Forudsætninger for implementering

De unge fremhæver generelt, at de med indsatsen har en tryg ramme, hvor det er muligt og i orden, at man nogle gange trækker sig og siger fra, hvis man har det dårligt. Omvendt er det

grundlæggende ikke forebyggende eller særligt recovery-understøttende, at indsatsen ikke er frivillig. Det betyder, at de unge uanset om de er motiveret eller ikke kan se en mening med indsatsen, skal møde op for at undgå sanktion (fx at blive trukket i ydelse). Flere af de unge er meget bevidste om dette.

Evaluator vurderer derfor, at rammerne for indsatsen gør, at den ikke kan arbejde fuldt ud med en forebyggende og recovery-orienteret tilgang. Det at de unge visiteres til indsatsen inden for rammerne af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og risikerer at blive sanktioneret, hvis de udebliver, gør, at deltagelsen ikke er helt frivillig, som en recovery-orienteret tilgang fordrer. Det har en mindre betydning for de unge, som profiterer af indsatsen, da de dermed ønsker at deltage.

Men for de unge, som ikke umiddelbart finder indsatsen meningsfuld, bliver det en slags tvang at komme, hvilket ikke er motiverende.

Samlet set vurderer evaluator, at indsatsen i nogen grad er synlig, attraktiv og tilgængelig, men at det er en udfordring, at de unge ikke selv kan vælge tilbuddet fra eller til. Betegnelsen ’nogen grad’

dækker over, at nogle af de unge føler sig tvunget til at deltage i indsatsen og ikke oplever den som særlig attraktiv.

Forankring i KUI og jobcenter

Indsatsteamet er en del af kommunens ungeindsats (KUI) og er organiseret under

beskæftigelsesområdet. Indsatsteamet har selv visitationsretten til de 15-30-årige inden for Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats og de 15-18-årige inden for Serviceloven. De fagprofessionelle

vurderer, at det er lettere at sikre et godt match mellem ung og indsats, når dem, der skal visitere, har et godt indblik i indsatsens indhold og form.

De fagprofessionelle fremhæver, at det er en fordel at være forankret i jobcentret, hvormed de bedre kan matche de unges ønsker om at være en del af arbejdsmarkedet, få en uddannelse samt indgå i relationer med andre. De fagprofessionelle er således overbeviste om, at de er mere orienteret mod vejen til beskæftigelse, end de ville være, hvis de var en del af socialpsykiatrien.

De fagprofessionelle fremhæver dog, at de har skullet arbejde med de unges forestillinger om jobcentret som et sted, hvor man kun kan tale om den direkte vej til job og uddannelse. Her har de fagprofessionelle skullet gøre en ekstra indsats for at formidle til de unge, at indsatsen adskiller sig fra andre tiltag i jobcentret, idet man i indsatsen godt kan arbejde med andre mål end kun job og uddannelse.

Som nævnt ovenfor vurderer evaluator, at det hæmmer muligheden for at arbejde recovery-orienteret, herunder at tage udgangspunkt i den unges egne ønsker og mål og motivation, at indsatsen ikke er frivillig. De unge kan blive sanktioneret, hvis de udebliver, og nogle af de unge oplever det som en tvang at komme, særligt fordi de ikke er motiveret eller kan se en mening med indsatsen. For nogle af de unge bekræfter det deres billede af jobcentret som et sted, hvor de skal tilpasse sig stedets rammer og ikke omvendt.

Tæt kobling til relevante områder, som også er i berøring med de unge

Indsatsen forudsætter en tæt kobling med socialpsykiatrien og misbrugsområdet samt

regionspsykiatrien, så de unge, der har behov for indsatser fra disse områder, får en sammen-hængende indsats. Det gøres via faste kontaktpersoner fra de respektive områder, så der er en direkte indgang til området i forhold til koordinering af forløb og indgåelse af aftaler om

samarbejdsmøder i forhold til den enkelte unge, hvis der er behov. De fagprofessionelle fremhæver, at dette samarbejde fungerer godt og effektivt. Som nævnt ovenfor fremhæver de fleste unge, at de får den hjælp, de har brug for.

3.3.4.2 Faglighed

En afgørende forudsætning for at implementere indsatsen og opnå de ønskede resultater er, at de fagprofessionelle besidder en række kompetencer og mestrer relevante metoder.

Følgende kompetencer har ifølge de fagprofessionelle selv og projektleder været afgørende for at kunne levere en forebyggende og recovery-orienteret samt rehabiliterende indsats til målgruppen og indfri formålet med indsatsen:

• Socialfaglighed

• Viden om målgruppens udfordringer

• Erfaring med at arbejde recovery-orienteret og med psykosociale vanskeligheder

• Viden om naturterapi og tro på, at det virker

• Psykologfaglighed (gælder den psykolog, som er tilknyttet)

• Erfaring med at håndtere de unges adfærd

• Forståelse for metodikkerne i den tværfaglige koordinering – med baggrund i relationel koordinering og koblingskompetencer, hvis principper indsatsen bygger på ift. tværfagligt samarbejde.

De fagprofessionelle fremhæver, at det er afgørende, at de selv tror på, at deres metoder virker, fx naturterapi. Derudover fremhæver de fagprofessionelle det som fremmende, at de som minimum er to fagprofessionelle til at varetage gruppeforløbet, og at hele teamet sparrer med hinanden jævnligt.

Det understøtter, at de fagprofessionelle kan imødekomme de unges forskellige behov, og det giver en alsidig undervisning i gruppeforløbet, da de fagprofessionelle kan supplere hinanden og bidrage med forskellige erfaringer.

Ud fra de fleste af de unges udsagn er det tydeligt, at de fagprofessionelle i høj grad besidder den fornødne viden og har kompetencerne til at gøre en forskel for de unge. De fleste unge fremhæver således at blive mødt på en måde, som gør dem trygge ift. at åbne op for det, som er svært. De oplever, at de bliver tilpas udfordret, så de udvikler sig og får mere indsigt i sig selv (på nær nogle få), og at de får relevant viden om sundhed, og hvad de kan gøre ift. at ændre på uhensigtsmæssige vaner. Det er særligt kombinationen af gruppeforløb, naturterapi, undervisning, egen refleksion og mulighed for at komme mere i dybden med specifikke emner via en-til-en-samtaler med

psykologen, som de unge oplever som gavnligt.

Som nævnt ovenfor er der nogle få unge, som ikke mærker, at der arbejdes recovery-orienteret og på deres præmisser.

Samlet set vurderer evaluator, at de fagprofessionelle i overvejende grad besidder den fornødne viden, faglighed og kompetencer ift. at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende med afsæt i de unges håb, drømme og ønsker.

.3.4.3 Fysiske rammer 3

De fysiske rammer for indsatsen spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at skabe en ramme, som muliggør, at indsatsen kan efterleve de ovennævnte principper for at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende.

Gruppeforløbet foregår i lokaler i kommunens ungeenhed, hvor det tværfaglige team hører til. Det betyder, at hele teamet er tilgængeligt, når de unge er i huset.

Der er både gruppelokaler, lokaler til enesamtaler, og køkken, så de unge kan spise på stedet, og en kælder med forskellige aktiviteter, fx dart, billard og bordfodbold, som giver en mere uformel ramme at mødes inden for. De unge giver udtryk for, at de med huset har et miljø, hvor de har lyst til at være og indgå i nye relationer med andre, både unge og de fagprofessionelle.

Der er efter evaluators vurdering tale om et miljø, der som udgangspunkt ikke opleves som formelt og myndighedstungt, med en god stemning, dog en anelse institutionspræget, da huset før har været brugt som plejecenter. De fagprofessionelle fremhæver, at det fra starten af italesættes, at de unge selv kan være med til at præge lokalerne, fx ved at lave ting (plancher, dekorationer, slikskåle m.m.) til grupperummet. Det gør, at de unge i højere grad oplever stedet som ’deres’ og via den tryghed, det giver, åbner de i højere grad op for personalet og for hinanden.

De fysiske rammer består derudover i høj grad af kommunens udemiljøer, herunder skov (til naturterapi), vand (fx ift. at fiske) og by (fx ift. museums- og cafebesøg). Det forudsætter transportmuligheder, som løses ved, at de fagprofessionelle kører de unge i egne biler. En

udfordring herved er, at de unge er afhængige af at blive kørt af de fagprofessionelle, hvilket bl.a.

har været en udfordring med covid-19-restriktioner. Det, at de unge ikke selv transporterer sig til aktiviteterne, gør, at de unge efter evaluators vurdering bliver mindre aktive ift. selv at deltage i aktiviteterne.

Samlet set vurderer evaluator, at indsatsen har skabt de fornødne fysiske rammer til at levere indsatsen, som den er tænkt og beskrevet i indsatsbeskrivelsen.