Forberedelse til 2. kursusdag Obligatorisk litteratur
Læs artiklen om: Læse-trænegrupper som du finder under denne kursusdag
Læs artiklen (repetition): kapitlet om Fonagy i: Hart, S. & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy. Hans Reitzels forlag
Supplerende litteratur
Rasborg, L. (2007). Miljøterapi til børn og unge. Akademisk Forlag
Hundeide, K. (2004) Relationsarbejde i institutioner og skoler. Dafolo forlag.
Læse-trænegrupper
(læses til 2. kursusdag på modul 1)
Ud over undervisningen på holdet mødes du og de andre kursister i faste læse-trænegrupper uden underviser videreuddannelseskurset igennem.
Læse-trænegruppen er et fagligt mødested for kursisterne. Her kan man afprøve det som er lært, fremlægge læste tekster, læse sammen og støtte hinanden i rollen som kursister og plejeforældre.
I læse-trænegrupperne kan du øve systemisk/narrative interview.
Det anbefales at lave referat af hvert møde.
Omfang og etablering af læse-trænegrupper
Læse-trænegrupperne har et omfang på en effektiv arbejdsdag (6-8 timer) imellem hvert modul. Det er muligt at dele dagen i to dele og eksempelvis gennemføre indholdet over to aftener. Det anbefales, at hver deltager deltager minimum fire hele dage á minimum 6-8 timer (dvs. minimum 24 timer effektiv arbejdstid) i læse-trænegrupperne.
• Læse-trænegrupperne etableres den første undervisningsgang på Modul 1
• Læse-trænegrupperne aftaler selv mødested og tid.
Når det anbefales at deltage i læse-trænegrupper, så er det, fordi de selvforvaltende gruppers funktion er afhængige af fremmødet.
Indholdet i læse-trænegrupper
I læse-trænegrupperne vil der indholdsmæssigt overordnet skulle være fokus på, hvad der sker med plejefamilien på videreuddannelseskurset. Hvordan den nye viden, som deltagerne får på kurset, integreres i det daglige arbejde som plejefamilie.
Det er vigtigt at pointere, at det ikke er de enkelte anbragte børns problemstillinger, der skal være genstand for drøftelse. Derimod er det plejefamiliernes indsats og tilgang, der skal have opmærksomhed. Alle deltagere har et stort ansvar for, at dette fokus holdes.
Kontrakt i læse-trænegruppen
Ved første møde i læse-trænegruppen skal der laves en kontrakt om følgende forhold:
• Forventningerne til gruppens medlemmer
• Fremmøde, pauser, aktiv deltagelse under møderne osv.
• Aftale om etikken i forløbet. Eksempelvis, at man har en anerkendende tilgang over for hinanden. At der er rum til at tale om det som er svært uden at det er pinligt.
Den indbyrdes dialog er afgørende for udbyttet af at være i en gruppe
• Tavshedspligt. Tavshedspligten skal overholdes. Selv om alle kursister er plejefamilier, og man kan føle sig som kollegaer på en arbejdsplads, er det ikke lovligt at videregive fortrolige oplysninger. Det gælder videregivelse af oplysninger omkring plejebørn og deres familier
• Aftale om systemisk/narrative interview. Sørg for, at der er en kontrakt før hvert interview.
Eksempelvis aftale, at man selv bestemmer, hvem man vil superviseres af
• Aftal alle har kalendere med. Fastlægge ny mødedato
• Disponering af mødetid. f.eks. to timer til læsegruppe, to timer til systemisk/narrative interview og resten af tiden til erfaringsudveksling
• Mødereferat. Anbefales der laves referat af hvert møde, hvoraf det også fremgår, hvem der har deltaget
• Andet
Metoden i læse-trænegrupper
Rutiner er godt, når man skal lave rammer omkring åbne fora.
Deltagerne kan tage temaer om livet som plejefamilie op til diskussion, helst med fokus på temaer fra undervisningen. Og deltagerne kan bruge hinandens viden og erfaringer når temaerne diskuteres. Det anbefales at forberede små oplæg og fremlægge for hinanden.
Mødeleders rolle er at være ordstyrer og stille uddybende spørgsmål, samt kommentere på det fortalte på en konstruktiv måde.
Deltagerne på Videreuddannelseskursus for Kommunale plejefamilier forventes at læse litteratur til hver undervisningsgang (i alt 100 sider anbefalet litteratur og op til 400 sider supplerende efter eget valg) som er på dansk.
Læse-trænegrupperne kan derfor også fungere som læsegruppe, hvor man diskuterer indholdet i litteraturen og dermed får en bedre forståelse af det læste
Læringsmål 1. og 2. kursusdag At kursisten
• kan opnå viden om og indsigt i og at forstå og håndtere barnets reaktioner ud fra barnets konkrete situation, baggrund og behov herunder være i stand til at indtage forskellige perspektiver i forståelsen af barnet eller den unge
• kan afdække og beskrive barnets eller den unges ressourcer, sårbarhed og udviklings-muligheder og kan dele denne viden, refleksion og forståelse gennem samarbejde med andre med det formål at udvikle nye handlemuligheder
Delmål
• At få viden om og metoder til at fremme barnets eller den unges muligheder for mestring
• Få viden om tilknytningsrelationers betydning for børns og unges evne til affektregulering og mentalisering til at kunne vurdere kvalificeret
• Tro på egne evner til at give omsorg til og opdrage et plejebarn som er ressourcekrævende, samt give dem viden om, at børn og unge udvikler sig igennem hele deres opvækst (En indsats er aldrig for sent)
Dagens program
• Udfordringer ved at skabe kontakt og danne tilknytningsrelationer til plejebørn/unge
• Metoder til at skabe positivt samspil med plejebørn og den unge
• Frokost
• Læse-trænegrupper: Organisering, metoder og Gruppedannelse
• Systemisk/narrative interview
54 Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologiske Facetter. SystimeAcademic (modellen er repetition fra grundkursus.
Men bruges her i en helt anden sammenhæng.
Udfordringer ved at skabe tilknytningsbånd til plejebørn og unge
Udfordringer i relationsarbejdet til den unge Hvordan ville du håndtere hvert enkelt udsagn?
1. Benny 16 år til sin plejemor: Du er ikke min mor, så du bestemmer ikke over mig.
2. Tinni ni år til sin plejemor. Jeg vil gerne hjem til min mor. Jeg kan ikke lide at være her.
Hvorfor må jeg ikke være sammen med min mor?
3. Betina 14 år er meget flirtende over for sin plejefar. Hun vimser rundt i g-streng og push-up bh og ikke andet tøj. Betina siger til plejemor, medens hun kigger nedladende vurderende op og ned ad hende: Jeg kan godt forstå, at han (altså plejefar) har andre interesser. Hvorfor gør du ikke noget mere ud af dig selv?
4. Benny 16 år til sin plejefar: Jeg ved godt, at I kun har mig her for pengenes skyld. Jeg hørte godt, du sagde til Britta fra kommunen, at I ville have flere penge for mig.
5. Tinni ni år har skåret sig i armen (cutting) opdager plejemor, da de er i svømmehallen.
6. Betina 14 år til plejemor: Jeg kan ikke lide, når plejefar rører ved mig. Jeg synes, han er klam.
ØVELSE:
Model af Sommer54
RESPONSIV IKKE-RESPONSIV
KRAVSTILLENDE Autoritativ stil Autoritær stil KRAVUNDVIGENDE Permissive stil Uindvolverede stil
Formålet med øvelsen er, at du skal lave refleksioner over, hvilke typer af relationsarbejde du vil spille ud med i tilsvarende situationer i plejefamilien.
Du skal reflektere over spændingsfeltet kravstillende – kravundvigende relationsarbejde på den ene side og på den anden side responsiv – ikke-responsiv relationsarbejde og komme med konkrete forslag til, hvordan de ville håndtere de seks udsagn.
55 Stovall K.C, & Dozier, M (1998):. Infants in foster care: An attachment theory perspective. Adoption Quarterly, 2, 55-88.
Case Maries mærker
Maria er 14 år og har det til tider vanskeligt med at blive inkluderet i kammeratskabsgruppen i skolen. En dag opdager du som plejeforældre tilfældigvis, da Maria smider trøjen, at Maria har snitsår og brændemærker efter cigaretter på armene. Du bliver først forfærdet og bange, dernæst sur, skuffet og ked af det. Hvad gør du, og hvordan kan du håndtere situationen, så Maria ikke føler sig dum eller som en pige, der har svigtet eller skuffet dig som plejeforælder?
Summegrupper: Diskuter ovenstående med sidemanden og kom med konkrete forslag til, hvad du ville sige og gøre. I skal bestræbe jer på at fastholde relationen med Marie. Reflekter ligeledes over, hvilke følelser dette ville igangsætte hos dig.
Metoder til at skabe positivt samspil til plejebarnet og den unge
Korrigerende emotionelle oplevelser
Miljøterapeutiske behandlingsstrategier på bl.a. behandlingshjem for omsorgssvigtede børn og unge går ud på, at professionelle i deres relationsarbejde forsøger at skabe situationer, som medfører korrigerende emotionelle oplevelser for den unge eller barnet. Dvs. følelsesmæssige oplevelser, der forandrer den måde barnet eller den unge hidtil har opfattet sig selv eller andre på.
Det handler om at etablere modbilleder til de forvrængede og destruktive indre erfaringer med omsorgspersoner, som anbragte børn og unge ofte har.56 Til at skabe korrigerende emotionelle oplevelser for den unge eller barnet kan en miljøterapeutisk metode som spejling anvendes.
Plejeforældre gensvarer ubevidst på plejebørnenes adfærd med en ikke omsorgsfuld kontakt
Plejebørn signalerer ubevidst, at de ikke har brug for omsorg eller er provokerende
Plejebørnene bekræftes i deres indre modeller, om at de ikke er værd at blive holdt af
Model: Samspil imellem plejeforældre og plejebørn
57 Rasborg, L. (2007) Miljøterapi med børn og unge. Akademisk forlag. København (s. 113).
58 Primby, Susanne C. H. (2007) Omsorg er ikke nok. Socialrådgiveren nr. 16, 19. september 2007.
Miljøterapeutisk metode: spejling
At spejle et barn eller ung betyder i denne sammenhæng at sætte ord på ”tavse” sider af barnets adfærd. Metoden er en videreudvikling af forældres almindelige spejling af deres spædbørn – som når en mor spontant siger til sit grædende spædbarn: ”Du er nok meget sulten og synes, jeg er alt for langsom til at komme”, og derved opfatter barnets tilstand som meningsfuld og beskriver sit indtryk af den for det. Spejlingen beskriver (eller sætter ord på) træk ved barnets indre tilstande.
Lars Rasborg beskriver spejling således: “Spejling er at fortælle barnet det, som kan være på spil inden i det, men som det ikke viser. “Det må gøre ondt”, siger moderen til sit barn, der løber og leger på en legeplads, falder og skraber knæet, men ikke viser tegn på smerte. Smerten er barnets, men det er moderen, der omtaler den. For at der er tale om en spejling, må den smerte, som moderen omtaler, være adskilt fra hendes egne følelser, og den må være så tæt på det, som barnet føler, at det kan forbinde sig med den. Spejling befinder sig i overgangen mellem moderens indre og barnets indre, og den er samtidig en social udveksling mellem de to.57 I stedet for at tage kampen eller konflikten med barnet, skal man som voksen spejle barnet og dets følelsesmæssige tilstande.
Moderen, som spejler smerten hos barnet, der falder og skraber knæene, adskiller spejlingen fra sine egne følelser ved at “markere” den. Hun sætter så at sige mærkatet: “Dette er
en spejling” på den. Det betyder, at “dette er, hvad jeg forestiller mig, at du kunne føle.”
Markeringen sker ved hjælp af små forandringer i moderens stemme og i hendes ansigtsudtryk og kropssprog, der ofte består i at over- eller underdrive udtrykket. Forudsætningen for at hun kan gøre det er, at hun kan lade sine egne behov og følelser træde i baggrunden.58
Plejebørn og anbragte unge har ofte en forhistorie med omsorgspersoner, som har spejlet dem på måder, hvor de ikke har lært deres egne indre tilstande og følelser at kende og er ofte ikke i stand til at regulere frustrerende følelser. De kan ikke sætte ord på deres følelser og mærker oftest kun frustrationen og angsten. Børnene kan vende deres følelser udad i frustration eller indad i eksempelvis selvskadende adfærd.
Repræsentation af barnets
indre tilstande
Tilknytningsfigur
Fødslen af det selvstændige selv
Spædbarn Internaliserer
Fører over
Kernen i det psykologiske sind
59 Frit efter Rasborg, L. (2007): Miljøterapi med børn og unge. Akademisk forlag. København.
60 Frit efter Rasborg, L. (2007): Miljøterapi med børn og unge. Akademisk forlag. København.
Situation 1: Plejebarnet Henrik blev anbragt i plejefamilie, da han var tre år gammel. I hans opvækstfamilie havde faderen været voldelig over for hans mor, men også nogle gange over for Henrik og hans søskende. I børnehaven, når pædagogerne kom tæt på ham, holdt han hænderne op over hovedet. Det samme mønster oplevede plejeforældrene.
Hvordan vil du på en omsorgsfuld og anerkendende måde møde Henrik i disse situationer – hvordan kan du spejle Henrik?59
Situation 2: Johanne på fem år bor i en plejefamilie. Hun bliver let bange, især når hun ser børne-tv. Hun siger ikke, at hun bliver bange og kontakter ikke den voksne, men søger i stedet ned under spisebordet og placerer en stol foran sig, hvor hun fortsætter med at se tv.
Plejeforældrene ønsker at Johanne skal søge tryghed hos dem, når hun bliver bange, men når de tilbyder sig, tager hun ikke imod. De har prøvet at tage hende ud af skjulet for at tage hende op på skødet, men hun stritter imod, og de syntes ikke, at det kan være rigtigt at tage hende op med magt.60 Hvordan vil du på en omsorgsfuld og anerkendende måde møde Johanne i disse situationer – hvordan kan du spejle Johanne?
Situation 3: Max på 14 år bor hos sine plejeforældre og har gjort dette siden han var syv år gammel. Max er begyndt at være meget sammen med sine venner, som han hører musik sammen med. Disse venner ryger alle sammen, og du tror også, at Max er begyndt at ryge. En aften, da du selv som plejeforælder vil sætte dig ned og tage en cigaret, opdager du at der kun er en cigaret tilbage. Du ved at der i hvert fald var fem tilbage. Det er kun dig og Max og en ven der er hjemme, så det må være ham der har taget nogle cigaretter fra dig.
Hvad gør du for at skabe et udviklingsfremmende samspil med Max, så han ikke føler sig kritiseret?
Inspiration
Som inspiration til at arbejde med at skabe udviklingsfremmende relationer til udsatte børn og unge kan anbefales ICDP programmet. ICDP (International Child Development Programmes) er en metode, der er udviklet af de to norske professorer Henning Rye og Karsten Hundeide.
ICDP omhandler, hvorledes du kan få et bedre samspil (hvor to er sammen om noget) med og i relation til et barn. Programmet handler om at udvikle og styrke kompetencerne hos personale, der omgås børn, og lære dem at fokusere på børnenes positive sider og ressourcer. ICDP61 har 8 samspilstemaer:
ØVELSE: POSITIVE SAMSPIL
Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af spejling bedes du reflektere over forslag til hvordan du på en markeret måde kan spejle plejebørnene og den unge i de følgende tre eksempler på. Hvad vil du sige og gøre?
Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for barnet
2. Se barnets initiativ – juster dig 3. Inviter til samtale – lyt og svar 4. Giv barnet anerkendelse
Den meningsskabende dialog 5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme 7. Forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar
Den guidende/vejledende dialog
8. Fortæl barnet, hvad det må og skal – trin for trin.
Hjemmeopgave kortlægningsøvelse
Du skal bruge Rutters model nedenfor til at lave din hjemmeopgave.
Hjemmeopgaven
Da det ikke er lovligt at fremføre forhold omkring barnet og dets familie el. lign., kan du vælge en case fra nogle af de børn, hvis liv er blotlagte, eksempelvis fra www.tabuka.dk .
Du kan også eks. vælge at bruge casen om Ida til formålet her i materialet.
Du kan også arbejde videre med Trillingsgårds63 (litteratur til forberedelse til kursusdagen) artikel og den case, der er der.
Gennemgå alle faktorerne én efter én og deres indvirkning på hinanden.
Litteraturliste
Ackerman, J. P., & Dozier, M. (2006): The influence of foster parent investment on Children’s representations of self and attachment figures. University of Delaware.
Blom, Anne (2005): Kvalitativ undersøgelse i Specialeafhandling, ved Psykologisk Institut Københavns Universitet.
Michael Rutters62 StressMestringsmodel BIOLOGISKE
RISIKOFAKTORER
PSYKO-SOCIALE RISIKOFAKTORER
SELVFØLELSE STRESSORER
MESTRINGSEVNE
INDRE
BESKYTTELSES-FAKTORER YDRE BESKYTTELSES-FAKTORER
GRAD AF SÅRBARHED
GRAD AF
MODSTANDS-DYGTIGHED
62 Her fra Trillingsgaard (1995): Kun få Vokser fra det. Om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk Forstyrrelse. Dansk Psykologisk Forlag.
63 Trillingsgaard (1995): Kun få Vokser fra det. Om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk Forstyrrelse. Dansk Psykologisk
Dozier, M. et. al. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind.
Child Development, 72, 1467-1477.
Egelund, T. et. al. (2004): Små børn anbragt uden for hjemmet. SFI - En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.
Egelund m.fl. (2008): Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbs-undersøgelser af Årgang 1995, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Fisher, P.A. et. al. (1999): Early Intervention Foster Care: A Model for Preventing Risk in Young Children who have been maltreated. Children services: social policy, research, and practice, 2 (3), 159-182.
Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. & Target, M. (2007): Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag, København.
Gullestrup, L. (2005): At blive et med sig selv – om udvikling af det 0-5 årige barns selv. Kbh.
Frydenlund.
Hundeide, Karsten (2004): Relationsarbejde I institutioner og skole. Dafolog Forlag.
Hundeide, Karsten. The Nature of Empathic Care: Care and Abuse Inside and Outside the Zone of Intimacy. www.icdp.info
Kildedal, K. (1996): Det anbragte barn; en debatbog om mødet imellem den professionelle og barnet. Dafologforlag.
Killén, K. (1996): Omsorgssvigt er alles ansvar. København: Hans Reitzels Forlag.
Nielsen, F. (2002): Som plejeforældre ser det – kortlægning og analyse af foranstaltningen familieplejen i Københavns kommune. Københavns Universitet, Institut for Statskundskab.
Primby, Susanne C. H. (2007): Omsorg er ikke nok. Socialrådgiveren nr. 16, 19. september 2007.
Rasborg, Lars (2007). Miljøterapi til børn og unge. Akademisk Forlag.
Rutter, M. & Rutter, M. (2000): Den Livslange Udvikling – forandring og kontinuitet. (2. ed.) Hans Reitzels Forlag.
Rygård, Niels Peter (2009): Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser – en håndbog i udvikling af det daglige arbejde.
Schjød, Torbent m.fl. (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag.
Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologiske Facetter. SystimeAcademic.
Steele, M. et. al. (2003): Attachment representations and adoption: Associations between maternal states of mind and emotion narratives in previously maltreated children. Journal of Child Psychotherapy, 29, 187-205.
Stern. D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. København, Hans Reitzels Forlag.
Stovall-McClough, K. C., Dozier, M. (2004): Forming attachment in foster care: Infant attachment behaviors during the first 2 months of placement. Developmental and Psychopathology, 16, 253-271.
Stovall K.C, & Dozier, M (1998): Infants in foster care: An attachment theory perspective. Adoption Quarterly, 2, s. 55-88.
Trillingsgaard (1995): Kun få Vokser fra det. Om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk Forstyrrelse, Dansk Psykologisk Forlag.
www.servicestyrelsen.dk