Konklusion

Revisor skal indsamle tilstrækkelig revisionsbeviser, hvor han på grundlag af disse kan

kon-kludere, hvorvidt der eksisterer en væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller

for-hold, der kan rejse tvivl om going concern. Der foreligger dog en usikkerhed i vurderingen af

going concern, da udfaldet af fremtidige begivenheder og forhold kan ændres. Dermed kan

det forekomme, at der ikke vil være konsistens imellem revisors nuværende vurdering og

udfaldet af begivenheder og forhold i fremtiden. I revisors vurdering foreligger der derfor en

going concern barriere, hvor hans vurdering påvirkes af den viden, som han besidder, når

vurderingen tages. Dermed vil en veldreven bank, være mere forudsigelig end en risikofyldt

bank, der f.eks. har en høj gearing.

Side 75 af 82

De udvalgte cases blev præsenteret og de risici, der fremgik i casene, belyst. I casene fremgik det, at bankerne var meget risikovillige og havde fokus på vækst. I alle casene fremgik det, at bankerne ikke efterlevede FIL §§ 70 eller 71, hvilket revisor havde gjort opmærksomt på.

Yderligere blev bankerne sammenlignet med sunde banker, som stadig er i drift, med ud-gangspunkt i Tilsynsdiamanten. I analysen viste det sig, at det var en tydelig forskel imellem bankerne i casene og de sunde banker. Bankerne i casene havde alle en stor udlånsvækst, stor eksponering overfor store engagementer og ejendomme. De havde også en højere Funding ratio end de sunde banker, og dermed højere udlån i forhold til den arbejdende kapital. Den høje gearing gav bankerne problemer med deres porteføljer, der omfattede udlån til ejen-domme, da Finanskrisen ramte Danmark.

Med udgangspunkt i afsnittet ”going concern i revisionsprocessen” og i de udvalgte cases, blev der udarbejdet en benchmark, hvorfra der blev analyseret hvorvidt, der kunne være tale om going concern i casene. Herfra blev der udført en vurdering for i hvilken grad der var risi-ko for væsentlig fejlinformation, når der blev risi-konstateret væsentlige risici for banken. Da risici var konstateret, blev der udført risikovurderingshandlinger for sidenhen at sætte revisi-onsmål på den post, der blev revideret i henhold til ISA 315, afsnit A111.

I analysen blev der konstateret, at balanceposten udlån var den gennemgående post, som der var problemer med. Ligeledes fremgik det i casene, at der var udfordringer med bankernes kontrolmiljø og efterlevelse af FIL §§70 og 71. Revisor bør udføre en gennemgang af kon-trolmiljøet, da der i delkonklusionen på side 51 blev konstateret, at bankerne havde proble-mer med kreditpolitik og forretningsgange. En konsekvens af et dårligt kontrolmiljø er, at de interne forretningsgange og kreditpolitik ikke blev fulgt. Dermed forhøjes risikoen i banken, hvor kendetegnet i de udvalgte cases var, at de havde en høj udlånsvækst, høj Funding ratio og dårlig kreditstyring i et konkurrencepræget marked.

Likviditetsoverdækningen var tilstrækkelig i forhold til lovkravet, men det har været for lidt

fokus på likviditetsrisikoen. Da Finanskrisen ramte, frøs det kapitale marked til og dermed

adgang til kapital. Havde der været større fokus på likviditeten, ville det ud fra ovenstående

analyse medført, at bankerne havde været bedre stillet under Finanskrisen. Disse faktorer kan

udfordre en bank på dennes fortsatte drift, men der skal som udgangspunkt foreligge en

væ-Side 76 af 82

sentlig usikkerhed indenfor 12 måneder, før revisorer kan give en modificeret påtegning an-gående going concern.

5.6 Hvilke muligheder havde revisor for at revidere og vurdere going con-cern

Det er revisors ansvar, at indhente tilstrækkelig og egnet revisionsbeviser jf. 570, afsnit 6, til at vurdere ledelsens anvendelse af going concern. Det indbefatter, at han bygger sin vurde-ring ud fra historisk data, fremtidige prognoser og ledelsens vurdevurde-ring. Revisors udfordvurde-ring ligger i udfaldet af fremtidige begivenheder eller forhold, kompleksiteten og de oplysninger som revisor har til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen af going concern foretages.

Dette dilemma kalder Bisgaard og Seehausen for going concern barrieren, hvor der dels er revisors endelige vurdering ved afgivelse af revisionspåtegningen og dels vurderingen 12 måneder frem.

For en bank, der har haft voksende overskud fra 2004 og op til den går konkurs, skal der fore-ligge nogle gode begrundelser for, at revisor kommer med en anmærkning omhandlende going concern. I afhandlingen fremgår der nogle fælles træk, som er gennemgået i konklusio-nen ovenfor. Disse har revisor gjort opmærksomt på igennem revisionsprotokollen, hvor dis-se ikke har været af så vædis-sentlig og gennemgribende karakter, at det har ført til en modifice-ret påtegning.

I den sidste del af analysen, blev der gennemgået hvilke handlinger revisor bør udføre, for at sikre at han udfører tilstrækkelig af revisionshandlinger. Det blev konstateret to faktorer der gik igen, balanceposten udlån og kontrolmiljøet. Disse var ud fra casene de væsentligste om-råder at revidere, da der i casene var en høj udlånsvækst, eksponering overfor store engage-menter og ejendomme som gik igen. Derudover var det vigtigt, at revisor opnåede et godt indblik i de interne processer og kontrolmiljø, således, at de fejl som gik igen omhandlende FIL §§ 70 og 71, kunne konstateres.

Det fremgår i indeværende undersøgelse, at en bank kan være risikofyldt og dog kunne

fort-sætte sin drift 12 måneder frem. Da revisor skriver under påtegningen, vil der ikke

nødven-digvis foreligge usikkerhed om en banks drift. Der kan dog forekomme begivenheder eller

forhold af en sådan karakter, at forudsætningerne for vurdering af going concern brister.

Det-Side 77 af 82

te var tilfældet for disse banker, da Finanskrisen gjorde sin indtræden og det kapitale marked

frøs til. Det, at revisor afgiver en blank påtegning, skal ikke anses for en garanti for at banken

er going concern i næste regnskabsperiode. Det er en bekræftelse af, at årsregnskabet giver et

retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.