Kortlægningens konklusioner
19 Parentesen udelades herefter.
20 Autismespektrumforstyrrelse (ASF) har også været anført som sekundær funktionsnedsættelse, hvilket betyder, at kombinationen af udviklingshæmning og ASF reelt gør sig gældende hos 32 % af borgerne i kortlægningen, jf. forklaring på side 22-23.
TILBUD TIL VOKSNE MED PROBLEMSKABENDE ADFÆRD | RAPPORT UDARBEJDET AF VIDENSTEAMETS SEKRETARIAT | 2010
Kortlægningens konklusioner 48
5.3 Om tilbuddene
Et overblik over de tilbud borgerne modtager viser, at borg-eren i 62 % af de indmeldte sager bor i samme bygning som andre. I 21 % af sagerne er tilbuddet placeret alene, men på et botilbuds matrikel, mens borgeren i 17 % af sagerne bor i et tilbud, der har en helt selvstændig placering. I sammen-lagt 38 % af sagerne bor borgeren således alene.
For de 62 % af tilbuddene, der er placeret i samme bygning som andre, gælder det, at der i halvdelen af tilbuddene er tale om en hel eller delvis fysisk afskærmning af borgeren fra de andre beboere i tilbuddet.
For de 38 % af tilbuddene, hvor borgeren bor alene, gælder det, at personalet i 70 % af tilbuddene er organiseret med fokus på kun denne ene borger.
Der er således i høj grad tale om tilbud, der er særligt tilrettelagte med henblik på at imødekomme borgernes særlige behov som følge af den problemskabende adfærd.
De indmeldte sager i kortlægningen fordeler sig på 81 forskellige tilbud. Det betyder, at der i gennemsnit er 1,9 borger pr. tilbud. 53 tilbud rummer hver én borger omfattet af denne målgruppe, mens 9 tilbud rummer 5 eller flere.
I 57 % af de indmeldte sager er driftsherren en kommune, mens regioner og private aktører er angivet som driftsherre i henholdsvis 21 og 22 % af sagerne. Kommunerne er således langt den største aktør på dette område.
Respondenterne har desuden oplyst, hvem driftsherren var i tilbuddet forud for det nuværende. Resultatet viser en bevægelse mellem aktørerne, hvor regionerne har afgivet flere tilbud til kommuner og private aktører, end de har modtaget. Særligt for de private tilbud gælder det, at de huser en relativ stor andel af de borgere, der ikke tidligere har modtaget tilbud på voksenområdet.
Der er ikke væsentlige forskelle på, hvilken målgruppe de regionale, kommunale eller private aktører beskæftiger sig eller diagnoser. Der er således for denne målgruppe tale
om en form for kompleksitet, der udgør en væsentlig ud-fordring for de, der skal finde eller etablere det rette tilbud til borgeren. Og for det personale, der i det daglige skal kompensere for borgerens handicap og arbejde med den problemskabende adfærd.
For at være omfattet af kortlægningen skal borgerne end-videre udvise en problemskabende adfærd i form af en udadreagerende, selvskadende og/eller selvstimulerende adfærd.
I 94 % af de indmeldte sager er det angivet, at borgeren har en udadreagerende adfærd. I 42 % af sagerne er der tale om selvskadende adfærd, og i 23 % af sagerne har borgeren en selvstimulerende adfærd.
I 46 % af de indmeldte sager er det oplyst, at den problem-skabende adfærd kommer til udtryk i mere end en af de tre adfærdsformer. I 13 % af sagerne kommer den til udtryk i alle tre former. Også her er der således tale om en form for kompleksitet, som må formodes at udgøre en væsentlig udfordring for personalet i tilbuddene.
Når borgerens problemskabende adfærd sammenholdes med spørgsmålet om primære funktionsnedsættelser, lader det til, at den problemskabende adfærd især kommer til udtryk på flere måder hos den gruppe af borgere, der har både udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelse.
»
TILBUD TIL VOKSNE MED PROBLEMSKABENDE ADFÆRD | RAPPORT UDARBEJDET AF VIDENSTEAMETS SEKRETARIAT | 2010
49
med, når det handler om borgernes primære funktionsned-sættelser. Til gengæld lader der til at være en lille tendens til, at de private aktører driver en større andel af de tilbud, hvor borgeren bor alene, og hvor personalet er organiseret med fokus på kun én borger.
5.4 Om tilbuddenes udvikling og perspektiv
En opgørelse over tilbuddenes varighed viser, at sammen-lagt 53 % af de nuværende tilbud har varet i under 2 år, mens 21 % af de nuværende tilbud har varet i 5 år eller længere.
De private aktører skiller sig ud i denne sammenhæng, idet de huser en relativ stor andel af de tilbud, der er etableret inden for de seneste 2 år, sammenlignet med regionale og private aktører, der huser flere af de tilbud, der har haft en længere varighed.
I 66 % af de indmeldte sager, har respondenten svaret, at tilbuddet fortsætter i sin nuværende form. Dette må formo-des at bero på en vurdering af, at det nuværende tilbud er det aktuelt bedste tilbud til borgeren.
I 6 % af de indmeldte sager angives det, at borgeren øns-kes visiteret til et andet tilbud. De fleste med den begrund-else, at borgerens problemskabende adfærd er forværret.
I 7 % af sagerne er borgerens situation uafklaret.
Kun 8 % af borgerne er på vej til at blive integreret i et ordinært tilbud, hvilket antageligvis skyldes en udvikling i positiv retning, således at disse borgere nu har behov for en mindre intensiv og ressourcekrævende indsats. Men der mangler viden om, hvordan denne udvikling konkret er opnået, og om den ville kunne opnås med en langt større andel af borgerne i målgruppen for denne kortlægning.
Respondenterne på undersøgelsen er desuden blevet bedt om at vurdere udviklingen i den problemskabende adfærd inden for de seneste 6 måneder. Opgørelsen viser, at adfærden i 34 % af de indmeldte sager er angivet som
”forbedret”, i 56 % af sagerne er adfærden angivet som
”uforandret”, mens den i 10 % af sagerne er angivet som
”forværret”.
Den videre analyse af dette spørgsmål peger i retning af, at jo mere intensiv indsatsen er omkring den enkelte borger,
TILBUD TIL VOKSNE MED PROBLEMSKABENDE ADFÆRD | RAPPORT UDARBEJDET AF VIDENSTEAMETS SEKRETARIAT | 2010
50
jo større tendens er der til, at den problemskabende ad-færd er reduceret. Blandt de indmeldte sager, hvor borg-eren bor alene, er der en større andel, hvor den problem-skabende adfærd angives som ”forbedret” sammenlignet med de øvrige. Det samme gør sig gældende blandt de indmeldte sager, hvor personalet er organiseret med fokus på kun én borger.
Også på dette område er det imidlertid nødvendigt med mere dokumentation af, hvilke tiltag der rent faktisk virker.
Hvad betyder eksempelvis borgernes forskellige funktions-nedsættelser for, hvilke tiltag, der kan/skal iværksættes for at forebygge den problemskabende adfærd? Hvilken rolle spiller de fysiske rammer, og hvordan kan botilbud bedst muligt indrettes derefter? Hvordan skal personalet organiseres og ikke mindst uddannes til at imødekomme borgernes særlige behov?
5.5 Om økonomien på området
De 171 sager, der er blevet indmeldt til kortlægningen, repræsenterer tilsammen en udgift for landets kommuner på i alt ca. 523 mio. kr. pr. år.
Den billigste af de indmeldte sager har en bruttodøgn-takst på 4.932 kr. svarende til ca. 1,8 mio. kr. årligt.
Mens den dyreste har en bruttodøgntakst på 19.000 kr.
svarende til ca. 6,9 mio. kr. årligt. De 171 sager har en gennemsnitlig bruttodøgntakst på 8.378,86 kr. svarende til 3.058.284 kr. årligt.
Størrelsen på bruttodøgntaksten ser ikke ud til have nogen sammenhæng med, hvem der driver tilbuddet.
Den gennemsnitlige bruttodøgntakst er relativt ens for de regionale og kommunale aktører, mens de private ligger lidt højere.
Kortlægningen viser derimod, at det er de tilbud med den mest intensive indsats, dvs. hvor tilbuddet har en selvstændig placering, og hvor personalet er organiseret med fokus på kun én borger, der har den højeste gennem-snitlige bruttodøgntakst.
Og da der ses en lille tendens til, at denne type af tilbud i højere grad drives af private aktører, udgør dette sandsyn-ligvis en væsentlig del af forklaringen på, at bruttodøgn-taksten er lidt højere hos netop denne gruppe af aktører.
»
Kortlægningens konklusioner
TILBUD TIL VOKSNE MED PROBLEMSKABENDE ADFÆRD | RAPPORT UDARBEJDET AF VIDENSTEAMET | 2010 TILBUD TIL VOKSNE MED PROBLEMSKABENDE ADFÆRD | RAPPORT UDARBEJDET AF VIDENSTEAMETS SEKRETARIAT | 2010
Arbejdsgruppens anbefalinger til fremtidige fokusområder 51
adfærd. Men det er naturligvis et område, der bør være fokus på i fremtidige kvalitative undersøgelser. En op-dateret forskningsoversigt over dette emneområde ville være en oplagt begyndelse.
Kortlægningens fokus har været tilbud til voksne med problemskabende adfærd inden for områderne udviklings-hæmning, senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelse (eller anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse).
Med kortlægningen er det forsøgt at skabe et overblik over den nuværende situation for denne lille del af det specialiserede socialområde. Dertil har det også været et mål at bruge resultaterne til at pege på områder, der bør undersøges nærmere i fremtidige undersøgelser. En del af analysen har været anvendt til at pege på mulige sammen-hænge, og det forventede resultat har således været, at kortlægningen har rejst mindst lige så mange spørgsmål, som den har besvaret.
» Det kunne være interessant at se nærmere på overgan-gen fra barn til voksen for at undersøge, om forklarinovergan-gen på, at målgruppen af borgere med problemskabende adfærd omfatter en relativt store andel af yngre voksne skal findes her. Jf. analysen side 19.
» Der er behov for mere veldokumenteret viden om betydningen af de fysiske rammer for forebyggelsen af problemskabende adfærd.
» Hvilken betydning har det for personalet og for deres faglige arbejdsmiljø at arbejde med fokus på kun én borger?
» Fokus på etablering af specialboenheder. Hvordan kan man høste de økonomiske fordele, der ser ud til at være ved at etablere tilbuddene i sammenhæng med andre, samtidig med, at den pædagogiske indsats skal være af en så høj kvalitet og intensivitet, at der kan ses en gevinst i forhold til eksempelvis en reducering af den problemskabende adfærd?
Hvilke faglige fordele er der ved sådanne løsninger, og hvad taler evt. imod dem?
» Kortlægningen har slet ikke forholdt sig til tilbuddenes faglige indhold i form af pædagogiske tilgange og metoder i arbejdet med borgere med problemskabende