Side 40 af 44 Selv om der er en overvægt at respondenter, der i overvejende grad ikke mener, at bridge har hjulpet dem ud af ensomhed, er det ikke ensbetydende med, at bridgespillet ikke har en ensomhedsreducerende virkning. For det første vil en vurdering af, at spillet har været ensomhedsreducerende forudsætte, at respondenten i første omgang var ensom. For det andet er det værd at bemærke, at 10 procent af
respondenterne i høj grad eller i meget høj og 14 procent i nogen grad finder, at spillet har hjulpet dem ud af ensomhed.
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 26 procent af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad ser flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge. Tredive procent ser i nogen grad flere menneske, 19 procent i mindre grad, og 15 procent ser slet ikke flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge:
I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?
Jeg ser flere mennesker, efter jeg er begyndt at spille bridge
På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at konkludere, at bridgespillet er en aktivitet, der kan og ofte bidrager til, at spilleren udvider sit sociale netværk.
Side 41 af 44 Det er muligt at identificere tre kategorier, der repræsenterer de vægtigste bevæggrunde for at spille bridge:
1. En konkurrencekategori, hvor selve bridgespillet er den drivende kraft.
2. En individuel følelseskategori, hvor bridgespillet bidrager til velvære i form at afstresning og glæde.
3. En relationel/social kategori, hvor bridgespillet bidrager til at udvikle og vedligeholde relationer.
Sammenlignet med data fra SUSY 2013 viser undersøgelsen, at bridgespilleren vurderer sit helbred samt sin fysiske form bedre end den generelle borger18.
Vurderingen understøttes af forskning, som peger på en sammenhæng mellem bridge og immunforsvaret, hvor bridgespillet styrker immunforsvaret gennem en række hjernefunktioner, som er involveret i
bridgespillet.
I relation til langvarig sygdom ses signifikant forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger, idet bridgespilleren er væsentligt mindre belastet end den generelle borger.
Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål, idet det er uvist, om bridgespillet har en positiv effekt på langvarig sygdom, eller om færre langvarigt syge spiller bridge.
Det skal dog nævnes, at flere respondenter peger på, at bridgespillet havde haft en positiv indvirkning på vedkommendes sygdomsforløb i psykisk forstand.
Undersøgelsen peger på på en signifikant forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger i
relation til fysisk helbred, hvor bridgespilleren inden for samtlige sammenlignende parametre har et bedre fysisk helbred. Det drejer sig om smerter eller ubehag i skulder eller nakke; smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led; smerter eller ubehag i ryg eller lænd; træthed; hovedpine samt søvnbesvær.
Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål. Skyldes forskellen, at bridgespillet fremmer fysisk helbred, eller skylder forskellen, at mennesker med et godt fysisk helbred i højere grad spiller bridge end
mennesker med et dårligere fysisk helbred?
Flere bridgespillere peger på, at bridgespillet giver energi i sundhedsfremmende forstand, medvirker til at holde spilleren aktiv samt fordrer, at spilleren soignerer sig, da spillet foregår i samvær med andre mennesker.
18 Resultatet er behæftet med en statistisk usikkerhed, idet det kun har været muligt at sammenligne med udgangspunkt i alder og ikke uddannelsesniveau, hvor den gennemsnitlige bridgespiller har en mellemlang eller videregående uddannelse. Dette forhold er væsentligt at tage højde for, da højere positionerede individer i den sociale struktur generelt vurderer deres helbred og fysisk form som bedre end individer, der er positioneret lavt.
Samme forhold gør sig gældende i relation til langvarig sygdom, fysisk helbred og sundhedsadfærd.
Side 42 af 44 Undersøgelsen viser endvidere, at bridgespillerens sundhedsadfærd er sundere end den generelle borgers, når sundhedsadfærd forstås som handlinger vedrørende rygning, indtag af alkohol, sund mad og fysisk aktivitet.
Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om bridge bidrager til god sundhedsadfærd, eller om mennesker med en god sundhedsadfærd spiller bridge.
I relation til psykisk og mentalt helbred ses en signifikant forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i mindre grad føler sig nedtrykt, ængstelig, nervøs urolig, angst og stresset, og hvor flere bridgespillere særligt peger på afstresning som en afledt effekt af bridgespillet.
Samtidig peger undersøgelsen på, at bridgespillet i høj grad er en kilde til glæde, ligesom spillet øger spillerens kognitive evner og koncentration.
Internationale forskningsresultater understøtter, at bridgespillet øger spillerens kongnitive evner og koncentration. Hos unge mennesker, der spiller bridge, ses, at bridgespillet fremmer akademisk formåen, evnen til problemløsning og koncentration samt fremmer sociale kompetencer.
Hos ældre mennesker ses, at bridgespillet reducerer risiko for udvikling af demens, hvor både mental stimulans i form af selve kortspillet og social interaktion med de andre kortspillere er afgørende faktorer.
Undersøgelsen peger på, at bridgespillet er betinget af evnen til at træffe beslutniger.
Netop evnen til beslutningstagning er et væsentlig element i det sundhedsfremmende arbejde, hvor målet med sundhedsfremme er at fremme individets handlekompetence. Handlekompetence kan defineres som individets vilje og evne til at handle med henblik på at fremme egen og andre sundhed, hvor viljedelen har primært med emotionelle kvaliteter som engagement og interesse at gøre, og evnedelen primært har med kognitive kvaliteter som viden, visioner og handleerfaringer at gøre.
Handlekompetence kræver handlerum for at udløse handling, og undersøgelsen peger på, at bridgespillet er et handlingsrum, hvor refleksive handlinger kræves og foretages (evnedelen), og hvor spillet er afledt af engagement og interesse (viljedelen).
I hvilket omgang bridgespillet fremmer handlekompetence i generel sundhedsfremmende er ikke muligt at konkludere. Ikke desto mindre synes muligheden at være er til stede, idet bridgespillet og
bridgefællesskabet understøtter både spillerens vilje og spillerens evne.
I relation til social sundhed viser undersøgelsen en signifikant forskel i kontaktfladen mellem
bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i langt mindre grad end den generelle borger sjældent eller slet ikke har kontakt til venner, bekendte og familie. Endvidere er bridgespilleren sjældnere
Side 43 af 44 uønsket alene end den generelle borger, ligesom bridgespilleren i højere grad end den generelle borger har nogle at tale med, hvis vedkommende har brug for støtte.
Det er ikke muligt at konkludere, om bridgespillet alene er årsag til, at bridgespillere har mere kontakt til venner og familie, er sjældnere alene og har øget mulighed for støtte end den generelle borger. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på det sociale klassefænomen. Den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret, hvilket betyder, at bridgespilleren statistisk har flere sociale relationer end individer positrioneret lavere i den sociale struktur.
Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at bridgefællesskabet er et støttende fællesskab, hvor
medlemmerne drager omsorg for hinanden, ligesom bridge er et redskab til at etablere sociale relationer.
Således ses, at mere end halvdelen af alle bridgespillere, i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad ser flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge. Samtidig ses, at tæt på en fjerdedel af alle
bridgespillere i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad finder, at bridgespillet og det dertilhørende fællesskab har hjulpet dem ud af ensomhed.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at bridgespillet er en aktivitet, der kan og ofte bidrager til, at spilleren udvider sit sociale netværk.
Forudsætningen for at individet kan erhverve social kapital er, at individet er en del af et socialt fællesskab, hvor fællesskabet må være kendetegnet ved tillid og gensidighed medlemmerne imellem.
Undersøgelsen viser, at bridgespillet er en kommunikativ aktivitet, der fordrer positivitet, tillid og gensidig forståelse. Således er forudsætningen for at deltagerne kan erhverve social kapital tilstede.
Det er muligt at skelne mellem to former for social kapital: Afgrænsende social kapital, der erhverves i homogene fællesskaber og brobyggende social kapital, der erhverves i heterogene fællesskaber.
Undersøgelsen peger på, at bridgefællesskabet er et heterogent fællesskab forstået således, at medlemmernes forudsætninger og præferencer er forskellige – i dette tilfælde forudsætninger og
præferencer relateret til sundhed. Det betyder, at medlemmerne af bridgefællesskabet har mulighed for at erhverve brobyggende social kapital.
Brobyggende social kapital antages at kunne bidrage til reduktion af social ulighed i sundhed, hvorfor muligheden for, at bridgefællesskabet kan være ulighedsreducerende, synes at være til stede.