(1903- ).
I
den Artikel, som dannede Indledningen til den Række Levnedsbeskrivelser af Fyens Biskopper, som nu finder sin Afslutning, har der ved den sidste Bispe- entledigelse og derpaa følgende Bispe- udnævnelse fundet en Forrykkelse Sted i de statistiske Opgivelser.
Det kom ikke som nogen Overraskelse, da Stiftsprovst L. N. Balslev 2 Ide Sep
tember 1903 blev udnævnt til Biskop Sthyrs Efterfølger som Biskop over Fyens Stift; baade vidste man, at Sthyr at Hel
bredshensyn havde indgivet Ansøgning om Afsked, og det var ligeledes en bekjendt Sag, at der til Regjeringen var indgivet Andragende fra den aldeles overvejende Del saavel af Stiftets Gejstlighed som af Lærerstanden om, at Bispeembedet maatte blive overdraget til Stiftsprovsten, der allerede var godt inde i Forretningerne, da han havde bestyret det baade under Vakancen mellem Steins Entledigelse og Sthyrs Udnævnelse og ligeledes tor en stor Del under dennes Svagelighed; og han havde som konstitueret Biskop ikke blot lagt betydelige administrative Evner tor Dagen, men ogsaa vunden megen An- erkjendelse og Yndest ved hele sin Virk
somhed; og til saadanne vel motiverede Andragender plejer Regjeringen som oftest at tage velvilligt Hensyn.
Lauritz Nikolai Balslev blev født 17de Oktober 1845 i Hammer Præstegaard i Vendsvssel; hans Fader Rasmus Vil
helm Balslev, der døde 29de September 1882, ti Dage efter at have kunnet holde 50 Aars Jubilæum som gejstlig Embeds
mand, var dengang Si gnepræst for Ham
mer og Horsens; 1854 forflyttedes han til Skydebjerg og Orte paa Fyen, og da hans Broder Carl Frederik Balslev i 1867 var bleven Biskop over Ribe Stift, blev han
dennes Efterfølger som Sognepræst for Nørre-Broby Menighed paa Fyen; han var gift med Nikoline Claudine Frederikke Meyer, der døde 1884.
Familien Balslev er en gammel Præste
siægt, som især er og har været udbredt paa Fyen. hvor den ogsaa oprindelig stammer fra.
Rasmus Andersen Balslev, der havde an
taget Stammenavnet efter sin Fødeby, var født 1656 og døde 1718 som Amtsforvalter i Odense og Rugaards Amter; fra en Søn af ham, Jens Balslev, der var født 1690 og døde 1761 som Sognepræst i Tomme- rup, nedstammede en betydelig Efter
slægt, som man er mest tilbøjelig til at kalde de »Haarslev-Balslever«; blandt Søn
nerne var Lauritz Luja Balslev, som efter tidligere at have havt anden gejstlig An
sættelse, 1778 blev Præst i Haarslev, hvor Familien har virket 125 Aar i 4 Slægtled, indtil en Sønnesøns Søn af ham iaar er bleven forflyttet derfra til Lumby. Ad
skillige af de mange Gejstlige i denne udbredte Slægt have erhvervet sig et Navn som mere end almindelig dygtige Mænd;
mest hekjendt i en videre Kreds er den ovennævnte C. F. Balslev bleven, som var Biskop i Ribe fra 1867, til han døde 1895, over 90 Aar gammel; samtidig med at hans Brodersøn er bleven Biskop i Fyen, kan hans Lærebog paa en vis Maade holde Jubilæum, idet den lige nylig er udkom
men i 200de Oplag; første Udgave kom 1849. Seer man tilbage til tidligere Aar- hundreder, vil man i disse finde mindst 4 Biskopper, hvis Blod rinder i Familien Balslevs Aarer: Laurids Jakobsen Hinds
holm (f 1663) og Niels Bang (f 1676), begge i Fyens Stift; Ludvig Munthe (f 1649) i Bergen og Ludvig Stoud (f 1705) i Christianssand, hvilken sidste 1699 blev kaldet dertil fra Stiftsprovstiet i
Odense, i hvilket han havde virket fra 1676. Forøvrigt kan gjøres opmærksom paa, at Biskop L. N. Balslev paa en Maaae er Halvonkel til P. G. KGch, der 1901 blev Biskop i Ribe, idet denne sidste er Dat
tersøn af Biskop G. F. Balslev, hvis Efterfølgers Efterfølger han blev.
Nuværende Biskop Balslev blev, som ovenfor omtalt, født 17de Oktober 1*45;
han gik i Haderslev Latinskole, indtil Krigsfoi holdene 1864 medførte, at han blev taget ud af den, hvorpaa han næste Aar blev privat dimitteret; 1871 tog han theo- logisk Embedsexamen med Laudabilis efter i nogle Aar at have været Huslærer fik han 1ste Oktober 1875 sin første gejst
lige Udnævnelse, nemlig som personel Kapellan i Brændekilde og Bellinge, men da Sognepræsten døde nogle Maaneder etter, blev han i April 1876 Hjelpepræst hos sin Slægtning Stiftsprovst Boesen i Aarhus; 1877 blev ban Sognepræst for Hvilsager og Lime i Aarhus Stift, hvorfra han 1883 torflyttedes til Vesterhæsinge og Sandholtslyndelse paa Fyen, og 1892 blev han tillige Provst for Salling Herred; 1895 blev han Sognepræst ved St. Knuds Kirke i Odense og Stiftsprovst, indtil han nu 21de September beskikkedes til Biskop over Fyens Stift fra 15de November 1903
at regne. Han har meddelt flere Bidrag til kirkelige Blade og har udgivet et Bind Bibellæsninger under Titlen »Gammel
testamentlige Skikkelser beti agtede i den nye Pagts Lys«. Han er Ridder af Dan
nebrog og Dannebrogsmand.
Et kjøhenhavnsk Blad skildrede ham Dagen efter hans Udnævnelse paa føl
gende, vistnok fuldstændig korrekte Maade: »En statelig, myndigt udseende Skikkelse, en veltalende Prædikant, i sit Livs- og Kristendomssyn staaende den højkirkelige Retning nærmest, og tillige en velvillig Mand, der ved hele sin Virk
somhed, ogsaa som konstitueret Biskop, har vundet megen Anseelse og Yndest.«
24de Oktober 1876 ægtede han i St. Jo
hannes Kirke i Kjøbenhavn Marie Mag- dalene Fenger, der var født 9de August 1849 i Liunge ved Sorø; hendes Fader, Lic. theol. Johannes Ferdinand Fenger, en Broder bl. A. til den senere Finansmini
ster G. E. Fenger, døde 1861 som Præst i Høje Taastrup, en overordentlig anseet Mand, nærmest af den grundtvigske Ret
ning; han havde 1833 konkurreret til en ledig Docentplads i det theologiske Fakul
tet, men var bleven besejret af Fyens senere Biskop Engelstoft. Han var gift med Marie Magdalene, f. Boesen.