Modul 5. Det specialpædagogiske
landskab
Dagens program (7 timer)
• Velkomst og forventningsafstemning
• Sociale kompetencer (øvelse 6 og 7)
• At arbejde med at udvikle sociale kompetencer (øvelse 8 og 9)
• Evaluering og opsamling – ½ time
115 Vedeler, Liv (2007): Social mestring i børnegrupper. Akademisk forlag.
ØVELSE
Øvelse 6 (parøvelse) (30 min.)
”Hvad er sociale kompetencer?”
Her skal kursisterne arbejde med spørgsmålene
• Hvordan forstår I ”sociale kompetencer” – hvad betyder det, at ”være social”?
• I hvilke situationer bliver det tydeligt, at barnet/den unge har svært ved at mestre dette?
Par-arbejdet afrundes med en holddrøftelse, hvor spørgsmålene drøftes fælles.
En definition på sociale kompetencer kunne f.eks. være (15 min):
ØVELSE – SLUT
ØVELSE
Øvelse 7: Egne erfaringer (gruppearbejde) (30 min) Gruppearbejdet er med udgangspunkt i oplægget
• Hvilke udfordringer synes I, der er forbundet med at leve sammen med et barn/ung, som kan have vanskeligheder i forhold til sociale kompetencer?
• Hvordan forsøger I at håndtere disse?
• Er der evt. positive reaktioner, man kan bygge videre på?
ØVELSE – SLUT
Social kompetence er evnen til på en passende og vellykket måde at vælge hvilke inter-personelle mål man ønsker at opnå, og på hvilken måde man skal handle for at opnå disse115
”Alle børn, med ganske få undtagelser, har social interesse, men børn med udviklings-forstyrrelser har oftest mangelfuld social kompetence. De vil gerne være venner og kærester, men de forstår ikke andres følelser og knap nok deres egne” 116
Anne Vibeke Fleischer
ØVELSE
Øvelse 8: Egne erfaringer (gruppearbejde) Der arbejdes i grupper ud fra følgende spørgsmål
• Oplever du nogen gange, at det er svært at finde en balance i, at plejefamilien både er et levested og et læringssted for dit plejebarn? Hvis ja, prøv at forklar hvordan
• Prøv at finde eksempler fra jeres hverdag i plejefamilien på, at du benytter elementer fra
”Korsettet”?
Opsamling i plenum
ØVELSE – SLUT
ØVELSE
Øvelse 9: Planlægning af et indsatsområde (45 min.) I gruppearbejdet arbejdes der med casen Kristian
Beskriv her så kort og præcist som muligt en adfærd, som dit plejebarn har, og som du oplever som problematisk.
Kristian bider tit, når han bliver vred og ked af det. Men han kan også finde på at bide, når han er i en fysisk tæt og kærlig situation.
Beskriv mulige forklaringer på og tanker om, hvorfor den problematiske adfærd optræder.
Kristian har måske pga. sine ADHD vanskeligheder en anderledes måde at opfatte og sanse indtryk på. Måske virker en kærlig berøring truende?
Kristian har et begrænset ordforråd til at give udtryk for nuancerede følelser.
Kristian kan ikke så let mærke, hvordan han har det. (kan ikke mærke sin krop og sine følelser uden hjælp).
Kristian har svært ved at aflæse andre menneskers signaler.
Hvis barnet/den unge kan forklare, hvilke mulige forklaringer og tanker har barnet/den unge selv.
”Når jeg er sur”.
”Jeg bider ikke så tit dig, mest Poul”.
Omskriv denne problemadfærd til en eller flere sociale færdigheder, der skal læres.
Kristian skal lære:
At mærke egne følelser.
At vise følelser med ord og ansigtsudtryk.
Beskriv konkret hvad du skal være opmærksom på – undersøge evt. i bestemte situationer.
Struktur Rammesætning Rytmer
Forudsigelighed Forberedelse
Følelsesmæssig neutralitet.
Bider Kristian oftere, når hverdagen er lidt hektisk, når han eller vi har travlt og der sker mange ting?
Når han ikke ved, hvad han skal?
Når han ikke har sovet nok?
Har spist nok eller spist til tiden?
Bider han oftere når stemningerne i huset er på en bestemt måde (de voksne stressede, uenige om noget eller …?)
Har det betydning, hvem han er sammen med?
Hvad er der gået forud?
Peger ovenstående på nogle ting, vi skal
være opmærksomme på i indsatsen? Det er vigtigt at Kristian sover og spiser regelmæssigt og nok.
Vi skal tage ansvar for stemningen i huset.
Vi skal lave et dagsprogram, der hænger på køleskabet og bruge det, så Kristian kan se, hvad han skal.
Andre idéer til indsatsen Henlede opmærksomheden på, hvordan andre gør, når de viser følelser
(i virkeligheden, på billeder og film) Sætte ord på følelser i situationen – både Kristians og andres følelser.
F.eks. sige, ”Du er måske lidt vred nu, og så kom du til at bide” eller ”Hanne taler med høj stemme nu, det er, fordi hun blev sur på Peter”
Opmærksomhedsøvelser – f.eks. at øve sig i at mærke, hvordan han har det (du har måske helt ondt i maven, fordi du er sulten?)
Sammenhænge, hvor indsatsen især
skal prioriteres Når vi putter om aftenen og læser.
Når vi spiser.
Når vi leger.
Beskriv her så kort og præcist som muligt en adfærd, som dit plejebarn har, og som du oplever som problematisk.
Beskriv mulige forklaringer på og tanker om, hvorfor den problematiske adfærd optræder.
Hvis barnet/den unge kan forklare, hvilke mulige forklaringer og tanker har barnet/den unge selv.
Omskriv denne problemadfærd til en eller flere sociale færdigheder, der skal læres.
Struktur Rammesætning Rytmer
Forudsigelighed Forberedelse
Følelsesmæssig neutralitet
Peger ovenstående på nogle ting, vi skal være opmærksomme på i indsatsen?
Andre idéer til indsatsen
Sammenhænge, hvor indsatsen især skal prioriteres
Arbejde videre med indsatsområder
I læse-trænegruppen kan I arbejde videre med indsatsområder i forhold til et andet eksempel på en problematisk adfærd.
Som plejeforælder kan du selv arbejde videre med øvelsen derhjemme i forhold til konkrete indsatsområder.
ØVELSE – SLUT
Litteraturliste
Andersen, Bente Kjeldbjerg Bro (2007): Forældreidentitetsdannelse hos forældre til børn med særlige behov. Identitetsarbejde mellem praksisser og med-aktører. Kandidatafhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Bøttcher, Louise og Dammeyer, Jesper (2010): Handicappsykologi. En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur.
Egelund, Niels (2004): Kunsten at rumme børn og unge med særlige behov. In Andersen, Jens (red.) Den rummelige skole – et fælles ansvar. Kroghs Forlag Vejle.
Damm, Dorte og Thomsen, Per Hove (2006): Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels Forlag.
Damm, Dorte og Thomsen, Per Hove (2003): Om børn og unge med tvangssymptomer. Hans Reitzels forlag.
Fleischer, Anne Vibeke (2009): Set med børns øjne, om menneskeforståelse. Dansk Psykologisk Forlag.
Fleischer, Anne Vibeke og Merrild, Lise (2005): Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag.
Furman, Ben (2010): Børn kan – i praksis. Hans Reitzels Forlag.
Hallas-Møller, Anne-Merete (2006): Styr dig lige – Urolige børn og unge i skole og hjem, med og uden ADHD. Frydenlund.
Hart, Susan (2006): Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Hans Reitzels Forlag.
Kirkebæk, Birgit (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag.
Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2009): Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde. Om pædagogisk arbejde i dagtilbud med børn med behov for en særlig indsats.
Larsen, Lasse Gulsted (2008): Egne børn – en bog om biologiske børn i familier med plejebørn.
Frydenlund.
Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. in Pedersen, Carsten m.fl. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen.r Hans Reitzels Forlag.
Morken, Ivar (2008): Normalitet og afvigelse; Specialpædagogiske udfordringer, en introduktion.
Akademisk Forlag.
Simonsen, Renée Toft (2007): Wilbur en møgunge. ADHD-foreningen.
Sætersdal, Babro m.fl. (2008): Foreldresamarbeid om opplæring av barn og unge med spesielle behov. I Befring, Edvard og Tangen, Reidun (red.): Spesialpedagogikk. Cappelen Akademisk Forlag.
Trillingsgaard, Anegen; Dalby, Mogens A: og Østergaard, John (1997): Børn der er anderledes.
Hjernens betydning for barnets udvikling. Dansk psykologisk Forlag.
Vedeler, Liv (2007): Social mestring i børnegrupper. Akademisk forlag.
Vestergård, Anja og Elmose, Mette (2002): Det kommer ikke af sig selv. Om at undervise børn med socialkognitive vanskeligheder. Langagerskolen.