Kapitel 4 It i undervisningen – et tveægget sværd
4.1 Lærernes oplevelse af it-baserede forstyrrelser i undervisningen
I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet adspurgt, i hvilket omfang elevernes koncentration forstyrres af it-baseret ”tidsfordriv” (ikke undervisningsrelaterede aktiviteter) i tre forskellige undervisningsorganiseringer: Når eleverne arbejder individuelt i undervisningstiden, når eleverne arbejder i grupper i undervisningstiden og når eleverne modtager klasseundervisning. I forlængelse af disse spørgsmål bliver lærerne i spørgeskemaet bedt om uddybende at kommentere på problemet med it-baserede forstyrrelser i undervisningen.
For alle tre nævnte undervisningssituationer gælder, at over halvdelen af lærerne oplever, at elevernes koncentration forstyrres ”ofte” eller ”nærmest hele tiden”, hvorimod kun omkring hver tiende lærer vurderer, at det ”sjældent” eller ”aldrig” er et problem.
Lærere
I hvilket omfang forstyrres elevernes koncentration af Facebook, spil eller anden form for it-baseret "tidsfordriv" i timerne, mens eleverne...
...arbejder individuelt i undervisningstiden? ...arbejder i grupper i undervisningstiden?
...modtager klasseundervisning?
Figur 29 Lærernes vurdering af omfanget af forstyrrelser i forskellige undervisningsorganiseringer.
Mest markant er problemet, ifølge lærernes vurdering, under klasseundervisning, hvor hele 71%
af lærerne oplever, at elevernes koncentration forstyrres ofte/nærmest hele tiden. Som vi skal se om lidt, lader eleverne dog ikke selv til at vurdere, at problemet er størst under klasseundervisning.
De forskellige vurderinger fra henholdsvis lærere og elever kan have flere forklaringer, ikke mindst at der vurderes ud fra forskellige præmisser og optikker. Flere lærere og elever giver udtryk for, at klasseundervisningen ofte anses for den mindst forpligtende undervisningsform set fra elevernes perspektiv. Nedenstående citat er fra en lærer, der uddyber sit svar i kommentarfeltet.
”Når klassen modtager samlet undervisning føler de måske at de er knapt så forpligtiget, og har derved lettere ved at tjekke ud og gå på Facebook.”
Samtidig har mange elever dog et ønske om større omfang af egen og andre elevers deltagelse i undervisningen (jf. kapitel 6).
Når lærerne angiver klasseundervisningen som den undervisningsform, der er mest belastet af ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter, kan det også være et udtryk for, at de føler sig markant udfordrede på selve deres ”professionshåndtering”, eksempelvis når de skal formidle og fange elevernes opmærksomhed ved tavlen, og derfor oplever problemet med forstyrrelser særligt stort i forbindelse med klasseundervisning.
Uagtet hvad forskellen i vurderingen af problemets omfang i de forskellige undervisnings-situationer kan skyldes, så er der dog ikke tvivl om, at det af de fleste lærere opleves som et væsentligt problem. Reaktionerne på problemet spænder vidt. Nogle lærere udtrykker i deres uddybende kommentarer nærmest afmagt og desperation i forhold til de ikke-undervisningsrelaterede it-anvendelser:
”Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid.”
”Synes det er meget frustrerende og et kæmpe problem, som vi diskuterer alt for lidt.”
Andre lærere forsøger at omfavne udfordringen:
”Med kærlige opfordringer til at have fokus på undervisning.”
”Det er svært. Forsøger mest at appellere til elevernes fornuft. Orker ikke længere forsøg på kontrol, hvor man kommer til at se dum ud og alligevel ikke kan dæmme rigtigt op for det.”
eller mere direkte:
”Jeg bekæmper dem så godt jeg kan.”
Nogle lærere forsøger ligefrem med mere udspekulerede strategier:
”Jeg beder af og til eleverne om at sidde med ryggen til tavlen for at jeg kan følge med i hvad de laver og derudover er der kagestraf når jeg opdager at eleverne er på Facebook, spiller eller lignende. Sidste tiltag har eleverne taget til sig og 'stikker' nu hinanden, hvilket ikke i sig selv burde være et mål, men det er nu meget effektivt.”
Andre strategier i samme boldgade er også blevet afprøvet rundt om på skolerne. Bl.a. fortalte en lærer under et skolebesøg, at man i en klasse havde ophængt spejle på bagvæggen for at kunne afsløre ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter på elevernes computerskærme (jf. kapitel 6).
For en del lærere synes den mest åbenlyse strategi dog at være at forsøge at udkonkurrere it-fristelserne med undervisning, som eleverne finder spændende, vedkommende og meningsfuld, og/eller ved at ”fylde” elevernes computere med undervisningsrelaterede aktiviteter, så der ikke
er ”plads” til de ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter. Men som lærerne pointerer, kræver dette en ekstra indsats (jf. kapitel 2).
”Jeg mener, at det er vigtigt at eleverne laver noget de oplever som meningsfuldt i timerne – så er fristelsen til Facebook ikke så stor.”
”Derudover er mit udgangspunkt, at hvis eleverne forfalder til udenomsaktiviteter, er det fordi jeg ikke har fået tilrettelagt opgaverne og undervisningen sådan, at de rent faktisk skal BRUGE deres computere til noget.”
”Som underviser slider det at forsøge og gøre det spændende og inkluderende i undervisningen, hvis et stort mindretal – nogle gange flertallet – følger deres lyst til at spille chatte eller hvad de nu gør.”
En del lærere har et ambivalent forhold til problemstillingen, fordi computeren og it-værktøjerne netop både kan anvendes frugtbart i forhold til muligheden for at lære det, der er intentionen fra lærerens side, i forskellige situationer eller af forskellige elevgrupper, mens det modsatte også kan være tilfældet:
”Problemet med Facebook er, at det er et fint delingsmedie og derfor skal de ofte bruge det.”
”Jeg oplever flere gange ordene "Jeg lægger det lige på Facebook", hvis der er nogen, der finder et relevant godt link til det, der foregår fagligt i undervisningen...
Og hvad så, hvis jeg havde bedt dem alle om at logge af?”
”Der er meget stor forskel på eleverne, så det er svært at udtale sig generelt, enkelte forstyrres hele tiden og andre aldrig.”
En del lærere pointerer, at meget afhænger af undervisningskontekst og elevernes tilgange og forudsætninger.
Nogle giver udtryk for, at det er elevernes eget problem – og et spørgsmål om at bearbejde/fremelske den rette kultur og forståelse blandt eleverne. Hermed tilskrives eleverne i sidste ende selv ansvaret for at håndtere det tveæggede sværd, it-anvendelse i undervisningen udgør, mens lærerne/skolerne får ansvaret for at guide, udstikke rammer og påvirke kulturen hos eleverne.
”Eleverne skal lære at forvalte tiden så det er til gavn for deres læring. Hjælper med konsekvens og klare instrukser i hvornår og hvordan it-værktøjerne skal anvendes i undervisningen/læringen. Læreren skal påtage sig rollen som den der formulerer de meget tydelige retningslinjer.”
Endelig er der også de lærere, der ikke oplever it-forstyrrelser som noget nyt/større problem.
”Selvfølgelig har eleverne brug for et break en gang i mellem og her går de i dag på Facebook fx. Men det er intet problem, for dels gør de det stille (det larmer ikke) og dels kan de bedre koncentrere sig bagefter.”
”Elever er altid faldet ud. Det husker jeg fra min egen skoletid. Intet nyt under solen, men formen er ny.”
For lærernes vedkommende har vi ikke spurgt differentieret til, om forstyrrelsen af elevernes koncentration skyldes elevernes egen eller klassekammeraternes ikke-undervisningsrelaterede anvendelse af it, idet antagelsen har været, at lærerne vanskeligt vil kunne skelne præcist, hvor distraktionen kommer fra.