' (M e l. Jesu, D ine dybe Vunder.)
8 803. Hyrer
t il I hoie Him le, H H yrer til, I Engle-C hor!A Hbrer til, I Folk, som vrim le, Z Slcegt, som Jorderig beboer!
A Hyre hver, som hyre kan,
H Hver, som S ands har og Forstand!
l b A l t det, som har Aand og Ore, -3 Lave sig nu t il at hyre!
2. J e s u s , o vor J e s u s sjunger!
2 O , en meer end E n g le-S a n g!
T T ie r alle E ngle-Tunger!
,6 Jesu Ryst maa have G a n g ! H Him lens hele H arm oni
Z Scrttes nu i M e lo d i
S Ved vor Jesu M u n d og Hjerte,
>8 F s r Ham Dyden skulde smerte!
3. O , du Guds Apostel-Skare!
(Z-O, hvor eders H jerte-G rund lL M aatte sig med F ryd opklare, G D e r I tog af Jesu M u n d -
Is ra e ls H a lle lu ja ;
iP Priste Gud for Frelse fra
Ǥ D et Egyptisk' Aag og Plage,
>(IOg fo r Canans Fryde-D age!
4. Ja , o syde H im m el-S a ng e r!
G D u har vel opladt D in Ryst
»8 F o r al Verdens Folk og Fanger,
»ITakket Gud fo r denne T ry s t:
M A t de flulle Fribed faae,
><2Og udi Guds Rige gaae,
Ved D i t Fcengsel, D y d og Smerte, Og ved Sukket fra D it H jerte!
5. O , hvor sode H im m el-Toner D e r dog paa D in Tunge laae!
D u , som Verdens S y n d forsoner, S ang, ret som D u Dyden saae!
Adam gik af Paradis,
Grced fo r Herrens Vredes R iis , D u igjen med Sang oplukker
H im lens D y r, — og Slangen sukker!
6. M en at D u med S ang begynder, , Og D u er i Sjcelen fro,
Ssde Jesu, det forkynder Lise fo r min svage T r o !
A t, naar jeg m in D y d og Vee S k a l fo r mine O ine see,
Jeg i D ig skal trystig blive,
Og i S ang min D yd fordrive!
7. Stem da op, m it svage Hjerte, Stem , m in Tunge, Sjcel og Aand, A t jeg synger om D in Sm erte!
D re i mig med D in Guddoms-Haand, S a a D in Lov-S ang blive maa
A lt hvad Sjcelen nynner paa, S a a jeg drive kan og drcebe
Dyden, med D in D yd paa Lcebe!
8. S yn g , min Sjcel, og lad det hyre, , D e r er Glcede i din G raad!
F o r det klang dig sydt i O re:
Slangen mistet har sin B ra a d ! i S yn g om Ham, som for dig led, 1 M eer end nogen Engel veed; z T ro og syng, saa skal du stige
Syngende t il Himmerige!
(M e l. Hvor er Lammet, Offer-Lammet.)
8 0 4 .
D a v id engang, tung om Hjerte, - ^ G ik hen over Kedrons Vand,Fuld af Harm , as Graad og Smerte,
>'8 F lygtig i sit eget Land,
lL M e n , o Jesus, maatte D u , 16 Ikke cengstes mere nu?
D D u , som D ig t il Dyden skynder, V G cer' al Verdens S o rg og S y n d e r!
2. Gaaer D u ind udi en Have, L S o m er Folkets Fryde-S ted,
iltzAngest v il sig strax tillave, A F ylg e r D ig i Hcelen med!
K K o m , o Adam, kom og see
>6 In d udi Gethsemane!
T S e e , hvor dine syde Lyster
H Helved-Angest af Ham kryster!
3. See, hvor Han med Dyden strider, W LEngstet i sin H jerte -R o d!
Z See, hvor O tter-S langen bider,
< IO g ophidser a lt Hans B l o d ! G Grcesset, hvor min Jesus laae,
8 Fik en blodig Dugg oppaa
Ilk A f Hans Aarers P u rp u r-K ild e : llLAk, hvor led da Jesus ilde!
4. M e n , o Blom ster! I , som kunde K Vcedes af den Dugg saa reen,
6 3 lyksalig S tu n d oprunde 6 3 dog under Palm e-G reen!
T Blomsterne i Paradis,
V Bcer' mod eder ingen P r iis ;
§ T h i det B lo d , som eder farved, G G jy r , at jeg har Him len arvet!
5. N aar jeg som et Blomster visner, 4bN aar jeg tyrres stal som H y,
>!bNaar selv B lodet i mig isner, N aar jeg daane stal og dye, oTLad den kolde Sved kun staae
»P Paa min Kind og Lcebe blaa:
^ 3 Lydt min 3esu B lode-D raaber F o r min Sjceles Frelse raaber!
* ^
lEgen M elodi. N.)
>8 8 0 5 . 2nd
i Haven 3 e s u s gik,Sorgelig tilmode,
F aldt saa med et H im m e l-B lik Fader sin tilfo d e ;
Mcerk det, Christen, vaag og beed!
F a r ei t il forvoven,
Kun t il hvem der knceler ned, D a le r K ra ft fra Oven!
2. Tages maa og tommes ud Lidelsernes Bceger,
M en et himmelst S ende-B ud Hjertet vederkvceger;
Christen! saa i Dodens S trid Himmelen dig, vinker,
S a a din Sjcel kun higer did, Kaster, hvad den sinker!
(M e l. Jesu, D ine dybe Vunder.)
8 0 6 . S o v e I ? hvor kan I sove, Vidnerne t il Jesu Vee?
H vo r er eders T ro og Love?
Sove I dog alle tre?
E r , det T id at sove nu?
N u , Guds S o n i Sjcel og Hu H årdt becengstet er og bange,
S o m en ussel Dodens Fange!
2. Kan I ei een Tim e vaage, S ig e r Jesus, er det ret,
A t den Trygheds Ssvne-Taage B lin d e r Sjcel og Oie flet?
Lukke I da Hjertet til,
Og med Sovnen flukke v il A l den Angest, Nod og M oie, S o m jeg maa uskyldig doie?
3. Peder! lofterige Peder,
H vo r er nu dit O rd og Haand?
S over du, imens jeg beder, ZEngstet udi Sjcel og Aand?
D e t du selv dog vide maa, A t det gaaer i Verden saa,
U A t i Nyd man Venner kjender, I D e med Lykkens H ju l sig vender!
4. Vidste I den store Fare, E Vidste I den store N yd,
V S a a e I kun Ulykkens Snare, T S o m er lagt t il eders D y d , O O , hvor fik I op at see,
E Vaage, raabe alle tre, V B e de , at I ikke alle
>UUdi Fristelse henfalde!
5. Trende Gange Jesus minder, ilk A t Disciplene stal see;
-6 Jeg vel tttsind Gange finder A H a n s Advarsel meer end de;
iL Ligger dog saa lad og blind, T S o v e r hårdt i Synden ind,
V V i l ei vaagne, see og hyre,
N N a a r Guds Aand v il Hjertet ryre.
6. Vcek mig dog, og lad mig ikke T S le t i Dyden sove hen!
yLLys D u op min Trygheds Strikke, T S y d e Jesu, Sjcele-Ven!
vLLad m it D ie stedse see
-PPaa D in Pine, N yd og Vee.
vLLad mig, m idt i Dydens Taage, -PPaa D ig tcenke, troe og vaage!
(M e l. Hvor er Lammet, Offer-Lammet.)
3)Iyrket stjuler Jorderige, rM ta tte n den er nu fo r Haand,
A lM yrket Solen v il bekrige, s^Lcegge Jesum hen i Baand, jlZ L lig en N a t var aldrig fyr, ijW im le n haver lukt sin D y r, fiOesus- al vor S o l og ZEre,
lZ Z k a l nu Nattens Skjcendsel bcere.
l - 2. D en Forrceder Judas tager
^lM s rk e ts Vaaben v illig paa, gdDg i Aag med S a ta n drager,
S o m udi hanS Hjerte laae;
D og ei B lu s , ei S p yd , ei S tang Fanger Jesum denne Gang,
M en et K y s og kjoerlig M in e Ham formader t il sin Pine.
3. Kysset har a lt Jesus borte, Kysset haver Ham forraad,
Kysset v il Hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens B raad S tak Ham med en giftig P iil, Under Dcekket af et S m iil
B lev vor Jesu Angest spunden, Og Hans rene Hcender bunden.
4. V a r det kun om Svcerd at gjyre, , Og det kun om Magten gjaldt,
E i alene M alchi Ore
B lo d ig t hen paa Jorden faldt, M en Guds Engle tusindfold Skulde hcevne denne V o ld ; — M en Han v il sig taalig flikke,
Og Guds Vredes Kalk uddrikke. — — -5. Hjerte Jesu, kjcere Broder,
Lysets Herre! hvorfor skal
Natten, Syndens myrke M oder, Natten, Lasters S k ju l og D a l,
Doekke D ig med M u lm og M y rk '?
H vo rfo r skal af Helved-Ork Hine grumme Ulve springe,
D ig til Gravens M y rk ' at bringe?
6. O , min Jesu, o jeg mindes, A t jeg var et Myrkheds B a rn ,
Og i deres A ntal sindes, S o m i Lyders N atte-G arn Viklet var t il evig D yd ,
D e rfo r D u D ig v illig byd
F o r m in Sjceles Lys at vaage Udi D yd s og Nattens Taage!
7. Est D u da en Fange bleven?
V e l! jeg og en Fange var,
D og ved D ine Baand er reven
i>>
F Fra de Lamker, som jeg bar!
6 , Jeg er bleven fr i ved D ig ,
§ B in d mig til D ig hjertelig!
H Lad mig og, o store Fange,
§> Salighed i D ig erlange!
(M e l. In d i Haven Jesus gik.)
3 8 0 8 . J e s u s , uden S kyld og S ag K B lev i Haven bundet,
? D e rtil Synden N at og Dag, P Rebet havde spundet;
L ' M en v il nu den fule Aand L M ig fo r Synden binde,
Z Han i J e s u bundne Haand A S ka l min Loser fi nde!
(M e l. Jesu, D ine dybe Vunder.)
3 8 0 9 . 8cenge haver S a ta n spundet Z> Sncere-Garn t il Jesu Haand,
Z) Synden kraftelig har tvundet P Paa de stcerke Helved-Baand, Z Himlen er i Baand og Bast, 6 Ja Guds egen S o n er fast, ) Han en Fange nu er bleven,
H? D g omkring i Skjcendsel dreven.
2. See, hvordan de Hannem siceber, r) - (O m Han end friv illig gaaer,)
N Grumme Hcender, stemme Lceber T D riv e r, drager, stjcender, flaaer!
^ Hver er fuld af Hcevn og H arm , Frygter dog for stor A llarm ,
Z S o m et Lam i Ulve-Tcender,
IL M a a Han folge, hvor de render.
3. Annas ei er end i Senge,
§ Vaagen er den gamle Skalk,
6 I hans Huns de Jesum trcenge, Z> - S o m en Due t il en Falk,
Z Og derfra t il Caipham,
I H vor Ham moder S p o t og Skam,
V o ld og Uret paa Ham falde O p ry rt af al Ondflabs Galde.
4. S olen a lt er under Lide, M en Retfærdighedens S o l,
Jesus, staaer hos deres S ide Og fo r deres S p o tte r-S to l;
Lyset kom t il dennem ind,
D og er Hver i S indet blind, Klerke spyrge om Hans Lcere, Den de troede T a n t at vcere.
5. V il Han for sin Lcerdom tale M ed en scer Sagtmodighed,
Lygn ty r strax mod Sandhed prale, Knytte Nceven, blive vred,
Og en Kindhest give Ham, Uden Blusel, uden Skam,
Gud maa tage Munde-Daske A f en Skalk, der er kun Afle.
6. Retten haver ingen Gcenge, A l B eviisnings Lys er flukt,
Medynk er i S y v n og Senge, Laas fo r Kjcerlighed er lukt;
Had Ham giver Dydens Lyn F o r Han kalder sig Guds S s n ; D et, Han er, maa H an ei vcere, Alle M a n d ty r Gud vancere. —
7. S k a l og jeg for Sandhed lide, S ka l jeg haanlig spyttes paa,
V il man mig paa Tunger slide, S kal jeg Munde-Daske faae, Lad mig da i Troen see
A l den Haanhed, S p o t og Spee, S o m D u vilde for mig bcere,
T i l min F ryd og evig 8Ere!
8. V il man og med Dyden true, Lcegge mig al Skjcendsel paa,
G id min Sjcel maa da beskue.
H vo r taalmodig man D ig saae.
D e r D u vidste. Dydens D om Kunde ei gaaes uden om!
s> S a a stal al D in Meen og M yde L Dydens Tanker mig forsyde!
(Mel: In d i Haven Jesus gik.)
H 8 1 0 . N le lle in Djcevle og Udyr b Jesus staaer taalmodig,
li Under falste Vidnesbyrd
K Slaaes Han blaa og blodig;
§ V il da som min Herre huld L Verden mig begegne,
§ F o r en Tjener syndefuld ., Z, Hvad er det at regne!
(M el. Jesu, Dine dybe Vunder.)
H 8 1 1 .
Angen Hsihed, ingen Wre, 6 Ingen flig FuldkommenhedA Kan der under S olen vcere, l§ A t den sig forsikkret veed
§ F ra at gjore S yndefald;
6 In te t Embed, intet Kald A S e lv den Troeste betrygger
6 Im o d G ru fo r Dydens Skygger.
2. Ingen gjyre sig de Tanker, lk A t han ikke snuble kan!
l§
A f sit eget Hjertes AnkerA Skuffes man paa' vilden S tra n d ; 6 Ingen sig formaste maa,
Z O m han end idag kan staae;
§ T h i han kan imorgen falde, I Og sig ulyksalig kalde!
3. S to re Helgen' ogsaa haver l§ Adams Kjyd og Klceder paa,
Deres hyie H im m el-G aver T D e i Leerkar bcere maae;
A Kom og see, hvor. Peder faldt,
? D e r det om hans Trostab gjaldt!
6 - Jesus da hans Lyster savner,
§ De fly i bort som Ryg og Avner.
4. Han ved Ild e n , naar han gyser,
Veed sig vel at gjyre varm ;
M en Guds Kjcerlighed dog fryser I hans Hjerte, B ryst og B a rm . N aar en Pige spyrger ham:
O m han kjender det Guds Lam'?
Han tre Gange Jesum ncegter,
Og med S y n d mod Dyden fcegter.
5. Hanen galer og forkynder Nattens G ang; men Peder ei Kjender Gang i sine S ynder, Han er paa den brede V e i;
Han forbander sig og svcer, A t ham Jesus fremmed er,
O g , m i d t i h a n s S y n d og L a s t e r J e s u s O i e p a a h a m kaster.
6. Peder! eft du da en Klippe, S o m Guds Kirke bygges paa?
H vo r kan du da saadan glippe, Og i S to rm ei bedre staae?
Nei, vor J e s u s Klippen er,
Og Hans O rd, som A lting boer', D et staaer fast og aldrig rygges!
Paa H a n s O rd Guds Kirke bygges!
7. Ingen S o rrig og Elende D ig , o Jesu! hindre kan,
F ra D it Oie at henvende Paa den ussel faldne M a n d ; Han og mcerked, at D u saae A lt, hvad i hans Hjerte laae,
Og hvad S kyld der i ham findes,
S a a med Graad D it O rd han mindes!
8. Han D ig ncegted trende Gange, Og forsvor sin hjerte G u d ;
M in e Fald de er saa mange
M o d hvert Lovens O rd og B u d , A t de overlybe kan
Stjerners T a l og Havets V and;
M u n d og Tunge, H jert' og Oie S ig fra D ig t il Verden byie!
9. Vel kan jeg i Synden rende,
^ S om en modig Hest i S t r id ;
!? M en, at jeg mig om kan vende, k , D et formaaer ei al m in F lid . k Bend D ig derfor t i l mig saa 2 M ed D in Naade, at jeg maa k A f D it Guddoms D ie flue K Kraften af D in Naade--Lue!
10. Peder faldt og blev oprettet K Ved D in Naades store Arm ,
? O , m in Jesu! det har lettet h Synde-Stenen i min B a rm ;
? D u v il mig og ei forsmaae,
^ I hvor h v il m in S y n d gaaer paa, i Vcer med Trostens Aand tilstede,
j! Lcer mig kun, — som H a n a t grcede!
(Mel. Jesu, Dine dybe Vunder.)
§ 8 1 2 . Jesu, giv mig Graad og Sukke,
> G iv mig S o rg fo r mine Feil,
( Lad D in Aand' m it H je rt' oplukke, ) Scet deri D in Naades S p e il,
> G iv mig Trost i sidste Nod,
( Bed D in Naade, B lo d og D od, i Lad min sidste Graad og Klage, ( M ig t il Himlens Glcede drage!
(Mel. Jesu, Dine dybe Vunder.)