Forandringsteorier

For at sikre, at kommunerne har haft et solidt og operationelt grundlag til at arbejde med en sammenhængende forebyggelsesindsats, har hver kommune i forlængelse af den lokale forebyggelsesstrategi udviklet en forandringsteori med tilhørende indikatorer, der udtrykker sammenhængen mellem de ønskede mål, resultater og aktiviteter.

Formålet med forandringsteorierne

En forandringsteori er et redskab, der kan anvendes i både udviklingsfasen, den løbende opfølgning og evalueringen af et projekt eller et program for at synliggøre, hvordan projektet forventes at skabe forandring, og hvilke foran-dringer projektet forventer at lede til. Kommunernes forandringsteorier i Projekt Forebyggelseskommuner har således først og fremmest haft til formål at skabe sammenhæng mellem de enkelte forebyggelsesstrategiers mål og de forventede aktiviteter og resultater i kommunernes praksis og gøre det muligt at følge op på mål og resultater lokalt.

Forandringsteorier kan opstilles på mange forskellige måder. I Projekt Fore-byggelseskommuner er der taget udgangspunkt i en simpel model, der inde-holder overblik over sammenhængen mellem formål, aktiviteter og forventede resultater som vist i illustrationen nedenfor.

Formål Aktiviteter

Resultater (kort sigt)

Resultater (mellemlang sigt)

Resultater (lang sigt) Overordnede

formål med indsatsen.

Konkrete aktivi-teter, der skal gennemføres for at nå de ønske-de mål.

Forventede resultater på kort sigt.

Forventede resulta-ter på mellemlang sigt.

Forventede resultater på lang sigt.

De medarbejdere, der har været involveret i udarbejdelsen af forebyggelses-strategierne i kommunerne, har også arbejdet med forandringsteorier med udgangspunkt i denne skabelon. I enkelte kommuner er der dog blevet foreta-get mindre justeringer i den endelige version af den lokale forandringsteori.

Nedenfor ses et eksempel fra Vejen Kommune på, hvordan kommunerne har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem mål, aktiviteter og indsatser ved brug af forandringsteorier.

Kommunerne har endvidere udviklet et indikatorskema med udgangspunkt i forandringsteorien. For hvert formål udledt af forebyggelsesstrategien i foran-dringsteorierne er der således opstillet indikatorer i form af delmål, der angiver, hvornår hvert mål er opfyldt, og angiver målemetode for hver indikator. Disse indikatorer har kommunerne løbende anvendt til at følge op på fremskridt i mål og resultater lokalt.

Udsnit fra Vejen Kommunes forandringsteori

Eksemplet nedenfor viser et udsnit af forandringsteorien for Vejen Kommune, der har arbej-det med at understøtte en tidlig og forebyggende indsats ved at etablere en række tilbud under servicelovens § 11 stk. 3. Det skal bemærkes, at resultaterne på lang sigt ikke kun gælder for formålet vist i eksemplet men flere af de formål og aktiviteter, som forandringsteo-rien indeholder.

Formål Aktiviteter

Resultater (kort sigt)

Resultater (mellemlang sigt)

Resultater (lang sigt) Understøtte

en tidlig forebyggen-de indsats

Etablering af tilbud om konsulentbi-stand til børn og unge og familier samt rådgivning og familieplanlæg-ning (SEL § 11 stk. 3)

Flere familier benytter tilbud om konsulent-bistand samt SEL § 11,3

Flere familier benyt-ter tilbud om konsu-lentbistand samt SEL § 11,3 så flere sager løses uden at der bliver behov for indstillinger til psyko-logenheden, § 50-undersøgelser, behovsbesøg og forløb med konsu-lentbistand.

At:

- reducere/ fastholde antallet af anbringelser.

- øge den nuværende andel af anbringelsestyperne eget værel-se, netværksplejefamilie og kommunale plejefamilie fra det nuværende niveau på 63 % af anbringelserne til minimum 75 % senest ved udgangen af 2013.

- reducerer områdets udgifter i henhold til effektiviseringsstrategi med 1 % i henholdsvis 2013, 2014, 2015 ff.

Som det kan ses på eksemplet, har Vejen Kommune haft en resultatmålsorienteret tilgang til de mål og resultater, der er sat op i strategien. Det har betydet, at det har været nemt at følge op på de kvantitative mål i strategien. Kommunen ønsker i midlertidigt fremadrettet også at sætte fokus på de mere kvalitative aspekter som for eksempel kvaliteten af indsat-serne.

Proces, udfordringer og læringspunkter

Arbejdet med forandringsteorierne blev sat i gang ved en tværkommunal work-shop, hvor projektlederne med udgangspunkt i de lokale overvejelser om fore-byggelsesstrategierne blev introduceret til arbejdet med forandringsteorier og modellen for forandringsteorien.

I den følgende periode arbejdede kommunerne aktivt og decentralt med udvik-ling af forandringsteorier og indikatorer parallelt med formuleringen af forebyg-gelsesstrategierne. Processen om færdigudvikling af forandringsteorier og indikatorer viste sig imidlertid at tage længere tid og være mere omfattende, end det var forventet fra projektstart.

En af de faktorer, der især spillede ind på processen, var, at kommunerne havde meget forskellige udgangspunkter og erfaringer i forhold til at arbejde med forandringsteorier som værktøj. I nogle kommuner var det at arbejde med forandringsteorier et genkendeligt arbejdsredskab, der i forvejen blev anvendt i praksis i mange sammenhænge og i nogle tilfælde ud fra en særlig kommune-specifik skabelon, mens erfaringen i andre kommuner var mere sporadisk. Det medførte, at det var nødvendigt med flere heldagsseminarer, hvor alle projekt-ledere i kommunerne var samlet og arbejdede på udviklingen af forandringste-orierne.

Processen viste også, at der var et differentieret behov og et mere intensivt behov for processtøtte i nogle af kommunerne, der ikke kun kunne imøde-kommes ved fælles seminarer. Hvor der har været behov for det, har der derfor også i processen pågået individuel og bilateral sparring med flere af kommu-nerne.

Et andet gennemgående træk ved processen har været, at forandringsteorier-ne skulle afstemmes med interforandringsteorier-ne retningslinjer, beslutningsveje, dagsordforandringsteorier-ner m.m. Det har betydet en lang udviklingsproces med en lang række interne drøftelser. Rent tidsmæssigt har dette skabt udfordringer i forhold til at få for-andringsteorierne endeligt på plads. Drøftelserne har imidlertid været vigtige for at få skabt et fælles fundament for det videre arbejde med strategierne.

Udarbejdelsen af forandringsteorierne har således haft stor betydning for, at man internt i kommunen har haft de fornødne drøftelser og afklaringer, der har ledt til en fælles forståelse af målsætningerne på tværs af arbejdet med fore-byggelse og inklusion. Det vil dog forventeligt være muligt at strømline proces-sen mere ved fx at lægge en klar plan for inddragelse af andre aktører i udvik-lingsfasen og fortsat få et godt udbytte ud af drøftelserne på tværs.

Afslutningsvis var det især koblingen af indikatorer til konkrete aktiviteter og forventede resultater, der tog lang tid at få endeligt på plads. Det var især tyde-liggørelsen af sammenhængen mellem de forskellige niveauer, og hvilke indi-katorer der konkret var knyttet til de enkelte målemetoder, der viste sig tids-krævende, og hvor der var behov for lang dialog med projekterne. Udfordrin-gen bestod navnligt i konkret at synliggøre sammenhænUdfordrin-gen mellem de ønske-de resultater og målemetoønske-derne, så ønske-det var klart, præcis hvordan ønske-der ville blive fulgt op på resultaterne af hvert mål. Implementeringen af strategierne og

op-“Rammerne for arbejdet skal på plads fra starten, så alle har samme forståelse af, hvilken opgave man står overfor at løse.”

Projektmedarbejder på det fælles evalueringsseminar

følgningen på fremgangen for kommunerne samlet startede således op, inden de sidste kommuner i foråret 2013 havde de endelige indikatorskemaer på plads.