Side 34 af 44 Det er således et åbent empirisk spørgsmål om og i hvilket omfang, bridgespillet fremmer lysten til fysisk aktivitet eller tiltrækker fysisk aktive mennesker.
Generelt kan det konkluderes, at bridgespilleren har en sundhedsadfærd, der i højere grad end den generelle borger er fremmende for sundheden. Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om bridge bidrager til god sundhedsadfærd, eller om mennesker med en god sundhedsadfærd spiller bridge.
Sammenhængen mellem bridge og sundhedsadfærd kan også forstås som et klassefænomen, hvor middel- og højtpositionere mennesker har en sundere adfærd end lavt positionerede13, og hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret i den sociale struktur.
Side 35 af 44 Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at 1 procent af bridgespillerne (60-79 år) sjældnere end 1 gang om måneder eller aldrig er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med:
Hvor ofte er du i kontakt med venner, bekendte og familie, som du ikke bor sammen med? (Med kontakt menes der, at I er sammen, taler i telefon sammen, skriver til hinanden m.v.)
I SUSY 2013 svarer 7,5 procent af borgerene (65-74 år), at de sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig er i kontakt med familie, som de ikke bor sammen med, og 8,9 procent svarer, at de sjældnere end 1 gang om måneder eller aldrig er i kontakt med venner.
Der ses således en udtalt forskel i kontaktfladen mellem bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i langt mindre grad end den generelle borger sjældent eller slet ikke har kontakt til venner, bekendte og familie.
To respondenter ved fokusgruppeinterviewene udtaler:
”Det sociale er det, der spiller den allerstørste rolle i sundhed. Og man kommer i tæt kontakt med mange via bridge. Og hvor vi ikke kun snakker om bridge, men snakker om livet, om hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Hvad vi gerne vil opleve, og hvad vi måske ikke så gerne vil opleve”.
”Mange af os mødes jo også privat. Og vi har det så dejligt sammen”.
Således er bridgefællesskabet kendetegnet ved, at der ikke kun tales om bridge, men også om forskellige livsforhold, hvilket understøttes af nedenstående data, hvor det fremgår, at 37 procent af bridgespillerne deler livsoplevelser med bridgevenner. Firetredive procent deler i nogen grad livsoplevelser med bridgevenner, 22 procent i mindre grad, og 7 procent af spillerne deler slet ikke livsoplevelser med bridgevenner:
Side 36 af 44 I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?
Jeg deler oplevelser fra mit liv med mine bridgevenner
I relation til ensomhed oplyser 1 procent af bridgespillerne (60-79 år), at de ofte er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre:
Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?
I SUSY 2013 oplyser 4,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, hvorved der ses samme mønster som ved kontaktfladen: bridgespilleren er sjældnere uønsket alene.
En bridgespiller skriver bl.a. i spørgeskemaundersøgelsen:
”Jeg kan dyrke det [bridge ]hele livet, det sikrer, at jeg livslangt har sociale kontakter.”
Og ved fokusgruppeinterviewene udtaler en respondent:
”Det er absolut en måde at møde mennesker på, du ellers ikke ville komme i kontakt med”.
Bridge beskrives således som et redskab til at etablere sociale relationer.
To procent af bridgespillerne (60-79 år) oplyser, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har brug for støtte:
Side 37 af 44 Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte?
I SUSY 2013 oplyser 5,7 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende.
Atter ses en væsentlig forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i højere grad har nogle at tale med, hvis vedkommende har brug for støtte.
Det er ikke på baggrund af ovenstående muligt at konkludere, at bridge alene er årsag til, at bridgespillere har mere kontakt til venner og familie, er sjældnere alene og har øget mulighed for støtte end den
generelle borger. Samtidig er det også her væsentligt at være opmærksom på det sociale klassefænomen, idet lavt positionerede individer har færre sociale relationer end individer positioneret højere i den sociale struktur17, hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret.
Imidlertid skriver en respondent bl.a. i spørgeskemaundersøgelsen:
”Efter min mands død, var det bridgefolkene, der hankede op i mig.”
Og en respondent ved fokusgruppeinterviewene udtaler:
”Vi har en, der har været ret syg. Og så ringer man også til og snakker. Og hører lidt om, hvordan det går”.
Således synes bridgefællesskabet at være et støttende fællesskab, hvor medlemmerne drager omsorg for hinanden.
Som tidligere nævnt er tillid og gensidighed forudsætninger for erhvervelse af social kapital. Ved
fokusgruppeinterviewene synes netop tillid og gensidighed at være kendetegnende for bridgefællesskabet:
”Det er den sociale relation – du er nødt til at være positivt indstillet overfor din makker.
Man er nødt til at forsøge at forstå hinanden”.
17 Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed (2010): Den nationale sundhedsprofil 2010. URL:
http://www.sundhedsprofil2010.dk/
Side 38 af 44
”Det er vigtigt, du har tillid til din makker. At du tror på din makker”.
”Den ene makker jeg har, der fremmer vi tilliden til hinanden ved at gennemgå spillene efterfølgende. Det har vi haft meget glæde af. Jeg er simpelthen helt tryg ved hende”.
Bridge forstås herved som en kommunikativ aktivitet, der fordrer positivitet, tillid og gensidig forståelse.
Det er muligt at skelne mellem to former for social kapital: Afgrænsende social kapital og brobyggende social kapital. Begge kapitalformer er at betragte som ressourcer – i dette tilfælde som
sundhedsfremmende ressourcer – men de erhverves i hver sin fællesskabsform, ligesom kapitalernes anvendelsesmuligheder er forskellig.
Den afgrænsende sociale kapital opstår i homogene fællesskaber, hvor fællesskabet er kendetegnet ved fælles normer og fælles holdninger til tilværelsen. Denne kapitalform kan primært anvendes inden for fællesskaber af lignende karakter, hvor deltagelse i et homogent fællesskab bidrager til, at deltagerne
”klarer sig”. Der er således ikke tale om fremdrift for det enkelte menneske – i dette tilfælde sundhedsmæssig fremdrift.
Den brobyggende sociale kapital opstår i heterogene fællesskaber, hvor medlemmerne er forskellige fra hinanden. Her er også et fælles normsæt for deltagelsen, men medlemmernes forudsætninger og
præferencer er forskellige – i dette tilfælde forudsætninger og præferencer vedrørende sundhedsmæssige forhold. I et heterogent fællesskab kan deltagerne erhverve ressourcer, der kan anvendes uden for fællesskaber af lignende karakter, hvorfor deltagelsen kan beskrives som ”fremdriftsskabende”.
Medlemmerne erhverver således ressourcer, der kan bidrage til en udvikling.
Ved fokusgruppeinterviewene fremkommer data, som indikerer, at bridgefællesskabet er et heterogent fællesskab:
”Vi har jo spillere fra alle samfundslag”.
”Der er heller ikke nogle sociale skel – intet”.
”Det er jo fuldstændig lige meget, hvad du laver. Vil du spille bridge, så er det fuldstændig lige meget, hvad du laver ellers. For det er bidraget, der tæller”.
Når ovenstående fremhæves, skyldes det, at reduktion af social ulighed i sundhed er en særlig udfordring i sundhedsarbejdet, og hvor erhvervelse af brobyggende social kapital antages at kunne bidrage til fremme af lavt positionerede individers sundhed. Således synes det relevant om og i hvilket omfang bridgefællesskabet kan bidrage til fremme af lighed i sundhed.
Side 39 af 44 En respondent ved fokusgruppeinterviewene udtaler:
”Jeg har været i to tankesportsmiljøer, og der er bare kæmpe forskel. Bridgemiljøet oplevede jeg som rummeligt – meget rummeligt. Der er plads til alle mulige forskellige mennesker.
Når jeg mødte folk på gaden, så spurgte dem, jeg var sammen med: Hvordan fanden kender du ham fra? For det er folk, der ser anderledes ud, er i en anden aldersgruppe. På den måde har det virkelig udvidet ens menneskekendskab”.
Og en anden respondent supplerer:
”Og meget til udtryk i den vennekreds, jeg har. Langt de fleste folk, jeg kender andetsteds fra, de har en meget mere homogen vennekreds. Så er det fordi, de har læst sammen. På en eller anden måde, så har de tit den samme baggrund. Min vennekreds er en meget, meget blandet gruppe – både alder og socialt".
Det er ikke på baggrund af ovenstående muligt at konkludere, at bridgefællesskabet er ulighedsreducerende, men muligheden synes at være til stede.
Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til respondenternes vurdering af, i hvor høj grad bridgespillet har påvirket en række sociale forhold.
Her fremgår det, at 10 procent af respondenterne mener, at bridgespillet i høj grad eller i meget høj grad har hjulpet dem ud af ensomhed. 14 procent vurderer, at spillet i nogen grad har hjulpet dem ud af ensomhed, 23 procent i mindre grad, og 53 procent vurderer, at bridgespillet slet ikke har hjulpet dem ud af ensomhed:
I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?
Bridge har hjulpet mig ud af ensomhed
Side 40 af 44 Selv om der er en overvægt at respondenter, der i overvejende grad ikke mener, at bridge har hjulpet dem ud af ensomhed, er det ikke ensbetydende med, at bridgespillet ikke har en ensomhedsreducerende virkning. For det første vil en vurdering af, at spillet har været ensomhedsreducerende forudsætte, at respondenten i første omgang var ensom. For det andet er det værd at bemærke, at 10 procent af
respondenterne i høj grad eller i meget høj og 14 procent i nogen grad finder, at spillet har hjulpet dem ud af ensomhed.
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 26 procent af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad ser flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge. Tredive procent ser i nogen grad flere menneske, 19 procent i mindre grad, og 15 procent ser slet ikke flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge:
I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?
Jeg ser flere mennesker, efter jeg er begyndt at spille bridge
På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at konkludere, at bridgespillet er en aktivitet, der kan og ofte bidrager til, at spilleren udvider sit sociale netværk.