersøgelser er bemærkelsesværdige eftersom alle kommuner og amter ifølge Planloven er forpligtiget til at arbejde med Agenda 21-problemstillinger.
Statusundersøgelserne giver ikke noget svar på befolkningens kendskab til Lokal Agenda 21. Et vigtigt formål med Lokal Agenda 21 er at inddrage befolkningen. Miljøministeriets undersøgelse viser da også, at kommuner og amter på forskellig vis har arbejdet med borgerinddragelse i form af borgermøder, information mv. Desuden har godt halvdelen af kommunerne og amterne brugt budgetmidler på information og kampagner over for borgerne (Miljøministeriet 2002:21). I godt en tredjedel af de Lokal Agenda 21 aktive kommuner og amter er der oprettet borgerforaer eller lignende som faste dialogpartnere (Miljøministeriet 2002:20). Miljøministeriets undersøgelse giver således forskellige indikationer på, at kommunerne i et vist omfang søger at få budskabet ud til borgerne. Hvorvidt de så faktisk får borgerne i tale er en anden sag. Undersøgelsen viser dog, at uden for kommunens egen organisation er enkeltpersoner eller såkaldte ildsjæle de mest aktive.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Total Læsø Blokhus Nordmænd Svenskere Tyskere Danskere
Ja Nej Ubesvaret
Dernæst følger ”grønne foreninger”, temaorienterede borgergrupper, og lokalråd, landsbylaug eller ligende (Miljøministeriet 2002:18).
Lokal Agenda 21 er som tidligere nævnt et globalt initiativ. Miljø- og Energiministeriet (1999) opsummerer status for en række lande. I forhold til nærværende undersøgelse, hvor der udover danske turister indgår svar fra norske, svenske og tyske turister, er det specielt interessant at se på disse lande. Ifølge Miljø- og Energiministeriet (1999:33) er Sverige en af frontløber-landene i forhold til Lokal Agenda 21. Således meddelte alle kommuner allerede i starten af 1996, at de havde indledt Lokal Agenda 21 aktiviteter. Norge hører som Danmark til midterfeltet. Lokal Agenda 21 arbejdet er dog i Norge kommet relativt sent i gang, da man allerede lige efter Brundtland-rapporten satsede på forsøgsprogrammet ”miljøvern i kommunerne” (Miljø- og Energiministeriet, 1999:38). Dette arbejde føres nu videre i form af en stærkere satsning på Lokal Agenda 21. Tyskland hører til ”bagtroppen” i forhold til Lokal Agenda 21 arbejdet. Det er således et fåtal af de tyske kommuner og amter, som er gået i gang. I 1996 var det således cirka 200 af 16.000 tyske kommuner og cirka 20 af 329 amter (Miljø- og Energiministeriet, 1999:41).
At Tyskland tilhører ”bagtroppen” afspejler sig dog ikke i nærværende undersøgelses resultater, da kendskabet blandt tyske turister er højere end for både danske og norske turister, som jo i følge Miljø- og Energiministeriet (1999) tilhører midterfeltet.
Visionerne i Lokal Agenda 21 bygger på de lokale aktører og dermed også borgernes engagement.
Denne undersøgelse viser, at den første forudsætning for borgernes aktive deltagelse ikke er opfyldt, da kun en lille del af respondenterne kender til initiativet.