Implementeringens betydning for arbejdet med forebyggelse og

inklusion

Et væsentligt aspekt i implementeringen af forebyggelsesstrategierne er natur-ligvis, om implementeringen har bidraget til at styrke den forebyggende og inkluderende indsats i kommunerne.

Generelt vurderer kommunerne i selvevalueringerne, jf. tabel 16, at den fore-byggende og inkluderende indsats er blevet styrket gennem implementeringen af forebyggelsesstrategien.

Tabel 16. Kommunernes vurdering af, i hvilken grad implementeringen har været med til at styrke den forebyggende og inkluderende indsats i en positiv retning

Kommune I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Faaborg-Midtfyn X

Høje-Taastrup X

Københavns X

Odense X

Vejen X

Aarhus X

Kilder: Kommunernes selvevalueringer september 2014.

Som det ses af tabel 16, vurderer Høje-Taastrup, Københavns og Aarhus kommuner, at implementeringen i høj grad har styrket den forebyggende ind-sats, mens dette i de øvrige tre kommuner, Vejen, Odense og Faaborg-Midtfyn, vurderes at være sket i nogen grad.

I de kommuner, der i selvevalueringerne vurderer, at implementeringen i høj grad har styrket den forebyggende og inkluderende indsats, er det oplevelsen, at man er lykkedes med at styrke både den tværgående forankring og det tværgående samarbejde, samtidig med at implementeringen af strategien vur-deres at gøre en konkret forskel i indsatserne overfor børnene/de unge.

I Københavns Kommune vurderes det for eksempel, at strategien i høj grad har bidraget til, at fagfolk møder hinanden tidligere i forskellige koordinerende fora, og at der er etableret et forpligtende samarbejde om de sociale og under-visningsmæssige tiltag. Samtidig vurderes det, at familie, netværk og fritidstil-bud tænkes bredere ind i indsatserne, og at indsatsviften er tilpasset, så flere børn/unge faktisk får et tilbud tættere på almenområdet.

I de kommuner, hvor implementeringen i nogen grad har bidraget til at styrke forebyggelse og inklusion, er det vurderingen i selvevalueringerne, at strategi-en overordnet set har gjort strategi-en forskel, mstrategi-en at der fortsat er muligheder for at udvikle og forbedre det tværgående samarbejde, og at man ikke er helt i land med implementeringen af strategiens målsætninger og aktiviteter.

Odense Kommune vurderer for eksempel, at der har været en varierende grad af implementeringssucces, hvis man ser på tværs af de enkelte delmål og kon-krete aktiviteter, og at implementeringens resultater er blevet påvirket af en større reorganisering i kommunen. Dog har strategien styrket arbejdet gene-relt, ved at værdier og pejlemærker om at sætte tidligt ind præger forvaltningen i højere grad end tidligere.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at den del af strategiens målsætninger, som det udelukkende har været Børne- og Ungerådgivningens opgave at im-plementere, er lykkedes rigtig godt. Det er og har imidlertid været en stor ud-fordring at skabe et fælles ejerskab til samarbejdet om børn og unge med be-hov for særlig støtte. Der opleves, specielt fra undervisningsområdet, en ten-dens til, at de sårbare børn og unge italesættes og opleves som en børne- og ungerådgivningsopgave i stedet for en fælles opgave. På den baggrund vurde-rer kommunen, at der fortsat er behov for en tæt dialog på tværs at forvalt-ningsenheder og – ikke mindst – med de decentrale aktører på skoler og i institutioner.

Ledernes og medarbejdernes vurdering

For at belyse, om strategien er slået igennem i arbejdet med forebyggelse og inklusion, er det også centralt at belyse ledernes og medarbejdernes oplevel-ser.

For at belyse resultaterne af arbejdet med implementeringen af strategierne er medarbejderne blevet spurgt om deres oplevelse af, om strategien overordnet har styrket deres arbejde på området, jf. figur 28. Som det ses i figuren, vurde-rer medarbejderne generelt, at arbejdet med forebyggelse og inklusion er styr-ket med strategien. Ved den sidste måling i september 2014 oplever 14 pro-cent, at strategien i høj grad har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusi-on, mens halvdelen af medarbejderne oplever, at det i nogen grad er tilfældet.

En del medarbejdere, omkring en fjerdedel, oplever imidlertid, at strategien i mindre grad eller slet ikke har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusion.

Figur 28. Medarbejdernes vurdering af strategiens styrkelse af arbejdet med forebyggelse og inklusion

Kilde: Survey foretaget blandt ledere og medarbejdere i kommunerne i forbindelse med statusop-følgning i marts 2013, september 2013 og september 2014.

Andelen af medarbejdere, der vurderer, at strategien i høj grad har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusion, er stabil på tværs af de tre målinger.

Ved den afsluttende evaluering er det 14 procent af medarbejderne, der vurde-rer, at strategien i høj grad har styrket arbejdet i deres kommune med forebyg-gelse og inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte, mens halvde-len mener, at dette i nogen grad er tilfældet. Andehalvde-len, der vurderer, at strategi-en i mindre grad har styrket arbejdet, er dog faldet lidt (til 20 procstrategi-ent) ved dstrategi-en afsluttende evaluering sammenlignet med de to foregående målinger.

Sammenholdes dette resultat med medarbejdernes kendskab til strategien, er det en mindre andel af de medarbejdere, der i høj grad har kendskab til strate-gien, som også oplever, at den gør en forskel i praksis. Det kan skyldes, at det ikke nødvendigvis er let at se resultaterne af strategiarbejdet endnu, men og-så, at strategien ikke nødvendigvis har opnået alle de ønskede virkninger.

En forholdsvis høj andel af medarbejderne – sammenlignet med de øvrige spørgsmål - har igennem hele projektperioden svaret ”Ved ikke” til spørgsmå-let, om strategien har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusion. En del medarbejdere har altså svært ved at vurdere, om strategien reelt gør en for-skel. Det er imidlertid naturligt, at det kan være vanskelligt som medarbejder indenfor et bestemt fagområde at vurdere betydningen af en samlet strategi for hele kommunen.

Blandt lederne er det en lidt større andel end blandt medarbejderne, der vurde-rer, at arbejdet med forebyggelse og inklusion er styrket som følge af strategi-en, jf. figur 29.

14 14 12

50 46 49

20 25 22

5 6 3

11 9 14

September 2014 September 2013 Marts 2013

Procent

Oplever du, at strategien har styrket arbejdet med forebyggelse og/eller inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte i kommunen?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke (N = 391)

(N = 382)

(N = 327)

Figur 29. Ledernes vurdering af strategiens styrkelse af arbejdet med forebyggelse og inklusion

Kilde: Survey foretaget blandt ledere og medarbejdere i kommunerne i forbindelse med statusop-følgning i september 2013 og september 2014.

Note: Spørgsmålet er tilføjet i forbindelse med anden statusopfølgning, hvorfor der ikke er data for første statusopfølgning i marts 2013.

Andelen af ledere, der vurderer, at strategien i høj grad har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusion i kommunen, er faldet lidt siden sidste opfølg-ning, hvorimod der til gengæld er lidt flere, der oplever, at dette i nogen grad gør sig gældende. Blandt lederne er der modsat medarbejderne kun en meget lille andel, der har svaret ”Ved ikke”. Det tyder ikke overraskende på, at leder-ne har et bedre overblik over strategiens betydning for området end medarbej-derne, da flere ledere beskæftiger sig med det strategiske niveau til daglig.

Samtidig er der dog færre ledere, der i høj grad vurderer, at strategien har styrket arbejdet med forebyggelse og inklusion, sammenlignet med andelen af ledere, der angiver at strategien i høj grad har betydning for de mål og ret-ningslinjer, de er med til at sætte som ledere. Det kan skyldes, at lederne ople-ver, at den styrkede forebyggende indsats endnu ikke på nuværende tidspunkt har haft den ønskede effekt, eller at det har været vanskeligt fuldt ud at imple-mentere målene og retningslinjerne i det daglige arbejde.

Sammenholdes resultaterne blandt lederne og medarbejderne med kommu-nernes selvevaluering, er især medarbejderne, men også lederne generelt mere usikre på, i hvor høj grad arbejdet med forebyggelse og inklusion er styr-ket som følge af implementeringen af strategien. Det er imidlertid naturligt, at de projektmedarbejdere og ledere, der har gennemført selvevalueringerne og dermed har været tæt på projektet og har overblik over det samlede strategiar-bejde og resultaterne heraf, generelt oplever, at strategien i højere grad har bidraget til at opfylde sit formål, end de medarbejdere og ledere, der sidder mere decentralt.