Kriterier for kodificeringsanalyse

Vi vil besvare problemformuleringens andet underspørgsmål – hvilke funktionssystemer kan begrunde disse medlemskabssemantikker? – ved at foretage en kodificeringsanalyse, som bygger på den semantiske analyses resultater. For at kunne gøre dette må vi opstille endnu en ledeforskel og desuden forklare, hvad det betyder at kodificere. Efterfølgende vil vi konditionere denne ledeforskel samt specificere, hvordan vi vil kodificere DSB‟s semantikker.

3.3.1 Ledeforskel

Vi vil nu opstille den ledeforskel, som skal styre vores andenordensiagttagelse i studiet af dét eller de funktionssystemer, som DSB kobler sig strukturelt til i sin medlemskabskonstruktion.

Vores valg af ledeforskel bygger på en forståelse af, at funktionssystemer udgør et semantisk program eller et sprog i sproget (Thyssen 2008). Vi kan afdække dette program eller sprog ved at kodificere de semantikker, som vi finder i den semantiske analyse. Kodificeringen består i, at vi undersøger, hvordan organisationssystemet i sin selviagttagelse knytter an til ét eller flere funktionssystemers binære koder. Et funktionssystem kan således både tilskrives ét medium og én binær kode, som tilsammen former det semantiske program. Den binære kode rummer en positiv og en negativ værdi, som bestemmer de symbolske kriterier for henholdsvis succes og fiasko. Kodens positive værdi definerer den grundlæggende stræben eller motivet for kommunikationen. Den negative værdi danner grundlag for refleksion; den kan bruges til at

Kapitel 3

33

kontrollere aktiviteter ud fra hvad, der ikke bør gøres eller siges (Andersen 1996). En binær kode kan kort sagt forstås som distinktionen motivationrefleksion.

Når organisationssystemet i sin reproduktion knytter an til én eller flere generelle funktionelle logikker, farves systemets optik af disse logikkers binære koder. Ved at studere sådanne koder i DSB‟s kommunikation, kan vi få et indblik i, hvad organisationssystemet (ikke) kan se. I denne sammenhæng vil DSB‟s blinde pletter bestå i, at der kan knyttes an til andre koder end dem, som kommunikationen er motiveret af og reflekteret omkring. Med dette for øje opstiller vi motivationrefleksion som ledeforskellen for vores kodificeringsanalyse. Det indblik i DSB‟s selvkonstruktion, som vi opbygger med den semantiske analyse, kan herved understøttes og suppleres af en forståelse for organisationssystemets strukturelle kobling til forskellige funktionssystemer. Vi kan mere konkret iagttage hvilke(t) symbolske rationale(r), der kan begrunde, at nogle karakteristika ved medarbejderfiguren markeres som ønskede, mens andre afskrives som irrelevante.

3.3.2 Konditionering af ledeforskel

I dette afsnit opstiller vi de konkrete retningslinjer for, hvordan ledeforskellen vil blive anvendt til at analysere de funktionelle anknytninger i DSB‟s selviagttagelse.

Når organisationssystemet iagttager ved hjælp af et funktionssystems binære kode kløves verden i to dele. Systemets kommunikation må således enten knytte an til den ene eller den anden side af koden. Et eksempel på en sådan distinktion er det økonomiske systems kode haveikke have. Logikken i denne meningssammenhæng betyder, at alle beslutninger, grundlæggende handler om dét (ikke) at have penge. Af logikken følger det, at det er bedre at have end ikke at have.

Analysestrategi

34 For overblikkets skyld føjer vi de binære koder til listen med gængse funktionssystemer:

Funktionssystem Medie Kode

Det økonomiske system Penge Have ikke have Retssystemet Gældende ret Ret uret

Det politiske system Magt Styrer styret

Det pædagogiske system Barnet Bedre dårligere dannelse Sundhedssystemet Diagnose Rask syg

Tabel 2. Kilde: Andersen & Born 2001

I sin iagttagelse af sig selv og omverdenen kan organisationssystemet kun operere med ét funktionssystem ad gangen. Hver enkelt kommunikation kan således kun knytte an til ét medium og én kode. Organisationssystemet kan dog, som tidligere nævnt, koble sine fortløbende kommunikationer til forskellige funktionssystemer og dermed veksle mellem koderne. Alternativt kan systemet beslutte at specialisere sig inden for ét primært funktionssystem.

Illustrativt eksempel

Igen vil vi anvende et eksempel til at illustrere, hvad det er muligt at studere med denne analyseform: Et hospital kan iagttages som et organisationssystem, der primært opererer med sundhedssystemets kode rasksyg og kommunikerer gennem mediet diagnose. Hospitalet stræber efter at gøre sine patienter raske, og succeskriteriet er dermed helbredelse. Hvis en patient ikke længere kan betegnes som syg, ekskluderes denne figur fra diverse behandlingsprogrammer. Ikke-patienten er således ikke kommunikationsrelevant for hospitalet. Det kan endvidere tænkes, at hospitalet løbende må trække på økonomien som støttesystem. Nogle kommunikationer vil, i så fald, benytte økonomiens symbolsk generaliserede medie og binære kode. Hospitalet kan eksempelvis kommunikere, at der mangler sengepladser til alle patienter, og at budgettet er stramt. Dette kan forstås som en refleksion over, at hospitalet ikke har (kode) ubegrænset med penge (medium) til sine

Kapitel 3

35

aktiviteter. Beslutningen om, hvorvidt der skal brugespenge på ekstra sengepladser, viser, hvilke hensyn hospitalet tager og afslører derved organisationssystemets sidstebegrundelse.

Da hospitalet stræber efter at helbrede sine patienter, vil det ikke være meningsfuldt at hjemsende alvorligt syge patienter, som derved risikerer aldrig at blive raske. En overbelægning af stuerne vil i disse tilfælde være at foretrække. Sundhedslogikken vil i så fald vægtes højere end det økonomiske rationale. Hvis det iagttages som „helbredsmæssigt forsvarligt‟, kan hospitalet dog beslutte at udskrive nogle patienttyper for at spare penge.Beslutningen kanderved knytte an til den økonomiske logik uden at gå på kompromis med sundhedsrationalet.

Identificering af funktionelle logikker

Vi vil skærpe vores indblik i organisationssystemets selvkonstruktion ved at kodificere denne.

Herved vil vi afdække de funktionelle aspekter af organisationssystemets sidstebegrundelser, som præger konstruktionen af medarbejderfigurens karekteristika. Udgangspunktet for kodificeringsanalysen er således, at medlemskabssemantikkerne vil knytte an til forskellige funktionssystemer. Den analysestrategiske fremgangsmåde, vi vil anvende til at identificere disse funktionssystemer, fokuserer ikke på at opstille semantikker. Vi søger i stedet at afdække den eller de symbolske logikker, som kan begrunde og belyse det meningsfulde ved de semantiske begrebspar og deres tilhørende ækvivalensværdier.

Nærmere bestemt vil vi med vores ledeforskel studere hvilke motivations- ogrefleksionsværdier, som præger organisationssystemets sociale forventningsstruktur. Vi vil således iagttage hvilken stræben og hvilke hensyn, der forventes af „medarbejderen‟. Dette gør det muligt at udlede hvilke binære koder, og derved hvilke funktionssystemer, som præger den semantiske inklusion og eksklusion af forskellige egenskaber. Samtidig studerer vi, hvordan kommunikationen om „medarbejderen‟ formes af symbolsk generaliseredemedier. Identifikationen af sådanne medier kan underbygge vores forståelse af, at DSB gør brug af en eller flere funktionelle logikker.

For yderligere at skærpe vores kodificering vil vi undervejs i analysen uddybe den systemteoretiske udlægning af de specifikke funktionelle logikker, vi kommer på sporet af.

Analysestrategi

36