Forudsætninger for implementering

Nedenfor beskrives de organisatoriske, faglige og fysiske rammer, som evalueringen har identificeret som afgørende for en vellykket implementering.

2.2.4.1 Organisering

Evaluator vurderer, at der organisatorisk er flere elementer, som fremmer implementeringen af indsatsen, så den skaber gode forløb for de unge. Det drejer sig om a) et tværfagligt team og en tværgående ledergruppe og b) forankring i jobcenter med tæt kobling til fritids- og kultur-forvaltningen.

Tværfagligt team og tværgåede ledergruppe

De fagprofessionelle og de unge selv fremhæver, at det er positivt, at der flere forskellige

fagligheder repræsenteret i det fagprofessionelle team, som leverer indsatsen. Dette gælder dels ift.

de enkelte ungeforløb, hvor der som nævnt er to fagprofessionelle tilknyttet, som kan tilbyde de unge flere perspektiver og sparre fagligt med hinanden. Det gælder også ift. det at implementere en ny indsats, hvor de fagprofessionelle fremhæver, at det har været fagligt udviklende i fællesskab og på tværs af fagligheder løbende at udvikle (modne) en indsats, herunder udarbejde redskaber hertil, fx i form af sparringshjulet og skemaet til udmøntning af LØFT (som nævnt ovenfor).

Projektlederen fremhæver, at det er en forudsætning for indsatsen, at der er fagprofessionelle nok til at kunne holde åbent i eftermiddagstimerne i hverdagene, og at der er en vis bredde i forhold til at kunne matche de unges forskellige behov. Da relationen mellem ung og fagprofessionel spiller en central rolle i indsatsen, skal det derfor være muligt at indgå i en relation med forskellige typer af fagprofessionelle.

Projektlederen, som agerer den daglige leder af indsatsen, fremhæver også, at det er fremmende for implementeringen at få sparring med den faglige leder hyppigt, min. hver eller hver anden uge, for at gøre status på indsatsen og løse evt. udfordringer.

For at lykkes er indsatsen afhængig af et godt samarbejde med de øvrige aktører, de unge er i kontakt med. Her fremhæver de fagprofessionelle og særligt projektlederen, at det er fremmende for det tværgående samarbejde, at indsatsen understøttes af en tværgående ledergruppe med

lederrepræsentanter, der har ansvaret for de forskellige ungeindsatser i kommunen. Ledergruppen anvendes som et forum for sparring og drøftelse, der bidrager til at kvalificere indsatsen samt sikre koordination med relevante områder, så indsatsen integreres i den samlede ungeindsats.

Forankring i jobcenter med kobling til fritids- og kulturforvaltningen

De fagprofessionelle fremhæver, at det er fremmende for indsatsen, at den er forankret i et jobcenter med en tæt kobling til fritids- og kulturforvaltningen, som har ansvaret for det ungehus, hvor

indsatsen er placeret. Indsatsen er tæt koblet til almenområdet, da ungehuset er åbent for alle unge, både unge der ønsker at dyrke en fritidsaktivitet og møde andre unge, og unge, som har behov for at opsøge hjælp. Denne kobling til almenområdet er efter evaluators vurdering fremmende på to måder: Dels kan indsatsen opspore de unge bredt, herunder fra almenområdet, og dermed være

tidligt forebyggende, dels kan indsatsen udnytte de ressourcer, der kan være hos unge fra almenområdet.

De fagprofessionelle fremhæver dog, at det kan være udfordrende, at ungehuset hører under en anden forvaltning (fx fritids- og kulturforvaltningen) end selve indsatsen, der er forankret i beskæftigelsesområdet (jobcenter). De fagprofessionelle oplever til tider, at det kan være svært at samarbejde på tværs mellem det team, der varetager indsatsen, og de øvrige kulturhusmedarbejdere, som arbejder i ungehuset, og som hører under fritids- og kulturforvaltningen. Det kan fx være uklarhed om, hvilket område der har mandat til at træffe beslutningerne, hvis der er uenighed, eller generelt er uenighed om, i hvilken retning huset skal gå. Det er derfor en forudsætning for en vellykket implementering, at der koordineres tæt mellem indsatsen og ungehuset. Projektlederen fremhæver, at disse udfordringer søges løst gennem en koordinationsgruppe, der løbende drøfter og beslutter fælles anliggender herimellem. Gruppen består af ledelsen for indsatsen og ledelsen for ungehuset og mødes en gang hver eller hver anden måned.

De fagprofessionelle fremhæver, at det er fremmende for implementeringen, at indsatsen er

forankret i et jobcenter og ungeenhed, da man her i forvejen har adgang til og fokus på ungegruppen og de unges behov ift. at komme i uddannelse eller job. Samtidig får indsatsen per mail løbende nyttig information fra virksomhedskonsulenter om, hvilke muligheder der er ift. jobs og

uddannelser, som kan bruges aktivt i indsatsen. Endelig fremhæver de fagprofessionelle, at det gør koordinationen lettere for de unge, som også er i berøring med jobcentret.

2.2.4.2 Faglighed

En afgørende forudsætning for at implementere indsatsen og opnå de ønskede resultater er, at de fagprofessionelle besidder en række kompetencer og mestrer relevante metoder.

Følgende kompetencer har ifølge de fagprofessionelle selv og projektleder været afgørende for kunne levere en forebyggende og recovery-orienteret samt rehabiliterende indsats til målgruppen og indfri formålet med indsatsen. De fagprofessionelle:

• Kan arbejde recovery-orienteret, dvs. udforske og tage afsæt i de unges drømme og ønsker til forandringer og har viden om og kan arbejde med de unges indefra-perspektiv.

• Har relationskompetencer og kan danne tillidsfulde relationer med unge som forudsætning for at arbejde recovery-orienteret.

• Har relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med kolleger og andre fagprofessionelle, som har kontakt med de unge.

• Har bred viden om uddannelsessystemet, det kommunale system etc., så de kan støtte de unge i forhold til brobygning.

• Er fortrolige med at anvende principperne i LØFT (løsningsfokuseret tilgang) og det skema, der er udviklet til at omsætte LØFT i praksis, herunder har deltaget i LØFT-kursus (fire dage).

• Har viden om trivsel, mistrivsel og forebyggelse og opdateret viden om ungeområdet.

• Kan facilitere gruppeprocesser og guide samt agere rollemodel i forhold til sociale samspil i den uformelle rådgivning i ungekulturhuse.

• Psykologerne skal kunne arbejde med eksponering og færdighedstræning.

For de fagprofessionelle har det været vigtigt, at ledelsen har støttet dem i forhold til både at skulle levere en konkret socialfaglig indsats og navigere i en kommunal kontekst som en ny og anderledes indsats. I og med indsatsen er ny i kommunen har de fagprofessionelle haft behov for at blive mødt med opbakning og anerkendelse fra samarbejdspartnere.

De fagprofessionelle fremhæver, at det er en fordel, at den faglige leder også er leder for

ungeenheden i jobcentret, og generelt har blik for og prioriterer det tværfaglige samarbejde med øvrige områder, der er i berøring med de unge.

Ud fra de unges udsagn er det tydeligt, at de fagprofessionelle har den fornødne viden og

kompetencerne til at gøre en forskel for de unge. De unge fremhæver således at blive mødt på en måde, som gør dem trygge ift. at åbne op for det, som er svært. De unge oplever at blive mødt med anerkendelse og i øjenhøjde, og at de fagprofessionelle tager udgangspunkt i de unges egne ønsker og motivation. Ligeledes at blive mødt med en særlig viden, der gør, at de unge bedre kan reflektere over egen situation. Og at de unge får støtte til selv at håndtere diverse udfordringer. Disse

elementer uddybes i afsnittet om indsatsens resultater.

Det skal understreges, at evalueringen ikke er baseret på udsagn fra de unge, som af den ene eller anden grund er faldet fra efter en-to møder med indsatsen.

Samlet set vurderer evaluator, at de fagprofessionelle besidder den fornødne viden, faglighed og kompetencer ift. at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende med afsæt i de unges håb, drømme og ønsker. Og at de fagprofessionelle har den fornødne ledelsesmæssige opbakning og støtte til at udføre indsatsen.

2.2.4.3 Fysiske rammer

De fysiske rammer for indsatsen spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at skabe et ungemiljø, hvor de unge har lyst til at være og opsøge den hjælp, de har brug for.

De unge fremhæver, at det ikke må opleves skamfuldt eller tabubelagt at bruge huset, og mange unge forbinder kommunen som et sted, der tager sig af meget udsatte borgere, som de ikke vil forbindes med. Derfor er det ifølge de unge fremmende, at indsatsen er placeret i et ungehus, som er åbent for alle unge og beliggende på en lokalitet som signalerer, at stedet er åbent for alle.

De unge fremhæver, at der er rart og hjemligt at være i lokalerne, og at det godt, at der både er fælleslokaler til det sociale og rum til mere fortrolige samtaler med en professionel: ”Der er rum til, at man kommer ind og bare hænger ud, kigger på, eller er med, eller laver sit eget.”

De fagprofessionelle fremhæver, at det er vigtigt at have et sted, hvor man hurtigt kan sætte gang i nogle aktiviteter, der er meningsfulde for de unge. Derfor er det fremmende, at der både er lokaler til fællesskab og enesamtaler og flere mindre rum, der er indrettet til forskellige formål: gaming, fordybelse, brætspil m.m. Der er et stort fælleskøkken og spiseplads samt mulighed for at spille bordfodbold, og der er sofaer til at hænge ud i.

Der er således på den ene side skabt en ramme, som inviterer til interaktion på tværs af de unge som grundlag for at skabe fællesskaber, og på den anden side mulighed for bare at være og trække sig og tage en pause i et rum for sig selv oven på en lang dag. Det gør, at huset kan imødekomme mange af de unges behov.

Det har været fremmende for de unges oplevelse af huset, at de selv har haft mulighed for at sætte deres præg på huset, fx været med til at producere inventar og udsmykning, så de føler et ejerskab til stedet og oplever det som deres eget.

Det er også fremmende for implementeringen af indsatsen, at de fagprofessionelle i indsatsen har kontor og mødelokale i huset, så de er en naturlig del af huset, og de unge kan let opsøge dem.

Samlet set vurderer evaluator, at indsatsen har skabt de fornødne fysiske rammer til at levere indsatsen, som den er tænkt og beskrevet i indsatsbeskrivelsen.