L v. (M e l. Jeg beder D ig , o Herre Gud.)
727.
§ ) e t runde Him lens S tje rn e -T e lt S k a l og sit Vidne bcereO m den nyfodte B a rn e -H e lt Og om Hans Guddoms LEre, En S tjerne klar i Ost oprandt, I den de Vises Oie
E t Himmel-Budskab lceste grant Om Kongen fra det Hoie.
2. D e regned ud, Hans Fodselshjem V a r ncer ved Templets Tinde,
De reiste t il Jerusalem Og vented Ham at finde,
De fandt det godt Umagen vcerd, M a n g t modigt Fjed at trcede, . Udspurgte baade Lceg og Lcerd Om Joders D ro t den Spcede.
3. Ransaget blev da hvert et B la d , H vo r Christus var betegnet,
T i l B e t h l e h e m , Hans Fodestad, A f S kriften var udregnet;
0 D aarlighed! sin gode Gud 1 B re v og B og at gjemme,
N aar Han af Hjertet lukkes ud, Og S in d et Ham v il glemme!
4. Ved S tje rn e -S k in de vise Mcend, H v is F lid var ufortroden,
D og ledtes t il den Spcede hen, S om selv var M orgenroden;
D e t mindste Lys fo r dem er nok.
S o m efter J e s u s vandre,
Ved hoilys D ag man seer i Flok Vildfarende de Andre.
5. De vise Mcend i Hytte lav, Paa Knce ved Krybberummet,
K G uld, Rygelse og M y rrh a gav
§ T i l ZErens D ro t forblum m et;
V . G id vi det lcere maae af dem, ,8 Langt over Verdens Bise,
T D e t lille B a rn i Bethlehem lk A t skatte og at prise!
6. Kom, arme Sjcel, som intet har k? As Jordens G uld ihcende,
§ Tcenk ei, fordi din Haand er bar,
^ D in Gnd dig ei v il kjende!
H Lad J e s u s kun d it Hjerte faae!
) Hvad end de Rige mene,
K Kun Hjerter heier Jesus paa, N E i G uld og ZEdelstene!
(Egen M elodi. VV.)
? ? 2 8 .
h e llig er den Him m el blaa, 9 Lyst det er at see derpaa,H vor de gyldne S tje rne r blinke, H vor de smile, hvor de vinke :j: O s fra Jorden op t il sig!
2. D et var m idt i J u le -N a t, Hver en Stjerne glimted mat.
M en med Eet der blev at stue En saa klar paa Him lens Bue,
S o m en lille S tje rn e -S o l.
3. N aar den Stjerne lys og blid S ig lod see ved M id n a ts tid ,
V a r det S agn fra gamle Dage, A t en Konge uden Mage
Fydes skulde paa vor Jord. :h 4. Vise Mcend fra Oslerland D ro g i Verden ud paa S tan d F or den Konge at oplede,
F or den Konge at tilbede,
S o m var fydt i samme S tu n d .
5. De Ham fandt i D a vid s Hjem, k De Ham fandt i Bethlehem,
(l Uden S p ir og Kongethrone,
D e r kun sad en fattig Kone,
Vugged B a r n e t i sit Skjod. ch 6. Stjernen ledte vise Mcend T i l Vorherre Christus hen,
V i har og en Lede-Stjerne, Og naar vi den folge gjerne,
Komme vi t il Jesus Christ!
7. Denne S tjerne lys og m ild, S o m kan aldrig lede vild,
E r Hans G uddom s-O rd det klare, S o m Han os lod aabenbare
T i l at lyse fo r vor Fod!
(M e l. Blomstre som en Rosengaard. Eller lt8.>
729.
N ?ens i Krybben spced D u laae, D ig fra Marken odeBragte snild Guds Him m el blaa D og en Forste-Grode,
Vinked med et Morgen«Skjcer, Dem, der tjente H im lens Hcer, J e s u s ! t i l D in Vugge!
2. Ostens Vise paa den Fcerd Fandt ei S p ir og Krone,
Konge-M oder havde der G ulvet kun t il Throne,
Verdens Skaber laae i S vob, D og igjennem Jordens S to v Glim ted Him m el-G landsen!
3. T i l den sorte Armod kun S yntes flabt den Hule,
D og sig Rigdom uden B u n d V ilde i den skjule!
Her laae Han i S tovets D ra g t, . S o m gav H im len al dens Pragt, Engle Rost og V inger!
4. Viismcend gik i S tje rn e -S p o r, Solen at oplede,
Eugle-Skaren flo i t il Jord, B arnet at tilbede!
^ovv
>§ Wre vcere Ham i S vob,
A S o m , fo r vores S kyld i S to v Z> Svobte G uddom s-G landsen!
5. Lyd, H alleluja, for Ham , H F o r Guds S o n , den Speede!
s> ^ S kjule vilde Han vor Skam s> Skjeenke Straale-Klcede!
k B i, som kncele i Hans N a vn ,
§ Fores t il G ud-Faders Favn 6 I Hans S vob med W re!
^ I^eet. (Egen M elodi.)
^ 730.
Seer trostig, Z io n , Jesu B ru d , k Nok har du grcedt og grundet,Z O , gjor dig rede, see her ud, k D it Lys er nu oprundet,
k T h i Herrens store Herlighed,
L D in F r e l s e r , er nu kommet ued, k N u har du Naade fundet.
2. Vanvittighedens M u lm og M o rk 9 E r stort paa Jorderige,
§ Folk gaaer som i en taaget Ork, k Beed lid t af Gud at sige!
b M en J e s u s , Verdens Lys og S o l, Z Opstod, da M orgen-H anen goel:
k . N u maa al Morkhed, vige!
3. Han skal for dem, som nu i S lu m Og Sjcele-Blindhed vanke,
Ved Rigets Evangelium Oplyse S in d og Tanke,
S a a Hedninger, de stal attraae I S k in af Herrens Lys at gaae, Og salig Trost indsanke.
4. Luk D ine op, giv noie Agt, H vor Hedninger, de komme
T i l Herrens store Naade-Pagt, A t modes med de Fromme:
S o m Sonner og som D ottre de
S k a l Adgang faae til Gud at see, Og dybe Herrens D om m e!
. 5. Stem op, o Z io n , og bryd nd I L ov-S ang med det Samme,
T h i see du skal en christen B ru d A f hedensk H erre-Stam m e,
H un skal med Rogelse og G u ld F or J e s u s knEle dybt i M u ld , Og glad Hans S m aa opamme!
6. O Jesus, D u som M anddom tog, Hjcelp os at see og kjende.
A t D u os skrev i Livsens B o g ; G id vi og vel anvende
B o rt G uld og Gods, vor Fattigdom, T i l A lt, hvad bedst D u synes om, I n d t il vor sidste Ende!
Tak, o Fader i det Hoie. N r. 647.
Forske Sondag efter Hellig 3 Konger.
dlv. (M e l. Jeg vil mig Herren love.)
/ 3 I . H v o r stor er dog den Glcede, N aar man med Jesus maa
I Herrens Tempel trcede, Og i Hans Forgaard staae!
Den Lyst, den Ro, den Wre Kan aldrig siges ud,
N aar Sjcelen hun maa vcere S in Frelsers K irk e -B ru d !
2. Op Sjcel, og agt heel nvie D in Jesu Kirke-Fcerd,
Opgangen fra det Hoie, Gaaer i det Lave her,
Ja, ved Forceldres Hcender, Gaaer her i Lede-Baand
Han, som al Jordens Ender Og Himlen har i Haand!
3. O Tempel, hvad din Lykke Paa denne D ag er stor,
1ste Sond. eft. Hellig 3 Konger. 87
k A t Jesus selv v il smykke 2 D in Helligdom og Chor!
. G id Hjerterne kun vilde I? Modtage Ham med T ro ,
r> S o m H m i med Livets Kilde ) I dem v il gjerne boe!
4. M en ak! Guds Tempels Wre i) E r lagt i S tovet ned!
) Enhver sig selv v il toere, k A f Jesus Faa kun veed!
L Hans O rd, Hans Himmeltale,
? M ed Aand og Liv ilon,
-? M o d dem tor hver M a n d prale, S ig kalde selv Guds S o n !
5. Ib la n d t de Lcerdes Skare - S ig Jesus scetter ned
? A t hore og forfare,
L Hvad de om Hannem veed;
!! De speide S kriften noie,
? M en Christus kjendes ei, S S o m staaer fo r deres O ie ; ' T h i Stolthed siger: N e i!
6. O Jesu, gid D u vilde Z . M i t Hjerte danne saa,
? A t aarle det og silde
? D it Tempel vcere maa,
! D u selv min Hjerne vende r Fra Berdeus kloge Flok,
i Og loer mig D ig at kjende, ) ^ S a a har jeg V iisdom nok!
i Barne-Livets faure Dage. N r. 703.
( M e l. Kirken den er et gammelt Huns.)
' 732.
Aarene tolv var J e s u s fyld t,! D a Han i Templet tog Seede,
! - Roes over Ham var velsorskyldt,
; Hvem der saa end var tilstede;
' Viisdommen HanS var dyb og reen,
88 1ste S snd. eft. Hellig 3 Konger.
B a r, imod Verdens, B ro d fo r Steen, F odt af Guds Kjcerligheds-Aande.
2. Ja, hos vor F r e l s e r var nedlagt Alle G uds-Rigdom m es Skatte,
M oder og Fader, jordisk sagt,
Kunde Hans Tanker ei fatte; . Ncest efter Fader sin i l o n .
V a r Han dog dem en lydig S o n , Idm yghed ganger fo r ZEre!
3. E r dn med J e s u s fodt paany, Voper du med Ham og trives,
V in d er og snart for V iisdom R y, S o m af Guds Naade oplives;
Ncest ester Gud du ogsaa v il M oder og Fader hore til.
Virke fo r F æ d r e n e l a n d e t !
(M e l. Hvad kan os komme til for Ned.) .
733. A
Nazareth der var saa smult Paa Brinkerne de steile,D e r saae man over Skoven lukt Vel Snese Skibe seile,
Dem saae man uden O ie n -G la s Paa Soen ved Tiberias,
D et kan vist aldrig feile.
2. D e r vopede i lave Kaar, M ed Hoiheden fo rtro lig ,
V o r-H e rre op. til M anddom s-A ar S a a munter, blid og rolig,
S o m den, der veed i Hytten godt, Hos Fader paa det h o ie -S lo t
Han har sin visse B o lig .
3. D et voldte a lt G ud-Faders Aand, S o m over Issen svceved,
Han v illig gik i Ledebaand, , - S o m over Jorden hceved, -Han gik med S m iil sin stille Gang, Og kun hvor S y n d gik frcekt isvang.
Han sukked dybt og bceved.
^^^^^<^z ^^
4. S a a er vi alle Kongebarn, S k iy n d t fattige og ringe.
Og hyiere end nogen D rn S ig Tankerne opsvinge,
N aar Jesus er vor B ro de r kicer, I T ro og Haab vort Hjerte ncer, V o r Lyst en Englevinge.
4. D a har og Gud et Nazareth T i l os etsteds paa Jorden,
En lille k jM og Yndig P let I Syden eller Norden,
I A lt vi see Hans Godheds S p o r, Og lytte glade t il Hans O rd,
S o m Fuglesang og Torden.
6. S a a voxe vi i J e s u Fjed, S a a komme vi t il Krcefter,
S a a dannes v i t il Herlighed, S o m sees fta l herefter,
N aar Hjertet slaaer i Barm en frit, Og vorder den Ureenhed kvit,
S o m end ved Sjcelen hefter.
7. O , Gud ftee Lov for Naadens O rd, S o m tryster dem, der grcede!
Og Gud ftee Lov for J e s u S p o r, H v o ri de S m aa kan trcede!
Og Gud ftee Lov fo r Jesu Aand, S o m fyrer os i Ledebaand
T i l evig Fred og Glcede!
g kip. (Egen M elodi.)
? 7 3 4 . H erre, Jesu Christ!
L M in Frelser D u est,
§ T i l D ig haaber jeg alene;
b Jeg troer paa D ig , Forlad ikke mig
§> S a a elendelig,
V . M ig tryster D it O rd det rene!
2. A lt efter D in V ilje Z O Herre mig stille,
90 1ste S e n d . cft. Hellig 3 Konger.
A t jeg D ig tro lig kan dyrke:
D u est m in Gud, Leer mig D in e Gud, A l min T id ud,
D u mig i Troen styrke!
3. N u v il jeg vcere, 0 Jesu kjcere,
H vo r D u mig helst v il have;
Jeg lukker D ig ind
1 m it Hjerte og S in d , O Herre min,
M ed al D in Naade og Gave!
4. S a a inderlig Forlader jeg mig
A lt paa D in Gunst og Naade;
0 Jesu ssd,
Hjcelp mig af N yd F o r D in haarde D yd ,
Frels mig af alflens Vaade!
5. A l m in T illid , N u og altid,
Haver jeg t i l D ig , o Herre!
D u est m in Tryst, D it O rd og Ryst 1 al min B ryst
M in Hjertens Glcede mon vcere!
6. N aar Sorgen mig trcenger, Efter D ig mig forlcenger,
D u kan mig bedst husvale;
Den D u v il bevare H an er uden Fare, D u mig forsvare,
D ig monne jeg mig befale!
7. N u veed jeg vist Herre Jesu Christ!
D u v il mig aldrig forlade;
D u siger jo saa:
Kald du mig paa, Hjcelp skal du faae
I al din S o rrig og Vaade!
8. O give det Gud, L B i efter D ine B u d
L M aatte os saa flikke tilsammen, Ik A t vi med D ig
N Evindelig 6 I H im m erig
K Kunne leve i Salighed, Amen!