14. Jobprofil 9: Social- og sundhedsassistent på
Medarbejderne på arbejdspladserne
Hospicer er ofte små enheder - eksempelvis med 12 senge og en medarbejdergruppe på ca. 30-40 personer. Plejepersonalet på hospicer består af læger, (hospice-)sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og der samarbejdes med hospicepræsten, socialrådgi-vere, psykologer, fysioterapeuter, pædagoger, musikterapeuter og økonomaer/diætister.
Derudover har hospicer ofte tilknyttet et antal frivillige medarbejdere.
I forhold til hvor mange social- og sundhedsassistenter, der er ansat på hospice, er det ikke muligt hos Danmarks Statistik at indhente oplysninger særskilt om ansatte på hos-picer. Hospicer indgår som del af brancheområdet ’Sygehuse’, hvor der er ansat 6.384 personer ud af 24.341 uddannede social- og sundhedsassistenter17, svarende til 26 %.
Den kvalitative undersøgelse viser dog, at antallet er væsentligt lavere på de 15 hospi-cer, der indgår i scanningen af området (jf. efterfølgende afsnit).
Det er dog ikke alene på hospicer, at der gennemføres palliative og terminale plejefor-løb. Dette er også vigtige elementer på arbejdspladser som eksempelvis plejehjem mv.
De arbejdsfunktioner og kompetencer, der omtales i dette kapitel, må derfor antages at være aktuelle for en større målgruppe end blot social- og sundhedsassistenter på hospi-cer.
Målgruppen er patienter og deres familier
Målgruppen er patienter i den terminale fase af deres sygdomsforløb, og deres pårøren-de.
Overordnede udviklingstendenser
I det følgende afsnit beskrives de overordnede udviklingstendenser på arbejdsområdet.
Social- og sundhedsassistenter på arbejdspladserne - eller ikke
Den gennemførte scanning viser, at man på fire af de interviewede 15 arbejdspladser vil ansætte, eller allerede har ansat, social- og sundhedsassistenter. Når de interviewede le-dere (overvejende med faglig baggrund som sygeplejerske) begrunder valget af andre faggrupper end social- og sundhedsassistenter, fremhæver hovedparten af de interview-ede, at kravene til de ansattes sygepleje-faglige eller ligefrem lægelige kompetencer er benhårde.
Således kræver arbejdsopgaverne på hospicer, at man behersker sygeplejeopgaver på højt fagligt niveau og en fysiologisk og anatomisk grundviden på højt niveau. Medicin-givning og den lindrende behandling på hospicer er meget kompleks, da man medicine-rer på en helt anden måde end inden for andre dele af sygehusvæsenet.
Patienter, der kommer på hospice, er terminale patienter: De er ofte ramt af sygdomme på flere af deres organer og har en række følgesygdomme og følgesymptomer på grund af sygdommen eller medicingivningen. Det er nødvendigt at have viden om samspillet mellem de enkelte organområder, og om sammenhængen mellem eksempelvis kost, ån-dedræt, kredsløb mv. Ofte kombinerer man medicingivningen, og i nogle tilfælde
17 Opgørelserne vedrørende antal ansatte inden for området er baserede på særkørsler fra Danmarks Statistik.
Opgørelsen angiver antal beskæftigede fordelt efter højst gennemførte uddannelse (her social- og sundhedsas-sistent).
nytter man bivirkningen af en medicin i stedet for virkningen. Medarbejdere på hospicer skal kunne foretage en hurtig reaktion på observationer, de skal varetage medicinering i ustabile forløb, og arbejdsopgaverne er komplekse, grundet de mange forskellige be-handlingstilbud. Endelig fremhæves det, at det er nødvendigt med ’komplette profiler’, der besidder samtlige de nødvendige kompetencer (herunder de sygepleje-faglige) af hensyn til patienter og de pårørende. Der skal være kontinuitet i patientkontakten, sådan at patienten møder få ansatte under forløbet.
Social- og sundhedsassistenternes kompetencer set i et hospice-perspektiv
De steder, hvor man har valgt at ansætte social- og sundhedsassistenter, begrunder man det med, at man efterstræber et tværfagligt miljø, og man udtrykker et holdning om, at et praktisk og et teoretisk udgangspunkt kan kombineres igennem samarbejde. De ste-der, hvor man har ansat social- og sundhedsassistenter, fortæller de interviewede, at der er tale om social- og sundhedsassistenter med længere erfaring. Samtlige interviewede påpeger, at alle skal modtage supplerende efteruddannelse udover deres grunduddannel-se (det gælder for så vidt både social- og sundhedsassistenter såvel som sygeplejersker).
Denne supplerende oplæring omfatter hovedsagligt de forskellige former for lindrende behandlinger, samt medicingivning. Alle medarbejdere skal have viden og kompetence i et helhedsorienteret tilbud, der retter sig ikke bare mod en patient, men mod en hel fa-milie. Rekrutteringsproblematikken nævnes ikke af de interviewede - det er generelt ik-ke vansik-keligt at finde personale til ansættelse på hospicer.
Gennemgående beskrives social- og sundhedsassistenternes tilgang til patienterne som mere helhedsorienteret. Social- og sundhedsassistenterne vil se det hele menneske, hvorimod sygeplejersker generelt er mere sygdoms- og helbredsorienterede. Ud fra en betragtning om, at hospicepatienter ikke skal helbredes, men har behov for pleje og hel-hedsorienteret omsorg - passer social- og sundhedsassistent-profilen således godt til målsætningen på hospice.
Deres vigtigste kompetencer er, at de
• har solid erfaring fra andre stillinger (f.eks. psykiatri og socialpsykiatri)
• har en god tilgang til de psykiske forhold
• har en god tilgang til kommunikation
• fungerer godt i tværfaglige forløb
• er gode til at sige ting direkte
• kan håndtere de mange svære samtaler
• er gode til at give hele familien omsorg (gode til at skabe relationer).
Overordnede fremtidige kompetencekrav
På baggrund af de foregående afsnit og den udfærdigede jobprofil kan en oversigt over de centrale fremtidige kompetencekrav for social- og sundhedsassistenter på hospice se således ud:
Pleje-faglige kompetencer
De centrale pleje-faglige kompetencer, der bliver fremhævet, er følgende:
• Pleje-faglige kompetencer i forhold til pleje, sårpleje, medicingivning, at kunne læg-ge kateter mv.
• Kunne se sammenhænge i symptomer og sygdomsforløb.
• Medicinanvendelse på hospice. Specifik viden om den alternative anvendelse af me-dicin på hospice, herunder eksempelvis meme-dicinkendskab i forhold til at håndtere smerteproblematikker og kvalme.
Almen-faglige/personlige kompetence
De almen-faglige/personlige kompetencer, der ofte bliver fremhævet, er kompetencer, der er rettede mod dels at imødekomme de udfordringer, som social- og sundhedsassi-stenter står overfor, dels i de tværfagligt sammensatte team, dels udadvendt i forhold til patienter og pårørende.
Eksempler:
• Relationskompetencer.
• Kunne samtale og rådgive patienter i krise.
• At kunne omsætte det teoretiske til praksis.
• Rummelig person.
• Famileterapeutiske metoder og erfaring (gennem erfaring fra f.eks. psykiatri).
• Etik i kommunikation og handlinger.
Jobprofil
Hospice
Beskrivelse af arbejdsområdet, arbejdsopgaver og tilhørende kompetencekrav
Typiske arbejdsopgaver
Grænseflader til øvrige fag-grupper
Social- og sundhedsassistenter udfører samme arbejdsop-gaver som sygeplejersker, på nær de intravenøse og epidu-rale injektioner (se nedenstående grænsefladebeskrivelse).
Social- og sundhedsassistenterne foretager:
Observationer.
Pleje (normal pleje, sårpleje mv.).
Lindrende behandlinger.
Analyser af patienterne, og vurderer evt. behov for ekstra eller alternativ medicinering.
Lægger kateter og sonde.
Samtaler og samvær med beboere.
Koordinering med øvrige medarbejdergrupper.
Dokumentationsopgaver.
Social- og sundhedsassistenter må give medicin subkutant (under huden) eller oralt, mens det er en sygeplejeopgave eller en lægeopgave at give medicin intravenøst eller epi-duralt (rygmarv).
Det at give medicin på de særlige måder, som det praktise-res på hospicer, er eksempler på læge-faglige opgaver, der er videregivet til plejepersonalet i takt med deres kompe-tenceudvikling.
Det pleje-faglige kompeten-ceområde
Pleje-faglige kompetencer i forhold til pleje, sårpleje, me-dicingivning, at kunne lægge kateter mv.
Kunne se sammenhænge i symptomer og sygdomsforløb.
Medicinanvendelse på hospice. Specifik viden om den al-ternative anvendelse af medicin på hospice, herunder ek-sempelvis medicinkendskab i forhold til at håndtere smer-teproblematikker og kvalme.
Det personlige og almen-faglige kompetenceområde
Bred erfaring fra andre job.
Livserfaring.
At kunne omsætte det teoretiske til praksis.
Rummelig person.
Kendskab til sig selv (styrker og begrænsninger).
Bevidsthed om egne kompetencer og målsætninger
(væ-sentligt at have drivkraft og målbevidsthed).
Psykisk og fysisk robusthed.
Kreativ (f.eks. i forhold til kombination af lindrende be-handlinger samt medicinkombination).
Familieterapeutiske metoder og erfaring (gennem erfaring fra f.eks. psykiatri).
Anerkendende tilgang.
Lyst til vedvarende læring.
Humor og godt humør.
Kunne klare pressede situationer.
Kunne lytte og kommunikere.
Kunne håndtere vanskelige samtaler (direkte og klar kommunikation, empati).
Samarbejdsevne og empati.
Kunne håndtere angstsituationer.
Kunne koble fra.
Læringsformer
(arbejdspladsbaseret læring og formaliseret efteruddannelse)
Grunduddannelse, samt mange gange erfaring fra arbejde f.eks. i psykiatrien.
Den individuelle arbejdserfaring og livserfaring (vigtig), men generelt er der behov for styrkelse på alle kompeten-ceområder ved ansættelse på hospice.
Intern introducerende oplæring, hvor der kan undervises i grundlæggende palliation, herunder kost, depression, på-rørende kontakt, åndelig omsorg mv.
Sparring med kolleger.
Gennemskuelighed om hinandens styrker og kompetencer, der gør det muligt at spørge om råd, erfaringsudveksle og give undervisning til hinanden.
Interne opfølgningskurser - f.eks. på baggrund af interne kompetenceafklaringsforløb, hvor medarbejderne inddeles i interessegrupper, der igennem en længere periode (flere år) arbejder med et specifikt område, f.eks. kvalmeobser-vation.
Intern læring sammen med kollega i arbejdet.
Uddannelse, der gennemføres af (hospice-)sygeplejerske på stedet.
Offentlige eller private kurser - f.eks. i kommunikation.