Med udgangspunkt i de forskelligheder, som er kommet til udtryk, har jeg frem-analyseret 3 forskellige idealtyper af, hvordan socialrådgivere kan benytte helheds-synet i deres arbejde med unge kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Ud fra hvilken indvirkning de organisatoriske rammer har på muligheden for at benytte helhedssyn, har det været muligt at fremanalysere 3 forskellige idealtyper: den helhedsseende, den helhedskoordinerende og den helhedshand-lende.
Den helhedsseende socialrådgiver
Den helhedsseende socialrådgiver oplever helhedssynet som værende en del af hendes måde at møde borgeren på, og som lægger kraftig vægt på, at forstå bor-geren som værende et helt menneske. Hun benytter helhedssynet som et redskab i sin tilgang til at kunne problemanalysere og problemforstå og søger at komme hele vejen rundt om borgeren. At hendes grundsyn blandt andet bygger på disse vær-dier, gør, at hun i sin vurdering af, hvilke indsatser, der skal sættes i værk, søger at tage højde for alle faktorer, som kan have indvirkning på borgerens situation.
Den helhedsseende socialrådgiver er ikke koordinerende imellem de forskellige en-heder, som udfører den helhedsorienterede indsats efter, at hun har vurderet, hvil-ke tiltag, der skal til. Derfor benyttes helhedssynet primært som et analyseredskab i problemforståelsen og i hendes vurdering af, hvilke handlinger, der skal i værk-sættes.
Den helhedssamlende socialrådgiver
Den helhedssamlende socialrådgiver opfatter, ligesom den helhedsseende social-rådgiver, helhedssynet som værende et analyseredskab i tilgangen til at kunne problemforstå borgeren. Helhedssynet opleves også som et serviceredskab, der skal kunne guide borgeren rundt i et indviklet system og ikke mindst støtte borge-ren, når andre enheder inddrages. Den helhedssamlende socialrådgiver opfatter sig selv som værende et serviceorgan, og derved benyttes helhedssynet også i en me-get serviceminded forstand. Den helhedssamlende socialrådgiver søger at sikre, at de handlinger, som sættes i værk overfor borgeren, bliver vel modtaget i de enhe-der, som skal inddrages. Helhedssynet bliver derved, foruden at være et analyse-redskab, også et serviceanalyse-redskab, der søger at samle leddene i helhedshandlingen.
Den helhedshandlende socialrådgiver
Den helhedshandlende socialrådgiver har ligeledes en opfattelse af, at hun benytter helhedssynet som et analyseredskab i problemforståelsen i relation til en borger.
Derudover oplever hun også, at hun benytter helhedssynet som et handleredskab, hvor hun både guider borgeren igennem systemet, men også koordinerer de ind-satser, hun vurderer, skal iværksættes. Den helhedshandlende socialrådgiver be-nytter helhedssynet til at sikre god kommunikation og informationsdeling imellem enhederne for at fremme den helhedsorienterede indsats og for at undgå modar-bejdelse og parallelforløb enhederne imellem. Derved benyttes helhedssynet både som et analyse- og serviceredskab, men i høj grad også som et handleredskab i selve koordineringen af udførelsen af de forskellige iværksatte indsatser.
En udarbejdet model i forlængelse af bachelorprojektet:
grunde, at det er forskellige typer af helhedssyn, som er i spil. Modellen er tiltænkt som et dynamisk cirkulært refleksionsværktøj, hvor helhedssynet anskues som:
problemforståel-senproblemindsatsenproblemudviklingenproblemforståelse(osv) Den helhedsorienterede problemforståelse
Denne del af helhedssynet er tilknyttet socialrådgiverens subjektivitet i problemfor-ståelsen. Refleksionen over, hvordan socialrådgiveren benytter helhedssynet vil tage udgangspunkt i de influerende faktorer, da de påvirker, hvordan socialrådgi-veren i sit socialfaglige arbejde kommer hele vejen rundt om mennesket.
Den helhedsorienterede problemindsats
Denne del af helhedssynet er tilknyttet socialrådgiverens problemindsats eller hel-hedshandlingen. Da undersøgelsen påpeger, at det især er de organisatoriske rammer, som har indflydelse på, hvordan helhedssynet benyttes i forhold til indsat-sen, vil refleksionen tage udgangspunkt i, hvordan de influerende faktorer påvirker socialrådgiveren i at komme hele vejen rundt om problemet i sit socialfaglige ar-bejde.
Den helhedsorienterede problemudvikling
Denne del af helhedssynet er tilknyttet problemudviklingen i det socialfaglige ar-bejde. Problemudviklingen kan enten være positivt eller negativt alt efter, om de socialfaglige problemstillinger forbedres eller forværres. Refleksionen tager her ud-gangspunkt i samarbejdet og kommunikationen mellem de influerende faktorer.
Litteraturliste
Antoft, Rasmus et al. (red) (2007): Håndværk & h orisonter: tradition og nytænk-ning i kvalitativ metode. Odense, Syddansk Universitetsforlag
Caswell, Dorte (2005): Handlemuligheder i socialt arbejde: et casestudie om kom-munal frontlinjepraksis på beskæftigelsesområdet. København, AKF forlaget
Egelund, Tine og Hillgaard, Lis (1993): Social rådgivning og social behandling. Kø-benhavn Hans Reitzels Forlag
Egelund, Tine og Skytte, Marianne (1997): Om undervisning og fælleselementer i socialt arbejde. København, Den Sociale Højskole i København
Flyvbjerg, Bent (1991) Rationalitet og magt b. I. Kbh. Akademisk Forlag
Guldager, Jens:(2011): Helhedssynet i socialt arbejde: er det stækket af de senere års socialpolitiske tiltag? I: Social Politik. Nr. 6. S. 20- 26
Guldager, Jens et al. (2004): Sociologi og socialt arbejde. 3. Udgave. Frederiks-berg, Danmarks Forvaltningshøjskole.
Harder, Margit og Nissen, Maria Appel (red) (2011): Helhedssyn i socialt arbejde.
København, Akademisk.
Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 2. Ud-gave. København, Hans Reitzel
Justesen, Lise og Mik-Meyer,Nanna (2010): Kvalitative metoder i organisations og ledelsesstudier. København, Hans Reitzel.
Koch, Anna (1982): Socialt arbejde: helhedsprincip og behovsvurdering på fagligt grundlag. København, AKF.
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008): InterView: Introduktion til et hånd-værk. 2. Udgave. København, Hans Reitzels.
Larsen, Jørgen Elm og Møller, Iver Hornemann (red) (2004): Socialpolitik. 2. Ud-gave. København, Hans Reitzels.
Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare (2003): Problemorienteret projektarbejde:
en værktøjsbog. 3. Udgave. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag.
Ramian, Knud(2007): Casestudiet i praksis. Århus, Academica.
Rienecker, Lotte (1998): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige ud-dannelser. Frederiksberg. Samfundslitteratur.
Rienecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter (2005): Den gode opgave. 3. udgave.
Frederiksberg, Samfundslitteratur
Salonen, Tapio (1999): Klienter. I: Denvall, Verner og Jacobsen, Tord (red): Hver-dagsbegreber i socialt arbejde. København, Hans Reitzel.
Elektronisk kilder
Christiansen, Flemming (2012): Unge på kontanthjælp tabes for altid. I: Politik-ken.dk. Fundet d. 19 maj 2012. http://politiken.dk/erhverv/ECE1522056/unge-paa-kontanthjaelp-tabes-for-altid/
Pihl, Mie Dalskov (2012): Tusindvis af unge ledige fra 90’erne er i dag på offentlig forsørgelse. I: Ae.dk. Fundet d. 19 maj 2012. http://www.ae.dk/analyse/tusindvis-unge-ledige-fra-90-erne-er-dag-pa-offentlig-forsorgelse
Love
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 710 af 23. juni 2011 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 656 af 15. juni 2011
Bekendtgørelse om matchvurdering, nr. 1410 af 28. december 2011