Alvesson, M. & Sköldberg, K. (2009). Reflexive Methodology. London: Sage.
Andersen, N.C. (2015). Inspiration til brugbare læringsmiljøer i 0-6 års institutioner samt fritidstilbud. UVM:
“styrk sproget”, Konference d. 5. februar 2015. Lokaliseret på VIA.dk.
Andersen, N. (1951). Barnet og samfundet. I: Gammeltoft, S.A. & Petersen, O. (red). Dit barn – dets fremtid.
København: Arnkrone.
Andersen, M., Wahlgren, B. & Wandall, J. (2017). Evaluering. Af læring, undervisning og uddannelse. Køben-havn: Hans Reitzels Forlag.
Bauchmüller, R.; Gørtz, M. & Rasmussen, A.W. (2011). Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling. København: AKF.
Baustad, A-G. (2012). Using the Infant/Toddler Environment Rating Scale for examining the quality of care for infants and toddlers in Norwegian day care centers. Nordisk Barnehageforskning 5/2012 s. 1-21.
Bendix-Olsen, K. (2017a). Det pædagogiske fællesgode i vuggestuen. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, nr. 1, s. 7 - 19.
Bendix-Olsen, K. (2017b). Med handicap i vuggestuen. Inklusionsarrangementer belyst som betingelser for rådighedsudvikling og inklusion, Nordiske Udkast, Nr. 1, s. 45- 65.
Bennett, J. & Taylor, C. (2006). Starting Strong. Early Childhood Education and Care. Paris: OECD Publi-shing. Vol. 2.
Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt. København: Akademisk forlag.
Biesta, G.J.J. (2007). “Democracy, Education and the Question of Inclusion.” I: Nordisk Pedagogikk, 27(1) s.
18-29.
Biesta, G.J.J. (2010). Good education in the age of measurement: Ethics, politics, democracy. Boulder Co:
Paradigm Publishers.
Bleses, D., Lum, J., Højen, A., et al. (2011). Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og børneha-veklassen. Metodisk oversigt. Center for Child Language e-prints, 13.
Bleses, D. Højen, A., Jensen, P., Dybdal, L. & Andersen, T. (2017). Metaanalyse af pædagogiske indsatser til at styrke det sproglige læringsmiljø for 0-5 årige børn. Børne- og Socialministeriet.
Bleses, D., Højen, A., Jensen, P. et al (2019). Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen. København: Børne- og Socialministeriet.
Bodrova, E. & Leong, D.J. (2007). Tools of mind. The Vygotskian approach to early childhood education. New Jersey: Pearson.
Bratterud, Å.; Sandseter, E.B.H. & Seland, M. (2012). Barns trivsel og medvirkning i barnehagen. Rapport 21.
Skriftserien fra Barnevernets utviklingssenter i Midt-Norge. Trondheim: NTNU og Dr. Mauds Minne.
Brodie, K. (2014). Sustained Shared Thinking in the Early Years. Linking theory to practice. London:
Routledge.
Bronfenbrenner, U. (1979). The Ecology of Human Development. Cambridge: Harvard University Press.
Bronfenbrenner, U. & Ceci, S.J. (1994). “Nature-Nurture Reconceptualized in Developmental Perspective: A Bioecological Model.” Psychological Review, 101 (4), s. 568-586. American Psychological Association. I: Si-raj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds) (2012). Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 1, s. 119-158.
Bronfenbrenner, U. & Morris, P.A. (2006). “The Bioecological Model of Human Development.” Damon &
Lerner (eds.). Theoretical Models of Human Development, Volume one of the Handbook of Child Psychology.
New York: Wiley, s. 793-828. I: Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds.) (2012): Early Childhood Education.
London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 1, s. 201 – 262.
Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Pædagogers syn på læring i børnehaven i Sverige og i Danmark. VERA Tidsskrift for pædagoger. 59, s. 37-41.
Broström, S.; Hansen, O.H. & Hansen, A.S. (2012). Undersøgelse af sprogpædagogik (early literacy) i børne-haven. En forskningsrapport. København: DPU.
Broström, S. (2015). Didaktik i dagtilbud – historisk og aktuelt. I: Kornerup, I. & Næsby, T. Kvalitet i dagtil-bud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn: Dafolo, s. 16-35.
Bruner, J. (1996/1997). The Culture of Education. Cambridge: Harvard University Press.
BUPL (2015). Seks temaer i pædagogiske læreplaner. Downloadet 2.marts 2017 fra
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?op endocument.
Burchinal, M., Kainz, K. & Cai, Y. (2011). How well do our measures of quality predict child outcomes? A meta-analysis and coordinated analysis of data from large-scale studies of early childhood settings. I: Zaslow, I.;
Martinez-Beck, I.; Tout, K. & Halle, T. (red): Quality Measurement in Early Childhood Settings. Baltimore.
MD: Brookes. s. 11-31.
Burchinal, M. (2017). Measuring early care and education quality. Child Development Perspectives, http://dx.doi.org/10.1111/cdep.
Buus, A. M.; Grundahl, T. H.; Hamilton, S. D. P. et al. (2012). Brug af evidensbaserede metoder i seks pæda-gogiske institutioner: Når evidens møder den pædapæda-gogiske hverdag. Rapport 3 — august 2012. Aalborg:
Aalborg Universitet. Institut for Læring og Filosofi.
Bylander, H.I. & Krogh, T.K. (2016). ECERS-3. Børnemiljøvurderingsskala. Dansk udgave. Forlaget Hogrefe.
Bylander, H.I. & Krogh, T.K. (2018) Samtale er guld. Kommunikation og sprog i børnehøjde. Frederikshavn:
Dafolo.
Børne- og Socialministeriet (2017a). Forslag til Lov om ændring af Dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtil-bud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.). København. Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemo-kratiet og Det Radikale Venstre. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60989.
Børne- og Socialministeriet (2017b). "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Aftaletekst 09.06.17. København: Regeringen (Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælles-skabet” [Dagtilbudsaftalen].
Børne- og Socialministeriet (2017c). Pejlemærker. Partnerskabet om kompetenceudvikling og viden i praksis for styrket faglighed og ledelse.
Børne- og Socialministeriet. (2018a). Dagtilbudsloven 2018. LBK nr. 1214 af 11/10/2018.
Børne- og Socialministeriet (2019) Dagtilbudsloven. LBK nr. 176 af 25/02/2019 Gældende.
Børne- og Socialministeriet (2018b). Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
BEK nr. 968 af 28/06/2018.
Børne- og Socialministeriet. (2018c). Lovforslag nr. L 160. Forslag til Lov om ændring af Dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Folketinget.
Center on the Developing Child (2007). The Science of Early Childhood Development (InBrief). Retrieved from www.developingchild.harvard.edu.
Chambers, B., Cheung, A.C. K., & Slavin, R.E. (2006). Effective Preschool Programs for Children at Risk of School Failure: A Best-Evidence Synthesis. In: B. Spodek & O. N. Saracho (Eds.) (2006). Handbook of Re-search on the Education of Young Children. 2nd Edition. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates.
Chambers, B., Cheung, A., Slavin, R.E., et al. (2010). Effective Early Childhood Education Programs: A Sys-tematic Review. Baltimore, MD: Johns Hopkins University, Center for Research and Reform in Education.
Christoffersen, M.N.; Højen-Sørensen, A-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI.
Clifford, R., Reszka, S.S. & Rossbach, H-G. (2010): Reliability and Validity of the Early Childhood Environ-ment Rating Scale. Chapel Hill: FPG Child DevelopEnviron-ment Institute.
Cryer, D., Harms, T. & Riley, C. (2003). All about the ECERS-R. Kaplan Early Learning Company.
Cryer, D., Harms, T. & Riley, C. (2004). All about the ITERS-R. Kaplan Early Learning Company.
Dahlberg, G., Moss, P. & Pence, A. (1999). Beyond quality in early childhood education and care. London:
Falmer Press.
Dahler-Larsen, P. & Kroghstrup, H.K. (2001). Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Aar-hus: Academica.
Dahler-Larsen, P. (2006). Evalueringskultur: et begreb bliver til. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Dalli, C., White, E.J., Rockel, J. & Duhn, I. (2011). Quality early childhood education for under two-year-olds:
What should it look like? A literature review. Wellington: Victoria University.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2012). Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogi-ske læreplaner.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2012b). Hvordan kan man evaluere effekt? Notat.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2015. Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2016a). Måleredskaber i dagtilbud. En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljø - kvalitet i dagtilbud.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2016b). Sammen om digital dannelse. Børne- og socialministeriet, KL, Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring & Digitaliseringsstyrelsen.
Dietrichson, J., Kristiansen, I.L. & Nielsen, B.C.V (2018). Universal Preschool Programs and Long-Term Child Outcomes. A Systematic Review. København: VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Dufour, R. & Marzano, R.J. (2011). Leaders of learning. Solution Tree Press.
Early, D., Sideris, J., Neitzel, J., et al. (2018). Factor structure and validity of the Early Childhood Environment Rating Scale – Third Edition (ECERS-3). Early Childhood Research Quarterly 44, s. 242–256.
Ejrnæs, M. (2008). Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008, s. 6-13.
Ejrnæs, M. (2011). Social arv. I: Møller & Larsen (red) Socialpolitik. 3. udg. København: Hans Reitzel. s.189-209.
Esping-Andersen, G. (2008). “Childhood Investments and Skill Formation”. In: International Tax and Public Finance, 15(1), s. 19-44.
EU-Kommissionen (2011). Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: At give alle vores børn den bed-ste start i verden af i morgen.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0066:FIN:DA:PDF.
EYFS (2012). The Early Years Foundation Stage, Statutory Framework.
http://www.foundationyears.org.uk/eyfs-statutory-framework/.
Frederiksen, J.T. (2015). Dokumentation i pædagogarbejdet – mellem kontrol, refleksion og illustration. I: Pæ-dagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed. red. / David Thore Gravesen. Århus: Systime Profession, s. 581-607.
Galton, M. (2000). Integrating theory and practice: Teacher’s perspectives on educational research. Paper pre-sented at the TLRP Annual Conference. Leicester.
Garvis, S., Sheridan, S., Williams, P. & Mellgren, E. (2018). Cultural considerations of ECERS-3 in Sweden: a reflection on adaption. Early Child Development and Care, Volume 188, 2018. Issue 5. s. 584-593.
Gordon, R.A., Fujimoto, K.A., Kaestner, R., et al. (2013). An assessment of the validity of the ECERS-R with implications for measures of child care quality and relations to child outcome. Developmental Psychology, 49(1), s. 146 – 160.
Gordon, R.A., Hofer, K.G., Fujimoto, K.A., et al. (2015). Identifying High-Quality Preschool Programs: new Evidence on the Validity of the Early Childhood Environment Rating Scale–Revised (ECERS-R) in Relation to School Readiness Goals. Early Education and Development, vol.26, iss: 8, s.1086-1110.
GOV.UK (2014). The regulation of childcare. Consultation report and government response. Department for Education.
Grimen, H. (2009). Debatten om evidensbasering – noen utfordrigner. Grimen, H. & Terum, L.I. Evidensbaert profesjonsutøvelse. Oslo: Abstrakt Forlag.
Hagen, T.L. (2015). Hvilken innvirkning har barnehagens fysiske utemiljø på barns lek og de ansattes pedagogiske praksis i uterommet. Tidsskrift for Nordisk Barnehageforskning. VOL.10 (5), s. 1-16.
Hammersley, M. (red) (2007). Educational Research and Evidence-based Practice. London: SAGE.
Hansen, E. J. (2003). Social mobilitet, social arv og mønsterbrud. I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddan-nelse, nr. 8. oktober 2003.
Hansen, O.H. (2012). ”Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret læring”. PAIDEIA 03. LSP, Høgskolen i Hedmark, Högskolan i Borås og Dafolo Forlag. s. 54 – 65.
Hansen, O.H., Nordahl, T., Nordahl, S.Ø. et al. (2016). Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer – i dag-tilbud. FULM. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Hargreaves, D. (2007). “Teaching as a research-based profession: possibilities and prospects.” I: Hammersley, M. (red.): Educational Research and Evidence-based Practice. London: SAGE Publications.
Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming teaching in Every School. New York:
Teachers College Press.
Hargreaves, A. (2016). Leadership Direction. EERA, Dublin.
Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. New York:
Teachers College Press.
Harms, T., Clifford, R. & Cryer, D. (1998). Early Childhood Environment Rating Scale, Revised Edition. Ver-mont: Teachers College Press.
Harms, T., Clifford, R. & Cryer, D. (2002). Escala de Calificación del Ambiente de la Infancia Temprana, Edi-ción Revisada (Spanish Translation of ECERS-R). New York: Teachers College Press.
Harms, T., Cryer, D. & Clifford, R. (2006). Infant/Toddler Environment Rating Scale. Revised Scale. New York: Teachers College Press.
Harms, T., Clifford, R. & Cryer, D. (2015). Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition. New York: Teachers College Press.
Hart, B & Risley, T.R. (2003). The Early Catastrophe: The 30 Million Word Gap by Age 3. American Educator.
Spring 4:9.
Helmerhorst, K.O.W., Riksen-Walraven, J.M., Vermeer, H.J., et al. (2014). Measuring the Interactive Skills of caregivers in Child Care Centers: Development and Validation of the Caregiver Interaction Profile Scales. Early Education and Development, 25:5, s. 770-790.
Hofer, K.G. (2010). How Measurement Characteristics Can Affect ECERS-R Scores and Program Funding.
Contemporary Issues in Early Childhood. Vol. 11, nr. 2.
Holm, C. & Thingholm, H.B. (red) (2017). Evidens og dømmekraft. Når evidens møder den pædagogiske døm-mekraft. Frederikshavn: Dafolo.
Hu, B. Y. (2015). Comparing cultural differences in two quality measures in Chinese kindergartens: the Early Childhood Environment Rating Scale-Revised and the Kindergarten Quality Rating System. Compare: A Jour-nal of Comparative and InternatioJour-nal Education, v45 n1 s. 94-117.
Høgsbro, K. (2011). Evidensbaseret praksis – forhåbninger, begrænsninger og muligheder. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, Nr. 15. s. 11 – 30.
Illeris, K. (2006). Læring. 2. Rev.udg. København: Roskilde Universitetsforlag.
Isely, E. (2001). Tamil Nadu early childhood rating scale. Chennai, India: M.S. Swaminathan Research Foun-dation.
Iwaniec, D. (1995). The Emotionally Abused and Neglected Child. Chichester: Wiley.
Iversen, J. D. & Sabinsky, M. (2011). En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med for-skellige madordninger. Søborg: Danmarks Tekniske Universitet.
Johansson, E. & Pramling, I. (2011). Lærerig leg – børns læring gennem samspil. Frederikshavn: Dafolo.
Kirkeby, I. M., Gammelby, M. L., & Elle, S. D. (2013). Plads til trivsel og udvikling. Aalborg Universitet Kø-benhavn. København: Statens Byggeforskningsinstitut.
Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik. Udvalgte artikler og indled-ning ved Sven Erik Nordenbo. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Klein, P. & Hundeide, K. eds. (1995). Early Intervention: A Mediational Approach on the Cross-Cultural Ap-plication of the MISC Program. New York: Garland.
Knudsen, E.I. (2006). “Economic, Neurobiological and Behavioral Perspectives on Building America’s Future Workforce.” Working Paper 12298. Cambridge: National Bureau of Economic Research.
Kostøl, A. K. (2014). “Barns medvirkning på egen barnehagehverdag.” PAIDEIA 07. LSP, Høgskolen i Hed-mark, Högskolan i Borås og Dafolo Forlag.
Kommunernes Landsforening, Undervisnings- Social og Finansministeriet (2011). Sprogvurdering af børn i 3 års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen.
https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_48669/cf_202/Sprogvurdering_-_St-ttemateriale.PDF.
Kommunernes Landsforening (2012). Det gode børneliv. København: KL.
Kommunernes Landsforening (2017). Godt på vej – dagtilbuddets betydning. København: KL.
Kornerup, I. & Næsby, T. (2015). Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn:
Dafolo.
Kvernbekk, T. (2013). Evidence-based Practice: On the Function of Evidence in Practical Reasoning. Studier i pædagogisk filosofi, 2(2) s. 19-33.
La Paro, K. M., Thomason, A. C., Lower, J. K.., et al. (2012). Examining the Definition and Measurement of Quality in Early Childhood Education: A Review of Studies Using the ECERS-R from 2003 to 2010. Early Childhood Research & Practice, v14 n1.
La Paro, K.M., Williamson, A.C. & Hatfield, B. (2014). Assessing Quality in Toddler Classrooms Using the CLASS-Toddler and the ITERS-R. Early Education and Development, 25: 875–893. Taylor Francis.
Larsen, A. (2011). ”Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse”. I: Ugebrevet A4, nr. 17(08).
Leavers, F. (red) (2005). Wellbeing and Involvement in Care: A Process-oriented Self-evaluation Instrument for Care Settings. Leuven University, Belgium: Research Centre for Experiental Education.
Lenz Taguchi, H. (1997). Varför pedagogisk dokumentation? Stockholm: HLS Förlag.
Limligan, M. C. (2011). On the Right Track: Measuring Early Childhood Development Program Quality. Inter-nationally Issues in Comparative Education, v14 n1 s. 38-47.
Loman, M.M & Gunnar, M.R. (2010). “Early Experience and the Development of Stress Reactivity and Regula-tion in Children.” Neurosci Biobehav Rev. May; 34(6): s. 867–876.
Lynch, R. & Vaghul, K. (2015). The Benefits and Costs of Investing in Early Childhood Education. The fiscal, economic, and societal gains of a universal prekindergarten program in the United States, 2016-2050 Washing-ton Center for Equitable Growth.
Magnusson, M. & Pramling Samulesson, I. (2019). Att tillägna sig skriftspråkliga verktyg genom att leka affär.
ForskUL (Forskning om undervisning och lärande) 2019: 1 vol. 7, s. 23-43.
Manning, M., Garvis, S. Fleming, C. & Wong, G.T.W. (2017). The relationship between teacher qualification and the quality of the early childhood education and care environment. Campbell Systematic Review, 2017:1.
DOI: 10.4073/csr.2017.1.
Mathers, S., Linskey, F., Seddon, J. & Sylva, K. (2007). Using quality rating scales for professional develop-ment: experiences form the UK. International Journal of Early Years Education. Vol. 15, nr. 3. s. 261 – 274.
Mathers, S., Linskey, F., Woodcock, J. & Williams, C. (2013). Mapping the Early Childhood Environment Rating Scale to the Early Years Foundation Stage 2012. www.ecersuk.org.
Mayer, D. & Beckh, K. (2016). Examining the validity of the ECERS-R. Results from the German National Study of Child Care in Early Childhood. Early Childhood Research Quarterly (36): s. 415 - 426. Elsevier.
Medom, C. & Næsby, T. (2019). Evaluering af læringsmiljøer. ECERS-3 og den styrkede pædagogiske lære-plan. Aalborg: CEPRA-striben nr. 25.
Ministeriet for Børn og Undervisning (2012). Fremtidens dagtilbud. Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. København: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016a). Børns tidlige læring og udvikling. Målgrupperap-port. København: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b). Master for en styrket pædagogisk læreplan. Køben-havn: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015). VEJ nr. 9109 af 27/02/2015 Gældende (Dagtilbuds-vejledningen).
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016c) LBK nr. 748 af 20/06/2016 Historisk (Dagtilbudslo-ven).
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014). LBK nr. 150 af 16/02/2015 Gældende (Serviceloven).
Mitchell, L., Wylie, C. & Carr, M. (2008). Outcomes of Early Childhood Education: Literature Review. New Zealand: Ministry of Education.
Mortensen, T.H. & Næsby, T.(red) (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspæda-gogik. Frederikshavn: Dafolo.
Munch, I. (2017). Sundhed og sundhedsfremme i dagtilbud. I. Næsby, T. Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Hune: Danmarks Tænketank for Børns Opvækst og Udviklingsvilkår. Books on Demand. 3.udg.. s.
133-140.
Mårtensson, F. (2004). Landskapet i leken: En studie av utenomhuslek på förskolegåden (Doktoravhandling).
Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp.
National Early Literacy Panel. (2008). Developing early literacy: Report of the National Early Literacy Panel.
Washington, DC: National Institute for Literacy. Available at http://www.nifl.gov/earlychildhood/NELP/NELPreport.html.
Nielsen, A. A. & Nygaard Christoffersen, M. (2009). Børnehavens betydning for børns udvikling. En forsk-ningsoversigt. København: SFI.
Nielsen, T. K., Tiftikci, N. & Søgaard Larsen, M. (2013). Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk re-view af rere-views. København: IUP, Aarhus Universitet. (Dansk Clearinghouse).
Nielsen, T.K., Sommersel, H.B., Tiftikci, N., et al. (2014). Forskningskortlægning og forskervurdering af skan-dinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige.
Nielsen, H., Jensen, P., Bleses, D., et al. (2017). Forskningsbaseret evalueringsrapport om Fremtidens Dagtil-bud. Børne og Socialministeriet.
Næsby, T. (2014). ”Børns læring – et interaktionistisk perspektiv.” I. Kornerup, I. og Næsby, T. (red.) Pædago-gens grundfaglighed. Frederikshavn: Dafolo. s. 96 – 125.
Næsby, T., Linneman, E., Bayer, M. & Sørensen, M.C. (2014). Forskningskortlægning af forsknings- og udvik-lingsbaseret viden inden for pædagoguddannelsens nationale modul ”Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik”. Professionshøjskolerne i Danmark.
Næsby, T., Rasmussen, M.E. & Holm, H.T. (2016). Evaluering af ICDP i dagtilbud i Aalborg Kommune. Aal-borg: UCN (UCviden).
Næsby, T. (2016). Litteraturstudie af ERS. Aalborg: UCN (UCViden).
Næsby, T. (2017). Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. 3. rev. udg. Hune: Danmarks Tænketank for Børns Opvækst og Udviklingsvilkår. Books on Demand.
Næsby, T. (2017). Studie af alignment mellem (ny) læreplan for dagtilbud og Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-3). Aalborg: UCN.
Næsby, T (2017). ECERS-3 og kvalitetsvurdering i dagtilbud i Danmark. Cepra-striben no. 22. UCN.
Næsby, T (2018). The quality of inclusion in Danish preschools. Early Child Development and Care. Taylor &
Francis Online: DOI 10.1080/03004430.2018.1541320.
Næsby, T., Medom, C., Rasmussen, M.E., et al. (2018) Kvalitetsvurdering med ECERS-3. Delrapport for Aal-borg Kommune. AalAal-borg: UCviden.dk
Oberheumer, P. (2005). International Perspectives on Early Childhood Curricula. International Journal of Early Childhood, 37(1), s. 27-38.
OECD (2001). Starting Strong. Early childhood education and care. Education and skills. Paris: OECD.
(www.SourceOECD.org).
OECD (2004). Starting Strong. Curricula and Pedagogies in Early Childhood Education and Care. Five Cur-riculum Outlines. Directorate for education. Paris: OECD. (www.SourceOECD.org).
Pena, E.D. (2007). Lost in translation: Methodological considerations in cross-cultural research. Child Devel-opment, 78 (4), s. 1255-1264.
Perlman, M., Zellman, G.L. & Le, V. (2004). Examining the psychometric properties of the ECERS-R. Early Childhood Research Quarterly, 19, s. 398 – 412.
Pettersvold, M. (2014). ”Demokratiforståelser og barns demokratiske deltakelse i barnehagen.” I: Nordic Stud-ies in Education, Vol. 34, s. 127-147. Oslo.
Pianta, R.C., Barnett, W.S., Burchinal, M. & Thornburg, K.R. (2009). The effects of preschool education. What we know, how public policy is or is not aligned with the evidence base, and what we need to know. Psychologi-cal Science in the Public Interest, 10(2), s. 49–88.
Pramling Samuelsson, I. & Asplund Carlsson, M. (2008). The Playing Learning Child: Towards a Pedagogy of Early Childhood, Scandinavian Journal of Educational Research, vol. 52, nr. 6, s. 623–641.
Qvortrup, A. & Keiding, T.B. (2017). Portfolioen som undervisnings-og evalueringsmedium. Læring & Medier (LOM), nr. 17 -2017.
Rasch, G. (1977). On Specific Objectivity: An attempt at formalizing the request for generality and validity of scientific statements. The Danish Yearbook of Philosophy, 14, s. 58-93.
Rasch, G. (1960/1980). Probabilistic models for some intelligence and attainment tests (Copenhagen, Danish Institute for Educational Research), expanded edition (1980) with foreword and afterword by B.D. Wright.
Chicago: The University of Chicago Press.
Ratcliffe, M., Bartholomew, H., Hames, V., et al. (2005). Evidence-based practice in science education: The researcher–user interface. Research Papers in Education, 20(2), s. 169–186.
Reynolds, A.J., Temple, J.A., Robertson, D.L. & Mann, E.A. (2001). “Long-term effects of an early childhood intervention on educational achievement and juvenile arrest.” The Journal of the American Medical Association.
PubMed. 285. s. 2339 – 2356.
Reynolds, A.J. (2008). “Cost-Effective Early Childhood Development Programs from Preschool to Third Grade”. Annual Review of Clinical Psychology 4(1): s.109-39 · February 2008.
Roed, I.M., Barrett, L.F., Christensen, T.B. & Hyllested, S.R. (2017). Inklusion - gennem bevægelse. Bachelor-projekt. UCN Pædagoguddannelsen.
Rådet for Børns Læring (2016). Beretning fra formandsskabet. April 2016.
Rådet for Børns Læring (2016). Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud. Formandsskabet.
Sammons, P. (2010). “The EPPE research design: An educational effectiveness focus”. I: Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effec-tive Pre-school and Primary Education project. London. Routledge/ Taylor & Francis.
Samuelsson, I.P., Sheridan, S. & Williams, P. (2006). “Five Preschool Curricula – Comparative Perspective”. I:
International Journal of Early Childhood, 38 (1), s. 11-29.
Schwartz, I & Reynisdóttir, S. (2015). ”Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole”. I: Kornerup, I. & Næsby, T. (red.): Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til specialiseringen i dagtilbuds-pædagogik. Frederikshavn: Dafolo.
Schweinhart, L. J., Barnes, H. V. & Weikart, D. P. (1993). Significant benefits: The High Scope Perry Pre-school study through age 27 (Monographs of the High Scope Educational Research Foundation, 10). High Scope Press.
Shanahan, T. & Lonigan, C.J. (2010). The National Early Literacy Panel: A Summary of the Process and the Report. Educational Researcher, Vol. 39, Nr. 4, s. 279–285.
Sheridan, S., Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009). Barns tidiga lärande. Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis.
Sheridan, S. (2007). “Dimensions of Pedagogical Quality in Preschool”. I: International Journal of Early Years Education, 15(1), s. 197 – 217. London: Taylor & Francis.
Sheridan, S. (2009). “Discerning Pedagogical Quality in Preschool”. I Scandinavian Journal of Educational Research, 53(3), s. 245-261. London: Routledge.
Sheridan, S. (2012). Et intersubjektivt perspektiv på kvalitet i førskolen. I Miller, T.; Christensen, B. & Holm-Larsen, S.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Frederikshavn: Dafolo.
Shonkoff, J.P. & Garner, A.S. (2011). “The Lifelong Effects of Early Childhood Adversity and Toxic Stress”.
American Academy of Pediatrics: www.pediatrics.org/cgi/doi/10.1542/peds.2011-2663
Sideris, J., Early, D. & Neitzel, J. (2017). Large-Scale Psychometric Assessment of the ECERS-3. Presentation at the 19th ECERS Network Meeting, Seville. April 10th. (UP).
Simovska, V. (2012). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag.
Siraj-Blatchford, I., Sammons, P., Taggart, B., et al. (2006). Educational Research and Evidence-based Policy:
The Mixed-method Approach of the EPPE Project. Evaluation and Research in Education, 19(2), s. 63-82.
Siraj-Blatchford, I., Taggart, B., Sylva, K., et al. (2008): Towards the transformation of practice in early child-hood education: The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Project. Cambridge Journal of Edu-cation. Vol. 38 (1) s. 23-36.
Siraj-Blatchford, I. (2009). Conceptualizing Progression in the Pedagogy of Play and Sustained Shared Think-ing in Early Childhood Education: a Vygotskian perspective. Educational and Child Psychology, Vol.26, Nr.2.
Siraj-Blatchford, I. (2010). “A Focus on Pedagogy. Case Studies of Effective Practice”. I Sylva, K., Melhuish,
Siraj-Blatchford, I. (2010). “A Focus on Pedagogy. Case Studies of Effective Practice”. I Sylva, K., Melhuish,