Socialrådgiveren på Aarhus Krisecenter har mødt mange forskellige slags volds-ramte kvinder, men sjældent har de været ens. Det skyldes, at kvinderne ikke ud-gør nogen homogen gruppe, og de kan derfor ikke karakteriseres ud fra bestemte kendetegn. Ifølge socialrådgiveren kan psykisk eller fysisk vold i princippet ske for alle. Hvis en kvinde har skabt nære følelser og relationer til en voldsmand, så kan det være svært at bryde disse bånd igen.
”I princippet vil jeg sige, at det kan ske for alle. Men jeg vil også sige, at det hand-ler om kvindens følelser, men også hendes selvværd i forhold til at kunne stå imod, hvis det er, at manden bliver ved med at ville have kvinden tilbage. Kort sagt har disse kvinder et billede af den lykkelige familie, som de føler, at de har krav på, og som de stadig gerne vil have. Det gælder også socialrådgiveren, pædagogen eller sygeplejersken, som har mødt den her psykopatiske mand. Men det er ikke dem, som vi ser oftest, det er de socialt belastede kvinder, som kommer fra en socialt belastet opvækst.”
I praksis møder socialrådgiveren anderledes og unikke identiteter, som kan afvige fra hendes egen personlige holdninger og værdier. På trods af dette skal socialråd-giveren stadig kunne virke anerkendende over for den enkelte kvinde.4 At kunne anerkende den enkelte kvinde er altså mere end at se personen rent fysisk. Det kræver, at kvinden bliver synlig som et individ med en unik personlighed.5 Social-rådgiveren oplever, at hun ofte skal være anerkendende overfor voldsramte kvinder med en socialt belastet opvækst, da de i højere grad ses på krisecenteret. Kvinder med en socialt belastet opvækst er oftest ifølge socialrådgiveren ikke ligeså
4 Høilund, Peter og Juul, Søren; Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. s.
29
5 Høilund, Peter og Juul, Søren; Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. s.
29
sourcestærke som de velfungerende kvinder. Ved en velfungerende og ressour-cestærk kvinde menes der kvinder med en god solid opvækst samt et hjælpsomt netværk. Hvorimod de socialt belastede kvinder ikke har denne ressource og derfor generelt har sværere ved at bryde voldsmønsteret. Socialrådgiveren uddyber sin fortolkning således:
”Det, som jeg ofte støder på, er, at de har haft en social belastet opvækst. Det kan være far eller mor har et misbrug af en eller anden art, og at man selv er blevet slået som barn. Men også, at man har været igennem flere forhold, hvor man er faldet for de typer, som enten er psykisk eller fysisk voldelige. Hvor de ligesom ikke har formået at bryde det mønster. Det handler selvfølgelig også om, hvem man er som person, men det handler også i den grad om at have et netværk. For har man et godt netværk til at være behjælpelig i de problematikker, som kan opstå, så tror jeg også, at det er en god hjælp og støtte.”
Socialrådgiverens erfaringer kan begrundes med, at et barn fra en socialt belastet familie ofte vil identificere sig med dets forældre og anse dem for sine rollemodel-ler. Vigtige normer, værdier og traditioner er flydende for disse belastede børn og for så vidt også deres forældre. Hvilket gør det vanskeligt for barnet at orientere sig i samfundet og samtidig skulle gennemskue dens abstrakte størrelse.6 Det er af stor betydning for barnet at udvikle en stærk identitet, men det er vanskeligt, hvis forældrene ikke udgør stabile holdepunkter for barnet.7 Barnet kan have svært ved at bruge forældrene som identifikationsmodeller og bliver derfor identitetsdiffus.
Forstået således, at de bliver afhængige af andres meninger og holdninger, uselv-stændig i deres handlinger og dybest set ganske forsvarsløs over for ydre påvirk-ninger.8
Det må antages, at voldsramte kvinder, som har haft en socialt belastet opvækst, vil harmonere med en voldmands identitet. Voldmandens kontrollerende adfærd og dominerende påvirkning må have indflydelse på kvindens personlighed grundet hendes opvækst. I Inas tilfælde havde der aldrig været nogen forældre, og hendes øvrige familiemedlemmer var begrænsede. Men det er dog uvist, om hendes op-vækst har været belastet. I stedet kan det fastslås, at hendes forældre ikke har formået at være rollemodeller igennem opvæksten. Uden en erfaring om at kende følelsen af at miste f.eks. sine forældre i den tidlige barndom, kan det være svært for socialrådgiveren at skulle forstå denne følelse. I stedet må socialrådgiveren lytte til den voldsramtes erfaringer og derigennem bruge sin menneskelige indsigt til at forstå hendes situation.
Konklusion
Jeg kan konstatere, at der findes en del forudsætninger for, at de voldsramte kvin-der kommer igen på Aarhus Krisecenter. Derfor har det været nødvendigt at speci-ficere projektets målgruppe, således at jeg kunne afgrænse de afgørende faktorer for, at de voldsramte kvinder kommer igen. Inas beretning om sit voldelige
6 Hasle, John Aasted; Negativ social arv; om tidlig risiko over for risikobørn og de-res familier. s. 48
7 Hasle, John Aasted; Negativ social arv; om tidlig risiko over for risikobørn og de-res familier. s. 48
8 Hasle, John Aasted; Negativ social arv; om tidlig risiko over for risikobørn og de-res familier. s. 48
skab igennem 9 år har givet en forståelse af, at vi mennesker vil gå langt, når det handler om kærlighed. Vores kærlighed gør manipulationen usynlig, vi er godt klar over, at den findes, men vi nægter at tro det værste om vores partner. Forsvars-mekanismer opstår, så vi kan udholde smerten og derved ikke se den i øjnene. Men for dem, som ikke føler smerten, er det indlysende, at vi er udsat for vold. Forstået således, at man ikke nødvendigvis skal opfylde bestemte krav for at være volds-ramt - det kan som udgangspunkt ske for alle kvinder. Derfor eksisterer kvindekri-secentrene som hjælpeforanstaltninger til de kvinder, som har brug for beskyttelse og støtte i løsrivelsesfasen.
For at kunne skabe en platform er socialrådgiverne nødt til at motivere de volds-ramte kvinder, således at de opnår medbestemmelse i eget liv og skaber selvkon-trol og selvstændighed. Men på grund af den begrænsede tidsperiode på tre måne-der kan det resultere i, at kvinden bliver stresset og mister modet til at fortsætte med at skabe den nye tilværelse. I værste tilfælde kan det resultere i, at kvinden drager forhastede beslutninger, der ender med, at hun tager hjem til sin voldsmand igen, fordi hendes gamle omgivelser hos voldsmanden kan virke nemmere at vende tilbage til. Denne konstatering kan Ina understøtte i kraft af, at hun selv har haft samme tanker under sit forløb på Aarhus Krisecenter. Dette betyder angiveligt, at volden kort tid efter vil fortsætte, og kvinden må formodentlig endnu engang er-kende, at hun har brug for krisecenterets beskyttelse. Man må derfor konkludere, at krisecenteret er medvirkende til, at en bestemt gruppe af kvinder kommer til-bage, da disse kvinder ikke formår at bearbejde volden, samtidig med at de skal starte en ny tilværelse i løbet af tre måneder. Man kunne derfor antage, at en af-skaffelse af tremånedersreglen ville lette kvindernes stressede situation, og det vil derved give dem plads til at gøre tingene i deres tempo.
Der kan konkluderes, at socialrådgiveren på Aarhus Krisecenter møder mange for-skellige identiteter i sit arbejde med de voldsramte kvinder. Disse identiteter kan afvige fra socialrådgivernes egne holdninger og værdier, men det må ikke have indflydelse på det sociale arbejde. Socialrådgiveren oplever hyppigt, at de volds-ramte kvinder kommer fra socialt belastede familier med forældre, som ikke formå-ede at opfylde deres stabile holdepunkter i barndommen. Kvinden har i sin barn-dom haft svært ved at bruge sine forældre som identifikationsmodeller og kan have udviklet sig til at være identitetsdiffus. Denne diffuse tilstand kan medføre, at kvin-den finder en voldsmand, da hans kontrollerende adfærd og dominans har en ind-virkning på de afsavn, som hun ikke har fået opfyldt gennem sin opvækst. Dette skal socialrådgiveren være opmærksom på i kvindernes individuelle samtaler, da det er afgørende for den forebyggende indsats at arbejde på at styrke kvindens selvværd og viljestyrke. Det er ikke socialrådgiverens opgave at afgøre, hvad der er bedst for den enkelte kvinde i de givne situationer. Dette kan perspektiveres over til en observation med en indskreven voldsramt kvinde og en socialrådgiver, som forsøger at gøre kvinden mere selvstændig gennem succesoplevelser, der opnås ved egne målsætninger. Den indskrevne kvinde havde bestemt, at hun ville søge om enkeltydelser, derfor guider og støtter socialrådgiveren hende i den proces.
Havde socialrådgiveren afslået hjælpen, havde det muligvis resulteret i, at kvinden havde følt sig stigmatiseret og fastlåst i kraft af den manglende bekræftelse af sine evner. Dertil kan konkluderes, at det vil have en indvirkning på kvindens selvop-fattelse, hvis empowerment ikke udgør grundlaget i hendes bearbejdningsproces.
Litteraturliste
Aadland, Einar: Og eg ser på deg – videnskabsteori i helse og socialfag. Universi-tetsforlaget 2007.
Gadamer, Hans Georg: Sandhed og metode; grundtræk af en filosofisk hermeneu-tik. 2. Udgave. Forlaget Academica 2007.
Halse, Aasted John; Negativ social arv; om tidlig indsats over for risikobørn og de-res familier. 1. udgave. Kroghs Forlag A/S 2007.
Holmgren, Allan og White, Michael; Narrativ teori. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag 2006.
Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv: Modeller i socialt arbejde. 2. Udgave.
Hans Reitzels Forlag 2006.
Høilund, Peter og Juul, Søren: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. 1.
Udgave. Hans Reitzels Forlag 2009.
Kvale, Steinar: Interview. 1. Udgave. Hans Reitzels Forlag 1997.
Langergaard, Luise Li, Rasmussen, Barlebo, Søren og Sørensen, Asger: Viden, vi-denskab og virkelighed. 2. Udgave. Forlaget Samfundslitteratur 2006.
Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker; forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 5. Udgave. Nyt Nordisk Forlag 2005.
Maaløe, Erik: Case-studier; af og om mennesker i organisationer. 2. Udgave. Aka-demisk Forlag 1996.
Meeuwisse, Anna, Swärd, Hans og Sunesson, Sune; Socialt arbejde; en grundbog.
2. udgave. Hans Reitzels Forlag. 2007
Nielsen, Marianne Davidsen og Leick, Nini; Den nødvendige smerte; om tab, sorg og adskillelsesangst. 2. Udgave. Nyt Nordisk forlag 2009
Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare; Problemorienteret projekt arbejde; en værktøjsbog. 3. udgave. Roskilde Universitets Forlag. 2003
Posborg, Rikke, Nørrelykke, Helle og Antczak, Helle: Socialrådgivning og socialt arbejde; en grundbog. 1. Udgave. Hans Reitzels Forlag 2009.
Ramian, Knud: Casestudiet i praksis. 1. Udgave. Forlaget Academica 2007.
Russell, Shona og Carey, Maggie; Narrativ terapi; spørgsmål og svar. 1. udgave.
Hans Reitzels Forlag. 2007
Thagaard, Tove: Systematik og indlevelse; en indføring i kvalitativ metode. 2. Ud-gave. Akademisk Forlag 2008.
Thurén, Torsten; Videnskabs teori for begyndere. 2. udgave. Forlaget Rosinante 2007.
Trost, Jan og Jeremiassen, Lise: Interview i praksis. 1. Udgave. Hans Reitzels For-lag 2010.
White, Michael; Narrativ teori. 1. udgave. Gyldendal Akademisk. 2006 Internetsider
http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/vold-i-hjemmet/forskning/kvinder-og-born-pa-krisecenter. Den 22.03.2012. kl. 19.59
http://195.41.32.55/domino/jur/jurdags2.nsf/d6c8285b91498b164125662c0042f7 6a/7481e7dff0fe25ffc1257798002ef9a9/$FILE/Analyse%20kvindekrisecentret.pdf.
Den 22.03.2012. kl. 20.16
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/17/081948.htm. Den 18.03.2012. Kl.
23.22
http://www.dannerhuset.dk/hjaelp/subpage-18-faq/. 23.03. kl. 17.45 http://www.aarhuskrisecenter.dk/stotte-til-afklaring/ 16.05.2012. kl. 16.20 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=afklaring&query=afise 16.05.2012 kl. 19.44 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bearbejdning 17.05.2012 kl. 09.01
www.retsinfomation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390#k27 , 18.05.2012 kl.14.00 http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=1009#3._Problemomr_der Den 20.05.2012 kl. 18.29
Rapporter
Balvig, Flemming og Kyvsgaard: Vold mod kvinder; Dansk deltagelse i International Violence against Woman Survey. Justitsministeriets Forskningsenhed 2006.