Nærværende kvalitetsforskning og -studie bygger på en øko-systemisk ramme (Bronfenbrenner & Ceci 1994;
Woodhead 2006), hvorigennem betingelser og vilkår for dagtilbuddene og dagtilbudspædagogikken kan med-regnes, skelnes, undersøges og beskrives, herunder:
• Samfundsmæssige værdier og børnepolitiske mål, aktuelle barndomsopfattelser
• Samfundsmæssige og institutionelle forhold og udfordringer og viden fra barndomsforskningen
• Nationale og lokale organiseringer og indholdsbestemmelser af dagtilbuddene, deres ressourcer og de-res opgaver, fx under den betingelse og det ansvar at 98 % af de 3-5-årige går i børnehave (Børne- og Socialministeriet, 2017b og Danmarks Statistik17)
• Lokale og familiemæssige forhold og betingelser
• Alle aktørers, familier og børns perspektiver.
De objektive og målbare kriterier, der indeholder værdier og generelle mål, er både strukturkvalitet (fx gruppe-størrelser og normering) og indholdskvalitet (Dagtilbudsloven). Som indholds- eller orienteringskvalitet, som vi nu med den tyske forsker Wolfgang Tietze m.fl. kalder det (Vernickel et al, 2012), beskrives ydermere relative og kulturelt baserede kriterier i curriculum (læreplaner) og forskningsbaseret viden om børns læring og udvik-ling (Woodhead, 2006).
Proceskvalitet omfatter viden om interaktioner mellem voksne og børn, der foregår i den daglige pædagogiske praksis. Med inspiration fra det store tyske studie NUBBEK (Nationale Untersuchung zur Bildung, Betreuung und Erziehung im frühen Kindesalter; Tietze, 2012) indføres endvidere i nærværende projekts grundlagsforstå-else netværkskvalitet, der skal understrege og indfange betydningen af børnenes hjemmemiljø og dagtilbuddenes samarbejde med interessenter, her primært forældrene (se figur 6). Den forventede udvikling og resultater af de pædagogiske bestræbelser omfattes af det, vi kalder effektkvalitet.
Vi kan, med Tietze (2012) vise det i en model:
17 Kommunernes Landsforening: Fakta om dagtilbud, fritidshjem, SFO og klub (apr. 14).
Figur 6)
I en samlet konceptuel ramme eller grundlagsforståelse taler man inden for kvalitetsforskningen derfor om for-skellige former for kvalitet. Ikke alle former for kvalitet kan observeres direkte i en given pædagogisk praksis, og det skaber udfordringer for metodevalget.
De forskellige former for kvalitet (struktur, orientering, proces og effekt) kan observeres ved brug af forskellige metoder og værktøjer.
Strukturkvalitet
Dette udgør øko-systemteoriens kronos og makroniveauer eller i termer fra kvalitetsforskningen, tid og struk-turdimensioner. Fysiske rammer, ressourcer (normering), personalets uddannelsesniveau, gruppestørrelser, adgang til efter- og videreuddannelse, fordeling på køn, personaleflow osv. er blandt elementerne i denne kvali-tetsform. Strukturkvalitet undersøges i reglen gennem interview, observation, spørgeskema og der bruges regi-sterdata og kortlægninger.
Elementer af strukturkvalitet måles med ECERS.3. Især plads og indretning, men også udvalget af materialer, der er til rådighed for børnene.
I Favrskov Kommune beskrives de strukturelle rammer for dagtilbud i øvrigt på kommunens hjemmeside og i kvalitetsrapporten. Der kan endvidere trækkes data fra danske registre og nøgletal, fx fra Danmarks Statistik og KL. Her kan bl.a. ses, at nettoudgiften til udsatte børn og unge (0-22 år) er blandt den laveste i Danmark (under 8.500 kr.) i 2017. Det ses også, at udgifterne er faldende (KL, 2019, s. 8-9).
Normeringen i daginstitution for 3-5-årige børn er: 6,5 børn pr. pædagogisk personale (år 2017 opgjort af Dan-marks Statistik for BUPL). Pædagogandelen uden ledere er 61 %.
Vedrørende budgetter lægger Favrskov Kommune op til at øge bevillingen markant på 0-5-årsområdet, idet der i budgettet for 2019 tilføres 2,39 mio. kr.
Orienteringskvalitet (indholdskvalitet)
Dagtilbudsloven og dokumenter fra dagtilbud og forvaltning i en kommune udgør en del af grundlaget på ekso-niveauet/indholdsdimensionen. Det kan være eksplicitte pædagogiske koncepter, der arbejdes efter i en kommu-ne (eller på landsplan, fx sprogvurdering af alle børn i en bestemt alder), men er typisk kvalitet, der gekommu-nerelt ikke er observerbar i praksis, men kvalitet, der indskrives i de forskellige styringsdokumenter, her den styrkede pædagogiske læreplan, hvilket både dækker ekso- og mesoniveauet/indholdsdimension.
Læreplanen og personalets holdninger og tilgange til arbejdet er centrale på dette niveau, ligesom omfanget af eller hensigten med omsorg og eventuel pleje, forskrifter for hygiejne og sundhedsfremme, tidlig indsats mv.
Mange kommuner arbejder eksplicit med bestemte koncepter eller metoder, men det er som bekendt ikke det samme, som det enkelte dagtilbud gør (se fx Buus & Rasmussen, 2015).
Orienteringskvalitet omfatter nemlig også det pædagogiske personales opfattelse af og forklaringer på deres børnesyn, læringssyn og opfattelse af børns behov for omsorg og trivsel mv., relateret til praksis, både som det beskrives i dokumenter (fx oplysninger til forældre), som i måden det omsættes i praksis. Det er beskrivelser og planer, som i de næste kvalitetsformer søges omsat i praksis. Orienteringskvalitet undersøges bl.a. gennem brug af spørgeskemaer eller interviews, der bygger på holdningsskalaer, gennem dokumentanalyse og litteratur-review.
Favrskov Kommune deltager i den europæiske spørgeskemaundersøgelse om kvalitet i dagtilbud. Forældre og personale til børn i ni 0-2-årsgrupper og ni 3-5-årsgrupper i kommunens institutioner svarer på spørgsmål om hvilke kvaliteter, de anser for at være de vigtigste for deres barn/børn. I undersøgelsen relateres kvalitet ikke direkte til den enkelte institution, men til forældrenes generelle holdning i forhold til deres eget barn.
Proceskvalitet
Kvaliteten af de ovennævnte organiseringer, eller rettere omsætningen af dem, viser sig i den pædagogiske praksis og i interaktioner mellem omgivelser (miljø), personale og børn. Denne kvalitet kan operationaliseres, så den er direkte observerbar, og her på meso- og mikroniveau kan børnenes stemmer inddrages. Proceskvalitet kan i kvalitetsforskningen undersøges ved brug af forskellige ikke-deltagende observationsmetoder, suppleret med interview og eventuelt videooptagelser.
I Favrskov Kommune måles proceskvaliteten gennem ECERS-3. Kvaliteten af interaktioner og organisations-struktur undersøges også gennem analyse af videooptagelser i fire institutioner.
Netværkskvalitet
Aspekter af netværkskvalitet på mikroniveau indfanges gennem de processer børnene deltager i (som ovenfor).
På meso- og eksoniveauer er kvaliteten af relationer til andre børn og voksne væsentlige for børnenes trivsel, læring og udvikling. Både direkte gennem tilknytning til betydningsfulde personer, fx i familien og de professi-onelle i dagtilbuddet, men også mere indirekte gennem de professiprofessi-onelles samarbejde med familien og øvrige netværk i miljøet.
Netværkskvalitet kan ligesom proceskvalitet anskues i et mikrosystemisk perspektiv, hvor hhv. dagtilbuddet eller familien er den uafhængige faktor, eller man anlægger metodisk et blik på (begge) to niveauer. De uaf-hængige faktorer, der undersøges, kan så være familiens størrelse og sammensætning, uddannelses- og ind-komstforhold, (fler-)kulturelle opdragelsesrelevante indstillinger mv.
I dagtilbuddet som mikrosystem undersøges på tværs af de forskellige former for kvalitet faktorer såsom grup-pestørrelser, børnegruppens socio-demografiske baggrund, den fremherskende pædagogiske tilgang, rutiner, børnesyn og inddragelse af og samarbejde med forældre.
Netværkskvalitet som forældresamarbejde er i en vis forstand ”organisatorisk”, da den også beror på mål og rammer som i indholdskvalitet, men den kan også henføres til ”pædagogisk aktivitet” i form af de forældreind-dragende eller understøttende aktiviteter, der faktisk finder sted.
Netværkskvalitet undersøges gennem interviews eller fx spørgeskemaer, der bygger på holdningsskalaer til forældre (attitude scales). En undersøgelse på flere niveauer (multi-levelanalyse) vil også kunne inddrage stati-stik mv. om boligforhold, karakter og omfang af andre offentlige ydelser og kulturelle mønstre (Tietze, 2012).
I Favrskov Kommune er forældre i ni institutioner som nævnt ovenfor med i en spørgeskemaundersøgelse om kvalitet i dagtilbud.
Effektkvalitet
Effektkvalitet er så at sige effekten (outcome) af, hvordan aktiviteter med de ressourcer, der er (input), realiseres som processer og organiseringer (output). Børnenes og familiernes udbytte af dagtilbuddet kan indsamles gen-nem spørgeskemaer, før-og-eftermålinger eller tests, observationer og interviews. De forskellige instrumenter fremdrager forskellige aspekter af udbytte, fx som læring, som oplevelse og erfaring, som ændringer i holdnin-ger osv. (Viernickel et al, 2012).
Der gennemføres ikke i nærværende projekt effektundersøgelser i Favrskov Kommune.
Foto: Tilgængelig opbevaring, Filuren