Hensigten med dette kapitel er at skrive afhandlingens tematik ind i den histo-riske kontekst, som den indgår i med henblik på at beskrive forudsætningerne for den udvikling, der er foregået i etniske minoriteters uddannelsespraksis i 1990’erne. Det drejer sig for det første om at gøre rede for årsagerne til væk-sten i antallet af immigranter, der kom til Danmark, for det andet om at ka-rakterisere sammensætningen af de befolkningsbevægelser, der havde Dan-mark som mål. Dette er samtidig forudsætningen for de senere overvejelser om forskellige former for uddannelsespraksis hos de etniske minoriteter.
Som overskriften siger, handler det både om forudsætninger og perspek-tiver. Forudsætninger i den forstand, at det for at efterspore og forstå bag-grunden for den nævnte udvikling, er nødvendigt at gå nogle årtier tilbage i den danske historie. Der har naturligvis altid været en vis indvandring til Danmark, men den udvikling, som er udgangspunkt for denne afhandling, tager sin begyndelse i slutningen af 1960’erne i lyset af en betydelig økono-misk vækst. Perspektiver forstået på den måde, at indvandringen til Danmark har resulteret i skabelsen af nogle mønstre og udviklingstendenser, som har haft stor betydning for den udvikling, der er foregået med hensyn til etniske minoriteters uddannelsespraksis.
Danmark bliver immigrationsland
1960’erne bliver ofte fremhævet som det årti, hvor Danmark ændrer sig fra i hovedsagen at være et landbrugsland til at være et industriland.42 Det er også i 1960’erne, at danske kvinder i et antal, der ikke er set før i historien, bevæ-ger sig fra hjemmene og ud på arbejdsmarkedet, der dog fortsat – i stort om-fang – er kønsopdelt. Selvom det er en udvikling over lang tid, må man sige, at skiftet fra landbrugsland til industriland reelt er sket, før den afgørende foran-dring sætter ind i kvindernes erhvervsfrekvens.43
Ugifte kvinders erhvervsfrekvens stiger i perioden 1960-1970 fra 82% til 91%, gifte kvinders erhvervsfrekvens stiger fra 25% i 1960 til 49% i 1970. I
42 Markant formuleret af Søren Mørch i Den sidste Danmarkshistorie: ”Skellet omkring 1960 markerer sig på mange måder som en af de vigtigste delingslinier i Danmarkshistorien. Omkring det tidspunkt ophørte Danmark med at være et landbrugsland, sådan som det havde været gennem hele sin tidligere historie.” Mørch, Søren (1996): Den sidste Danmarkshistorie. København, Gyldendal, s. 435. Se også Rasmussen, Hanne & Mogens Rüdiger: ”Danmarks historie. Tiden efter 1945”. In Mørch, Søren (red.
1984): Danmarks Historie, bd. 8, København, Gyldendal, s. 147: ”Danmark blev et industrisamfund i mellemkrigstiden i den forstand, at industrien stod for den største produktionsværdi og beskæftigelse.
Men det var først industrialiseringsbølgen i 1950’erne, der for alvor flyttede den økonomiske dynamik fra landbrug til industri. En proces, der fik yderligere fart omkring 1960, hvor industrieksporten for første gang overgik landbrugseksporten.”
43 Hansen, Sven Aage & Ingrid Henriksen (1984): Dansk Socialhistorie, København, Gyldendal, s. 169ff.
faktiske tal stiger antallet af beskæftigede, hvad gifte kvinder angår, i perioden 1960-1970 fra 196.000 til 440.000.44 Ikke desto mindre er der fortsat et udækket behov for arbejdskraft, som søges dækket af indvandrere. Den ind-vandring, der kendetegner situationen i 1950’erne og 1960’erne, er primært fra lande med kulturelle fællestræk med Danmark, dvs. de skandinaviske lande og de nærmestliggende europæiske lande.45
Også et andet træk ved udviklingen i Danmark slår for alvor igennem i 1960’erne. Bybefolkningen vokser og giver anledning til opførelsen af omfat-tende boligbebyggelser, som ud over kvarterer kendetegnet ved etagebyggeri kommer til at bestå af områder med enfamiliehuse: et hus til hver familie, hvor kernefamilien bestående af 2 voksne og 1-2 børn lever med bil og hund – den såkaldte parcelhuskultur – en livsstil, der findes overalt i verden, men kun få steder så udbredt i relativ forstand som tilfældet er i Danmark.46
De mange huse kostede de enkelte familier dyrt, og det blev almindeligt i bredere kredse end tidligere at låne penge til opførelsen af drømmehuset. Visi-onen materialiserede sig i et lettere euforisk vækstsamfund, hvor træerne til-syneladende voksede ind i himlen – og (næsten) alt kunne lade sig gøre. Det var et industrielt boom, som fik lønningerne til at stige, både absolut og rela-tivt. Selv om der var en betydelig inflation, fulgte lønningerne således rigeligt med, og var der økonomiske problemer, kunne man altid lade kvinden i famili-en arbejde med.
Til at begynde med arbejdede kvinderne måske på deltid, prøvende, for-sigtigt. Men efter nogle år begyndte flere og flere kvinder at arbejde lige så me-get som deres mænd, og dermed blev de finansielle muligheder i familierne yderligere udbygget. Hvad der før kun var muligt at anskaffe sig i de bedst stil-lede familier, bil, fjernsyn, sommerhus osv. blev nu, om ikke hvermandseje, så udbredt i en grad, som næppe nogen havde kunnet forestille sig. Og tilsynela-dende var der ikke nogen begrænsninger, ikke noget der pegede i retning af, at et tilbageslag lå om hjørnet og ventede.
I dette ”væksthus” (væksten målt ved stigningen i BNP lå i perioden fra 1957-1965 på gennemsnitligt 5,3% pr. år), der var blevet et af verdens rigeste lande, hvor folk ubekymret lånte til nye huse og sommerhuse, førte den sam-fundsmæssige vækst efterhånden til noget nær fuld beskæftigelse og dette i så udtalt en grad, at yderligere tilførsel af arbejdskraft var nødvendig. Denne ar-bejdskraft begyndte at dukke op i slutningen af 1960’erne. Sammen med de
44 Op.cit., s. 301.
45 Pedersen, Søren: ”Vandringen til og fra Danmark i perioden 1960-1997”. In Coleman, David & Eskild Wadensjö (1999): Indvandringen til Danmark. Internationale og nationale perspektiver.København, Spektrum, s. 235f. Se også Larsen, Claus & Poul Chr. Matthiessen (2002): ”Indvandrerbefolkningens sammensætning og udvikling i Danmark”. In Mogensen, Gunnar Viby & Poul Chr. Matthiesen: Indvan-drerne og arbejdsmarkedet. Mødet med det danske velfærdssamfund. København, Spektrum, s. 43.
46 Danmark nåede i slutningen af 1960’erne verdens højeste gennemsnitlige boligstandard målt i kva-dratmeter boligareal pr. beboer, Nissen, Henrik (1991): Politikens/Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 14, s. 86ff.
indvandrere, der hele tiden var kommet til Danmark fra Tyskland, Sverige, Norge osv. for typisk at arbejde i kortere tid, kom de gradvist til at fylde så me-get i bybilledet, at der efterhånden kunne ses en fyldigere omtale af gæstear-bejderne fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet i medierne.47
Migrationsbevægelserne til og fra Danmark i det 20. århundrede udviser et forholdsvis enkelt mønster. Fra århundredskiftet og til 1930 er der, bortset fra perioden under 1. Verdenskrig, udvandringsoverskud. I 1930’erne er der indvandringsoverskud, som ikke overraskende fortsætter under krigen. Efter krigen er der igen udvandringsoverskud indtil 1960’erne – sidste år med ud-vandringsoverskud er 1958, jf. tabellen nedenfor. Herefter er der indvan-dringsoverskud og det har der været i alle årene siden.48
At Danmark indtil 1960’erne i hovedsagen var et nettoudvandringsland skyldtes i stor udstrækning den omfattende emigration til USA, der var mest udtalt i slutningen af det 19. århundrede.49 I 1930’erne førte den økonomiske verdenskrise til, at mange vendte hjem fra udlandet og igen slog sig ned hos familien. Det hænger ganske givet sammen med den omfattende arbejdsløshed og datidens mangel på mulighed for offentlig hjælp. Efter krigen kom der igen bevægelse i udvandringen, der i perioden fra 1946 til 1958 svingede mellem 18.408 (tallet for 1953) og 33.063 (i 1948), som det kan ses i nedenstående tabel.
47 Se hertil Bent Jensens fremstilling i Jensen, Bent (2000): De fremmede i dansk avisdebat fra 1870’erne til 1990’erne. København, Spektrum, s. 409ff. Dette afsnit har netop fået titlen ”Så kom de: Debatten fra 1967 og frem til indvandringsstoppet i 1970”. Mediernes former for diskurs om indvandrere og flygtninge er beskrevet og analyseret nærmere i Madsen, Jacob Gaarde (2000): Mediernes konstruktion af flygtnin-ge- og indvandrerspørgsmålet. Magtudredningen. København, Hans Reitzels Forlag. Jacob Gaarde Mad-sen analyserer her mediedækningen af indvandrere og flygtninge i Danmark i lyset af sociologerne Willi-am GWilli-amson og Andre Modiglianis begreb om ”fortolkningspakker”, som han sWilli-amtidig underkaster en kritisk analyse.
48 Se hertil Mathiessen, P.C.(2000): ”Indvandringen til Danmark i det 20. århundrede”. In Nationaløko-nomisk Tidsskrift, 138, s. 79-94. Hvis man beregner migrationen i efterkrigstiden opdelt på tiår, ses den markante udvikling. Tallene er beregnet på grundlag af Mathiessen, op.cit, s. 80.
Indvandringsoverskud i Danmark, årtier
1951-1960 - 8.472
1961-1970 5.454 1971-1980 5.219 1981-1990 8.542 1991-1999 26.646
49 Dette dokumenteres i Kristian Hvidts doktorafhandling om drivkræfterne i udvandringen til USA, Flugten til Amerika. Se Hvidt, Kristian (1971): Flugten til Amerika. Århus, Aarhus Universitetsforlag, s.
80ff.
Tabel 1: Indvandring og udvandring iht. Folkeregistrene,
1946-1970, antal personer50
År Indvandring Udvandring
1946 20.101 25.651
1947 21.710 28.556
1948 26.352 33.063
1949 24.485 25.873
1950 22.406 25.493
1951 20.287 29.001
1952 20.838 24.534
1953 19.252 18.408
1954 18.187 19.826
1955 18.734 26.770
1956 20.134 32.263
1957 21.901 33.734
1958 23.221 25.195
1959 24.386 22.560
1960 26.638 23.647
1961 27.887 25.142
1962 27.899 24.168
1963 26.625 25.958
1964 27.141 25.814
1965 29.899 29.420
1966 29.814 28.071
1967 30.697 29.055
1968 26.655 30.067
1969 36.257 29.499
1970 38.588 27.001
Efter 1958 blev Danmark et nettoindvandringsland. Udviklingen kan ikke ses som noget særegent for Danmark. Det land, der i efterkrigstiden skulle blive Europas største indvandringsland, Tyskland, havde allerede i længere tid im-porteret betydeligt mere arbejdskraft, end man eksporterede. Samtidig havde Tyskland modtaget store mængder af anden arbejdskraft udefra, flygtninge fra DDR, indtil det socialistiske styre i 1961 opførte Berlin-muren, herefter kun i meget begrænset omfang – og mange etniske tyskere, der for de flestes ved-kommende kom ”tilbage” fra landområder, der engang havde været tyske.51
50 Tallene er uddrag fra tabel i Sane, Henrik Zip (2000): Billige og villige? Fremmedarbejdere i fædre-landet ca. 1870-1970. Farum, Farums Arkiver og Museer, s. 286.
51 For en beskrivelse og diskussion af dette fænomen, der i sagens natur ikke har nogen dansk pendant, se Meier-Braun, Karl-Heinz (2002): Deutschland, Einwanderungsland. Frankfurt, Suhrkamp.
Efterkrigstidens første tyrkiske indvandrere til bl.a. Tyskland var for en dels vedkommende faglærte arbejdere, der kom dertil for at udfylde en mangel på arbejdskraft til det tyske Wirtschaftswunder. For Danmarks vedkommende var det anderledes, bl.a. fordi forløbet fandt sted tidsmæssigt forskudt: Indtil indførelsen af indvandrerstop i 1973 var der først og fremmest tale om ufag-lært arbejdskraft fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. I 1970 var der ca.
12.000 indvandrere i Danmark fra de tre lande, der for langt de flestes ved-kommende var kommet hertil som arbejdsmigranter. Efter 1973 ændrede det karakter. Nu blev familiesammenføring den måde, hvorpå statistisk set flest kom hertil, og i de sidste to årtier af årtusindet kom flere og flere flygtninge til Danmark: iranere, palæstinensere, irakere, somaliere osv.
Den tidlige arbejdsindvandring
Som en konsekvens af den økonomiske vækst voksede antallet af job i Dan-mark i løbet af 1960’erne med mellem 20.000 og 25.000 om året.52 Det betød, at behovet for arbejdskraft måtte afhjælpes ved at rekruttere flere kvinder til det danske arbejdsmarked, hvilket som nævnt i stort omfang fandt sted. Det forhold, at mange kvinder bevægede sig ud på arbejdsmarkedet, resulterede imidlertid ikke i en reduktion af behovet for yderligere arbejdskraft. Det var den situation, der førte til, at der fra midten af 1960’erne begyndte at dukke gæstearbejdere op rundt omkring i landet, typisk i områder, hvor en bestemt form for industri oplevede en vækstperiode, og hvor det havde vist sig vanske-ligt at få danske arbejdere i tilstrækkevanske-ligt omfang. Som et eksempel på dette kan nævnes tekstilindustrien, der manglede arbejdskraft til bl.a. strikke- og vævemaskiner. På grund af meget store anskaffelsesomkostninger – og stor efterspørgsel på de produkter de fremstillede – kørte maskinerne i døgndrift, hvilket indebar, at det var nødvendigt at etablere skifteholdsarbejde for de an-satte i denne industri.53 Det typiske var treholdsskift, at man havde et dag-skift, et aftenskift og et natskift. Men i nogen tilfælde var der så stor mangel på arbejdskraft, at arbejderne accepterede at arbejde i toholdsskift, altså 12 timer ad gangen, så arbejdsuger på 60-70 timer ikke var usædvanlige.
Sådanne arbejdsvilkår var det svært at få danske arbejdere til at accep-tere, men alt tyder på, at der ikke hørtes klager over forholdene fra de nyan-komne indvandrere, der så deres chance for at tjene, hvad der sammenlignet med lønningerne i hjemlandet forekom at være meget store indtægter. Ar-bejdsgiverne var tilfredse og endda af og til begejstrede, som det kan læses ud
52 Se Mørch, Søren (1997): Den sidste Danmarkshistorie. København, Gyldendal, s. 346.
53 Typisk blev de fleste indvandrere bosat i tilknytning til de større danske byer. For en oversigt over etniske minoriteters bosætning, se Damm, Anna Piil (2002): ”Etniske minoriteters bosætning og flytnin-ger – de seneste 20 års økonomisk-kvantitative forskningsresultater”. In AMID Working Paper Series 13/2002, Aalborg Universitet.
af en ofte citeret kronik, ”Velkommen Mustafa”, fra arbejdsgiverforeningens blad fra 1970:
”…gæstearbejderne er særlig velkomne. Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller hus-mødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises. Byrden ved at holde en reserve falder herved på gæstearbejderen personligt eller hans hjem-land. Gæstearbejderen bringer normalt hverken kone eller børn med. Det bety-der, at vort erhvervsliv kan vokse hurtigere, idet der ikke kræves sekundære investeringer i børnehaver, skoler, boliger, og hvad der ellers følger af at have familier. Endelig er gæstearbejdere særligt velkomne, fordi vi kun behøver at foretage ganske ringe investeringer i nybygninger og maskiner for at sætte dem i gang – de har intet imod forskudt arbejdstid.”54
Forfatteren til disse betragtninger, der selv var arbejdsgiver, har fat i nogle interessante pointer. Hvis man opfatter et lands økonomi som en hus-holdning med indtægter og udgifter, er det i nationaløkonomisk forstand en rigtig pointe, at den pågældende stat ikke har udgifter til en arbejdskraft, der som voksne ankommer til landet og kan gå direkte i gang med at arbejde. Der har ikke været udgifter til skolegang, der er ikke blevet slidt på børnehaver, cykelstier, svømmehaller og sportspladser og der har ikke været brugt offentli-ge midler på sygdomme, behandlingskrævende ulykker osv. Nationaløkono-misk set er indvandring billig, især så længe arbejdskraften møder op ved grænsen, rejser til det sted, hvortil den er blevet rekrutteret og udfører det øn-skede arbejde.
Helt frem til 1967 var antallet af indvandrere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan ganske lille, under 500. Men så ændrede det karakter og blev til lidt større tal uden dog de første år at summere til mere end en brøkdel af befolk-ningens samlede antal. Den tyrkiske befolkningsgruppe kan anvendes som eksempel på dette forløb. I 1960 indvandrede 13 tyrkere til Danmark. I 1961 19 og i ’62, ’63, ’64, ’65 og ’66 henholdsvis 43, 97, 29, 56 og 75. Der giver in-gen mening at regne procenter, vækstrater osv. ud.55 Det lovgivningsmæssige grundlag for indvandringen var i de fleste tilfælde, at man – som enkeltindivid – rejste ind i landet som turist, og efter at have søgt og fået arbejde kunne man få arbejds- og opholdstilladelse.56
I 1967 ankom 374 tyrkere til Danmark, året efter 334. Gradvist fik situ-ationen karakter af andet end en historisk tilfældighed, og man kunne me-ningsfuldt begynde at tale om indvandring, som var statistisk (og politisk) inte-ressant. I den forbindelse er der god grund til nærmere at overveje, hvad det er
54 Citatet af direktør Jens Fisker stammer fra tidsskriftet Arbejdsgiveren, nr. 6, 1970.
55 For en oversigt over den tidlige danske indvandring, se Sørensen, Jørgen Würtz (1988c): Der kom fremmede. Migration, Højkonjunktur, Kultursammenstød. Fremmedarbejderne i Danmark frem til 1970.
Arbejdspapir. Center for Kulturforskning, Århus Universitet.
56 Mathiessen, P.C.(2000): ”Indvandringen til Danmark i det 20. århundrede”. In Nationaløkonomisk Tidsskrift 138, s. 88.
for nogle statistiske størrelser, der opereres med. De ovenfor anførte tal dæk-ker indvandringen af udlændinge til Danmark opgjort efter udvandrerland, her Tyrkiet.
Dengang som nu gjaldt, at ville man have et præcist indtryk af, hvordan de etniske minoriteter indgik i det danske samfund, måtte man analysere de statistiske informationers indbyrdes sammenhæng. En måde at gå til værks på var at se på forholdet mellem de forskellige former for legal adkomst til Danmark: opholds- og arbejdstilladelser. Tyrkere med opholdstilladelse ud-gjorde i 1971 6.073. Den samme gruppe optalt som udlændinge med arbejds-tilladelse udgør 5.893. Det er således kun nogle få, der ikke både har opholds-tilladelse og arbejdsopholds-tilladelse, hvilket i al enkelhed viser, at disse personer er voksne indvandrere, som opholder sig i landet for at arbejde.57
Indvandrerne kom for manges vedkommende hertil som arbejdere på kontrakt, og størstedelen af det arbejde, de udførte, var ufaglært arbejde. Man kan opstille en tabel, der viser dette og samtidig angiver antallet af de største indvandrergrupper omkring 1970.58
Tabel 2: Udvalgte indvandrergrupper fordelt efter erhvervstil- knytning 1969-72, antal personer59
1969 Antal
Andel (i %) beskæftiget ved ufaglært arbejde i industri og håndværk
Jugoslavien 984 52,4
Tyrkiet 542 63,6
”Østen” (primært Pakistan) 670 17,0
1970
Jugoslavien 2.185 72,0
Tyrkiet 1.755 86,7
”Østen” (primært Pakistan) 979 31,8
1971
57 Se hertil Sørensen, Jørgen Würtz (1988c): Der kom fremmede. Migration, Højkonjunktur, kultursammenstød. Fremmedarbejderne i Danmark frem til 1970. Arbejdspapir. Center for
Kulturforskning, Århus Universitet, s. 7 og Pedersen, Søren (1999): ”Vandringen til og fra Danmark i perioden 1960-1997”. In Coleman, David & Eskild Wadensjö: Indvandringen til Danmark. Internationale og nationale perspektiver. København, Spektrum, s. 236ff.
58 Indvandringen til Danmark bestod tilbage i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne først og fremmest af ufaglært arbejdskraft. Senere blev dette mønster imidlertid brudt, ikke mindst i forbindel-se med de store flygtningegruppers ankomst fra midten af 1980’erne. Et særligt integrationsproblem op-stod, som bl.a. handler om, hvordan man vurderer ikke-danskeres formelle og reelle kvalifikationer. For en oversigt over de mange komplicerede aspekter af denne problemstilling, se Thomsen, Margit Helle &
Mette Moes (2002): ”Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed. Om brugen og bedømmel-sen af etniske minoriteters kompetencer og ressourcer på det danske arbejdsmarked”. In AMID Working Paper Series 9/2002. Aalborg Universitet.
59 Zane, Henrik Zip (2000): Billige og villige. Fremmedarbejdere i fædrelandet ca. 1800-1970. Farums Arkiver og Museer, s. 295.
Jugoslavien 3.991 80.3
Tyrkiet 5.893 93,7
”Østen” (primært Pakistan) 3.334 74,3
1972
Jugoslavien 4.416 75,0
Tyrkiet 5.893 88,4
”Østen” (primært Pakistan) 3.811 67,6
Det var ikke vanskeligt at komme ind i Danmark i 1950’erne og 1960’erne.
Hvis man havde sit opholdsgrundlag i orden og i øvrigt havde en vis kontant beholdning, var der fri adgang til Danmark og det danske arbejdsmarked. Ad-gangen til Danmark var sikret gennem udlændingeloven af 1952. Man var vel-kommen, med mindre de danske myndigheder kunne hævde, man var subsi-stensløs, hvilket der var grundlag for, hvis man ikke havde penge til ophold i Danmark og en returbillet.
En vækst i antallet af udlændinge i 1970 førte sammen med en mindre økonomisk tilbagegang samme år til, at der blev indført et delvist indvandrer-stop den 5. november 1970. En anden medvirkende faktor var en politisk be-grundet usikkerhed, som indvandrerstoppet kunne give mulighed for at af-hjælpe eller afklare.60
Der var undtagelser fra reglerne, bl.a. at udlændinge med familiemæssig tilknytning til Danmark kunne få indrejsetilladelse. Ligeledes var der mulighed for, at arbejdsgivere med akutte behov for ekstra arbejdskraft kunne importere arbejdskraft, som der kunne sættes tal på, til bestemte arbejdsopgaver. Ende-lig kunne arbejdskraft med særEnde-lige kvalifikationer, der var efterspurgt på det danske arbejdsmarked, rejse ind i landet.
Herefter fortsatte indvandringen forholdsvis uanfægtet, indtil den dan-ske regering i november 1973 besluttede at indføre et stop for indvandring, der kun i helt særlige tilfælde kunne omgås. Beslutningen i 1973 blev truffet på et andet grundlag end 1960’ernes optimisme, og det var blevet stadig vanskelige-re for bl.a. Dansk Arbejdsgiverfovanskelige-rening at opvanskelige-retholde sit synspunkt om nød-vendigheden af at importere udenlandsk arbejdskraft.61 I mellemtiden var den økonomiske udvikling nemlig gået delvist i stå. Den krise, der indledtes i efter-året 1973 og både hang sammen med en krig i Mellemøsten og et
60 Pedersen, Søren: ”Vandringen til og fra Danmark i perioden 1960-1997”. In Coleman, David & Eskil Wadensjö (red.) (1999): Indvandringen til Danmark. Internationale og nationale perspektiver. Køben-havn, Spektrum, s. 239. Se også Pedersen, Peder J. (2002): ”Arbejdsmarkedsintegration, arbejdsmarkeds-politik og overførselsindkomster – forskningsmæssig viden om integration fra mindre udviklede lande siden 1980”. In AMID Working Paper Series 7/2002. Aalborg Universitet.
61 Se Pedersen, Ole Karup (1991): Danmark og Verden 1970-1990. Gyldendal og Politikens Danmarkshi-storie, bd. 15. København, Gyldendal s. 136.
nalt tilbageslag i økonomien, førte til, at der opstod politisk betænkelighed ved fortsat indvandring, hvorfor det blev besluttet at stoppe op.62
Europæiske forudsætninger og dansk indvandring
En væsentlig historisk forudsætning for udviklingen i immigrationen i Dan-mark var udviklingen i Europa, hvor det økonomiske fællesskab, der blev etableret i 1957 under navnet EØF, gradvist udviklede sig til et større sam-menhængende marked.
I oktober 1972 blev der afholdt folkestemning om Danmarks optagelse i Fællesmarkedet, og den endte med en klar sejr til tilhængerne af medlemskab, men viste samtidig, at der i Danmark var en betydelig modstand mod EF.63 Resultatet var ikke desto mindre, at Danmark fra 1. januar 1973 var medlem af et fællesskab, der over de næste tre årtier i højere og højere grad blev inte-greret – set fra danske skeptikeres synspunkt en glidebane i retning af
I oktober 1972 blev der afholdt folkestemning om Danmarks optagelse i Fællesmarkedet, og den endte med en klar sejr til tilhængerne af medlemskab, men viste samtidig, at der i Danmark var en betydelig modstand mod EF.63 Resultatet var ikke desto mindre, at Danmark fra 1. januar 1973 var medlem af et fællesskab, der over de næste tre årtier i højere og højere grad blev inte-greret – set fra danske skeptikeres synspunkt en glidebane i retning af