Likviditet

forretningsmæssig begrundelse

og uden tilladelse

forudsætter

at

kapitalandelene

holdes i

^det

udspaltede selskab

i minimum

3 år.

For både ophørs-

og

grenspaltning findes en række begrænsninger,

hvis

spaltningen udføres uden tilladelse.

En af

disse

er

at

ved

flere kapitalejere

er

der

et

ejertidskrav pã

3

år,

hvis

kapitalejeme ikke har haft bestemmende indflydelse

i

det indskydende selskab, men får bestemmende indflydelse

i

det modtagende selskab.

Ved

grenspaltning uden tilladelse skal aktiver og passiver

i

det indskydende selskab være

i

samme

forhold

som

i

det udspaltede selskab. Der er

ikke

mulighed

for

at udligne en eventuel ubalance ^da dette

vil

stride imod grenkravet.

De grundlæggende regler forudsætter at der er tale

om

et selskab der er hjemmehørende

i EU

eller et EØS land. Der kan dog spaltes

til

lande uden

for

et

EU

eller EØS land, men

SKAT

vurderer om spaltningen er foretaget

i

overensstemmelse med Fusionsskatteloven.

SKAT

har endvidere

lov til

at knytte betingelser

til

en spaltning som skal opfyldes efterfølgende

for

at spaltningen kan foretages skattefrit.

12.5.1.2

Forklaring

af modellen

Formålet

med et

tilbagesalg

til det

udstedende selskab

er

dels

at minimere likviditeten

som den indtrædende kapitalejer skal finansiere og at vederlaget

til

den udtrædende kapitalejer betales af lavt beskattede

midler i

selskabet. Finansieringen

for

den indtrædende kapitalejer begrænses ved denne model

til

kun at omfatte et kapitalindskud eller ved køb af kapitalandele.

Da

selskabet

skal betale den

udtrædende

kapitalejer, er muligheden for at benlte

modellen, aflrængig af selskabets

likviditet

og egenkapital

i

øvrigt.

Et tilbagesalg kan

ikke

gennemføres med succession og der

vil

derfor ske beskatning

af

eventuelle avancer.

Et

selskabs

tilbagesalg til det

udstedende selskab anses

som betaling af udbytte

der beskattes uden opnåelse

af

fradrag

for

anskaffelsessummenle3.

Der

sker dog

ikke

beskatning, hvis

der er tale om

datterselskabs-

eller

koncernkapitalandele

jf. afsnit 8.2.2. Der kan

ansøges om dispensation hos SKATlea ved opgørelsen af en skattepligtig avance.

Både fysiske personer

og

selskaber

kan

gennemføre

et

tilbagesalg,

blot er

betingelsen

at der

er mindst 2kapitalejere, hvoraf en ønsker at udtræde af selskabet.

Når en ^person

sælger kapitalandele

til ^det

^selskab

^{der har}

udstedt kapitalandelene

og

salget medfører en kapitalnedsættelse, beskattes dette som udbytte

jf.

Ligningslovens _S 16 B

Endvidere omfatter tilbagesalg

til

udstedende selskab også den situation, hvor en kapitalejer sælger sine kapitalandele

til

et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse overres.

Vederlaget

for

tilbagesalget beskattes som udbytteudbetaling. Dette medfører beskatningen af hele beløbet og ikke kun avancen. Denne bestemmelse har

til

formål at hindre at tilbagesalgsmuligheden udnyttes

til

skatteundgåelse

i

forbindelse

med almindelig

udbytteudbetaling.

Der vil dog

kunne gives dispensation således at beskatningen sker efter Aktieavancebeskatningslovens bestemmelser herom

jf. Ligningslovens $ ^{16 B, stk. 2,} ffi. 6, hvis der er

årsager

til

tilbagesalget

der ikke

er begrundet

i

^undgåelse

af

udbyttebeskatning.

Det er den lokale

skattemyndighed

der

behandler dispensationsansøgningen. Ved dispensation er selskabet ikke

pligtig til

at indeholde udbytteskat.

1e3 Ligningsloven 5 16 ^B, stk. 1 1sa Ligningsloven 5 16 ^B, stk. 2, nr. 6

1ss Overgaard & Olesen, Generationsskifte og omstrukturering, 4. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 187

Side 85 af

t44

I2.5.L5

Delkonklusion

Tilbagesalg

til

det udstedende selskab kan være en

optimal

løsning, hvis likviditetsbehovet

for

den indtrædende

kapitalejer

søges begrænset

og at det er muligt for

selskabet likviditetsmæssigt at udrede afståelsessummen

til lavt

beskattede

midler til den

udtrædende

kapitalejer.

Tilbagesalg

betragtes som udbytte og beskattes medmindre der er tale om datterselskabs-

eller koncemkapitalandele.

12.5.2 A/B modellen

AIB modellen omhandler muligheden for at selskabet finansierer generationsskiftet

med overskuddet af den fremtidige

drift

over en årrække og er som beskrevet

i

afsnit 8, en mulighed der er funderet på retspraksis. Modellen er anvendelig

i

de tilfælde,

hvor

der er

ikke

er mulighed

for

at succedere eller, hvor hnansieringsmulighederne ved generationsskiftet ^er begrænsede.

12.5.2.1 Forklaring af modellen

Ved et

generationsskifte

er

det

muligt

at udskyde generationsskiftet

i

en periode

til at

selskabets

drift

har genereret overskud som anvendes som afdragpå afståelsessummen

til

den udtrædende part

ved

anvendelse

af en forlods udbytteret. Først når den forlods udbytteret er afviklet,

afstås kapitalandelene af den udtrædende part.

Benyttelse af

A/B

^modellen sker ved en vedtægtsændring at kapitalen opdeles

i for

eksempel

A-

og

B

klasser,

hvor

A-andelene har forlods udbytteret

for

at kompensere

for

at de nye kapitalejere kan indtræde

til

en fordelagtig

lav

kurs. En vedtægfsændring anses som afståelsele6, dog undtaget

i

det

tilfælde at der ikke sker en formueforskydning ved opdelingen. Det er en

forudsætning

for benltelse

af modellen at opdelingen

i

forskellige klasser

ikke

kan anses som en afståelse. Det kan være

risikofyldt blot

at anvende

tidligere

domme som grundlag

for

benyttelse af en

A/B

model, da der

er tale om

afgørelse

i helt

konkrete

tilfælde og

det

ikke er sikkert at

de

er

sammenlignelige.

Derfor anbefales det, at indhente bindende svar

fra SKAT

om benyttelse af modellen

i

det konkrete tilfæ1de.

Opdelingen

i

^klasser

kan ske ved en

kapitalforhøjelse,

hvor

B-kapitalandelene

uden

udbytteret tegnes

af de

indtrædende

kapitalejere.

Ejerandelen

for den

udtrædende

kapitalejer skal

efter

kapitalforhøjelsen fortsat være minimum 10

^o/o således

at der fortsat kan

modtages skattefrit udbytte.

1eG tfølge sKM.20i-1.571.sR

Side 86 af 144

Efter afvikling af

den

forlods

udbytteret ophæves kapitalklasserne og udbytteretten

vil

^igen

blive fordelt efter ejerandel. For et

gennemføre

den endelige

overdragelse

af

^selskabet

^skal

^den

udtrædende kapitalejer herefter afstå den resterende

del af

aktierne

til

handelsværdi. Værdien kan være steget væsentligt over den årrække,

hvor

den forlods udbytteret er blevet

afviklet

og det kan derfor anbefales, at der ved indtrædelsen

afde

nye kapitalejere overdrages så stor en ejerandel som muligt.

Side 87 af

t44

In document er 203.I2-/ juli (Sider 85-89)