Dato 1.4. juli 201.5
Udarbejdet af Christina Backer Thomsen René Hedman
Vejleder Henrik R. Nielsen
Antal anslag/normalsid
er
203.I2-/ anslag/103 sider Kandidatafhandling, cand.merc.aud (H D)Copenhagen Business School 2015
Executive suÍìmary
The purpose of this thesis is to create an overview on how a generational change of a principal shareholder company is carried out. The Danish tax-legislation is extensive and complex and the chosen method can have different f,rnancial impact on the parties involved.
This thesis strives to explain when and how a generational chance is carried out most optimally.
The
principal
shareholder that now wishes to retire has needs and wishes as does the nextgeneration that are about to take over the company.
A
generational change must encompass allof
fhat.
Furthermore the legislation must be respected and by a case study we have examined how a generational chance can be carried out most
optimally within
the legal framework.The successor can under certain conditions take over the deferred tax on the shares whether the generational change is started
while
theprincipal
shareholder isstill
alive.Tax legislation contains methods for valuation of the shares which have an effect on the
liquidity
needed to carry out the generational change. The legislation offers the possibility of restructuring the company which can change the need for
liquidity.
Principal shareholder also has thepossibility
to offer the successor the value of the companyfully
orpartially
as a gift.In February 2015 the govemment removed the
possibility
to use "formueskattekursen" which is ataxrate used to calculate and valuate unlisted shares when carrying out a generational change.
Instead the shares must be valuated as were they sold to a third party on a free market which often causes a higher price. Many
principal
shareholder companies has unopposed that removing the special tax ratewill
lead to lossofjobs
becauseit
is impossible to raise theliquidity
to carry out the generational change. Howeverin
June 15 the newly elected government has planned to reintroduce this specialtaxrate
again.Side 1 af
t44
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2 Problemformulering...
3 Afgrænsning ...
4 Model og metodevalg....
4.1 Model og metode 4.2 Metodekritik..
4.3 Kilder og kildekritik
5 MåIgruppe...
6 Præsentation af Svendsen ApS 6.1 Historie
6.2Den økonomiske status for case virksomheden og fremtiden 7 Indledende overvejelser
7. 1 Indledende overvejelser
7 .2 Indledende overvej el ser
i
forske lli ge persp ektiver 7.2.1 Samfundet7.2.2 Overdrageren
7 .2.3 Overtageren...
7.3 Indledende overvejelser- del konklusion 7.4 Eksempel fra casevirksomhed
8 Juridisk grundlag ...
8. 1 Det juridiske grundlag ved planlægning og gennemf,ørsel af et generationsskifte 8.2 Primære retskilder inden for generationsskifte...
8.2.1 Succession
8.2.1
I
Succession - personkreds...8.2.1.2 Succession - aktiver 8.2.2 Y ærdiansættelse...
8.2.3 Omstrukturering.
9 Værdiansættelse
9.1 Personer indenfor gave- og arveafgiftskreds og overdragelse mellem disse,..
9. 1. 1 Ejendom...
8 .. 10 ..1.1.
T2 T2 12 13 1.4
15 15
1,6
19 T9 19 19 19 20 20 21.
22 22 22 22 22 22 22 23 25 25 26
Side 2 af
t44
9. 1.2 Unoterede værdipapirer
9.2 Overdragelse mellem personer udenfor gave- og afgiftskredsen ...
9.2. 1 8jendom...
9.2.2 Unoterede værdipapirer ...
9. 2. 3 Anvendelsesområder for vej ledninger ...
9.2.4 Y ejledningernes indhold...
9.2.4.1 TSS Cirkulærerne 2000-09
&
2000- 1 0...9 .2.4.2 Transfer-Pricing vej ledningen ...
9.3 Uafhængige parter
9.4 Beregningseksempler: Formueskattekursen og goodwillcirkulæret.
9.4. 1 Unoterede værdipapirer
-
TSS Cirkulære 2000-9 og 2000- 1 0 ..9.4.2 F ormueskattekursen
til
sammenligning - konsekvensberegning 10 Beskatning af generationsskiftei
levende live ...10. 1 Overdragelse uden succession...
10. 1. 1 Konsekvenser for overdrageren....
I0.L2 Konsekvenser for erhververen ...
10.2 Overdragelse med succession...
10.2. 1 Betingelser for succession ...
10.2.2 Konsekvenser for overdrageren ...
10.2.3 Konsekvenser for erhververen...
1 0. 3 Værdien af overdragelsessummen 10.4 Berigtigelse af overdragelsessutnmen
10.4.1 Berigtigelse ved gave...
10.4.2 Berigtigelse ved vederlæggelse 10.5 Øvrige relevante beskatningsregler ...
1 0.5. 1 Hovedaktionærnedslag I0 .5 .2 Ophørspension ..
1 0.6 Casevirksomhed...
Overdragelse uden succession Overdragelse med succession
11 Beskatning
-
generationsskifte ved død1 1.1 Skattepligt i dødsboet
26 26 26 27 27 30 30 31 32 33 33 33 35 35 35 35 35 36 39 39 39 40 40 42
...47
',.,.,,...' 47
...48
...50
...50
...50
...51
...5L ...52
1 1.2 Overdragelse uden successron
Side 3 af
t44
1 1 .2. 1 Konsekvenser for dødsboet...
I 1.2.2 Konsekvenser for erhververen...
1 1 .3 Overdragelse med succession ...
I 1.3. 1 Betingelser for succession ...
11.3.2 Konsekvenser for døsboet..
I 1.3.3 Konsekvenser for erhververen...
I 1 .4 Værdien af overdragelsessummen ...
1 1 .5 Beskatningen af arv . .. .... ..
1 1.5.
I
Boafgiftspligten11.5.2 Beregning af passivpost ved succession...
11.6 Case eksempel ...
1 1.6.
I
Overdragelse uden succession ...I 1.6.2 Overdragelse med succession
l2
Omstrukturering og generationsskifte modeller..12.1 Aktieombytning
-
skattefri og skattepligtig . 12.1.1 FormåI...12.I.2 Forklaring af modellen 12.1.3 Delkonklusion...
12.L4 Eksempel fra casevirksomhed ...
12.2 T[førsel af aktiver ...
12.2.1Formãl
12.2.2 Forklaring af modellen 12.2.3 Delkonklusion....
12.2.4 Eksempel fra casevirksomhed
12.3 Fusion
i
forbindelse med generationsskifte....12.3.1 Formål
12.3.2 Forklaring af modellen
12.3.2.1 Fusion i selskabsretlig forstand 12.3.2.2 Skattepligtig fusion...
12.3.2.2.I . Det modtagende selskab s skattemæssige stilling...
12.3 .2.2.2. Det indskydende selskabs skattemæssige stilling ....
12.3.2.2.3. Aktionærernes skattemæssige stilling
52 53 ...53 ...54 ...55 ...55 ...55 ...56 ...57 ...57 ...58
... 58 ...58 60 60 60 60 63 65 65 65 66 70 70 70 70 7T 73 73 73 73 74 12.3.2.3 Skattefri fusion... 74
Side 4 af 144
12.3.2.3.1 Skattefri fusion - betingelser I2.3.2.3.2 Skattefri fu sion
-
retsvirkninger ....12.3.3 Opsummering og konklusion...
12.3.4 Eksempel fra casevirksomhed 12.4 Spaltning...
12.4.1 F ormåI...
12.4.2 Forklaring af modellen 12.4.2.4 Delkonklusion...
12.5 Likviditet ...
12.5.1 T llbagesalg
til
det udstedende selskab..1 2.5.2 A/B modellen....
13 Plan for generationsskifte i casevirksomhed...
13.1 Valg af generationsskifte model
I 3 .2 P lanlægning for gennemførel se af generations ski ft et ..
I 4 Konklusion...
15 Perspektivering
1 6 Litteraturliste ...
Bøger Love...
Afgørelser/bindende svar..
Artikler mv. ...
Øvrige kilder...
17 Bilag...
74 75 76 77 77 77 77 83 84 84 86 88 88 88 97 ro2 103 103 103 103 104 104 105 105 106 107 108 L09 L10 1.1.r L12
1.1.4
115 Bilag 1-.1- Hoved- og nøgletalfor Svendsen Ejendom ApS (Egen tilvirkning)...
Bilag 1.2 - Hoved- og nøgletal for Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning) Bilag 1.3 - Hoved- og nøgletalfor Svendsen Holding ApS (Egen tilvirkning)...
Bilag 2.1 - Værdiansættelse af Svendsen Ejendom ApS (Egen tilvirkning)...
Bilag2.2 - Værdiansættelse af Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning) ...
Bilag 2.3 - Værdiansættelse af Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning)...
Bilag 2.4 - Værdiansættelse af Svendsen Holding ApS (Egen tilvirkning).
Bilag 3.L - DCF model for Svendsen Ejendom ApS (Egen tilvirkning) Bilag 3.2 - DCF model for Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning) Bilag 4
-
Betingelser for succession i levende live og død...Side 5 af
t44
Bilag 5
-
Beregning af overdragelsessummer i levende live med succession (Egen tilvirkning)...Bilag 6
-
Beregning af overdragelsessummer i levende live uden succession (Egen tilvirkning)....Bilag 7
-
Beregning af overdragelsessummer ved død med succession (Egen tilvirkning) Bilag 8-
Beregning af overdragelsessummer ved død uden succession (Egen tilvirkning) Bilag 9.1-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Drift ApS-
FØR SPALTNING (Egen tilvirkning)...Bilag 9.2
-
Hoved- og nøgletalfor Svendsen Drift ApS-
EFTER SPALTNING (Egen tilvirkning)...Bilag 9.3
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Ejendom Holding ApS-
EFTER SPALTNING (Egentilvirkning) 122
Bilag 9.4
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Ejendom ApS-
EFTER SPALTNING (Egen tilvirkning)... 123 Bilag 10.1-
Hoved- og nøgletal for svendsen Drift ApS-
FØn SLANKNING AF BALANCE (EgenBilag 10.2
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Drift ApS-
EFTER SLANKNING AF BALANCE (EgenBilag 10.3
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Ejendom Holding ApS-
EFTER SLANKNING AF BALANCEBilag 10.4
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Holding ApS-
EFTER SLANKNING AF BALANCE (Egentilvirkning) r27
Bilag 1L.1
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Holding ApS-
FØR SPALTNING (Egen tilvirkning)... 128 Bilag1.L.2-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Ejendom Holding ApS-
FØR SPALTNING af SvendsenHolding ApS (Egen
tilvirkning)
...'.".'.'.t29
Bilag 11.3
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Drift npS-
FØR SPALTNING af Svendsen Holding ApSBilag L1.4
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Holding I ApS-
EFTER SPALTNING af Svendsen HoldingApS (Egen tilvirkning)... 131
Bilag 11.5
-
Hoved- og nøgletal for Svendsen Holding ll ApS-
EFTER SPALTNING af Svendsen HoldingApS (Egen
tilvirkning)..
'.'...132Bilag
12.1-
Beregning af overdragelsessummer i levende live med succession (Egen tilvirkning)... 133 Bilag12.2-
Værdiansættelse af Svendsen Drift ApS iht. TSS Cirkulære 2000-10 (Egen tilvirkning)... L34 Bilag L2.3 -Værdiansættelse af Svendsen Drift ApS ¡ht. TSS Cirkulære 2000-09 (Egen tilvirkning)... 135.ltT
11
i . :::i::::::l:: :::::::::: ::l:t::
::::: ::: l:: :l:::l"llllll"ll ::::l:::::::::?,,
...
tt6
...1.17 ... 118 ...1,L9 ...120 ... r2L
Bilag 12.5
-
DCF værdiansættelse Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning) ...'..'.Bilag 12.6
-
Hoved- og nøgletal for svendsen Holding ll Aps - FøR succEssloN AF BøRNENE ISVENDSEN HOLDING ll APS (Egen
tilvirkning)
.'.".'...' 138BilagL2.7
-
Hoved- og nøgletalfor svendsen Drift Aps - FØR succEssloN AF BøRNENE I SVENDSENHOLDING IIAPS (Egen
tilvirkning)..
...'... 139.. r37
Side 6 af 144
Bilag 1-3.1- Formueskattekurs for Svendsen Ejendom ApS (Egen tilvirkning)..
Bilag L3.2
-
Formueskattekurs for Svendsen Drift ApS (Egen tilvirkning)..Bilag 13.3
-
Formueskattekurs for Svendsen Holding ApS (Egen tilvirkning)..Bilag 1-3.4
-
Beregning af overdragelsessummer i levende live med succession ved anvendelse af Form ueskattekursen ( Egen tilvirkning)...Bilag L4
-
Skematisk oversigt over skatte- og afgiftsbelastningen ved forskellige generationsskiftemodeller ( Egen tilvirkning)L40
L41,
L42
L43
L44
Side 7 af
t44
1 Indledning
I
Danmark beskæftiges mere end 750.000 danskerei
familieejede virksomheder.Det
svarertil
ca.60 % af den
samlede arbejdsstyrkei det
danskeprivate erhvervsliv og mellem
40.000-60.000virksomhederr. Ud af disse virksomheder anslås det at ca. 23.000 står over for at
skulle generationsskiftesinden for det næste äfü2, det kan endog være at tidshorisonten for
disse virksomheder er nede på fem-seks år3. Der er derfor tale om forholdsvis mange virksomheder med mange ansatte som indenfor
en kortere tidshorisont skal igennem en stor omvæltning som kan havebetydning for mange
interessenterheriblandt arvinger,
ansattei
virksomhederneog
eksterne samarbejdspartnere.Med så
mange interessenterog
virksomheder,hvor
ejerentypisk
deltager megetaktivt og har
stor betydningfor
virksomheden,er
emnetomkring
generationsskifte yderst relevant som burde interessere mange.Et
generationsskiftekan
lavespå flere
måder,det er ikke
bareet
spørgsmålom, at
overdrage'nøglerne' eller
andelenetil
næste generation.Da
der kan organisereset
genrationsskifte på flereforskellige måder bevirker det, at det udfald som i
sidste endemåtte komme kan have vidt
forskellige konsekvenser(typisk
er det de skattemæssige konsekvenser)for
de implicerede parter.Man kan
i
yderste konsekvens komme udi,
at såfremt generationsskiftet planlægges dårligt,vil
detikke
væremuligt
rentpraktisk
at gennemfØre,eller i
værstefald
mundeud i,
at virksomheden og aktiviteterne lukker ned.Da der er tale om
mange interessentersfremtidige forhold
synesdet at
værei hele
samfundetsinteresse,
at et
generationsskiftekan lade sig gøre uden at det skal have alt for
omfattende konsekvenserfor de
implicerede partera.En
virksomhedhar som regel i løbet af
dens levetid oparbejdeten del immaterielle aktiver bl.a. goodwill,
kompetencer(heriblandt
medarbejdere), patenter, varemærkerm.v.
Såfremtdet rent
likviditetsmæssigteller
skattemæssigtfår for
store konsekvenser at generationsskifte disse værdier, kan man risikerer at de går tabt medmulige
store konsekvenser for alle interessenteri
virksomhedeme heriblandt også samfundet.Generationsskiftet
spiller
ligeledesofte
en storrolle
med hensyntil
virksomhedsejerens tilværelseefter
dennesophør med at arbejde. Det er en stor del af
pensionsopsparingensom er sat i
1 Børsen: L,jerledeme skal på skolebænken, 06-10-2014 & Børsen: Den der lever stille, lever måske ikke så godt, 06-10- 2014. Generationsskifte af Jysk er sat i betro.
2 Børsen: Ejerlederne skal på skolebænken,06-10-2014
3
: Ejerskifte i små virksomheder giver vækst, 01-09-2014.4
' Arveafgiften holder de rige vågne om natten.Side 8 af
t44
virksomheden. Rådgivere
har klienter i flere faser af
deresarbejdsliv og derfor er det
ikke usandsynli g! at man stifter bekendtskab med et generationsskifte.Af
den grund er detvigtigt
aI man som revisor er tilstrækkeligt klædt påfor
at kunne yde den rådgivning og service det kræverfor,
at klienterne opnår den eller de bedste løsninger ud fra deres perspektiver.Det bør som beskrevet ovenfor ligeledes være
i
samfundets interesse atet
generationsskifteaf
en virksomhed ikke resultereri
at der¡re lukker ellerflytter
ud af landet, menforbliver
sund og rask.Side 9 af
t44
2 Problemformulering
Inden
for
generationsskifteverdenen, giver de gældende regler mulighederfor
forskellige måder at gribe dette an pä. De forskellige muligheder kan hverfor
sig ogi
kombination havevidt
forskellige skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser.Det
er derfori
virksomhedsejernes interesse at rådgivere har kendskabtil
de modeller der kan benyttes.På baggrund
af
ovenstående ønskervi at
belysede forskellige
generationsskiftemodellerog
detjuridiske
grundlag herfor. Med udgangspunkti
produktionsvirksomheden Svendsen ApSvil vi,
ved analyseaf givne modeller, vise den mest fordelagtige
generationsskiftemodelog hvordan
et generationsskifte gennemføres så optimalt som muligt.Dette
vil vi
forsøge ud fra følgende problemformulering:Ud fra den
gældendelovgivning, hvordan
foretagesdet optimale
generationsskifteaf
ovennævnte hovedaktionærvirksomhed?
Vi vil
uddybe vores problemformulering og forsøge at forklare denne ved hjælp af underspørgsmål som følgende:o Skal
hovedaktionærenog rådgiveren gøre sig indledende overvejelser
inden generationsskift et iværksættes?o
Hvorledes ser det gældende retsgrundlag ud:.
Levendelive . Død
o
Hvordanværdiansættesvirksomheden?o
Hvis man laver generationsskiftei
levende live,hvilke
modeller findes der så?o Hvis
generationsskiftet sker ved død, hvad er konsekvensen?o
Kan man succederei
den skattemæssigestilling
ogi
givet fald hvordan gøres dette?o
Hvordan minimeres likviditetsbehovet ved et generationsskifteo
Side 10 af 144
3 Afgrænsning
Da
vi
anser de skattemæssige problemstillinger som mest interessante setfra
ejerlederens side,vil dette være opgavens omdrejningspunkt. Nogle af de mest nærliggende
forretningsmæssige overvejelservil blive
nævnt, primært omkring de indledende overvejelser af generationsskiftet, men dervil
ikkeblive
tagetstilling til
den forretningsmæssige planlægning og due diligence ved salgtil 3.
mand. Udgangspunktetfor
opgavener skiftet i
ejerkredsenog ikke skiftet i
ledelsen. Derforbehandles konsekvenserne af generationsskiftet af ledelsen ikke
i
afhandlingen.Vi
ønsker med afhandlingen at belyse de skattemæssige konsekvenser/muligheder ved ejerledelsesskift og vil
såledesikke i
aftrandlingen berøre denjuridiske
og praktiske gennemførelseaf
selve generationsskiftet. Det betyder atvi ikke vil
kigge på dejuridiske
dokumenter som skal udfærdigesog
afleveresi
forbindelsemed
generationsskifteligesom der ikke
behandlesde
anmeldelser og indberetninger som krævestil
de respektive myndigheder.Vi har i
aftrandlingentaget
udgangspunkti
SvendsenApS som
casevirksomhed der
tilhører Selskabslovens$
1, vedrørende kapitalselskaberi
Danmark. Det betyder at opgaven har fokus på demest almindelige kendte virksomhedstyper. Derfor behandler opgaven blandt andet
ikke interessentskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, personselskaber m.v.Vi har valgt at benytte
gældendelovgivning i
afhandlingen,hvilket
indebærerat
eventuellelovforslag og andet som er under behandling på tidspunktet for
aftrandlingenikke vil blive
medtaget.Formueskattekursen
er
undtagelsesvist medtagetidet der for nyligt er fremlagt lovforslag af
de Konservativeom
genindførelseaf
denne. Ligeledes har deri
Børsen været en artikel, hvor partiet Venstre ligeledes talerfor
en genindførelse af denne.Side 11 af L44
4 Model og metodevalg
4.1
Model
og metodeDenne afhandling tager udgangspunkt
i
teoretisk metode kombineret med eksempler og analyser fra en udvalgt case-virksomhed.Den teoretiske metode består
af
beskrivelseog
analyseaf lovgivning
indenfor
generationsskifte.Teori og
lovgivning
bringesi
anvendelse ved praktiske eksempleri
den udvalgte case-virksomhed.Endvidere
anvendesteorier inden for
værdiansættelse.Lovgivning, teori samt den
praktiske anvendelse danner rammenfor
et forslagtil
en modeltil
planlægning af et generationsskifte samt en teoretisk/praktisk metodetil
værdiansættelse af virksomheden.Den valgte metode er således deduktiv idet den tager udgangspunkt
i
kendtteori
oglovgivning for
at besvare aftrandlingens problemstilling.
Opgaven er opbygget ved en introduktion til Svendsen ApS og overvejelser inden
etgenerationsskifte. Læseren indføres herefter
i
de gældende bestemmelserfor et
generationsskifte.Herunder gennemgås
teori
og bestemmelser omkring værdiansættelse, generationsskifte ved død ogi
levendelive
samt omstrukturering og generationsskiftemodeller.Teori
og bestemmelservil blive
yderligere belyst med eksempler fra Svendsen ApS, hvor dette er fundet relevant.Ved gennemgang af de beregnede eksempler
fra
Svendsen ApS opstilles en planfor
den foreslåede generati ons ski ftemodel.Ud fra planen opsamles og konkluderes der på den valgte
generationsskiftemodelog
der perspektiverestil
andre modeller.4.2Metodekritik
I
nærvende opgave behandles planlægning samt værdiansættelseaf
SvendsenApS.
Virksomhederder står over for at skulle
planlæggeet
generationsskifte,vil
væreforskellige og
nærværende afhandlings resultat kan derforikke
anvendesinduktivt
som optimal modelfor
andre virksomheder.Opgaven behandler kun planlægningen og ikke den praktiske gennemførelse af
selvegenerationsskiftet. Aflrandlingen behandler således
ikke
de grænsetilfælde,hvor
hovedaktionærenSide 12 af L44
dør under
gennemførelsenaf
generationsskiftet.Ligeledes behandler opgaven ikke en
evt.nødvendig finansiering for køber i forbindelse med generationsskiftet. Netop
købersfinansieringsmuligheder kan være afgørende
for
et succesfyldt generationsskifte.4.3
Kilder
ogkildekritik
Til
undersøgelse af denne aflrandlings problemstillinger anvendes sekundære,kvalitative
kilder. Der anvendes gældendelovgivning,
retskilder samt modeller fra værdiansættelsesteorien.Vi
har anvendt gældendelovgivning
og harikke
indarbejdetny lovgivning
på området eller forslagtil
sammei
nærværende aftrandling.Side 13 af L44
5 Målgruppe
Målgruppen er revisorer og andre relevante rådgivere der skal
i
gang med planlægningsfasen af et generationsskifte.I
aftrandlingen gennemgås forskellige muligheder indenfor et
generationsskifteder
behandlesog
belysesog
dermedkan
anvendessom inspiration til
denpraktiske tilgang til
planlægningen af et generationsskifte.
Side 14 af L44
6 Præsentation af Svendsen ApS
Som nævnt
tidligere i
opgavenvil vi ved hjælp af
en case virksomhed forsøge at besvare vores problemformulering. Virksomheden hedder Svendsen Ap S.6.1
Historie
Hr.
Svendsentrådte i 2001 tilbage som leder af et
støne selskabog fik i den
forbindelse en ejerandelmed sig bl.a. som en del af tidligere aflønning.
Denne ejerandelskulle Hr.
Svendsen beholdei et aftalt
antalär før han måtte
aftrændesin andel. Hr.
Svendsenvalgte
allerede fra modtagelsen af andelene, at placere dissei
det nystiftede selskab Svendsen ApS.Som årene gik, blev de andele som
Hr.
Svendsen modtog en del mere værd og da det varmuligt for Hr.
Svendsenat
aflrænde disseefter
aftalensudløb
sketedet via
SvendsenApS.
Afhændelsen medførte en størreportion likvide midler i
SvendsenApS,
somHr.
Svendsen skulle tagestilling til
anvendelsen af.
Hr.
Svendsen oprettedei
samrådmed
diverse rådgivereflere
selskaber under SvendsenApS
oggjorde samtidig
SvendsenApS til sit
Holdingselskab.Dette blev derfor omdøbt til
SvendsenHolding ApS. Tanken med de ny
selskabervar, at der skulle
foretagesinvesteringer i
bådelangsigtede
og kortsigtede værdipapirer. Henover årene er der ligeledes sket investeringer i
ejendommeog
selve'koncernen' er
skårettil
således, at det ved årsrapporternepr.3Ill2
2014 såtsåledes ud:
lnvesterer i kapitalandele
Produ ktionsvirksomhed og
¡nvester¡ng i værdipapirer
lnvesterer iejendomme
Gennem årene har
udviklingen i
selskaberne væretfornuftig hvilket
giver sig udslagi
at værdienaf
selskabeme er steget.
Det var oprindeligt
tanken, at der skulle væreaktivitet i
samtlige selskaber, men efterhånden som tiden er gået sker der følgendei
selskaberne:Hr. Svendsen
Svendsen Holding ApS
Svendsen Drift ApS
Svendsen Ejendom ApS
Side 15 af
t44
Svendsen Ejendom ApS investerer i ejendomme og har pr. 3Lll2 2014 en
størreinvesteringsejendom med ca. 30 lejemåI, som både er udlejning
til
private ogtil
erhverv. Derudover har Svendsen Ejendom ApS en større lejlighed, som ligeledes udlejestil
erhverv. Ejendommen med de 30 lejemålblev
overtagetaf
Svendsen EjendomApS d.
1. august 2012 og herefter påbegyndtesen
større ombygningog forbedring af
hele ejendommen. Denne ombygning varedefrem til
maj 2013,hvor
de første erhvervslejemål begyndte.Ved
overtagelsenaf
ejendommen bestod etprivat
lejemål som Svendsen Ejendom ApS har overtaget og videreført.Ejerlejligheden er først overtageti
slutningen af 2013 med første udlejningi
begyndelsenaf 2014.Svendsen Invest
ApS
investererprimært i
værdipapirer, som bådeer
langsigtedeog
kortsigtede investeringer. Det er primærti
dette selskab atlikviderne
findes og derfor er Svendsen Invest ApSkautionist og
garantfor
Svendsen EjendomApS' lån i
forbindelsemed
investeringernei
deresejendomme.
6.2Den
økonomiske statusfor
casevirksomheden
ogfremtiden
Hoved-
og
nøgletalfor hhv.
Svendsen EjendomApS,
Svendsen InvestApS og
Svendsen Holding ApS kan sesi bilag
1.1til bilag
1.3.Svendsen Ejendom
ApS
opnår første gangi
2014 positive overskud- og afkastningsgraderjf.
bilag 1.1. Dette hænger sammen med at det først eri2014
at alle lejemål er udlejet og da alle lejemål ikke har været udlejeti
hele 2014 men det først har væretfuldt udlejet
framaj
2014 betyder det, at det første'rigtige'
resultat med hensyntil
den reelle lejeindtægtvil
værepr.3ll12
2015.Lejemålene
i
Svendsen Ejendom ApS udlejestypisk for
en 5-årig periodetil
danske selskaber med udenlandske ansatte. Svendsen EjendomApS
er derfor sikret en forholdsvis høj udlejningsprocent og har kun en mindrerisiko for
tomme lejemål. Der er pr.3lll2
2014blot
et enkelt lejemåI, der er udlejet direktetil
enprivat
lejer, som er overtageti
forbindelse med købet af ejendommen.En
stor delaf
ejendomskøbet er finansieretvia
fremmedkapital, dvs. låni
realkreditinstitutter. Det kan ses af likviditetsgraden og soliditetsgraden som begge eri
den lave ende. Det forventes dog, at dissebliver forbedret i de
kommendeår, når effekten af den fulde udlejning af
ejendommenindtræder.
Der har indtil
2014 væreten
overkursder er
opståetved den oprindelige
stiftelseaf
Svendsen Ejendom ApS. Dette ses ved at likviditetsgraden og soliditetsgradeni
detidligere
àr, var væsentligtSide 16 af L44
højere end
pr. 3ll12
2014. Overkursen blevi
regnskabsåret2013 fiemet ved, en kapitalnedsættelse r forbindelsemed, at
hovedaktionærenHr.
Svendsengik i
overvejelserom, at benytte
Svendsen Ejendom ApS som en indgangsportfor
sine bømtil
at starte sit generationsskifte.I
bilag
1.2 fremgåtr tallenefor
SvendsenDrift
ApS. Selskabets formål er produktion og afsætningtil
medicinalindustrien og ved siden af kapitalandele
i
Svendsen Ejendom ApS. Der forventes positive resultaterfra2015
og fremfor
datterselskabet Svendsen Ejendom ApS.Derhar i
alle år, bortset fra 2012, været enfornuftig udvikling, hvilket
også afspejlersig i
egenkapitalens forrentning der pr.3lll2
2014 viser 3 o/o,hvllket svarer nogenlundetil
den gennemsnitlige egenkapitalforrentningfor
de 5 åribilagI.2.
Likviditetsmæssigt og soliditetsmæssigt
er
SvendsenDrift ApS
yderst solidt. Der eri
selskabet en overkurs fremkommet ved stiftelsen, på samme måde som ved Svendsen Ejendom ApS.Det er umiddelbart planen, at strategien omkring den måde selskabet skal forvaltes på, skal fortsætte også
efter
koncernenpå et tidspunkt er
overgåettil
børnene. Bømeneer derfor
løbende blevet introducerettil
de relevante rådgivere, somHr.
Svendsen benytter ved koncernens dagligedrift.
De
regnskabsmæssigetal for
SvendsenHolding ApS kan
sesi bilag
1.3.Der er
ingenaktivitet
i SvendsenHolding ApS
udover investeringeni
SvendsenDrift ApS. Derfor er
eneste indtægt det indregnede resultatfra
SvendsenDrift ApS
og der erikke
den storelikvide
beholdningi
SvendsenHolding
ApS, da stort set allelikvider
er investereti
SvendsenDrift
ApS.Svendsen Holding ApS har ingen udskudt skat, da en eventuel gevinst ved et salg af
datterselskabsaktierne/-anparterne
i Svendsen Drift ApS er skattefries. Hr.
Svendsensanskaffelsessum for anparterne
i
Svendsen Holding ApS er 125.000 kr.Hr.
Svends en er 62 år gammel og har sin hustru på 60 år. De har tilsammen 3 bøm, 1 datter på 38 år og 2 sønner på henholdsvis 35og28
är.Hr.
Svendsenstanke er, at
generationsskiftetaf
koncernenskal foregå over en
årrække, som ligeledes kan ses ved, at Svendsen EjendomApS i
2013blev
rettettil.
Derer dogi2014
kommet uforudsete problemer, som vedrører familiemæssigeforhold.
Det bevirker, atHr.
Svendsen gernevil
lave generationsskiftet, hvor børnene overtager alle selskaberne.5 Aktieavancebeskatningsloven $$ 8 & 4A
Side 17 af L44
Hr.
Svendsen har igennem gode venner og over et glasrødvin
hørt om begrebet formueskattekurs som han synes lyder som opportunti
forbindelse med et forestående generationsskifte.Hr.
Svendsenhar placeret alle sine midler i
selskaberne, såledesogså en stor del af
sin pensionsopsparing. Han ønsker at opnå enlikviditet
efter overdragelsen, som gør atHr.
Svendsen og hans konekan
føre enfornuftig
pensionstilværelse. Dermed kan deri
selve generationsskiftet godtblive tale om,
atder
sker endelvis
overdragelse ved benyttelseaf
gaver.Det
skal dogblot
sikres, at samtlige bøm stilles ligei
forbindelse hermed.Side 18 af
t44
7 Indledende overvejelser
7.1
Indledende
overvejelserEt
generationsskiftei en
ejerledetvirksomhed
igangsættesofte med
afsæti
ejerens ønske omplanlægning
af
tilbagetrækningog i den
forbindelse ønsketom at
overdragehele eller dele af
virksomheden
til
familiemedlemmer, medarbejdere eller måsketil
3. mand.7.2
Indledende
overvejelseri forskellige perspektiver
7.2.1Samfundet
Inden for de næste 10 år forventes op mod 23.000 virksomheder at skulle i gang med
et generationsskifte.Et
generationsskifte kan have mangemål og
forskellige mulighederfor
at opnå disse måI. Ejeren kan have et ønskeom
atfå
såhøj
enpris for
virksomheden sommuligt, sikring
af virksomhedens fortsattedrift eller sikring af
familiemæssigeforhold,
eller en egentligafvikling i
de tilfælde, hvor ejeren er uløseligt forbundet med virksomhedens inddeningsevne.6Ca.
6O o/oaf den
samlede arbejdsstyrkei Danmark er
beskæftigeti
ejerledede virksomheder.Dermed
kan
den forudsagte kommende store andelaf
generationsskifteraf
virksomhederfå
stor betydningfor
arbejdsstyrken og dermed det danske samfund.7.2.2
Overdrageren
En virksomhed kan generationsskiftes
i
levendelive
eller ved død. Størst indflydelse opnås ved et generationsskiftei
levendelive, hvor
overdrageren er medtil
at planlægge,til
hvem virksomheden skal overdrages, hvomår overdragelsen skal ske ogtil
hvilken pris.Selvom virksomhedens indtjeningsevne
i
nogletilfælde
er tætknltet til
ejeren, og det dermedvil
være mest fordelagtigt med en
afvikling, må
det formodesat
salgaf aktiver vil
kunne optimeres med planlægning af en sådanafvikling i
levende live.Overdrageren
vil typisk
være interessereti,
hvad generationsskiftet kaster af sigi likvide midler
ogmå i den forbindelse overveje om det
overhovedeter muligt for en eller flere i familien
likviditetsmæssigt at overtage
virksomheden.
Der findes flere finansieringsmuligheder og det skal nøje overvejes,hvilke midler
overdrageren har behovfor og om
endel af
overdragelsenkan
ske6 https://www.danskrevision.dk/Raadgivning/Documents/Generationsskifte%20-%20brochure.pdf
Side 19 af
t44
som
gave,ved
udstedelseaf
gældsbrevog/eller
fremmedfinansiering.Ofte har
overdrageren set virksomheden som sin pensionsopsparing. Ved planlægningi
godtid,
kan overdrageren påbegynde pensionsopsparing således at det kontante behov ved overdragelsen nedsættes.7.2.3 Overtageren
Har ejeren
til
hensigt at overdrage virksomhedentil
eteller flere af
sine familiemedlemmer er detvigtigt
at deti
forvejen er talt godt igennem med familien.I
ejerledede virksomhederer
ejerentypisk den
største ressourceog
fungerer måske både som ledelseog
finansieringskilde.TDerfor er det
særligtvigtigt for
overtagerenat der er
udarbejdet forretningsplanfor
den fortsattedrift af
virksomheden med enny
ledelse.Der kan for
eksempel aftales glidende overdragelse,hvor
overdrageren trækker sigtilbage lidt
ad gangen. På den måde kan den nye ledelseblive
"lærtop"
og introducerettil
virksomhedens interessenter.I
forbindelse medet
generationsskiftevil det
springendepunkt
være finansieringen. Under vissebetingelser kan der
overdragesmed
succession.sDet betyder at
overdragelsenikke
udløser beskatning hos overdrageren ved generationsskiftet, men at overtageren indtræderi
den latente skat derhviler
på aktiveme/aktierne.e7.3
Indledende
overvejelser-
delkonklusion
Samlet set gælder det
for
overdrager og overtager om at påbegynde planlægning af overdragelseni god tid. Dette gælder også set fra
samfundetsside med henblik på at bevare og
udviklearbej dspladser
i
Danmark.Virksomhedens fortsatte
drift
skal planlægges ved hjælp af en forretningsplan og overdrageren skal gøre sig overvejelser om dennestilknytning til
virksomheden er så stor, at virksomhedenikke
kan fortsætte ved dennes afgang.I så fald bør virksomheden afvikles.Spillereglerne vedrørende ledelsen
i
overdragelsesperioden bør aftales nøje.En sidste men ikke mindst meget vigtig overvejelse er
f,tnansieringenog
fastlæggelseaf likviditetsbehovet hos
overdragerog evt.
rentebyrdehos
overtager.Dette
kræver ogsåen
nøje planlægning.7 https://www.danskrevision.dk/Raadgivning/Documents/Generationsskifte%20-%o20brochure.pdf I Skatteloven $ 33 C
e Halling-Overgaard & Sølvkær Olesen, Generationsskifte og Omstrukturering, 4. udgave, side 3l
Side 20 af
t44
7.4 Eksempel
fra
casevirksomhedHr.
Svendsen ønskerat
overdrage virksomheden såhurtigt
sommuligt,
således at han kannå
at anvende pengene fra afståelsentil
at nyde livet.Hr.
Svendsen har hustru og 3 bøm. Virksomheden ønskes overdragettil
børnene under hensyntil likviditetsbehov.
Det er hensigten at børnene via hver deres Holdingselskab skal eje virksomheden.Hr.
Svendsenhar i
forbindelsemed
generationsskiftet tænktpå om
den nuværendestruktur
på koncemener optimal i forhold til
gennemførselaf et
generationsskifte.Kan
kapitalstrukturen optimeres fordelagtigt således atbørnenetil
hvem virksomheden skal overdrages får mindstmuliE likviditetsbehov i forbindelse hermed. Hr.
Svendsenønsker ligeledes en opgørelse af
enskattebetaling ved gennemførelse af generationsskiftet. Som nævnt i
præsentationenaf
virksomheden har
Hr.
Svendsenhørt om værdiansættelsevia
formueskattekursen.Hr.
Svendsen er interessereti
at vide om dette kunne være relevant.Side 21 af L44
8 Juridisk grundlag
8.1 Det
juridiske grundlag
vedplanlægning
og gennemførsel af etgenerationsskifte
I
dettekapitel vil de
relevantejuridiske retskilder i
forbindelsemed et
generationsskifteblive
gennemgået.Retskilder indeholder fire
elementer.De fire grupper af retskilder er lovgivning (regulering), præjudikater
(praksis,tidligere domme), rets
sædvane(fortolkning) og
forholdets natur.r0En retskilde kan
begribes somkilde til
begrundelseaf
retsafgørelserog er
altså måden, hvorpå afgørelser begrundes. I I8.2
Primære retskilder inden for generationsskifte
8.2.1 SuccessionSkattemæssig succession betyder
at
erhververen indtræderi
overdragerens skattemæssige stilling.Det medfører, aI
overdragelsenikke udløser beskatning for
overdragerenpå tidspunktet for
afståelsen. Beskatning udløsesnår
erhververen efterfølgende sælger kapitalandelen. Beskatningsker efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven,
Ejendomsavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven, Afskrivningsloven inklusive genvundne afskrivninger.8.2.1.1 Succession - personkreds
Den personkreds der kan overdrages
til
med anvendelse af succession reguleres af Kildeskatteloven$ 33
C
ogBoafgiftsloven
$ 22,stk. l,litra
d, og omfatterbørn,børnebørn, søskende og søskendes børn samt adopterede og stedbørn. Endvidere er nære medarbejdere og samlevere også omfattetaf
successlon.
8.2.1.2 Succession -
aktiver
Ved en
erhvervsmæssigvirksomhed kan alle aktiver som udgangspunkt
overdrages med successionl2. Fast ejendom kan være en undtagelsehertil.
Overdragelse med succession er betinget af,at der
opståren
avancetil
senere beskatning.Er der derimod tale om et tab kan der
ikke succederesjf.
Kildeskattelovens $ 33 C, stk. 38.2.2 Yærdiansættelse
Aktieavancebeskatningsloven regulerer beskatning af aktier der overdrages mellem fysiske personer eller selskaber.
Det
afgørendefor,
om der sker beskatningafen
eventuel aktieavance, er om der erl0 Nielsen og D. Tvarnø, Retskilder & Retsteorier, 3. reviderede udgave, s. 49
ll Nielsen og D. Tvarnø, Retskilder & Retsteorier, 3. reviderede udgave, s. 61
r2 Kildeskatteloven $ 33 C
Side 22 af
t44
tale om datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefrie
porteføljeaktierr3.Datterselskabsaktier forstås som ejerskab
af
kapitalandel påminimum
10 o/oaf et
andet selskabsaktie- eller
anpartskapital. Koncernselskabsaktier defineresved, at
ejerenaf
kapitalandelene og selskabetsom der ejes kapitalandele i er
sambeskattedeeller kan
sambeskattesra. Skattefrie porteføljeaktier forstås som ejerskabaf
kapitalandeleunder l0
o/oaf aktier eller
anparter der ikke handles på et reguleret marked.Dødsboskatteloven
behandler
overdragelsei forbindelse med ejerens død. I forbindelse
med overdragelseaf
aktier kan dette ske ved at køberen betaler et vederlag, modtager en gaveeller
enkombination af vederlag og gave. Gaveafgift
reguleresaf Boafgiftsloven som
også regulerer overdragelse af aktier ved død. Overdrages aktierne helt eller delvist som gave er der mulighedfor
at beregne en passivpost
jf.
Kildeskatteloven.Aktiverne
værdiansættestil
handelsværdiog
overdragelsenskal
skepå vilkår
somer lig
handel mellem uaftrængige parter også kendt som "Armslængdeprincippet"jf.
Ligningsloven.lsEn anden retskilde
er SKATs
værdiansættelsescirkulærer, der fastsætter handelsværdienaf
aktiver der handles mellemikke
uafhængige parter.SKATs
værdiansættelsesmetoder er placereti
diverse vejledningerog
cirkulærer. Derudover f,rndes endel
afgørelseri
praksis, som man kan støtte sine værdiansættelser op af.I
forbindelsemed vores
afhandlingvil
følgende cirkulæreog
vejledninger være relevante: TSS cirkulære 2000-09om
værdiansættelseaf aktier
og anparter; TSS 2000-10om
værdiansættelseaf goodwill;
Cirkulærenr.
185af
17. november 1982om
værdiansættelsenaf aktiver
og passiveri
dødsboerm.m. og Den Juridiske Vejledning C.8.3.5.4.3 om
værdiansættelseaf fast
ejendom (tidligere TSS cirkulære 2000-05).8.2.3
Omstrukturering
Ved omstrukturering forstås, at selskabsstrukturen tilpasses så et generationsskifte kan gennemføres smidigt og med hensyn
til
interessentemes ønsker. Dette gælder både ved generationsskifte mellem familiemedlemmer, medarbejdereeller
ved salgtil
3. mand. Omstrukturering omhandler spaltning, fusion,tilførsel
af aktiver, aktieombytning eller tilbagesalgtil
udstedende selskab.13 Aktieavancebeskatningsloven $$ 4 a,4b og4 c
r4 Selskabsskatteloven $31 eller $31 A
rs Halling-Overgaard & Sølvkær Olesen, Generationsskifte og Omstrukturering, 4. udgave, s. 60
Side 23 af L44
Muligheden for at
foretageomstrukturering
stammerfra Fusionsdirektivet
90143418ØFsom
er ændretved
Rådetsdirektiv 2005lI9lEF og igen ved2009lI33lEF. Dette er indført i
danskret i
Fusionsskatteloven og i Aktieavancebeskatningsloven S 36, stk. 1 og 2,
hvorAktieavancebeskatningsloven $ 36, stk. 3 er en national bestemmelse.16
Endvidere findes den såkaldte
A/B
model derikke
har direkte hjemmeli
enlov,
men er bygget pá retspraksis, merespecifikt
ved afgørelse SKM.2003.66LR. A/B
modellen adskiller sig dermed fraovennævnte omstruktureringsmodeller, der er reguleret ved Fusionsskatteloven
og Aktieavancebeskatningsloven.l6Halling-Overgaard & Sølvkær Olesen, Generationsskifte og Omstrukturering, 4. udgave, s. 192
Side 24 af L44
9 Værdiansættelse
Ved et
generationsskiftedanner
værdiansættelsenaf
virksomhedenherunder aktier,
anparter, ejendommem.v.
grundlagfor
overdragelsessummenog
dermed ogsåfor
likviditetsbehovetog
eneventuel skattebetaling ved gennemførslen af generationsskiftet.
Værdiansættelsenaf
envirksomhed, personlig ejet eller i selskabsform, vil ske efter de samme principper
som værdiansættelsen sker for unoterede aktier,hvilket vil
sigetil
handelsv ærdierl7 .Værdiansættelsen er et
vigtigt
element ved generationsskifte af selskaber der ikke er registreret på et reguleret marked,for at
opnå denrette
skatteberegningog
eventuel skattebetaling.Et
reguleret markeder defineret som
handelmed
kapitalandelefor
børsnoterede selskaber. Særligt imellem nærtståendeparter kan der
være sammenfaldende interesser,eller ikke
modsat rettede interesser som ved handel mellem uafhængige parter.Der er ikke meget
lovbestemtomkring
værdiansættelsen,men der er dog enkelte
steder hvor værdiansættelser af transaktioner er beskrevet. Det drejer sig om Ligningslovens $ 2 som beskriver hvorledes transaktioner mellem kontrollerende parter skal opgøres og Boafgiftslovens $5 12og27 om
henholdsvis ansættelseaf
værdierneaf aktiver og
passiveri
boopgørelsenog
fastlæggelseaf
værdien af gaver.
Ovenstående indikerer, at værdiansættelser baseres på personlige subjektive skøn og opgørelser. For
at disse værdiansættelser ikke benyttes efter forgodtbefindende, kan SKAT
korrigere værdiansættelser såfremt deikke
mener at de svarertil
handelspriseme. Korrektionsmuligheden eren flydende
grænse,og SKAT har derfor udarbejdet forskellige
værdiansættelsesmetoder og retningslinjer,til
vejledende brug. Endvidere kan der ved værdiansættelsen gøres brug af afgørelseri
praksis.Vi vil i det
efterfølgende redegørefor princippeme for
værdiansættelsemenår
disse foretages imellem personerindenfor
gave- og arveafgiftskredsen, mellemjuridiske
og fysiske personer udenfor
gave- og arveafgiftskredsen og uaftrængige parter.9.1 Personer
indenfor
gave- ogarveafgiftskreds
og overdragelse mellem disseVærdiansættelse af overdragelser mellem ovenstående personer skal foretages
jf.
Cirkulærenr.
185af ll. november 1982
(19S2-cirkulæret).Gave- og
afgiftskredsenbestår af ægþfælle,
børr', stedbørn, børnog
stedbørnsafkom,
afdødt barnseller
stedbørns ægtefælle, forældre, samlevendei
r7 Ligningsloven $ 2
Side 25 af L44
mindst 2
är, plejebØrn somhar haft
fælles bopæli 5
är, stedforældreog
bedsteforældrejf.
Bo- afgiftsloven $ 22 stk. 1.9.1.1
Ejendom
Ifølge l982-cirkulærets punkt 4 skal en
ejendom ansættestil
værdieni handel og vandel,
og omregnestil
kontantværdived
ligeledesat
kursregulere eventuelle gældsposter.Den
omregnede kontantværdi,jf. punkt 6, mä ikke afvige fra den
senesteoffentliggjorte
ejendomsvurderings kontantværdi med mere end+l-
15 Yo. Kontantværdienkan
afvige mere end+l-
15 oáved
store forbedringer eller ombygninger somikke
er afspejleti
denoffentliggiorle
værdi, eller ved en stærkt faldendeprisudvikling
siden sidste bekendtgjorte ansættelse af kontantværdien.9. 1.2 Unoterede
værdipapirer
Unoterede værdipapirer skal
før
februar 2015 ansættestil
handelsværdijf.
Lg82-cirkulærets punkt 77,og
efterfebruar
2015 ved benyttelseaf
TSS cirkulære 2000-09. Cirkulærerne anvendes fordi handelsværdienikke kan
fastsættesobjektivt,
da disse værdipapirer entenikke bliver
omsat på et marked,hvor
oplysningerneomkring
handelsværdierkan findes, eller hvor der ikke er
nogenomsætning.
9.2 Overdragelse
mellem
personerudenfor
gave- ogafgiftskredsen
9.2.1Ejendom
Princippeme
for
værdiansættelseaf
ejendom mellem personer udenfor gaveafgiftskredsen findesi
Den JuridiskeVejledning2014-2
C.8.3.5.4.3.Tidligere
fandtes deti
cirkulære TSS 2000-05 men detblev
ophævet2.
januar2008 og
indarbejdeti Den
JuridiskeVejledning. Jf.
C.8.3.5.4.3 skal overdragelsenske til den pris en
uaftrængigtredjemand vil betale for
ejendommenog
påtidspunktet, hvor den bindende aftale indgås omkring overdragelsen af ejendommen.
Der er mulighed for, at benytte den senest offentliggjorte ejendomsvurdering,
som overdragelsespris, såfremtden giver et
retvisendeudtryk for
handelsværdien.Skulle
den senest offentliggjorte ejendomsvurdering ikke være retvisende er hverken skatteyder ellerSKAT
bundetaf
denne.En ikke
retvisende ejendomsvurderingkan f.eks.
væreet udtryk for, at
vurderingen er decideret fejlbehæfteteller at
ejendommensiden
sidstevurdering er
væsentligt forbedret eller ombygget. Vurdere en part at den sidsteoffentliggjorte
ejendomsvurderingikke
er retvisende er det denne part som skal dokumentere denne fejlvurdering og en eventuel alternativ handelsværdi.Side 26 af
t44
Det kan
i
nogletilfælde
være meget svært at finde en reel handelsværdifor
en ejendom, specielti
tider hvor ejendomsmarkedet stårstille.
Sådanne tider harvi
netop hafti
Danmark og derfor kan det være svært at finde en reel handelspris.Det
er derformuligt for
en skatteyder, at henvende sigtil
skattemyndighederne og få en udtalelse omkring ejendommens handelsværdi.
Der er i øjeblikket en stor
diskussioni det politiske miljø og
samfundet genereltomkring
deoffentlige
ejendomsvurderinger, da selve systemetfor
vurderingernefor nyligt blev
gennemgäetaf
Engberg-udvalgetog erklæret udueligt. Der er pt. fremsat lovforslag af
skatteminister Benny Engelbrecht om, at de offentlige ejendomsvurderingerfra2011
skal gælde fremtil
2076, hvor et nyt ejendomsvurderingssystem vurderes at være på plads.9.2.2 U noterede værdip
apirer
Som det
tidligere
er beskrevet, kan det være sværtat
værdiansætte unoterede værdipapirer da derofte ikke
eksisterer et markedhvor
disseer
omsati tilstrækkelig
gradtil
at mankan
fæstelid til
deres værdi. Da unoterede værdipapirer skal ansættes
til
markedsværdi harSKAT
derfor udfærdiget vejledningertil brug for
beregningaf
markedsværdien. Princippernefor
værdiansættelseaf
uno- terede værdipapirer findesi
hhv. TSS cirkulære 2000-09 Værdiansættelse af aktier og anparter; TSS cirkulære 2000-10 Værdiansættelseaf goodwill
ogVejledning af
2009-08-21om Transfer Pricing;kontrollerede transaktioner; værdiansættelse (TransferPricing-vejledningen).
9.2.3 Anvendelsesområder
for vejledninger
Da SKAT
indførteden 'nye'
TransferPricing-vejledning2009-08-2I omkring
værdiansættelseaf
overdragelser indenfor gave- og afgiftskredsen afunoterede aktier og anparter var det
for
at sikre en mere ensartet anvendelse af værdiansættelsesmetodemel8. Dette skyldes, atSKAT i
deres løbende arbejde med værdiansættelsen af bl.a. kapitalandele har oplevet en række udfordringeri
forbindelsemed
værdi-ansættelserneaf disse ved kontrollerede transaktioner og transaktioner
mellemuafhængige parter med ikke-modsatrettede interesserle. Der er i vejledningen tale
om værdiansættelseaf
transaktionerved
koncerninteme overdragelsersom
deltneres "kontrollerede transaktioner og ved transaktioner mellem uafhængige parter der ikke har modsatrettet interesser".rs Vejledning af 2009-08-21 om Transfer Pricing; kontrolleret transaktioner; værdiansættelse: Indledning 2. afsnit le Vejledning af 2009-08-21 om Transfer Pricing; kontrolleret transaktioner; værdiansættelse: Afsnit 1.1
Side 27 af
t44
Koncerninterne transaktioner falder
ind
under Ligningslovens$
2,hvilket
medfører at der er taleom
transaktionermellem,
somminimum,
enjuridisk
personog
enfysisk
personeller 2juridiske
personer. Det betyder, at der ikke kan være tale om transaktioner mellem 2 fysiske personer20.
Et
generationsskiftesker i
mangetilfælde imellem
interesseforbundneparter, men der er
selv-følgelig også
generationsskifterimellem
uaftrængigeparter. Det kan ikke i
TranferPricing- vejledningen læsesdirekte, om
dennefinder
anvendelseved
overdragelsermellem
uaftrængige parter udenfor gave-og
afgiftskredsen.I
vejledningens Resumé angives, at denfinder
anvendelseved "koncerninterne
overdragelser,dvs. ved kontrollerede
transaktionerog ved
transaktionermellem uaflrængige parter, der ikke har
modsatrettedeinteresser"2l. Skulle dette
vedrøre transaktioner mellem personer udenfor gave- og afgiftskredsen må det antages, atværei
forbindelse med "transaktioner mellemuffiængige parter ",
men da dennedefinition
skal sesi
sammenhængmed, at
anvendelsesområdetfor
TransferPricing-vejledningener
kontrollerede transaktioner ved koncerninterne overdragelser,kan det ikke tydeligt
udledesom
TransferPricing-vejledningen er gældendefor
transaktionermellem
personerder er udenfor
gave-og
afgiftskredsen,som er
at karakterisere som fysiske personer. Man har endnui
praksisikke
tagetstilling til
om det skal være TransferPricing-vejledningen som skal anvendes så det må derfor antages at de 2 andre cirkulærer-
TSS 2000-09
Aktier
og anparter&
TSS 2000-10Goodwill -
stadigvæk kan anvendes når der er taleom transaktioner mellem fysiske
interesseforbundne parter22,som falder udenfor gave-
og afgiftskredsen.Det har
ikke
væretmuligt
atfinde
en reeldefinition af
interesseforbundne parter' menSKAT
har tagetstilling til
dettei
et bindende svar og deresdefinition
er:"Interesseforbundne parter omfatter
alle
defysiske
ogjuridiske
personer, derindgår
aftaler, somikke
er på armslængdevilkår. Gruppen omfatterbl.a.
hovedaktionæreri forhold til
de dominerede selskaber, familiemedlemmer,tidligere
ægtefællerog tidligere
samlevende. Derudover omfattergruppen også de parter, der fremstår som
uafhængige,men som på enkelte punkter i
etaftalekompleks kan have fælles interesse
i
at reducere en skattemæssig avance.. ."2320 Ligningsloven $ 2, stk. l, nr. 7 ognr.2
2r Ve¡ledning af 2009-08-21 om Transfer Pricing; kontrolleret transaktioner; værdiansættelse: Resumé
22 Personer
23 sKM2oil.197.sR
Side 28 af L44