Jeg er nået frem til, at der er stor enighed blandt fagfolk om at gennem arbejde, kan IVI komme i kontakt med andre mennesker - og for dem kan arbejde og
26 Andersen, Svend Aage, 2007 s. 114
27 Wilken Lisanne 2011. S. 9
28 Wilken Lisanne 2011. S. 40
29 Ibid
30 Klassisk og moderne samfunds teori 2007. s. 210
31 Morken, Ivar, 2008. s. 82
32 Jacobsen, Michael Hviid og Søren Kristiansen.2002, s.135
33 Rafeq, Faruq 2003. s. 240
gration ikke adskilles. Informanterne har oplevet, at nogle indvandrere gennem arbejde fik en omfattende kontakt med det danske samfund. Selvom informanterne har en oplevelse af, at vejen til integration gennem arbejdsmarked er et godt red-skab, er de også næsten enige om, at det ikke er alle typer arbejde, der er lige vel-egnede som nøglen til integration.
I de seneste ti år er IVIs tilknytning til arbejdsmarked øget, men det betyder ikke, at de nødvendigvis bliver integreret i samfundet, fordi ikke alle jobbene bidrager til integration i samfundet. Alle typer arbejde fører til, at indvandrere bliver selvfor-sørgende og bliver integreret på det danske arbejdsmarked, men det er ikke sik-kert, at deres arbejde fører til integration i samfundet.
Diskrimination på arbejdspladsen eller i samfundet er et sammensat emne. Selvom SR bekræfter statistikkerne, at IVI bliver diskrimineret, er der stadig diskussionen om det, der foregår, er diskrimination eller misforståelser. Grænsen mellem diskri-mination og misforståelse er så lille, at der ikke er enighed om, hvorvidt det, der bliver talt om, er diskrimination eller misforståelse. Derfor mener fagfolkene, at det er vigtigt, at samfundet er opmærksom på indviedes identitet og stolthed, og gen-sidigt kendskab er et godt redskab til at fjerne misforståelser og diskrimination i samfundet.
Mænd fra ikke-vestlige lande er vant til at forsørge sig selv, og de har haft status i deres hjemland. Når de kommer til Danmark, kan et statustab påvirke dem, og det har betydning for integrationen både på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Informanterne ser ikke den store forskel mellem mænd og kvinder i forhold til inte-gration i samfundet, heller ikke ift. deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er ikke fuld-stændig ligestilling, men heller ikke stor forskel. På kort sigt har mænd fra ikke-vestlige lande størst tilknytning til arbejdsmarkedet, men kvinder fra de samme lande integrerer sig tilsyneladende bedre i samfundet på lang sigt.
Integration handler for informanterne mest om frihed og respekt, og integrationen sker, hvis alle bidrager dertil. Ikke kun fagfolk, heller ikke kun indvandrere, men det er alles ansvar at bidrage.
Sammenfattende oplever fagfolkene, at integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet hænger sammen, men ikke alle typer arbejde kan bruges som nøgle til integration.
Men hvordan oplever mænd fra ikke-vestlige lande arbejdsmarkedet som en vej til integration? Jeg er nået frem til, at der er en bred enighed om, at arbejde generelt er meget sundt for mennesker i det hele taget, og gennem arbejde kan man for-sørge sig selv og danne relationer til andre medmennesker i samfundet. Relationer og netværk har betydning for informanterne. Gennem arbejde har informanten fået kontakt til det danske samfund, og det gav kendskab til danskerne og deres kultur.
Imidlertid vil de også bevare deres egen kultur og traditioner. Integration er for IVI nødvendig at adskille fra assimilation. De vil gerne have kontakt med det danske samfund, men ikke på bekostning af deres identitet.
Arbejdsmarkedet er ikke det eneste, som IVI bruger som redskab til at integrere sig i samfundet. Integration er mere end; at man kan sige, at når man har arbejde, er man integreret. Integration for IVI er mere end adgang til arbejdsmarkedet.
Fremmedgørelse for IVI har betydning for at integrere sig i det danske samfund. Jo mere følelsen af fremmedgørelse stiger, jo mere vil disintegration stige blandt IVI.
Fremmedgørelse påvirker tilhørsforholdet, dvs. hvis IVI føler, at de bliver
fremmed-gjorte, bliver forholdet til deres egen kultur forstærket. IVIs tilknytning til deres oprindelsesland har stor betydning for integrationen i det danske samfund.
Nogle barrierer er for store for nogle kvinder til, at de kan integreres i det danske samfund, men kvinderne fra ikke-vestlige lande er ikke ens. De er meget forskel-lige. Det kan være, at nogle kvinder er meget bedre til at integrere sig i det danske samfund end mændene fra de samme lande. Men det er skjult, da de kategoriseres sammen. Derfor viser statistikkerne, at kvinderne har svært at blive integreret i samfundet.
Integration for IVI handler meget om anerkendelse og respekt, og der kan ikke findes en definition for integration som passer til alle, fordi ethvert menneske har forskellige evner og planer.
Det kan udledes, at IVI ser arbejdsmarkedet som et redskab til integration, men det er ikke det eneste, og disintegration handler om mere, end der kan løses via arbejdsmarked.
Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad der skal gøres for bedre integration i det danske samfund.
Jeg er nået frem til, at udover arbejdsmarkedet som en vej til integration, kan fri-villigt arbejde være en indsats for vellykket integration. For at iværksatte frifri-villigt arbejde som indsats kan anvendes empowerment og anerkendende tilgang som metode. Derudover er det meget relevant, at SR, som arbejder med integration, er opmærksomme på indvandreres arbejdsidentitet, livssyn, tilhørsforhold og unikhed.
Konklusion
Jeg har i indledningen beskrevet min undren. Jeg undrer mig over, at indvandrerne er lige så motiverede for at arbejde som danskerne, men IVI er overrepræsente-rede i forsørgelsesydelser. Jeg undrer mig over, at arbejdsmarkedet er det sted, hvor personer med indvandrerbaggrund særligt oplever at blive diskrimineret, men at arbejde betragtes som en nøgle til integration i samfundet.
SR, som har ansvar for at integrere IVI i samfundet, er meget enig i, at arbejde øger integration i samfundet. SR har selv oplevet, at IVI fik større kontakt med den danske befolkning og det danske samfund gennem arbejde. SR vil ikke adskille ar-bejde og integration, og de mener, at arar-bejde og integration er to sider af samme sag. SRs oplevelse kan forstås sådan at gennem arbejde dvs. selvforsørgelse kan man udbrede sin kontakt til det omgivende samfund. Deres oplevelse kan også for-tolkes sådan, at når man bidrager til et samfund, øges tilhørsforholdet også til dette samfund. SR bekræfter, at selvom alle typer arbejde gør indvandrerne selv-forsørgende, er det ikke alle typer arbejde, der giver resultater som nævnt. Det vil sige, at ikke alle typer job bidrager lige meget til integration i samfundet. Det kan være på grund af jobtypen, hvor man fx arbejder alene, er isoleret eller diskrimi-neres som ikke-vestlige indvandrer. Diskrimination eller misforståelse er et indvik-let emne. Det kan fortolkes sådan at på grund af indvandreres følelse af fremmed-gørelse, ses misforståelse som diskrimination. Endvidere øger manglende kendskab mellem indvandrere og danskere diskrimination i samfundet.
IVI ser arbejde som et godt redskab til social overlevelse. Samtidig mener de, at i gennem et arbejde danner de relationer til andre mennesker i samfundet. Derud-over får de kontakt til det danske samfund, og de får kendskab til danskerne. Men
arbejdsmarkedet ses ikke som en nøgle til integration af IVI, eller med andre ord indvandrerene ser disintegration eller integrationsproblemer som mere omfattende end noget, der bare kan løses med denne nøgle. Den vigtigste diskussion for IVI er først og fremmest at sætte en grænse mellem integration og assimilation. Det kan forstås sådan, at IVI gerne vil integreres, men ikke på bekostning af deres identi-tet, dvs. ikke assimileres.
Selvom SR har en stor rolle i integrationsprocessen, kan disintegration ikke stoppes eller blive vellykket integration alene med SR´s indsats, da det er afgørende, at alle føler et medansvar og bidrager til en vellykket integration.
Selvom nogle barrierer er større for kvinder end mænd til at integrere i det danske samfund, betyder det ikke, at mænd fra ikke-vestlige lande er bedre til at integrere i samfundet, tværtimod er kvinderne nogle gang bedre til at skabe tilknytning til det danske samfund. Denne opfattelse er næsten alle informanterne enig om. Men hvorfor er denne opfattelse ikke synlig i offentligheden? Det svar kan lyde sådan; at kvinderne fra ikke-vestlige lande ikke er ens, dvs. af forskellig nationalitet, men er samlet i en kategori. Derfor viser statistikkerne, at kvinderne fra ikke-vestlige lande har svært ved at integrere i samfundet.
Jeg har opnået i dette projekt, at frihed, unikhed, respekt, anerkendelse, identitet, kendskab og viden er nøgler til integration i samfundet, eller med andre ord, disse begreber er nøglen til at løse integrationsproblemerne. Tilhørsforhold til såvel hjem-land som det danske samfund spiller en markant rolle i integrationsprocessen.
For at opnå en vellykket integration kan frivilligt arbejde være en vej for IVI til at integrere sig i samfundet, og med frivilligt arbejde forstærker IVI deres tilhørsfor-hold til det danske samfund.
Det kan samlet konkluderes, at arbejdsmarkedet står midt mellem vellykket inte-gration og mislykket inteinte-gration. Arbejdsmarkedet kan være vejen til vellykket in-tegration og på samme tid blive til mislykket inin-tegration.