kv. (M e l. Jeg vil D in P riis udsjunge.)
7 6 6 . Mtig
lyster nu at troede Hen ned t il Jordans Flod,Og bade mig med Gloede H vor Herrens Fydder stod, A t see det store Haab,
Den Naade, Gud har skiftet, Den Pagt, som Han har stiftet
M ed mig udi m in Daab.
2. Johannes vel med Foie, M a a hoilig undres paa,
A t sig fo r ham v il boie D en Styrste, D ie t saae, A t D u , af hvem han selv,
Enddog han er en D sber, A t tvcettes hsit behvver,
Kom saa t il Jordans E lv !
3. D n est jo Him lens ZEre, Og S olens Reenhed ei
M ed D ig kan lignet vcere, E i S tjerners M celke-Vei!
Ja selv Guds Engle maae
D ig med fuld Rvst og Tunge T re Gange H e l l i g sjunge,
Og for D in Throne staae!
4. Hvad stal da S to v og Aste, Hvad stal da Jordans Vand?
V il Reenhed selv sig vaske S o m Hav i ringe S pand?
Saae vel Johannes seil, D a han i D ig opdaged, Hvad Faderen behaged:
D et rette Dydens S p e il? —
5. N e i, D u v il D ig kun bade I Jordans blanke Flod
F o r der at efterlade
Den K ra ft, os giver B od, A f Vand med Aand og O rd E t Sjcelebad D u stabte,
S o m tvcetter de Fortabte
T i l Gjcester ved Guds B o rd .
6. S a a er vi da Guds Poder, I Jesu ympet ind,
Hans Kirke er vor M oder,
Hans Aand vor Trost i S in d ; Paa Herrens B o n vor Daab O s Him len stal oplukke
T i l Frydesang for Sukke, D et er vor T ro og Haab!
(Egen Melodi.)
7 6 7 . Enhver, som troer og bliver dybt,
Han stal vist salig blive,
T h i han ved Jesu B lo d er kjobt, S o m v il sig ham indlive.
Og, blandt Guds B o rn s det hellig T a l, T i l Himmeriges Wres V a l
M ed R osen-Blod indskrive.
2. V i takke alle hjertelig Og udi Troen sige,
M ed Hjertens B o n , Enhver for sig:
O Jesu, lad os stige
Ved Daabens K ra ft i D yder frem / . Og soer os saa ved Troen hjem
T i l Wrens evig Rige!
(M e l. Kirken den er et gammelt Huns.)
7 6 8 .
h im m e rig s P o rt engang flo i op,»-o<r^>2^1^1/ 5-vi^c^
ie Det var i Tidernes Fylde,
Himmelens D ne da soer ned, ^ . Tidende bedst vi den skylde;
Den kom med Him lens O lje -B la d , . S tiftede dermed Fredens S tad ,
Kurrer derom alle Dage!
2. D et sig begav ved Jordans Bredd, D e t voldte J e s u s alene,
Menneske sandt og dog Guds S o n , Han var med Gud paa det Rene, Han havde Ret t il Sandheds Aand, Aands-Enighed i Fredens Baand,
Kæ rligheds Roes og Godvilse!
3. D e t bcerer F rugt den D ag idag, Sikkert til Dagenes Ende,
S a a overalt ved T ro og Daab Himlen vi leere at kjende!
Him len sig aabner vidt ilo n , ' Aanden neddaler paa vor B o n ,
„ „ F r e d vcere me d d i g ! " er Rosten.
(M e l. Christus kom selv til Jordans Flod).
? 7 6 4 ) . 3>orH erre kom tilJ o rd a n s F lo d , i? Den Admyge og M ild e ,
Z O g a f S a n c t H a n s S ig dobe lod, i? D e r nodig kun det vilde,
k V o r Herres Daab i Jordans Flod i? Den skulde dog betegne
k Den Daab, som-paa vor Vaande B o d ^ k N u raader allevegne:
2 . . I D a a b e n v i g j e n f o d e s !
2. S a a lcrgger nu ret Mcerke til k V o r Herres O rd om D a a b e n ,
A S a a I fordcerve Fjendens S p il I Og undflye Kjcetter-Hoben!
Udtrykkelig vor G ud og D r o t . L T i l Daaben V a n d udkrcever, L ' M en Vandet er ei bart og blot ) H vor H e l l i g - A a n d e n svæver:.
9 G u d s A a n d det er, os d p b e r !
3. Fra J o r d a n spurgte himmelsk N y t M a n trin d t paa Jorderige,
G ud-Faders Stemme aabenlydt.
M a m hyrte der udsige,
Hvad h id til hos S ig selv i Len H an holdt fra gamle Dage:
D u er min elskelige S y n , S o m mig mon velbehage!
M ed J e s u Daab vi dybes!
4. G u d s egen S y n i S tyvets Baand Ved J o r d a n var at stue,
D e r sig nedlod den H e l l i g - A a n d , Al t som G u d - F a d e r s D ue,
S a a , stjyndt kun Vand og S ty v vi see, V i lcere stal med Glcede,
De himmelste Personer tre, I Aanden er tilstede,
V il hos os boe og bygge!
5. V o r Herre sagde t il de T o lv , Hans visse B u d hernede:
Gaaer ud, gaaer trin d t paa Jordens B o ld , Fortabte at oplede!
Og dyber i Guds T rillin g -N a v n Dem med min Faders Stemme, Og lcerer dem i kjcerlig Favn M i t Vidnesbyrd at gjemme!
J e g fylger med t il Enden!
6. Ja , Salighedens store Haab, S o m vinde kan og vare,
Han bundet har t il T r o og D a a b M ed visse O rd og klare:
Kun fodt paany af Vand og Aand, G ud-Fader vi behage,
M en naar vor Sjoel er i Guds Haand, V i Doden ei kan smage,
T h i Himmerig vi arve!
7. H vor S tyvets O ie seer kun Vand, Guds O rd dog O ret hyrer,
Og J e s u s C h r i s t u s , Gud og M and, M ed A a n d e n Vandet ryrer,
T D a Sjcelen seer en P u rp u r-F lo d L M ed Korsets cegte Farve,
s>. S o m skjceuker den fo r Doden B od 1 Og Ret t il Gud at arve!
h G odt P ant er H e l l i g - A a n d e n !
(M e l. Rind nu op i Jesu N avn.)
^ 770«
rørelser! under aaben S kyk Ved D in D a a b D ig saaes at gjceste
^ Han, som v il t i l Alles Bedste
? Jordens Skikkelse fornye!
^ D u opnaaed D in Forlober,
k Ved D it Lys da blegned hans!
k Veer D u , sagde han, min D ober!
2 Lad mig smelte i D in G lands!
2. A lt igjen var skjult med Vand, K M en derover Aanden svceved,
? O p sig Verdens-Lyset hceved
2 B r a t i J e s u S , Gud og M a n d , H im lens Due kvm at bygge,
^ H vor dens S o l holdt M o rg e n -B o n ,
? Og G u d - F a d e r S ig t il Lykke
? Onsked med M a r i a s S o n !
3. Reent blev Vandet da paany;
l Under D ue -F o d tilvisse
? V ie -V a nd fra Herrens Isse
h Sammenrandt med Rost fra S ky,
? D a hos Ham udsprang den Kilde s F ra Guds H uns paa hsire Haand, S S o m i sine B olger milde
) Gjemmer himmelsk Liv og Aand!
z Kom, folg i Aanden med. N r. 666.
) (kp. (M e l. O p Alle, som paa Jorden boe.)
7 7 1 . Halleluja fo r Lysets D r o t!
( - Hans Kcempe-Vcerk er stort:
( Han gjcested Dodning-Kongens S lo t, : Og sprcengte Helveds P o rt!
2. I M yrket stinned Livets S o l, Og Frelseren opstod!
D a styrted Dydens K onge-S tol, D a faldt Tyrannens M o d !
3. M ed H elte-F ryd, i S tra a le -S k ru d , , M ed A rr af lcegte S a a r,
D a stcevned Seier-Herren prud Op t il sin Faders G aard!
4. D e r hyit ophyiet throner Han, V o r Frelser og vor Gud,
Velsignelserne trin d t om Land Rundhaandet stryerH an ud!
5. I , S tevets B y rn med B a n e -S a a r! ! Lovshnger Livets D r o t!
Hans Gave er et G ylden-A ar, Livsaligt, evig godt!
6. I , Lysets Aander, Engle-C hor!
Lovsynger „G u d med os",
S o m reiste op den faldne Jo rd , A l Myrkheds M a g t t il T ro d s !
(M e l. Fra Him len heit kom vi nu her.)
7 7 2 . A i l Helvede vor D ro t nedsoer, D a Han var dyd og lagt i Jord,
En Prcedikant paa Aanders S prog Lyslevende kom Herren dog.
2. Ja som en Frelser did Han lom ) A t styrte Dydens Throne om, ' Han Fcengselet tilfange tog,
Og dermed i T riu m f Han drog! —
3. D u Ledd af Troen, scert forhadt.
S om Livets Lys af Dydens N a t !
Kom t il vort H jerte! d e r endnu ^ E r Nok af N a t og Dydens G ru . ^ 4. Neddoemp den stcerke Fjendes S p o t! i U dles, hvad skjynne v il paa Godt, x V il frelst og fr it saa gladelig S D ig fylge hjem t il H im m erig! i
5. Her spyrges ei, hvad vi f o r s t a ae r
Fastelavns-Sondag. 125
>lLMen kun, hvad v i er d o b t e paa, T S o m cerlig-bygge paa vor Daab
^ P o r B o r n e - R e t med H im m el-H aab!
) 6. Og Aanden sporger, som vi ve ed :*) (IHvem soer vel op, som ei soer ned?
G-GndS S o n soer ned, og op soer H an,
^ O p fy ld e r A lt, som Gud og M a n d !
G D e t var eu Tvekamp underfuld. N r. 850, v. 4. 5.
Forste Sondag i Fasten.
/A k v . (M e l. V o r Gud Han er saa fast en B org.)
I" 7 7 3 .
(^ u d s Kirke er vor K lippe-B org, T D e n staaer paa Z io n s Bjerge,A K asl kun, min Sjcel,-paa Gud al S o rg , H H a n er vor Kirke-Vcerge!
Z S o m fordum, saa og uu, Han kommer grant ihu,
T D e n trcenger t i l Hans Vagt,
I Om ringet og belagt *
I§ As M orkets Helved-Skare!
' 2. Ja , mhlred Djcevle end paa Jord I Og stormed Kirkens Volde,
I? V i stole dog paa Herrens O rd, H Han Marken stal beholde!
-2 Lad fnyse Verdens Aand!
Ib A l M a g t er i Guds Haand!
>2,Lad rase M orkets Hcer,
>8 Lad blinke B lu s og Svcerd!
N Guds O rd stal aldrig svigte!
I 3. G u d s O rd, det er vort Arve-G ods, D D et stal vor Afkoms vcere:
V Gud giv os i vor G rav den Noes, K V i holdt det hoit i W re !
Z? D e t er vor Hjcelp i Nod, V V o r Trpst i Liv og D o d ; I O , G ud! ihvor det gaaer,
»L.Lad dog, mens Verden staaer, I D et i vor LEt nedarves!
_________________________ . ^
^ * ) Eph. 4, 9. 10. . .
-(M e l. Kirken den er et gammelt H u n s .)
7 7 4 .
(N jp r, som Guds S y n , nu Steen til B ry d ! Haard er den himmelste Fader.S a a det i
Arken
huult gjenlpd, Listig fra Kjcerligheds Hader;S varet dog som et Lyn udfoer:
Kraften er i min Faders O rd ; D e ra f kun Mennesket lever!
2. S p rin g , om D u er Guds Oiesteen, Lvd det, fra H pielofts S v a le !
Vogte D ig fo r hver Anstpdssteen Kan D u Guds Engle befale.
B r a t fra Guds S o n det S v a r soer ud M ener du, jeg v il friste Gud,
S ty rte mig-selv i Afgrunden!
3. Verden er stor og stjpn og rig, Hvisled den gamle Meeneder,
Venden i V o ld jeg giver D ig , N a a r D u mig bare tilbeder.
S va re t da tordned J e s u s ud:
Pak dig nu, S a ta n ! Sandheds Gud, Han v il tilbedes alene!
4. Hjcelpe sig selv og friste Gud, Og Ham fo r Verden frafalde,
Derpaa end lsber djcevelfl ud M ellem os Fristelser alle;
D og kun Guds B p rn ved Endens T id S trid e saa klart den gode S trid ,
Tjenes af Engle fo r B o rd e !
(M e l. V o r Gud Han er saa fast en Borg.)
7 7 5 .
Jesu, som est kommen, at Forstyrre S a ta n s Rige,Hjcelp, at vi aldrig, D ag og N at, F ra Ordets Veie vige!
Og gjvr os alle fr i Fra S atans T y ra n n i!
Vcer hos os, hvor v i gaae,
T S ta a med os, naar v i staae, d D g lad os altid vinde!
kp. (M e l. S a a er vor Host tilende.)
V 776.
I eder selv paaminde, T S o m tugte med Guds O rd,F D a stal og Trpst I finde, T S o m den i Him len boer, (TDa v il jer Aanden lcere,
L I Gud er t il Behag, lT D a stal I Kronen bcere
>Waa Salighedens D a g !
2. Ja npies med G uds Naade, M a a lm o d ig e i Npd,
L I Trcengsel, Vee og Vaade, L I Baand og S la g og S tp d , L3 Arbeid, F lid og M pie ,
T S ta a e r altid som paa V a g t!
iZ T il alstens O ndt at dpie GGav Christus eder M a g t!
3. I aldrig Lpn forlange!
G G u d s K r a f t er e d e r s S o l d ! T O g vcerer aldrig bange,
R N aar I har Troens S k jo ld ! t W t H a a rs-B re d ei I vige lZ Fra hvad fo r Gud er sandt!
(ZDa kan og T ro d s I sige
WMed Fhnd t il Lpgn og T a n t!
4. Hvad z§re og Vancere W M an lcegger eder paa,
L3 stal som S m aating bcere, lEGud prpver eder saa!
(ZDet uforflhldte Rygte, t^H v o r fcelt det lyde kan, jT T i mere I stal frygte,
lTEnd S kyg g e -S p il i V and!
. 5. Om Lpgnens Brcende-Mcerke W R a n v il paa eder staae,
L I kan dog lige stcerke
I Sandheds Rustning staae!
I hugges og I stodes, M en holder godt det ud, Om end I daglig dodes, I lever dog med G u d !
6. H a r I just ei saa lige Hver Tim e dagligt B ro d ,
I gjor dog Mange rige, Og Gavmildhed er sod, Og Aanden jer v il lcere, F o r ingen T in g , omsonst, I Sorgen glad at voere;
D e t er en Guddom s-Konst!
7. V o r Mester os hernede H a r laant sin V a n d rin g s -S ta v , E i lovet Fugle-Rede,
End sige Rceve-Grav;
M en, Svende! tor I bolde Kun folge Herrens S p o r, M ed Ham I A lt beholde I Him m el og paa J o rd !
Id a g er Naadens T id . N r . 975.
Anden Sondag i Fasten
Lv. (Egen M elodi, li.)
7 7 7 .
A v ittd e lil! din T ro er stor, Skee dig, som du vilde!I det rige Naadens-Ord S p rud le r liv e ts Kilde.
2. D et var Herrens O rd engang T i l den Hedning-Kvinde, .
S o m , mens Klokkerne har Klang, A ld rig gaaer af M inde.
3. D et er stadig Herrens O rd T i l hvert H jertelille,
N aar Han seer, dets T ro er stor T i l Hans D in e milde, ch
4. ' Gjerne det ved Hunde smaa S ig som Kvinden ligner,
k N aar kun S m u le r det kan saae : A f hvad Gud velsigner.
5. S m u le r af det Livets B ry d . S o m fra Him len kommer,
2 D e t er Lcegedom for D pd , : ^ Seed t il evig S om m er! :I:
6. S yn g da, Hjerte hvert, som troer f Paa Guds S s n den lille ! .
A Evig Tak fo r Trustens O rd :
>: Skee dig som du vilde!
7. N aar det skeer hvad Hjertet v il, K S o m er Livets Seede,
2 D a er S o rg og D y d ei til, : M en kun Liv og Glcede.
8. D e t v il og vor Frelsermand, S o rg og D yd Han hader,
2 Liv og Glcede lover Han
^ Evig hos sin Fader! :s:
9. S elv er Han det Livets B ry d ,
^ Hvem deraf v il eede,
A S k a l indgaae, trods S y n d og D y d ,
!: T i l Vorherres, Glcede. :si
(Egen M elodi. 6e.)
H 7 7 8 . „Emuler
under Herrens B o rd^ Hunde smaa opsanke!"
^ . D et var Hedning-Kvindens O rd, k Idmyghedens Tanke.
„ „ S t o r er Troen, K vin d elil,
^ D e rfo r skee dig, som du v il! "
2 D et var H e r r e n s Tale, H F aldt som D ugg i D ale.
2. S m u le r under Herrens B o rd A Sanke from m e, Sjcele
2 T id t, med Hedning-Kvindens O rd, k N aar de dybt nedkncele,
? . O nfle sig i allen S tu n d
K Samme S v a r af Herrens M u n d ;
Hjertet med sit Tykke D ufter sig t il Lykke. —
3. Gaaer det, Herre, som jeg v il, M a a m it Hjerte raade.
D a , saa lcenge jeg er til, Tryster mig' D in Naade;
S iden i D i t Him m erig
S id d e r jeg tilbords' med D ig , Og hos D ig og D ine
Glemmer D y d og Pine!
4. M en vort Hjertes dybe Lyst T i l i Himmerige,
Hvilende ved Herrens Bryst, Voer d i g T a k at sige,
Den f or st oer ke Herrens Aand, S a a den sprcenger alle Baand, H erlig overvinder,
Hvad end er t il H inder!
(M e l. N u bor ei Synden mere.)
7 7 9 .
D e n T ro , som Iesnm favner, Og Hjertet rense kan,Den T ro , hvormed vi havner I Him lens Frydeland,
Den T ro er stoerk, og maa . -A l Verden undertrcede, ^ -I S o rrig og i Gloede '
Den fta l sin Pryve staae.
2. Den T ro , som v il med Loempe Og uden M y ie frem,
Den T ro , som ei v il koempe ' S ig gjennem Verden hjem, Den T ro er dyd og kold, E i voerd en T ro at ncevne, H a r ingen K ra ft og Evne M o d S a ta n s List og Vold.
3. V a r det en T ro , med Akunden A t sige kun: Jeg troer!
N aar Hjertet ei i Grunden
K B le v renset ved Guds O rd, T D a var der Fromme nok
^ Og Troende i Tiden,
? D a var hnn ei saa liden,
? Den rette Troens Flok.
4. Den sande T ro i S triden I E r mangengang vel svag,
I Og synes undertiden . . V A t have tabt sit S la g ; . > ,
? D og, er den sande T ro . Z S a a sandt i Hjertet inde,
§ S a a kan den. overvinde,, H F o r faaer>den, ingen Ro.
5. D et er en S a g at mcerke I T i l Trost i Kampens T id ,
I De Svage blive stcerke
6 3 allerstørste S tr id , > . 6 Jo vcerre det gaaer til,
>6J o mere skal du vinde, I Og storre K ra ft befinde,
i!? N aar du kun stride v il! ' -6. .O, D u min Lyst og ZEre, lL M in Frelser i hver N yd,
Z S a a v il jeg D in da vcere, T D e t gjcelde Liv og D y d ; -Z Lad komme hvad der v il,
>6 Jeg v il det a lt bestride, 3 O g intet andet vide.
Z) End hore Jesum t i l !
(M e l. Alene Gud i Himmerig.)
V 7 8 0 . D Jesu, D u som Troens Gnist
lL
M in Sjcel har ladet kjende, lL Ak, lad den aldrig blive mist', P M en hjcelp den t il at brcende;Hvad D u har selv begyndt, fuldfor, IL A t jeg tilsidst i Troen doer,
3 Og faaer en salig Ende!
Kp. (M e l. D et kimer nu til Julefest.)
781.
(8 u d Faders runde, milde Haand c I Sandhed er den H e l l i g - A a n d ,Guds gode Gaver mangelund Uddeler Han i allen S tu n d !
2. S in S o n G ud-Fader os har sendt, , - M en aldrig vorder Tonnen kjendt,
O m ei Guds Aand vor Sjcel fornyer, Og giver Troen Vidnesbyrd.
3. Guds B o rn e -F lo k opdrager H an, ,i V o r Foster-Fader sod og sand,
Hvad J e s u s tjente ved sin D od, I Ham Han over os udgjod!
4. O H im m el-V en fo r Herrens B ru d , G uds Aande-Drcet, som selv er G u d ! Gjenfod, opelsk hos os i Lon
G ud-F aders elskelige S o n !
S ta a fast, min Sjcel, staa fast. N r. 1016.
Kjcerligheds og Sandheds Aand. N r . 784.