En undersøgelse af bridgespillets sundhedsfremmende effekter

(1)

En undersøgelse af bridgespillets sundhedsfremmende effekter

Oktober 2015

Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af:

Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning

Lembckesvej 7 6100 Haderslev

(2)

Side 2 af 44

I NDHOLDSFORTEGNELSE

1. RESUMÉ ... 3

2. BAGGRUND ... 3

3. UNDERSØGELSESDESIGN ... 4

3.1.OPERATIONALISERING AF UNDERSØGELSENS MÅL ... 6

3.2.DATAGENERERING ... 6

3.2.1. Litteraturreview ... 6

3.2.2. Spørgeskema ... 7

3.2.3. Sammenlignende data ... 7

3.2.4. Fokusgruppeinterviews ... 7

3.2.5. Opmærksomhedspunkter ... 8

4. RAPPORTENS OPBYGNING ... 8

5. FORSKNING OM SUNDHEDSFREMME OG BRIDGE ... 8

5.1.BRIDGE OG UNGE MENNESKER ... 9

5.2.BRIDGE OG ÆLDRE MENNESKER ... 9

5.3.SUNDHEDSFREMMENDE EFFEKTER AFLEDT AF BRIDGE ... 10

6. BRIDGESPILLERENS DEMOGRAFISKE PROFIL ... 10

7. BRIDGE, SUNDHED OG SUNDHEDSADFÆRD ... 16

7.1.BRIDGE – HVOR OFTE OG HVORFOR? ... 16

7.2.BRIDGESPILLERENS SUNDHEDSFORSTÅELSE ... 19

7.3.BRIDGESPILLERENS HELBREDSPROFIL ... 20

7.3.1. Selvvurderet helbred og fysisk form ... 20

7.3.2. Langvarig sygdom... 22

7.3.3. Fysisk helbred ... 23

7.3.4. Psykisk og mentalt helbred ... 27

7.4.BRIDGESPILLERENS SUNDHEDSADFÆRD ... 31

8. BRIDGE I ET SOCIALT KAPITALPERSPEKTIV ... 34

9. KONKLUSION ... 40

(3)

Side 3 af 44

1. Resumé

Danmarks Bridgeforbund har iværksat en undersøgelse af mulige sundhedsfremmende effekter afledt af bridgespillet.

Undersøgelsen baserer sig på et litteraturreview, en spørgeskemaundersøgelse, hvor data er sammenlignet med data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 samt to fokusgruppeinterview med

medlemmer af Danmarks Bridgeforbund.

At reviewet ses, at bridgespillet hos unge mennesker fremmer akademisk formåen, evnen til problemløsning og koncentration samt fremmer sociale kompetencer.

Hos ældre mennesker ses, at bridgespillet reducerer risiko for udvikling af demens, hvor både mental stimulans i form af selve kortspillet og social interaktion med de andre kortspillere er afgørende faktorer.

Endvidere ses en sammenhæng mellem bridge og immunforsvaret, hvor bridgespillet styrker immunforsvaret gennem en række hjernefunktioner, som er involveret i bridgespillet.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at bridgespillere har et bedre selvvurderet helbred og fysisk form end den generelle danske borger, samt at bridgespillere i mindre grad lider af langvarig sygdom og har et bedre fysisk helbred. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at bridgespilleres psykiske og mentale helbred er bedre end den generelle danske borgers.

Det er væsentlig at være opmærksom på, at resultaterne er behæftet med en statistisk usikkerhed, idet det kun har været muligt at anvende alder og ikke uddannelsesniveau som afsæt for sammenligningen.

Undersøgelsen har i særlig grad fokuseret på social kapital som sundhedsfremmende ressource, hvor både resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viser, at bridgefællesskabet er en kilde til erhvervelse af social kapital. Der ses endvidere en mulighed for, at bridge kan bidrage til reduktion af social ulighed i sundhed.

2. Baggrund

Med udgangspunkt i antagelsen om, at bridge er at betragte som en sundhedsfremmende aktivitet, har Danmarks Bridgeforbund iværksat en undersøge med henblik på at identificere mulige gavnlige effekter i relation til folkesundheden.

(4)

Side 4 af 44 Målgruppen for undersøgelsen er medlemmerne af Danmarks Bridgeforbund, der tæller i alt ca. 25.000 medlemmer fordelt på 330 klubber over hele landet.

3. Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen har karakter af en virkningsevaluering, hvor virkningsevalueringens formål er at undersøge, hvordan en given indsats, bygget på en række hypotetiske årsags-/virkningssammenhænge, virker i praksis. Der er således tale om begrundede forestillinger om, at en given indsats påvirker en given gruppe mennesker på en bestemt måde.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om årsags-/virkningssammenhænge i en naturvidenskabelig optik, men snarere om de mere eller mindre eksplicitte forestillinger om

sammenhængen mellem indsats (i dette tilfælde bridge) og effekt (i dette tilfælde sundhed).

Det er tillige væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en virkningsevaluering i traditionel forstand, idet dette ville have krævet opstilling af en programteori forud for indsatsen. For nærværende tager programteorien sig således ud (model 1):

Indsats Proces Præstationer Virkninger på kort

sigt

Virkninger på mellemlang og lang sigt

Bridge Bridgespillet forberedes

Bridgespillet gennemføres

Bridgespillerens sociale kapital øges

Bridgespillerens sundheds øges Model 1: Undersøgelsens programteori

Som det fremgår af ovenstående programteori, er der i undersøgelsen særligt fokuseret på social kapital som katalysator for sundhed.

Social kapital kan defineres som “[…] summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppen råder over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt

anerkendte forbindelser, hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk”¹.

I relation til social ulighed i sundhed og reduktion af samme har social kapitalhypotesen i de senere år vundet stor udbredelse. Antagelsen er her, at individet, i kraft af sin deltagelse i sociale fællesskabers

1 Bourdieu, P. (1997: 105). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag

(5)

Side 5 af 44 praksisser, vil kunne erhverve ressourcer med henblik på at kunne konvertere disse til bedre sundhed.

Social kapital kan således sidestilles med en sundhedsfremmende ressource, hvor forskning viser, at mennesker med mange gode og stabile relationer har færre sygdomme og lever længere end mennesker med få og ustabile sociale relationer².

Bridgespillet er bygget op omkring et fællesskab, og der er således grund til at antage, at det sociale element spiller en betydelig rolle i relation til bridgespillet som sundhedsfremmende aktivitet.

Undersøgelsen er bygget op omring et holistisk sundhedsbegreb illustreret ved nedenstående model (model 2):

Model 2: Det holistiske sundhedsbegreb

Som det fremgår af modellens midte indeholder det holistiske sundhedsbegreb en række personlige aspekter – i dette tilfælde individets fysiske, psykiske, sociale og mentale tilstand – som er tæt forbundet og påvirker hinanden gensidigt; fx vil det ofte have en positiv indvirkning på individets psykiske tilstand at være en del af et stærkt socialt fællesskab. Således vil forandringer i ét element ofte også påvirke et eller flere af de andre elementer, hvor de fire elementer tilsammen kendetegner individels samlede sundhedstilstand.

2 Iversen, L. m.fl. (2005). Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard Danmark

(6)

Side 6 af 44 Indeholdende i det holistiske sundhedsbegreb er også samfundsmæssige og miljømæssige aspekter – i modellen illustreret ved de yderste to cirkler – forstået som de livsbetingelser, individet er underlagt, og som påvirker individets sundhed både direkte og indirekte.

Det holistiske sundhedsbegreb kommer i nærværende undersøgelse til udtryk ved, for det første at bridgemedlemmernes fysiske, psykiske, sociale og mentale tilstand søges kortlagt, og for det andet ved at elementer af bridgespillernes livsbetingelser søges kortlagt i form af demografiske karakteristika.

3.1. Operationalisering af undersøgelsens mål

På baggrund af undersøgelsens mål er følgende undersøgelsesspørgsmål søgt besvaret:

1. Hvilke demografiske karakteristika er kendetegnende for bridgespilleren?

2. Hvilke bevæggrunde har bridgespilleren for at spille bridge?

3. Kan der registreres sundhedsfremmende effekter af fysisk karakter afledt at bridgespillet og i så fald hvilke?

4. Kan der registreres sundhedsfremmende effekter af psykisk karakter afledt at bridgespillet og i så fald hvilke?

5. Kan der registreres sundhedsfremmende effekter af mental karakter afledt at bridgespillet og i så fald hvilke?

6. Kan der registreres sundhedsfremmende effekter af social karakter afledt at bridgespillet og i så fald hvilke?

7. Er der tale om, at bridgespillet påvirker spillerens generelle livskvalitet og i så hvad i forhold til hvilke parametre?

3.2. Datagenerering

Data er indsamlet på baggrund af henholdsvis et litteraturreview, et elektronisk spørgeskema af kvantitativ karakter med mulighed for, at respondenterne kan supplere med kommentarer samt to fokusgruppeinterviews.

Data behandes som repræsentativ for medlemmerne af Danmarks Bridgeformund.

3.2.1. Litteraturreview

Litteraturreviewet er foretaget med baggrund i en litteratursøgning på internationale databaser. I søgningen er indgået lægevidenskabelige forskningsdatabaser (PubMed og Cochrane) samt en af de førende sundhedspædagogiske databaser (Health Education Research). Søgeordene «bridge» og «card games» er anvendt og efterfølgende udvidet med ordene «health», «health promotion», «health effects»

og «social capital».

(7)

Side 7 af 44 Supplerende er gennemført en sonderende søgning på google.dk.

3.2.2. Spørgeskema

Et elektronisk spørgeskema er udsendt til Danmarks Bridgeforbunds medlemmer, for hvem der er registreret en e-mailadresse. Data fra disse baserer sig på 7004 besvarelser, hvor 926 respondenter ikke har afsluttet spørgeskemaet.

3.2.3. Sammenlignende data

Data genereret på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er sammenholdt med udvalgte

undersøgelsesresultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen – fremadrettet benævnt SUSY – 2013³. Dette er gjort for at få en indikator på, hvorvidt og i forhold til hvilke parametre, der er tale om, at bridgespillet er sundhedsfremmende.

Med henblik på at sikre et så validt sammenligningsgrundlag som muligt, er effektspørgsmålene (undersøgelsesspørgsmål 3, 4, 6 og 7) i videst muligt omfang formuleret på samme måde som i SUSY 2013.

Det har ikke været muligt at få adgang til den komplette SUSY-database, da Syddansk Universitet i en e- mail skriver: «Det er nok desværre ikke muligt. Da det er en score, offentliggør vi ikke de enkelte

komponenter».

Det betyder, at det ikke har været muligt at sammenligne samtlige udvalgte spørgsmål, der er stillet i spørgeskemaet til Bridgeforbundets medlemmer.

3.2.4. Fokusgruppeinterviews

Der er gennemført to fokusgruppeinterviews; ét interview vest for Storebælt og ét interview øst for Storebælt. Dette er gjort med henblik på at understøtte en bred geografisk repræsentation.

Interviewene er gennemført med det formål at få indsigt i de interviewedes forståelse af begreber og fænomener samt at få indsigt i de interviewedes praksisser og vurderinger. Dette er gjort med henblik på at bidrage til at validere evaluators tolkning af data genereret på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, og for det andet give adgang til kvalitative data, der ikke i samme omfang lader sig generere via

spørgeskemaundersøgelse.

3 http://www.si-

folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Sundhed%20og%20sygelighed%20SUSY/SUSY%

202013.aspx

(8)

Side 8 af 44

3.2.5. Opmærksomhedspunkter

Det er væsentligt at være opmærksom på, at der i høj grad anvendes data baseret på respondenternes egenvurdering, hvor disse data ikke nødvendigvis afspejler en objektiv sandhed.

Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på variationer i konklusionernes udsigelseskraft i relation til sammenligningsgrundlaget grundet variation i spørgsmålsformuleringerne og demografi. Særligt må det demografiske perspektiv formodes at influere på konklusionernes udsigelseskraft, idet det ikke har været muligt i datamaterialet fra SUSY 2013 at skabe en demografisk profil identisk med

bridgespillerens.

4. Rapportens opbygning

Indledningsvist præsenteres på baggrund af et litteraturreview en oversigt over registrerede sundhedsfremmende effekter afledt at bridgespillet.

Efterfølgende præsenteres bridgespillerens demografisk profil samt spillerens årsager til at spille bridge.

Bridgespillerens sundhedsforståelse udfoldes og en sammenligning mellem data generet via

spørgeskemaundersøgelsen og data genereret via SUSY 2013 finder sted med henblik på at udlede, i hvilket omfang og inden for hvilke parametre bridgespillet kan formodes at have en sundhedsfremmende effekt.

Herefter placeres fokus på social kapital, hvor målet er at identificere mulige sundhedsfremmende effekter af social karakter afledt at bridgespillet.

Afslutningsvist udledes konklusioner med afsæt i de formulerede undersøgelsesspørgsmål.

Citater fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen målrettet bridgeklubbernes medlemmer og fra de gennemførte fokusgruppeinterviews fremstå med kursiv.

5. Forskning om sundhedsfremme og bridge

Forskning inden for bridge og sundhedsfremme beskæftiger sig primært med enten ’bridge og unge mennesker’ eller ’bridge og ældre mennesker’, hvorfor nedenstående afsnitsopdeling afspejler dette fokus.

Den udvalgte forskning er repræsentativ for de fundne resultater.

(9)

Side 9 af 44

5.1. Bridge og unge mennesker

Forskning peger på en sammenhæng mellem bridge og akademisk formåen. Et sammenlignede studie viser, at unge mennesker, der spiller bridge, generelt scorer højere i akademiske tests end unge mennesker, der ikke spiller bridge⁴.

Et andet studie har formålet at undersøge om og i hvilket omfang, der kan identificeres positive effekter mellem bridge- og matematikformåen, litteraturformåen, hukommelse, nonverbal ræsonnement og sociale kompetencer. Studiet viser, at elever i grundskolen, der gør deres bedste i relation til at lære bridge, gør signifikante fremskridt, hvad angår matematisk formåen og nonverbal ræsonnement. Endvidere viser studiet, at bridgespillet har positiv effekt på elevens evne til problemløsning og til at koncentrere sig, ligesom der ses positive effekter i relation til udvikling af sociale kompetencer⁵.

5.2. Bridge og ældre mennesker

Amerikanske forskningsresultater indikerer, at mennesker, som bruger tre timer eller mere på mental aktivitet så som kortspil, har reduceret risiko for at udvikle demens, hvor det ikke i samme omfang er muligt at påvise, at fysisk aktivitet og/eller sund mad på samme måde influerer på nedsat risiko for at udvikle demens. Det er dog ikke entydigt, om den mentale aktivitet skal foregå dagligt eller blot engang imellem.

Forskningsresultaterne peger også på, at sociale relationer og herunder interaktion med venner spiller en væsentlig faktor i relation til demens, idet social interaktion kræver hjerneaktivitet, hvor bridge som aktivitet tilbyder både mental stimulans i form af selve kortspillet og i form af interaktion med de andre kortspillere⁶.

Et engelsk forskningsprojekt, der har fokus på effekten af fritidsaktiviteter hos ældre mennesker, viser samme resultater. Her ses, at ældre mennesker, der i fritiden enten læser, spiller et musikalsk instrument, danser eller spiller kort eller brætspil, har en reduceret risiko for at udvikle demens⁷.

4 Shaw, C. (2005). Statistically speaking. Bridge Bulletin.

5 Burman, L.H. (2002), Minibridge Research Project, Manchester. ULR:

http://cbai.ie/juniorbridge/documents/minibridgeresearchreport.pdf

6Carey; B. (2009), At the Bridge Table, Clues to a lucid old age. New York Times.

7Verghese, J. et. al. (2015). Leisure Activities and the Risk of Dementia in the Elderly. The New England Journal of Medicine.

(10)

Side 10 af 44

5.3. Sundhedsfremmende effekter afledt af bridge

Samlet set peger forskningen på en række sundhedsfremmende effekter afledt af bridgespillet.

I relation til unge mennesker ses, at bridgespillet fremmer akademisk formåen, evnen til problemløsning og koncentration samt fremmer sociale kompetencer.

I relation til ældre mennesker ses, at bridgespillet reducerer risiko for udvikling af demens, hvor både mental stimulans i form af selve kortspillet og social interaktion med de andre kortspillere er afgørende faktorer.

Endelig finder forskningen en sammenhæng mellem bridge og styrkelse af immunforsvaret, hvor det har været muligt at påvise en sammenhæng mellem et stærkt immunforsvar og et tykt dorsolateral cortex (en del af hjernen).

Forskningsresultater peger på, at bridge stimulerer dorsolateral cortex, idet bridge involverer en række hjernefunktioner, der alle påvirker cortex positvt; bl.a. skal bridgespilleren via hukommelse planlægge næste korttræk og herunder arbejde med sekvensering⁸.

6. Bridgespillerens demografiske profil

I dette kapitel redegøres for bridgespillerens demografiske profil målt på køn, alder, bopæl, uddannelse og indkomst, hvor redegørelsen er baseret på undersøgelsens respondenter.

Der er lidt flere kvinder end mænd, der spiller bridge. Således viser nedenstående diagram, at 54 procent af bridgespillerne er kvinder, og 46 procent er mænd:

Er du mand eller kvinde?

8Diamond, M.C. (2000). Contract bridge and the immune system. University of California, Berkeley

(11)

Side 11 af 44 Bridgespillerne fordeler sig aldersmæssigt som følger: En procent er 30-39 år, 4 procent er 40-49 år, 11 procent er 50-59 år, 38 procent er 60-69 år, 38 procent er 70-79 år, og 6 procent er 80 år eller derover:

Hvor gammel er du?

Det er ikke muligt at angive en eksakt gennemsnitsalder for bridgespilleren, idet evalueringsspørgsmålet opererer med intervaller. Evalueringen viser imidlertid, at langt de fleste bridgespillere er mellem 60 og 79 år, hvor ca. 55 procent er under 70 år, og ca. 45 procent er 70 år eller derover. En realistisk

gennemsnitsalder for bridgespilleren vil således være sidst i 60’erne.

Krydses bridgespillerens køn med alder ses, at der er flere kvinder end mænd under 60 år, der spiller bridge, og der er flere mænd end kvinder over 60 år, der spiller bridge:

Er du mand eller kvinde?

Krydset med: Hvor gammel er du?

(12)

Side 12 af 44 I Københavns omegn samt i Nordsjælland findes flest bridgespillere, idet 31 procent af bridgespillerne er bosat her. Herefter følger Vest- og Sydsjælland og Østjylland, hvor 26 procent af bridgespillerne er bosat.

21 procent er bosat på Fyn og i Sydjylland, og 7 procent er bosat i henholdsvis i København By, Vestjylland og Nordjylland. Kun 1 procent er bosat på Bornholm:

I hvilken landsdel er du bosat?

(13)

Side 13 af 44 Tæt på halvdelen af alle bridgespillere har taget en ungdomsuddannelse:

Hvilken skole-/ungdomsuddannelse har du?

Og mere end halvdelen af alle bridgespillere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 14 procent af bridgespillerne har ingen uddannelse.:

Hvilken uddannelse har eller er du i gang med udover en skole-/ungdomsuddannelse?

Der er en overrepræsentation af bridgespillere, som enten er på efterløn eller er pensioneret, idet dette gør sig gældende for 71 procent. Femogtyve procent er i arbejde på almindelige vilkår, og de øvrige 4 procent er enten under uddannelse, i arbejde på alternative vilkår, på førtidspension eller modtager

kontanthjælp/understøttelse fra A-kasse:

(14)

Side 14 af 44 Hvordan er dit arbejdsforhold?

Bridgespillerne fordeler sig indkomstmæssigt som følger: Fire procent tjener under 100.000 kr., 20 procent tjener 100.000-199.000 kr., 23 procent tjener 200.000-299.000 kr., 22 procent tjener 300.000- 399.000 kr., 13 procent tjener 400.000-499.000 kr., og 18 procent tjener mere end 500.000 kr.:

Hvad er din årlige indkomst?

Det er ikke muligt at angive en eksakt gennemsnitsindkomst for bridgespilleren, idet

evalueringsspørgsmålet opererer med intervaller. Evalueringen viser imidlertid, at 47 procent tjener mindre en 299.000 kr., og 53 procent tjener mere end 300.000 kr. På denne baggrund synes det rimeligt at konkludere, at gennemsnitsindkomsten for bridgespilleren er 300.000- 399.000 kr.

(15)

Side 15 af 44

Den gennemsnitlige årsindkomst skal ses i lyset af bridgespillerens gennemsnitsalder, hvor der er en overrepræsentation af bridgespillere, som enten er på efterløn eller er pensioneret.

Krydses bridgespillerens årsindkomst med bopæl ses, at bridgespillere bosat i Københavns By, Københavns omegn og Nordsjælland tjener mest:

Hvad er din årlige indkomst?

Krydset med: I hvilken landsdel er du bosat?

Det er på baggrund af ovenstående muligt at konkludere, at den gennemsnitlige bridgespiller er sidst i 60’erne, er uddannet, hvor flest har en mellemlang videregående uddannelse samt har en

gennemsnitsindkomst på 300.000-399.000 kr.⁹

Endvidere ses, at Københavns omegn og Nordsjælland er repræsenteret ved, at flest bridgespillere er bosat her, hvor også de højeste indkomster er repræsenteret.

9 Der tages forbehold for gennemsnitalder og gennemsnitsindkomst grundet spredning i respondenternes svarmuligheder,

(16)

Side 16 af 44

7. Bridge, sundhed og sundhedsadfærd

Nedenfor præsenteres resultater, der omhandler bridgespillerens spillefrekvens og årsager til bridgespillet, bridgespillerens helbredsprofil og bridgespillerens sundhedsadfærd.

7.1. Bridge – hvor ofte og hvorfor?

Mere end halvdelen af bridgespillerne spiller bridge 2-3 gange om ugen, idet dette gør sig gældende for 52 procent. Fyrre procent spiller en enkelt gang om ugen, 4 procent spiller 4-7 gange om ugen, og 4 procent spiller mindre end 1 gang om ugen:

Hvor ofte spiller du bridge?

Der synes ikke at være en sammenhæng mellem skoleuddannelse og antallet af gange, hvor bridgespilleren spiller bridge. Det samme gør sig gældende i relation til indkomst.

Enogtres procent af bridgespillerne har spillet bridge i mere end 10 år. 14 procent har spillet i 7-10 år, 17 procent har spillet i 3-6 år, og 8 procent har spillet under 2 år:

Hvor længe har du spillet bridge?

(17)

Side 17 af 44 Det ser således ud til, at bridgespillet er en aktivitet, der understøtter vedholdenhed i aktiviteten. Dette forhold understøtter mange af respondenterne; bl.a. skriver to respondenter i spørgeskemaundersøgelsen:

”Det udfordrer mig stadig efter 30 år som aktiv.”

”Spillet i 55 år, kan ikke lade være.”

Vedholdenheden skal muligvis ses i lyset at, at bridgespillet er en aktivitet, der ikke kræver en specifik fysisk form, og spillet er således ikke aldersbetinget.

Netop aldersforholdet peger mange respondenter på i spørgeskemaundersøgelsen, ligesom dette perspektiv kommer til udtryk i fokusgruppeinterviewene:

”Du kan jo spille bridge hele livet”.

Samtidig fremhæves bridge i både spørgeundersøgelsen og ved fokusgruppeinterviewene som en aktivitet, der giver indhold i tilværelsen efter, at arbejdslivet er slut:

”Det er jo et spørgsmål om, at man fungerer godt i den hverdag, man har. At man kan se formålet. Nu er jeg ikke på arbejdsmarkedet mere, og jeg har spekuleret rigtig meget på, hvordan pokker kommer du igennem det, når du ikke har et arbejde. Og derfor er jeg også startet med at spille bridge”.

”Da min kone og jeg ikke længere var på arbejdsmarkedet, havde vi brug for at kunne finde noget at lave sammen”.

Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere de vægtigste årsager til at spille bridge. Her fremgår det, at mere end to tredjedele af respondenterne har valgt at spille bridge, fordi de godt kan lide at spille kort (76 %). Næstvigtigste årsag til at spille bridge skal findes i det forhold, at det er sjovt (62 %), og tredje-vigtigste årsag er, at spillet holder deltagerne i gang (49 %). Andre

væsentlige grunde til at spille bridge er, at bridge øger koncentrationsevnen, og at bridge giver mulighed for socialt samvær:

(18)

Side 18 af 44 Hvorfor har du valgt at spille bridge? (sæt gerne flere krydser)

Mange bridgespillere giver i spørgeskemaundersøgelsen desuden udtryk for, at konkurrenceelementet i bridgespillet i høj grad er en medvirkende årsag til, at de spiller:

”Den bedste konkurrencesport jeg kender.”

Endvidere forbindes bridgespillet med ’afkobling’ og glæde:

”Fordi det er afstressende: man glemmer alt omkring sig.”

”Det er skæppeskønt.”

”En bridgedag/aften er altid noget jeg glæder mig til.”

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår også, at bridge er en aktivitet, der kan gennemføres på trods af sygdom, ligesom aktiviteten er lægeanbefalet:

”Grundet sygdom kan jeg ikke andet.”

”Når jeg har en dårlig dag, glemmer jeg min sygdom under spillet.”

”Efter 2007 har det været lægeanbefalet pga. et cykeluheld.”

Endelig oplyser flere bridgespillere, at de er ud af en generation af bridgespillere:

”Mine forældre spillede og inspirerede mig.”

(19)

Side 19 af 44 I fokusgruppeinterviewene blev respondenterne bedt om at formulere tre ord/sætninger, der var afgørende for, at de spillede bridge. På baggrund heraf viste sig tre kategorier:

1. En konkurrencekategori.

2. En individuel følelseskategori.

3. En relationel/social kategori.

Konkurrencekategorien omhandler bridge som tankesport, hvor selve spillet er den drivende kraft.

Den individuelle følelseskategori handler om, at bridgespillet bidrager til velvære i form at afstresning og glæde.

En bridgespiller ved fokusgruppeinterviewet udtaler bl.a.:

”Sundhed vil jeg godt sætte sammen med glæde, fordi jeg tror, det betyder utrolig meget, at man er glad hver dag. Jeg ved ikke, om man kan sige, om bridge er sundt eller ikke sundt.

Men det er med til at gøre én glad”.

Den relationelle/sociale kategori handler om, at bridgespillet bidrager til at udvikle og vedligeholde relationer, hvor en bridgespiller ved fokusgruppeinterviewet bl.a. udtaler:

”Vi har været fire piger, som spillede sammen – i vidt forskellige aldre. Hvornår mødes man egentlig på den måde på tværs af alder? Og vi har det så godt sammen”.

7.2. Bridgespillerens sundhedsforståelse

Som påpeget i afsnit 3”Undersøgelsesdesign”, er nærværende undersøgelse bygget op omkring et

holistisk sundhedsbegreb, kendetegnet ved både personlige, samfundsmæssige og miljømæssige aspekter.

Af fokusgruppeinterviewet ses, at bridgespillerne i høj grad understøtter sundhedsbegrebets personlige aspekter, hvor samtlige deltagere i høj grad forstår sundhed som et holistisk begreb:

”Sundhed hænger vel sammen med trivsel”.

”Jeg synes ikke, man kan sætte nogle bestemte mærkater på - man kan ikke sige, at man skal spise det og man skal spise det. Det er individuelt”.

”Og så tror jeg også på, at det sociale samvær spiller meget ind. Jeg tror, det er meget svært at leve et sundt liv, hvis man er meget alene. Jeg tror, det betyder utrolig meget at have et godt netværk”.

(20)

Side 20 af 44

”Man kan sagtens være et sundt menneske, selv om man har nogle fysiske handicaps”.

”Man kan jo godt have diverse skavanker og alligevel være sund”.

”Det er jo ikke kun et spørgsmål om at holde sig fysisk i form, men også mentalt. Så jeg ser det som sådan en kombination at det hele menneske”.

”Et sundt menneske er et stadig aktivt menneske, som er interesseret og holder sig orienteret”.

Således ses, at sundhed for bridgespilleren vedrører samtlige personlige elementer i det holistiske sundhedsbegreb: Menneskets fysiske, psykiske, sociale og mentale tilstand.

7.3. Bridgespillerens helbredsprofil

I de følgende afsnit benyttes sammenlignende data, hvor data fra spørgeskemaundersøgelsen

sammenlignes med data fra SUSY 2013, og hvor bridgespillerens demografiske karakteristika er afsæt for sammenligningen. De resultater, der anvendes fra SUSY 2013, er således repræsenteret ved borgere mellem 65 og 74 år, da den gennemsnitlige bridgespiller er sidst i 60’erne. Dette betyder, at er der i sammenligningsøjemed i spørgeskemaundersøgelsen er lagt et filter ind med variablerne ”60-69 år” or

”70-79 år”.

Der skelnes ikke mellem mandlige og kvindelige borgere, da der ikke er signifikant flere kvinder end mænd, der spiller bridge. Ej heller skelnes i forhold til uddannelsesniveau, idet det ikke muligt i SUSY- databasen at indlægge filtre – fx et filter med variablerne ”65 -74 år” and ”mellemlang videregående uddannelse”. Dette betyder, at sammenligningsresultaterne er behæftet med en statistisk usikkerhed.

7.3.1. Selvvurderet helbred og fysisk form

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 92 procent af bridgespillerene (60-79 år) finder, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt:

(21)

Side 21 af 44 Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?

I SUSY 2013 vurderer 82,2 procent af borgerne (65-74 år), at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Således ses, at godt 10 procent flere bridgespillere vurderer deres helbred mere positivt.

Tooghalvtres procent af bridgespillerne vurderer deres fysiske form som værende virkelig god eller god:

Hvordan vurderer du din fysiske form?

I SUSY 2013 oplyser 41,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, så også her ses en forskel en vurderingsforskel, hvor tæt på 8 procent flere bridgespillere vurderer deres fysiske form som virkelig god eller god.

Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til, i hvilket omfang bridgespilleren mener, at bridgespillet medvirker til at holde spilleren fysisk aktiv. Her svarer 25 procent, at bridgespillet i meget høj grad eller høj grad bidrager til at holde spilleren fysisk aktiv. Seksogtyve procent svarer i nogen grad, 25 procent i mindre grad og 24 procent mener slet ikke, at bridgespillet er en medvirkende faktor til at holde spilleren fysisk aktiv:

(22)

Side 22 af 44 I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?

Bridgespillet holder mig fysisk aktiv

Der er således delte meninger om, i hvilket omfang bridgespillet medvirker til at holde spilleren fysisk aktiv, hvilket også kommer til udtryk i fokusgruppeinterviewene. Nogle respondenter udtrykker, at bridgespillet understøtter lysten til fysisk aktivitet, idet spillet foregår siddende:

”Hvis jeg har siddet i tre timer og spillet bridge, så har jeg brug for at røre mig”.

”Bridge er jo en stillesiddende sport, og så har man brug for den fysiske side”.

Andre respondenter finder ikke, at spillet er en medvirkende faktor til fysisk aktivitet.

7.3.2. Langvarig sygdom

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 28 procent af bridgespillerne (60-79 år) lider af langvarig sygdom:

Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Med langvarig menes mindst 6 måneder.

I SUSY 2013 oplyser 42,3 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Der synes således at være en signifikant forskel på, i hvilket omfang bridgespillere og borgere generelt er belastet af langvarig sygdom, hvor bridgespillere er væsentligt mindre belastet end borgere generelt.

Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål, idet det er uvist, om bridgespillet har en positiv effekt på langvarig sygdom, eller om færre langvarigt syge spiller bridge.

(23)

Side 23 af 44 Som nævnt i afsnit 6 ”Bridgespillerens demografiske profil” er den generelle bridgespiller uddannet, og de fleste har en mellemlang eller videregående uddannelse. Sammenhængen mellem bridge og langvarig sygdom kan derfor også forstås som et klassefænomen, hvor middel- og højtpositionerede mennesker i mindre grad lider af langvarig sygdom end lavt positionerede, og hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret i den sociale struktur¹⁰.

Ved fokusgruppeinterviewene fortæller en respondent:

”Bridge har været en meget stor ting for mig. For jeg har været alvorlig syg på et tidspunkt.

Og det gjorde mentalt, at man glemte sin sygdom”.

Således finder respondenten, at bridgespillet har haft en sundhedsfremmende effekt af mental karakter.

Endnu en respondent supplerer:

”Netop i det vi gør, der er der mulighed for, at der kommer syge mennesker tilstede og deltager. Der er jo netop kørestolsbrugere og folk med proteser, som deltager på lige fod med alle andre – gamle og unge. Og det er jo et eller andet sted det store i det her – at der er forskellige kategorier. Man behøver ikke nødvendigvis at være rask i traditionel

sundhedsmæssig sammenhæng for at være deltager her”.

Ifølge bridgespillerne er det netop sportens karakter af ’tankesport’, der gør, at bridge lader sig spille af mennesker, der i andre sportssammenhænge ikke ville kunne deltage.

7.3.3. Fysisk helbred

I forhold til generende smerter inden for en 14-dags periode oplyser 31 procent af bridgespillerne (60-79 år), at de har været meget eller lidt generet af smerter eller ubehag i skuldre og nakke:

10 Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed (2010): Den nationale sundhedsprofil 2010. URL:

http://www.sundhedsprofil2010.dk/

(24)

Side 24 af 44 Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af de her nævnte former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?

Smerter eller ubehag i skulder eller nakke

I SUSY 2013 oplyser 48,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, og der ses således en signifikant forskel mellem den generelle borger og bridgespilleren, hvor bridgespilleren i mindre grad inden for en 14-dages periode har været meget eller lidt generet af smerter eller ubehag i skuldre og nakke.

Treogfyrre procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led:

Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af de her nævnte former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?

Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led

I SUSY 2013 oplyser 66,5, procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, hvor der igen ses en signifikant forskel mellem den generelle borger og bridgespilleren, hvor bridgespilleren i mindre grad inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led.

Fireogtredive procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd:

(25)

Smerter eller ubehag i ryg eller lænd

I SUSY 2013 oplyser 54,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Således viser et tilsvarende billede sig i relation til smerter eller ubehag i ryg eller lænd, hvor bridgespilleren i signifikant mindre grad end den generelle borger er plaget af dette.

Tredive procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af træthed:

Træthed

I SUSY 2013 oplyser 49,3 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Således ses en signifikant forskel mellem den generelle borgers og bridgespillerens oplevelse af træthed, hvor bridgespilleren i signifikant mindre grad de seneste 14 dage har været generet af træthed.

Tolv procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af hovedpine:

(26)

Hovedpine

I SUSY 2013 oplyser 21,5 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, hvorfor bridgespilleren i signifikant mindre grad end den generelle borger de seneste 14 dage har været generet af hovedpine.

Enogtredive procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af søvnbesvær:

Søvnbesvær, søvnproblemer

I SUSY 2013 oplyser 43,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, hvorfor bridgespilleren i signifikant mindre grad end den generelle borger de seneste 14 dage har været generet af søvnbesvær.

Samlet set peger data på en signifikant forskel mellem den generelle borger og bridgespilleren i relation til fysisk helbred, hvor bridgespilleren inden for samtlige sammenlignende parametre har et bedre fysisk helbred.

Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål. Skyldes forskellen, at bridgespillet fremmer fysisk helbred, eller skyldes forskellen, at mennesker med et godt fysisk helbred i højere grad spiller bridge end

mennesker med et dårligere fysisk helbred?

(27)

Side 27 af 44 Sammenhængen mellem bridge og godt fysisk helbred kan også forstås som et klassefænomen, hvor middel- og højtpositionerede mennesker i højere grad har et godt fysisk helbred end lavt positionerede, og hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret i den sociale struktur¹¹ .

Som nævnt i forrige afsnit finder bridgespillerne selv, at spillet er sundhedsfremmende, hvor en

respondent peger på, at bridgespillet havde haft en positiv indvirkning på vedkommendes sygdomsforløb.

En respondent udtaler i forbindelse med fokusgruppeinterviewene:

”Hvis man går en tur, så får man energi. Og hjernen er en muskel. Hvis man spiller bridge, så får man brugt sin hjerne, hvilket sandsynligvis også skaber noget energi til en masse andre ting”.

Og andre respondenter supplerer:

”Bridge er et fantastisk redskab til at tvinge en til at gå i bad, og frisere sig og se nogenlunde ordentlig ud. Og når jeg spiller bridge så tænker jeg, at det er dejligt, at den person spiller bridge. For ellers så ville den person nok bare sidde hjemme i sin sofa og se fjernsyn. Og der kommer jo en masse sundhedsmæssige ting ind der”.

”Jeg har en del ældre mennesker i min omgangskreds. Og dem, der spiller bridge, de kommer ud. Man møder andre mennesker. Man holder sig i gang. Hvis ikke de spillede bridge, så ville de sidde derhjemme og se fjernsyn. Og dem der ikke spiller bridge, de sidder bare derhjemme”.

Således finder bridgespillerne, at bridge giver energi i sundhedsfremmende forstand, medvirker til at holde spilleren aktiv samt fordrer, at spilleren soignerer sig, da spillet foregår i samvær med andre mennesker.

7.3.4. Psykisk og mentalt helbred

Otte procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af nedtrykthed:

(28)

Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig

I SUSY 2013 oplyser 22,7 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Således ses en signifikant forskel mellem den generelle borger og bridgespilleren, hvor bridgespilleren i mindre grad har følt sig nedtrykt inden for de seneste 14 dage.

Otte procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de seneste 14 dage været meget eller lidt generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst:

Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

I SUSY 2013 oplyser 24,9 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Atter ses en signifikant forskel mellem den generelle borger og bridgespilleren, hvor bridgespilleren i langt mindre grad har følt sig ængstelig, nervøs urolig og angst inden for de seneste 14 dage.

To procent af bridgespillerne (60-79 år) har inden for de sidste 4 uger meget ofte eller ofte været nervøse og stresset:

(29)

Side 29 af 44 Hvor ofte inden for de sidste 4 uger:

Har du følt dig nervøs og ”stresset”?

I SUSY 2013 oplyser 6,3 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Hermed ses, at bridgespilleren i signifikant mindre grad end den generelle borger har ført sig nervøs og stresset inden for de sidste 4 uger.

I fokusgruppeinterviewene nævnes netop afstresning som en effekt, som bridgespillet har på spillerne. En respondent udtaler bl.a.:

”For mig er det at spille bridge også noget med at glemme alt muligt omkring mig. Og det kan være rigtig dejligt. Det er så afstressende”.

I forhold til psykisk og mentalt helbred er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til i hvilket omfang bridgespillet påvirker spillerens glæde og koncentrationsevne.

Her fremgår det, at 79 procent af bridgespillerne i meget høj grad eller i høj grad bliver glade af at spille bridge. Nitten procent bliver i nogen grad glade og 1 procent bliver i mindre grad glade af at spille bridge:

I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?

Jeg bliver glad, når jeg spiller bridge

(30)

Side 30 af 44 Således vurderes bridge i høj grad at være en kilde til glæde, hvor glæde er et væsentligt element i menneskets psykiske og mentale velbefindende.

I relation til koncentration oplyser 59 procent af bridgespillerne, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver bedre til at koncentrere sig, når de spiller bridge. Toogtredive procent bliver i nogen grad bedre til at koncentrere sig, 7 procent i mindre grad og 2 procent bliver slet ikke bedre til at koncentrere sig:

Jeg bliver bedre til at koncentrere mig, når jeg spiller bridge

I fokusgruppeinterviewene nævnes koncentration også som et vigtigt parameter for sundhedsfremme, hvor bridgespillet understøtter spillerens koncentrationsevne. To respondenter udtaler:

”Det er jo et andet fokus, man har, når man spiller bridge, end når man kun sidder og modtager. For her er man jo så involveret. Man skal bruge hjernen”.

”Jeg spiller også bridge, for at holde hjernen i gang”.

Bridge antages således at fremme mental sundhed gennem involvering og kognitiv aktivitet, hvor også forskning understøtter dette; jf. afsnit 5 ”Forskning om sundhedsfremme og bridge”.

I forbindelse med fokusgruppeinterviewene, hvor bridgespillets sundhedsfremmende effekter diskuteres af respondenterne, udtaler en respondent:

”Det med at tage beslutninger, er det sundhedsfremmende? For i bridge tager man jo rigtig mange beslutninger”.

Netop evnen til beslutningstagning er et væsentlig element i det sundhedsfremmende arbejde, hvor målet med sundhedsfremme er at fremme individets handlekompetence.

(31)

Side 31 af 44 Handlekompetence tager udgangspunkt i en positive og brede sundhedsforståelse, hvor både livsstil og levevilkår tillægges betydning. Handlekompetence kan defineres som individets vilje og evne til at handle med henblik på at fremme egen og andre sundhed, hvor viljedelen har primært med emotionelle kvaliteter som engagement og interesse at gøre, og evnedelen primært har med kognitive kvaliteter som viden, visioner og handleerfaringer at gøre¹².

Handlekompetence kræver handlerum for at udløse handling, hvor respondenten tydeligt mener, at bridgespillet er et handlingsrum, hvor refleksive handlinger kræves og foretages (evnedelen). Samtidig er bridgespillet afledt af engagement og interesse (viljedelen), hvilket nedenstående citat understøtter:

”Det kan jo ikke blive mere socialt, end når man er sammen med andre, der har samme interesse”.

I hvilket omgang bridgespillet fremmer handlekompetence i generel sundhedsfremmende forstand, hvor målet er at foretage handlinger, der skaber positive forandringer i relation til egen og andres sundhed, synes ikke muligt at konkludere ud fra ovenstående. Ikke desto mindre synes ovenstående at indikere, at muligheden er til stede, idet bridgespillet og bridgefællesskabet understøtter både spillerens vilje og spillerens evne.

7.4. Bridgespillerens sundhedsadfærd

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at 9 procent af bridgespillerne (60-79 år) ryger dagligt:

Ryger du?

I SUSY 2013 oplyser 16,9 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, og der er således væsentlig færre rygere blandt bridgespillere sammenlignet med den generelle borger.

12 Jensen, B.B. (2009): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen, F.; Almind, G. og Jensen, B.B.

(red.): Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark

(32)

Side 32 af 44 Toogtredive procent af bridgespillerne (60-79 år) drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed i løbet af en måned:

Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed?

I SUSY 2013 oplyser 15,8 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende. Således ses en signifikant forskel i alkoholindtag, hvor bridgespilleren i væsentlig højere grad end den generelle borger drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed.

Det er herudfra ikke muligt, at udlede om og i hvilket omfang bridgespilleren generelt drikker mere end den generelle borger.

I relation til kostvaner er der i SUSY 2013 beregnet en kostscore, hvor respondenternes kostvaner

inddeles i tre kategorier: Sundt kostmønster, middelsundt kostmønster og usundt kostmønster. Det er ikke muligt at foretage samme beregning i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor respondenternes selvvurderede kostvaner i stedet benyttes som datagrundlag.

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at 67 procent bridgespillerne (60-79 år) vurderer, at deres kostvaner er meget sunde eller sunde:

Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt?

(33)

Side 33 af 44 I SUSY 2013 oplyser 52 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, og det ses således, at 15 procent flere bridgespillere vurderer deres kostvaner som meget sunde eller sunde sammenlignet med den generelle borger.

I forhold til bridgespillernes (60-79 år) aktivitetsniveau i fritiden, oplyser 25 procent, at de træner hårdt flere gange om ugen eller dyrker motionsidræt/tungt havearbejde el. mindst 4 timer om ugen:

Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?

I SUSY 2013 oplyser 16,8 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, og det ser således ud til, at bridgespilleren er mere fysisk aktiv i fritiden end den generelle borger, hvilket understøttes af data fra fokusgruppeinterviewene, hvor to respondenter bl.a. udtaler:

”Mange af dem laver jo også andre ting. Mange af dem spiller fx golf og går i fitnesscenter”.

”Der er mange af dem, der er aktive”.

Det er ikke muligt på baggrund af ovenstående at udlede, om det er bridgespillet, der fremmer lysten til fysisk aktivitet, eller om bridgespillet tiltrækker fysisk aktive mennesker. En respondent udtaler dog:

”Når jeg har spillet bridge, så har jeg brug for at røre mig. For jeg har jo siddet ned”.

Således indikeres, at bridgespillet fremmer lysten til fysisk aktivitet.

Imidlertid ses også, at flere bridgespillere, inden de begyndte at spille bridge, var fysisk aktive:

”Jeg har også spillet også tennis på højt plan”.

”Jeg har spillet håndbold indtil jeg blev 60”.

”Både håndbold og tennis har jeg også spillet meget og gør det stadig”.

(34)

Side 34 af 44 Det er således et åbent empirisk spørgsmål om og i hvilket omfang, bridgespillet fremmer lysten til fysisk aktivitet eller tiltrækker fysisk aktive mennesker.

Generelt kan det konkluderes, at bridgespilleren har en sundhedsadfærd, der i højere grad end den generelle borger er fremmende for sundheden. Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om bridge bidrager til god sundhedsadfærd, eller om mennesker med en god sundhedsadfærd spiller bridge.

Sammenhængen mellem bridge og sundhedsadfærd kan også forstås som et klassefænomen, hvor middel- og højtpositionere mennesker har en sundere adfærd end lavt positionerede¹³, og hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret i den sociale struktur.

8. Bridge i et socialt kapitalperspektiv

Nedenfor redegøres for data i et socialt kapitalperspektiv.

Social kapital kan defineres som “[…] summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppen råder over i kraft af et netværk af stabile relationer […]”¹⁴. Social kapital er således en ressource, der kan anvendes til at fremme menneskets sundhed, hvor det er muligt at fremhæve fire antagelser om, hvorfor gode og stabile sociale relationer er sundhedsfremmende¹⁵:

1. Fællesskabet virker som en stødpude over for belastninger.

2. Fællesskabet påvirker immunforsvaret positivt og øger dermed vores modstandskraft.

3. Fællesskabet er en kilde til læring af god sundhedsadfærd.

4. Fællesskabet kan yde støtte og omsorg.

Forudsætningen for at erhverve social kapital er for det første, at man er en del af et stabilt fællesskab, og for det andet, at fællesskabet er kendetegnet ved tillid og gensidighed¹⁶ .

Nedenstående spørgsmål, stillet til bridgespillerne, fokuserer på fællesskab, tillid og støtte, og er sammenlignelig med spørgsmål stillet i SUSY 2013.

14Bourdieu, P. & Wacquant, L. J. D. (2002:105). Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag

15 Schulz, A. (2015). Reduktion af social ulighed i sundhed – dagtilbuddet som indsatsmiljø. I:Simovska, V., Jensen, J.M., Pedersen, U. & Bröstöm, S. (red.). Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Frederikshavn: Dafolo.

16 Putnam, R. (2000): Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community. New York: Simon and Schuster

(35)

Side 35 af 44 Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at 1 procent af bridgespillerne (60-79 år) sjældnere end 1 gang om måneder eller aldrig er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med:

Hvor ofte er du i kontakt med venner, bekendte og familie, som du ikke bor sammen med? (Med kontakt menes der, at I er sammen, taler i telefon sammen, skriver til hinanden m.v.)

I SUSY 2013 svarer 7,5 procent af borgerene (65-74 år), at de sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig er i kontakt med familie, som de ikke bor sammen med, og 8,9 procent svarer, at de sjældnere end 1 gang om måneder eller aldrig er i kontakt med venner.

Der ses således en udtalt forskel i kontaktfladen mellem bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i langt mindre grad end den generelle borger sjældent eller slet ikke har kontakt til venner, bekendte og familie.

To respondenter ved fokusgruppeinterviewene udtaler:

”Det sociale er det, der spiller den allerstørste rolle i sundhed. Og man kommer i tæt kontakt med mange via bridge. Og hvor vi ikke kun snakker om bridge, men snakker om livet, om hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Hvad vi gerne vil opleve, og hvad vi måske ikke så gerne vil opleve”.

”Mange af os mødes jo også privat. Og vi har det så dejligt sammen”.

Således er bridgefællesskabet kendetegnet ved, at der ikke kun tales om bridge, men også om forskellige livsforhold, hvilket understøttes af nedenstående data, hvor det fremgår, at 37 procent af bridgespillerne deler livsoplevelser med bridgevenner. Firetredive procent deler i nogen grad livsoplevelser med bridgevenner, 22 procent i mindre grad, og 7 procent af spillerne deler slet ikke livsoplevelser med bridgevenner:

(36)

Side 36 af 44 I hvilken grad mener du, at bridgespillet påvirker nedenstående forhold?

Jeg deler oplevelser fra mit liv med mine bridgevenner

I relation til ensomhed oplyser 1 procent af bridgespillerne (60-79 år), at de ofte er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre:

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?

I SUSY 2013 oplyser 4,2 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende, hvorved der ses samme mønster som ved kontaktfladen: bridgespilleren er sjældnere uønsket alene.

En bridgespiller skriver bl.a. i spørgeskemaundersøgelsen:

”Jeg kan dyrke det [bridge ]hele livet, det sikrer, at jeg livslangt har sociale kontakter.”

Og ved fokusgruppeinterviewene udtaler en respondent:

”Det er absolut en måde at møde mennesker på, du ellers ikke ville komme i kontakt med”.

Bridge beskrives således som et redskab til at etablere sociale relationer.

To procent af bridgespillerne (60-79 år) oplyser, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har brug for støtte:

(37)

Side 37 af 44 Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte?

I SUSY 2013 oplyser 5,7 procent af borgerne (65-74 år) det tilsvarende.

Atter ses en væsentlig forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger, hvor bridgespilleren i højere grad har nogle at tale med, hvis vedkommende har brug for støtte.

Det er ikke på baggrund af ovenstående muligt at konkludere, at bridge alene er årsag til, at bridgespillere har mere kontakt til venner og familie, er sjældnere alene og har øget mulighed for støtte end den

generelle borger. Samtidig er det også her væsentligt at være opmærksom på det sociale klassefænomen, idet lavt positionerede individer har færre sociale relationer end individer positioneret højere i den sociale struktur¹⁷, hvor den gennemsnitlige bridgespiller er middel til højt positioneret.

Imidlertid skriver en respondent bl.a. i spørgeskemaundersøgelsen:

”Efter min mands død, var det bridgefolkene, der hankede op i mig.”

Og en respondent ved fokusgruppeinterviewene udtaler:

”Vi har en, der har været ret syg. Og så ringer man også til og snakker. Og hører lidt om, hvordan det går”.

Således synes bridgefællesskabet at være et støttende fællesskab, hvor medlemmerne drager omsorg for hinanden.

Som tidligere nævnt er tillid og gensidighed forudsætninger for erhvervelse af social kapital. Ved

fokusgruppeinterviewene synes netop tillid og gensidighed at være kendetegnende for bridgefællesskabet:

”Det er den sociale relation – du er nødt til at være positivt indstillet overfor din makker.

Man er nødt til at forsøge at forstå hinanden”.

(38)

Side 38 af 44

”Det er vigtigt, du har tillid til din makker. At du tror på din makker”.

”Den ene makker jeg har, der fremmer vi tilliden til hinanden ved at gennemgå spillene efterfølgende. Det har vi haft meget glæde af. Jeg er simpelthen helt tryg ved hende”.

Bridge forstås herved som en kommunikativ aktivitet, der fordrer positivitet, tillid og gensidig forståelse.

Det er muligt at skelne mellem to former for social kapital: Afgrænsende social kapital og brobyggende social kapital. Begge kapitalformer er at betragte som ressourcer – i dette tilfælde som

sundhedsfremmende ressourcer – men de erhverves i hver sin fællesskabsform, ligesom kapitalernes anvendelsesmuligheder er forskellig.

Den afgrænsende sociale kapital opstår i homogene fællesskaber, hvor fællesskabet er kendetegnet ved fælles normer og fælles holdninger til tilværelsen. Denne kapitalform kan primært anvendes inden for fællesskaber af lignende karakter, hvor deltagelse i et homogent fællesskab bidrager til, at deltagerne

”klarer sig”. Der er således ikke tale om fremdrift for det enkelte menneske – i dette tilfælde sundhedsmæssig fremdrift.

Den brobyggende sociale kapital opstår i heterogene fællesskaber, hvor medlemmerne er forskellige fra hinanden. Her er også et fælles normsæt for deltagelsen, men medlemmernes forudsætninger og

præferencer er forskellige – i dette tilfælde forudsætninger og præferencer vedrørende sundhedsmæssige forhold. I et heterogent fællesskab kan deltagerne erhverve ressourcer, der kan anvendes uden for fællesskaber af lignende karakter, hvorfor deltagelsen kan beskrives som ”fremdriftsskabende”.

Medlemmerne erhverver således ressourcer, der kan bidrage til en udvikling.

Ved fokusgruppeinterviewene fremkommer data, som indikerer, at bridgefællesskabet er et heterogent fællesskab:

”Vi har jo spillere fra alle samfundslag”.

”Der er heller ikke nogle sociale skel – intet”.

”Det er jo fuldstændig lige meget, hvad du laver. Vil du spille bridge, så er det fuldstændig lige meget, hvad du laver ellers. For det er bidraget, der tæller”.

Når ovenstående fremhæves, skyldes det, at reduktion af social ulighed i sundhed er en særlig udfordring i sundhedsarbejdet, og hvor erhvervelse af brobyggende social kapital antages at kunne bidrage til fremme af lavt positionerede individers sundhed. Således synes det relevant om og i hvilket omfang bridgefællesskabet kan bidrage til fremme af lighed i sundhed.

(39)

Side 39 af 44 En respondent ved fokusgruppeinterviewene udtaler:

”Jeg har været i to tankesportsmiljøer, og der er bare kæmpe forskel. Bridgemiljøet oplevede jeg som rummeligt – meget rummeligt. Der er plads til alle mulige forskellige mennesker.

Når jeg mødte folk på gaden, så spurgte dem, jeg var sammen med: Hvordan fanden kender du ham fra? For det er folk, der ser anderledes ud, er i en anden aldersgruppe. På den måde har det virkelig udvidet ens menneskekendskab”.

Og en anden respondent supplerer:

”Og meget til udtryk i den vennekreds, jeg har. Langt de fleste folk, jeg kender andetsteds fra, de har en meget mere homogen vennekreds. Så er det fordi, de har læst sammen. På en eller anden måde, så har de tit den samme baggrund. Min vennekreds er en meget, meget blandet gruppe – både alder og socialt".

Det er ikke på baggrund af ovenstående muligt at konkludere, at bridgefællesskabet er ulighedsreducerende, men muligheden synes at være til stede.

Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til respondenternes vurdering af, i hvor høj grad bridgespillet har påvirket en række sociale forhold.

Her fremgår det, at 10 procent af respondenterne mener, at bridgespillet i høj grad eller i meget høj grad har hjulpet dem ud af ensomhed. 14 procent vurderer, at spillet i nogen grad har hjulpet dem ud af ensomhed, 23 procent i mindre grad, og 53 procent vurderer, at bridgespillet slet ikke har hjulpet dem ud af ensomhed:

Bridge har hjulpet mig ud af ensomhed

(40)

Side 40 af 44 Selv om der er en overvægt at respondenter, der i overvejende grad ikke mener, at bridge har hjulpet dem ud af ensomhed, er det ikke ensbetydende med, at bridgespillet ikke har en ensomhedsreducerende virkning. For det første vil en vurdering af, at spillet har været ensomhedsreducerende forudsætte, at respondenten i første omgang var ensom. For det andet er det værd at bemærke, at 10 procent af

respondenterne i høj grad eller i meget høj og 14 procent i nogen grad finder, at spillet har hjulpet dem ud af ensomhed.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 26 procent af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad ser flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge. Tredive procent ser i nogen grad flere menneske, 19 procent i mindre grad, og 15 procent ser slet ikke flere mennesker, efter de er begyndt at spille bridge:

Jeg ser flere mennesker, efter jeg er begyndt at spille bridge

På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at konkludere, at bridgespillet er en aktivitet, der kan og ofte bidrager til, at spilleren udvider sit sociale netværk.

9. Konklusion

Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige bridgespiller er sidst i 60’erne, er uddannet, hvor flest har en mellemlang videregående uddannelse samt har en gennemsnitsindkomst på 300.000- 399.000 kr.

Bridgespillet er en aktivitet, der understøtter vedholdenhed i aktiviteten, hvor der er spillere, der har spillet i helt op til 55 år. Dette forhold synes at adskille sig fra traditionelle sportsgrene, hvor der kræves en specifik fysisk form for at kunne deltage, og hvor aktiviteten modsat bridge således er aldersbetinget.

(41)

Side 41 af 44 Det er muligt at identificere tre kategorier, der repræsenterer de vægtigste bevæggrunde for at spille bridge:

1. En konkurrencekategori, hvor selve bridgespillet er den drivende kraft.

2. En individuel følelseskategori, hvor bridgespillet bidrager til velvære i form at afstresning og glæde.

3. En relationel/social kategori, hvor bridgespillet bidrager til at udvikle og vedligeholde relationer.

Sammenlignet med data fra SUSY 2013 viser undersøgelsen, at bridgespilleren vurderer sit helbred samt sin fysiske form bedre end den generelle borger¹⁸.

Vurderingen understøttes af forskning, som peger på en sammenhæng mellem bridge og immunforsvaret, hvor bridgespillet styrker immunforsvaret gennem en række hjernefunktioner, som er involveret i

bridgespillet.

I relation til langvarig sygdom ses signifikant forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger, idet bridgespilleren er væsentligt mindre belastet end den generelle borger.

Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål, idet det er uvist, om bridgespillet har en positiv effekt på langvarig sygdom, eller om færre langvarigt syge spiller bridge.

Det skal dog nævnes, at flere respondenter peger på, at bridgespillet havde haft en positiv indvirkning på vedkommendes sygdomsforløb i psykisk forstand.

Undersøgelsen peger på på en signifikant forskel mellem bridgespilleren og den generelle borger i

relation til fysisk helbred, hvor bridgespilleren inden for samtlige sammenlignende parametre har et bedre fysisk helbred. Det drejer sig om smerter eller ubehag i skulder eller nakke; smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led; smerter eller ubehag i ryg eller lænd; træthed; hovedpine samt søvnbesvær.

Årsagen hertil er et åbent empirisk spørgsmål. Skyldes forskellen, at bridgespillet fremmer fysisk helbred, eller skylder forskellen, at mennesker med et godt fysisk helbred i højere grad spiller bridge end

mennesker med et dårligere fysisk helbred?

Flere bridgespillere peger på, at bridgespillet giver energi i sundhedsfremmende forstand, medvirker til at holde spilleren aktiv samt fordrer, at spilleren soignerer sig, da spillet foregår i samvær med andre mennesker.

18 Resultatet er behæftet med en statistisk usikkerhed, idet det kun har været muligt at sammenligne med udgangspunkt i alder og ikke uddannelsesniveau, hvor den gennemsnitlige bridgespiller har en mellemlang eller videregående uddannelse. Dette forhold er væsentligt at tage højde for, da højere positionerede individer i den sociale struktur generelt vurderer deres helbred og fysisk form som bedre end individer, der er positioneret lavt.

Samme forhold gør sig gældende i relation til langvarig sygdom, fysisk helbred og sundhedsadfærd.