I dette afsnit ser vi kun på beskæftigede personer, og her afviger personer med handicap betydeligt fra personer uden handicap ved for det første at have en større andel af selvstændige og for det andet ved, at en større andel befinder sig lavere i stillingskategorierne.
Tidligere analyser af handicappede på danske data fra 1995 har vist, at personer med funktionsnedsættelser og handicap oftere er selvstændige erhvervsdrivende end den øvrige del af befolkningen Tabel 2.7
Andel, der benytter eller ønsker hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejde blandt handicappede med nedsat arbejdsevne og med fuld arbejdsevne samt blandt alle handicappede. Procent.
Længerevarende helbredsproblemer og handicap Nedsat
arbejdsevne
Fuld arbejdsevne
I alt
Beskæftigede med særlige hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejdet
14 4 9
Antal observationer opregnet til hele befolkningen 22.964 6.191 29.156
Beskæftigede med et uopfyldt behov for særlige hjæl-pemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejdet
14 1 8
Antal observationer opregnet til hele befolkningen 28.947 1.613 30.560
Ledige og personer uden for arbejdsmarkedet med et uopfyldt behov for særlige hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejdet
28 3 24
Antal observationer opregnet til hele befolkningen 62.288 1.298 63.586
(Høgelund & Pedersen, 2001). Dette resultat genfindes i datama-terialet fra 2002. Opdeles personer med handicap efter, hvorvidt de har angivet at have nedsat arbejdsevne eller ej, ses det dog, at det udelukkende er personer med nedsat arbejdsevne, der afviger fra den ikke-handicappede del af befolkningen. I gruppen af personer med nedsat arbejdsevne er 11 pct. af de beskæftigede selvstændige, mens der blandt beskæftigede personer med handicap, men med fuld arbejdsevne, og personer uden handicap er 6 pct. selvstændige (se tabel 2.8).
Det relativt store antal af selvstændige erhvervsdrivende blandt perso-ner med nedsat arbejdsevne kan indikere, at disse persoperso-ner har færre muligheder for at finde beskæftigelse som lønmodtagere end personer med fuld arbejdsevne. Men antallet af selvstændige erhvervsdrivende blandt personer med nedsat arbejdsevne kan også forklares ved, at beskæftigelsen inden for netop denne stillingskategori giver bedre muligheder for at tilpasse arbejdet til selve funktionsnedsættelsen.
I bilagstabel 5, 6 og 7 er der foretaget en analyse af sandsynligheden for at være selvstændig erhvervsdrivende frem for beskæftiget løn-modtager. Analysen viser, at når der kontrolleres for en række for-klarende faktorer som køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring har personer med handicap og handicappede med nedsat arbejdsevne ikke større sandsynlighed for at være selvstændige erhvervsdrivende.
Det er i højere grad erhvervserfaring og alder, som er bestemmende for, om man er beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende eller ej. I denne simple analyse kan det således ikke bekræftes, at personer med handicap og nedsat arbejdsevne oftere er selvstændige end den øvrige del af befolkningen med samme alder og erhvervserfaring.
Fordelingen på de øvrige stillingskategorier viser, at gruppen af han-dicappede med nedsat arbejdsevne er relativt mindre repræsenteret i de højere stillingskategorier end personer med fuld arbejdsevne og ikke-handicappede. Der er ikke mærkbar forskel mellem handicap-pede med fuld arbejdsevne og ikke-handicaphandicap-pede (for en dyberegå-ende analyse af dette, se Holt m.fl., 2003, kapitel 7).
I spørgeskemaet er personer, der angiver længerevarende helbreds-problemer eller handicap, blevet spurgt, om de er ansat i job på sær-lige vilkår på grund af deres helbredsproblem eller handicap. Hertil svarer 16 pct. blandt de beskæftigede med handicap og med nedsat arbejdsevne “ja”. Blandt handicappede med fuld arbejdsevne er kun 1 pct. ansat i job på særlige vilkår (for hele gruppen af personer med helbredsproblemer eller handicap er det 9 pct.). Der er således 84 pct. af de beskæftigede, som angiver at have nedsat arbejdsevne, som er ansat på ordinære vilkår. Af disse 84 pct. angiver ca. 10 pct., at de har særlige hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejdet. Yderligere 10 pct. angiver, at de har et uop-fyldt ønske om særlige hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med arbejdet (se bilagstabel 8). At have et handicap og en Tabel 2.8
Beskæftigede personers fordeling på stillingskategorier for handicappede og ikke-handicappede.
Personer med handicap er yderligere særskilt efter selvvurderet arbejdsevne. Procent.
Længerevarende helbredsproblemer eller handicap
Stillingskategori Handicappede
Andre lønmodtagere 26 26 26 21
Midlertidigt ude af arbejds-styrken4
6 1 4 0
Antal observationer 653 507 1.160 6.784
Antal observationer opregnet til hele befolkningen
214.325 181.049 398.712 2.367.116
1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor og lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. For nærmere definition se Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked, 2001:23.
2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau. For nærmere definition se Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked, 2001:23.
3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. For nærmere definition se Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked, 2001:23.
4. Modtager barselsdagpenge, sygedagpenge eller revalideringsydelse.
selvvurderet nedsat arbejdsevne betyder således ikke nødvendigvis, at beskæftigelsen er støttet enten via en særlig beskæftigelsesordning eller med hjælpemidler.
Et fremtrædende karakteristikum for de 84 pct. blandt beskæftigede handicappede med nedsat arbejdsevne, som ikke arbejder på særlige vilkår, er, at den gennemsnitlige ledighedsgrad er dobbelt så høj som hos personer med fuld arbejdsevne og næsten 6 gange så høj for denne gruppe som hos personer med nedsat arbejdsevne, der er ansat på særlige vilkår (se bilagstabel 8).
Blandt personer med handicap og nedsat arbejdsevne, der er i beskæf-tigelse, er der således kun en mindre del, der er i støttet beskæfbeskæf-tigelse, og en mindre del, der har hjælpemidler eller anden støtte i beskæf-tigelsen. Personer med handicap og med nedsat arbejdsevne, der ikke får støtte i beskæftigelsen, synes delvist at kompensere for den nedsatte arbejdsevne gennem højere gennemsnitlig ledighed. Der-udover fremgår det af bilagstabel 8, at personer, som angiver at have nedsat arbejdsevne, både de, der er ansat på særlige vilkår, og de, der er ansat på ordinære vilkår, oftere arbejder på deltid og i gennemsnit har flere sygedage om året end handicappede med fuld arbejdsevne og ikke-handicappede. Andelen af personer med nedsat arbejdsevne er derudover oftere ansat i den offentlige sektor end ikke-handicap-pede og handicapikke-handicap-pede med fuld arbejdsevne. Af Holt m.fl. (2003) fremgår det, at 47 pct. af handicappede med nedsat arbejdsevne er ansat i det offentlige, mens en mindre del, hhv. 38 og 34 pct., af handicappede med fuld arbejdsevne og ikke-handicappede er ansat i det offentlige.