• Ingen resultater fundet

3. Den relationelle vej til beskæftigelse i Hedensted

3.3 Implementering

3.3.2 Implementering af indsatsen og fidelitet

I dette afsnit beskrives og vurderes det, i hvor høj grad indsatsens aktiviteter er implementeret. Det gøres via to metoder. Dels gennem en fidelitetsmåling foretaget sammen med de fagprofessionelle ift. at vurdere, i hvor høj grad indsatsen har gjort brug af de aktiviteter, metoder og øvrige

elementer, som er beskrevet i indsatsbeskrivelsen. Og dels gennem kvantitative og kvalitative målinger ift. at vurdere, om indsatsen har været anvendt sammen med en tilstrækkelig stor population af unge, som falder inden for målgruppen, dvs. omfatter unge, der kan profitere af indsatsen, så den kan siges at være modnet i tilstrækkelig grad.

Afsnittet er delt op i to underafsnit, et for pilotfasen og et for den samlede projektperiode. Det skyldes, at pilotfasens datagrundlag er relativt spinkelt på grund af covid-19. Samtidig har indsatsen i vid udstrækning været den samme gennem hele projekt, hvorfor evaluator vurderer det som

relevant at inddrage data fra det samlede forløb.

Indsatsen omfatter fire aktiviteter, der med forskellige virkemidler skal støtte og hjælpe de unge med at håndtere de udfordringer, de ønsker at forandre/have fokus på:

1. Et stærkt tværfagligt samarbejde: Som en del af den samlede indsats nedsættes et fagprofessionelt indsatsteam, der er udførende på indsatsen. Indsatsteamet består af pædagoger, psykolog, virksomhedskonsulent og beskæftigelsesvejledere. Indsatsteamet arbejder tæt sammen med visitationsenheden, myndighed og frivilligkoordinator. Efter behov etableres et tæt samarbejde med socialpsykiatri og socialområdet, UU-vejledning og regionspsykiatrien. Det gøres ved at have faste kontaktpersoner fra de respektive områder med mulighed for samarbejdsmøder med de unge efter behov.

2. Dobbeltvisitation: Der arbejdes med en ’dobbeltvisitation’ til indsatsen, som har til formål at sikre, at det kun er de unge, som er i målgruppen og dermed vil profitere af indsatsen, som visiteres. Der holdes således to samtaler som en del af den unges visitation og opstart i indsatsforløbet: visitationssamtale mellem myndighed på beskæftigelsesområdet og

indsatskoordinator samt opstartsmøde med den unge, myndighed og indsatskoordinator.

Formålet med den visiterende adgang til indsatsen er også at foretage et match til den eksisterende målgruppe, der indgår i indsatsen på et givent tidspunkt.

3. Gruppeforløb: Tilrettelagt med udgangspunkt i den konkrete ungegruppe, to dage om ugen a fem timer per dag faciliteret af minimum to fagprofessionelle. Der deltager op til 12 unge i en gruppe, og der er løbende optag til gruppeforløbet. Der er fokus på at skabe en god gruppedynamik gennem et fagprofessionelt fokus på at sikre tryghed og rummelighed samt opbygning af relationer i gruppen, som forudsætning for at de unges sociale

kompetencer og trivsel øges. Mødedagene indeholder øvelser i praksis (i naturen, byer, ved vandet m.m.) og undervisning (ved psykolog, virksomhedskonsulent,

beskæftigelsesvejleder). Derudover har de unge opfølgende samtaler med de fagprofessionelle, som forestår gruppeforløbet.

4. Aktiviteter og forløb ved frivillige mentorer: Udover gruppeforløb er det muligt at gøre brug af en frivillig mentor. De frivillige mentorer er organiseret under en

frivilligkoordinator, der er forankret i samme enhed som den samlede indsats for de unge.

Opgaven som frivillig er at støtte de unge til en personlig og social udvikling, der vil gøre dem i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse.

3.3.2.1 Indsatsens aktiviteter: indhold, omfang og fidelitet i pilotfasen

Pilotfasen skulle være gennemført fra marts 2020 til december 2020. På grund af den covid-19- relaterede nedlukning var alle aktiviteter sat i bero frem til august, hvor der igen blev åbnet for gruppeforløb. Dog var det i perioden muligt for de unge, der havde lyst, at mødes individuelt med en fagprofessionel og frivillig mentor og gå en tur.

Fra august til oktober 2020 har der været 11 unge i gruppeforløb. Da ingen af dem er afsluttet inden fristen for indlevering af data til evalueringen (31. okt. 2020), foreligger der ikke data om

aktiviteter, resultater m.m. i pilotfasen.

Fidelitet i pilotfasen

I det følgende vurderes det, i hvor høj grad indsatsen har implementeret de fire aktiviteter, som de er beskrevet i indsatsbeskrivelsen i pilotfasen efter den covid-19-relaterede nedlukning af indsatsen, som trådte i kraft fra april til august. Fideliteten vurderes til 4,5/5. Det gøres ud fra en vurdering af fidelitet på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for, at aktiviteten er gennemført med en høj grad af fidelitet (dvs. er tro mod indsatsbeskrivelsen).

Et stærkt tværfagligt samarbejde

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteter i forbindelse med det tværfaglige samarbejde i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august. De angiver fideliteten til 4,5/5.

Dobbeltvisitation

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i forbindelse med dobbeltvisitation i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august. De angiver fideliteten til 4,5/5.

Gruppeforløb

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august, og angiver fideliteten til 4,5/5.

Aktiviteter og forløb ved frivillige mentorer

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i høj grad har været gennemført som beskrevet både under og efter den covid-19 relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august. De angiver fideliteten til 4,5/5.

3.3.2.2 Indsatsens aktiviteter: indhold, omfang og fidelitet i den samlede projektperiode

Alle fire aktiviteter i indsatsen er afprøvet og kvalificeret med deltagelse af unge frem til april 2020, hvor pilotfasen var planlagt at gå i gang.

Data om deltagere i indsatsen og gennemførte aktiviteter fremgår af datarapport i bilag 2. Herunder fremhæves centrale data om forløb og aktiviteter.

Deltagere:

- Der har været gennemført tre gruppeforløb med i alt 27 unge, som har gjort brug af indsatsen.

- 16 har afsluttet forløb i perioden.

- Alle unge er rekrutteret til indsatsen gennem visitation.

- Gennemsnitsalderen er 25 år.

- Der har været arbejdet med alle typer af problemstillinger, men særligt udfordringer i forhold til psykisk sårbarhed og sociale relationer.

Aktiviteter:

- De 15 unge, der har afsluttet et forløb i indsatsen (hvor der er registreret data) gør i gennemsnit brug af indsatsen i seks måneder (projektets ramme er op til seks måneder).

- De unge deltager i gennemsnit i 17 gruppemøder og i to individuelle opfølgende samtaler per forløb.

- De unge deltager i gennemsnit i et socialt arrangement (som et supplement til gruppeforløbet)

- Tre af de 16 unge, der er afsluttet, har haft en frivillig mentor.

- Der er arbejdet bredt med brobygning til øvrige hjælpe- og støttetilbud, dog mest til beskæftigelse og fritidstilbud.

Der har dermed været en gruppe af unge (to hold frem til marts og et hold fra august), som har gjort brug af indsatsens forskellige aktiviteter, hyppigt (to gange om ugen) og inden for den maksimale tidsperiode (ca. seks måneder per hold).

Ud over at indsatsen har været modnet med en gruppe af unge, er det også evaluators vurdering, at indsatsen i nogen grad har været i kontakt med den ønskede målgruppe.

Dette er baseret på kvantitative data om målgruppen, som viser, at gennemsnitsalderen er 25 år, hvilket er lidt højt ift. at være et forebyggende tilbud. To tredjedele af de unge i indsatsen er kvinder, mens en tredjedel er mænd, hvilket er en lidt skæv kønsfordeling. Den primære problemstilling, de fleste unge kommer med, er psykisk sårbarhed og udfordringer ift. sociale relationer, hvilket indikerer, at målgruppen er relevant for indsatsen.

Derudover vurderer de fagprofessionelle i de afsluttende gruppeinterview, at de er i kontakt med den relevante målgruppe, men at det for nogle af de unge kan tage tid, før de oplever, at indsatsen giver mening for dem. Endelig giver nogle af de unge, som er interviewet i oktober 2020, udtryk for at have fået relevant hjælp, mens andre (endnu) ikke har oplevet det. Sidstnævnte har dog kun været i forløbet i en-to måneder. De unge i forandringsfortællingerne oplever dog indsatsen som relevant.

Endelig viser nedenstående resultatafsnit, at en del af de unge har profiteret af indsatsen samtidig med, at nogle unge ikke synes at have profiteret af indsatsen.

Fidelitet i den samlede projektperiode

I indsatsen har der alene været foretaget egentlige fidelitetsmålinger i pilotfasen. I det følgende gennemgås de fagprofessionelles vurdering af fideliteten i den samlede projektperiode, herunder hvor de fagprofessionelle vurderer, at de kan forbedre implementeringen og dermed være mere tro mod indsatsbeskrivelsen. Vurderingen bygger på gruppeinterview med i alt fire fagprofessionelle samt på løbende samtaler med projektleder.

Et stærkt tværfagligt samarbejde

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august.

De fagprofessionelle fremhæver, at de har et godt kendskab til øvrige relevante samarbejdspartneres kompetencer og handlemuligheder samt, hvor man har brug for at inddrage andre parter ind i den unges indsats. Alle de fagprofessionelle i teamet har arbejdet med koblingskompetencer, bl.a. som en del af deres supervision, og de vurderes at være en integreret del af hverdagen.

De fagprofessionelle vurderer dog, at indsatsen godt kan være mere struktureret omkring koordinerende møder sammen med relevante aktører i de unges indsats. De fagprofessionelle arbejder i samme hus som øvrige samarbejdspartnere i ungeenheden, og kan derfor let opsøge hinanden, hvis der behov for koordinering. Det gør, at forhold omkring de unges forløb hurtigt kan afklares, men det sker mindre formelt og struktureret.

Dobbeltvisitation

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i forbindelse med dobbeltvisitation i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august.

De fagprofessionelle fremhæver, at de gør meget ud af at matche de unge med indsatsen, bl.a. ved at have flere fagligheder til at foretage vurderingen. Der arbejdes også målrettet på at gøre de unge, som umiddelbart kan have svært ved at indgå i et gruppeforløb, som er forudsætningen for at

deltage i indsatsen, klar til indsatsen. Indsatsen har bl.a. arbejdet særligt med tre unge i forhold til at gøre dem trygge ved at deltage i et gruppeforløb. Her er der gjort brug af psykologsamtaler og muligheden for at snuse til et gruppemøde. På trods af det er der nogle unge, for hvem indsatsen ikke har været et godt match (læs mere under resultatafsnittet).

Gruppeforløb:

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i høj grad har været gennemført som beskrevet efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august.

Aktiviteter og forløb ved frivillige mentorer

De fagprofessionelle vurderer, at aktiviteterne i høj grad har været gennemført som beskrevet både under og efter den covid-19-relaterede nedlukning af gruppeforløbene, som trådte i kraft fra april til august.

Samlet set er det de fagprofessionelles egen vurdering, at aktiviteterne i hele projektperioden, på nær under den covid-19-relaterede nedlukning, således er implementeret med en høj grad af fidelitet (dvs. som de var tiltænkt).