Fremstillingen i det følgende er ordnet kronologisk med henblik på at præsen-tere, hvordan forskningen om etniske minoriteter har udviklet sig herhjemme.
Kirsten Just Jeppesen
Kirsten Just Jeppesens undersøgelse Unge indvandrere159 fra 1989 er det før-ste større arbejde herhjemme, der syfør-stematisk sammenligner, hvordan unge fra forskellige etniske mindretalsgrupper klarer sig uddannelsesmæssigt. Hen-des undersøgelse er bredt anlagt, hvilket bl.a. kan ses i forordet, hvor Just Jeppesen påpeger, at det netop var formålet med undersøgelsen: ”at beskrive, hvordan unge andengenerationsindvandreres livssituation er, samt om de unge indvandreres situation adskiller sig fra jævnaldrende danskeres, når det gælder uddannelse, arbejde, bolig, familiedannelse og fritid.”160 Hun peger på, at ar-bejdsløsheden blandt unge indvandrere er ca. dobbelt så stor som blandt unge danskere, og at der uddannelsesmæssigt er et betydeligt efterslæb. Men det for denne afhandling vigtige i Jeppesens undersøgelse er påvisningen af, at disse problemer ikke fordeles ens for forskellige etniske minoriteter: ”Med hensyn til skole- og erhvervsuddannelse er der tunge grupper blandt de unge indvandrere og generelt har de kortere skoleuddannelser end andre unge. Unge andengene-rationsindvandrere er imidlertid meget forskellige, og nogle får lige så lange sko-leuddannelser som danske unge. Det gælder fx unge mænd fra Pakistan, som tager HF- eller studentereksamen stort set lige så hyppigt som unge danske
159 Kirsten Just Jeppesen (1989): Unge indvandrere – en undersøgelse af andengeneration fra Jugoslavi-en, Tyrkiet og Pakistan. København, Socialforskningsinstituttet.
160 Op.cit., s. 5.
mænd, og i de kommende år kan ventes at tage HF- eller studentereksamen hyppigere.”161
Just Jeppesens undersøgelse koncentrerer sig om de tre traditionelle indvandrergrupper fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan, hvorfor der ikke er nævnt noget om tendenser i udviklingen, hvad angår unge flygt-ningegrupper.
Det fremgår også af Just Jeppesens undersøgelse, at der er meget store forskelle på piger og drenge, hvad uddannelse angår, ikke mindst som en kon-sekvens af forældrenes holdninger: ”Også pigers og drenges skolegang er meget forskellig. Forældrene er sjældnere meget interesseret i, at piger får en god ud-dannelse.”162 Det nævnes, at pigerne oftere end drengene føler sig psykisk dår-ligt tilpas i skolen, og at de hyppigere end drengene afslutter skolegangen med en kort uddannelse.
Endelig peger Kirsten Just Jeppesen på, at en del unge indvandrere, som ønsker at afslutte deres skolegang med en eksamen, bliver senere færdige med skolen end danske unge.163 Karakteristisk for de unge indvandrere, der klarer sig godt, er, at deres forældre er meget interesserede i, at de får en god uddannelse. Det hænger ifølge Just Jeppesen sammen med, at disse forældre ofte selv har en forholdsvis lang uddannelse og stammer fra byer.
Et centralt resultat af undersøgelsen er påpegningen af, at unge tyrkere klarer sig markant dårligere i det danske samfund end unge pakistanere og jugoslavere. Og en præcis indikator på dette er, at kun ganske få unge tyrkere – og her er pigerne væsentligt dårligere repræsenteret end drengene – får en almengymnasial uddannelse, mens markant flere slet ikke får en erhvervsud-dannelse, igen specielt de unge tyrkiske piger. Forudsætningerne for at kunne træffe valg om uddannelse og efterfølgende beskæftigelse synes for unge tyrke-re dermed i langt metyrke-re begrænset omfang at vætyrke-re til stede, end tilfældet er for andre indvandrergrupper – hér pakistanere og personer fra det tidligere Jugo-slavien.
Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli
Tre år efter Just Jeppesens undersøgelse udgav Morten Ejrnæs og Üzeyir Tireli Æblet falder langt fra stammen. En undersøgelse af tyrkiske anden-generationsindvandrere, der er på vej ind i det danske uddannelsessystem.164 Denne undersøgelse, der sammen med Just Jeppesens arbejde må karakteri-seres som et pionérarbejde, har et mere afgrænset fokus, idet undersøgelsen for det første koncentrerer sig om tyrkiske indvandrere, for det andet alene fokuserer på uddannelsesmæssige forhold.
161 Op.cit., s. 12.
162 Op.cit., s. 173.
163 Op.cit., s. 74.
Interessant nok problematiseres en af Just Jeppesens iagttagelser:
”…(vi) var meget spændte på at se, om det i vores undersøgelse ville vise sig, at de tyrkiske elever i gymnasiet, på hf og efg hovedsageligt ville være børn af for-ældre fra byerne, der havde en forholdsvis lang uddannelse. Til vores overra-skelse og store glæde viste det sig, at dette ikke var tilfældet. Langt den største del af forældrene havde den for tyrkerne i Danmark typiske baggrund. De var bønder med en kort skolegang. Undersøgelsen kunne altså dokumentere, at det er muligt, at anden-generationsindvandrere, hvis forældre har været bønder uden nogen lang skoleuddannelse, i det nye land kan påbegynde en uddannel-se.”165
Desuden påpeges en anden ændring i billedet, hvad angår Just Jeppe-sens resultater, nemlig hvad angår kønsforskelle. Det vises således, at ”der på nuværende tidspunkt (er) flere tyrkiske piger end drenge, der er i gang med gymnasieuddannelse. Det er altså en myte, at der ikke er nogle tyrkiske piger, der får lov til at uddanne sig.”166 Dette er så meget mere interessant, som det senere hævdes, at ”Umiddelbart ser det således ud, som om drengene har de gunstigste vilkår for at gå i gang med en uddannelse, da de også kan deltage i alle de sociale aktiviteter, men det er vores indtryk, at mange drenge har svært ved at administrere den store frihed, og at de derfor ikke får gjort nok ved deres skolearbejde.”167
Ejrnæs og Tireli beskriver desuden, at de tyrkiske forældre har svært ved at hjælpe deres børn med lektier og andre forpligtelser i forhold til skolen, som de ikke selv har været vant til, og som de kun i begrænset omfang har forudsætninger for. De afslutter deres undersøgelse med optimistisk at vurde-re, at denne gruppe af unge tyrkere bliver en ressource for de øvrige tyrkere i Danmark, men at de også ”meget let (kan) blive en værdifuld ressource for det danske samfund.”168 Dette bygges bl.a. på tosprogetheden og den dobbelte kulturelle kompetence, som det danske samfund i en tid kendetegnet ved in-ternationalisering hævdes at kunne nyde godt af.
Hans Hummelgaard et al.
I Hans Hummelgaard et al. Uddannelse og arbejdsløshed blandt unge indvan-drere169, der blev udgivet næsten 6 år senere, i 1998, er det en af hovedpoin-terne, at der er stor forskel på, i hvilket omfang unge fra forskellige etniske mindretalsgrupper får en erhvervskompetencegivende uddannelse.
164 Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli (1992): Æblet falder langt fra stammen. En undersøgelse af tyrkiske anden-generationsindvandrere, der er på vej ind i det danske uddannelsessystem. København, Fremad.
165 Op.cit., s. 45.
166 Op.cit., s. 78.
167 Op.cit., s. 82.
168 Op.cit., s. 87.
169 Hans Hummelgaard et al. (1998): Uddannelse og arbejdsløshed blandt unge indvandrere. AKF-rapport. Amter og Kommunernes Forskningsinstitut. Se også Hans Hummelgaard et al. (1995): Etniske minoriteter, integration og mobilitet. København, AKF Forlaget.
gaard et al påviser, i lighed med Schmidt/Jacobsen (se nedenfor), at der synes at være en sammenhæng mellem den alder, man har ved ankomsten til Dan-mark, og om man får en uddannelse eller ej: ”Blandt efterkommere er unge fra det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa (ekskl. det tidligere Jugoslavien) stort set lige så veluddannet som danske unge, ligesom også unge fra Vietnam i høj grad får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omvendt er der kun halvt så mange af efterkommerne fra Tyrkiet, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom også relativt få pakistanere får en uddannelse.
De nationalitetsmæssige forskelle i uddannelsesniveauet er endnu større blandt de indvandrere, der er kommet til Danmark i løbet af den skolepligtige alder end blandt efterkommerne. Kun 16% af disse unge fra Tyrkiet får en er-hvervskompetencegivende uddannelse, mens det er godt 60% fra det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa. Men også blandt unge fra Pakistan, det tidligere Jugoslavien og Libanon (inkl. statsløse) er det kun en lille del (30-40%), der får en erhvervskompetencegivende uddannelse.”170
Ud over disse betragtninger om de erhvervskompetencegivende uddan-nelsestrin rummer undersøgelsen også overvejelser om de videregående og de erhvervsfaglige uddannelser. Hummelgaard et al. konkluderer, at en meget stor del af efterkommere og indvandrere fra bl.a. det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa (60% flere end for unge i almindelighed) får en videregående ud-dannelse. Og for unge pakistanere og vietnamesere gælder, at de i lige så høj grad som andre får en sådan uddannelse. Men med hensyn til de erhvervsfag-lige uddannelser ser det markant anderledes og negativt ud: Under halvt så mange unge fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon (inkl. statsløse palæstinensere) og Iran får en erhvervsfaglig uddannelse. Selv indvandrerne fra det tidligere Sov-jetunionen og Østeuropa får i mindre grad end danske unge en erhvervsfaglig uddannelse.171
Disse forhold får Hummelgaard et al. til at konkludere, at de ”store nati-onalitetsmæssige forskelle i uddannelsesniveauet synes at pege på behovet for en stærk intensiveret uddannelsesindsats over for visse grupper. At kun en fem-tedel af unge fra Tyrkiet får en erhvervskompetencegivende uddannelse er alt for lidt i et land, hvor det bliver sværere og sværere at klare sig uden en uddan-nelse.”172
Hummelgaard et al. peger bl.a. på forskellene i danskfærdigheder som en af de vigtigste årsager til, at det ikke ser bedre ud, og foreslår i forlængelse heraf, at man indretter uddannelsessystemet på en sådan måde, at indvan-drer- og efterkommerbørn så tidligt som muligt får tilegnet sig de nødvendige danskfærdigheder. Dette vil ifølge Hummelgaard et al. forøge indvandrernes valgmuligheder i uddannelsessystemet i Danmark.
170 Op.cit., s. 6.
171 Samme.
Uddannelse og integration – en antologi
Spørgsmålet om skolekultur diskuteres i den publikation, som Undervis-ningsministeriets Erhvervsskoleafdeling udgav i 1998 under redaktion af Wer-ner Hedegaard: Uddannelse og integration – en antologi om etniske minorite-ter.173 Det er formålet med antologien, som det hedder i forordet, ”at bidrage til yderligere afklaring om de særlige problemstillinger, der knytter sig til de etni-ske minoriteters uddannelse og integration på erhvervsskolerne…”.174 Antologi-ens bidrag fokuserer især på de barrierer, der begrænser etniske mindretals-unges adkomst til det danske arbejdsmarked, og har desuden nogle bidrag, der dels diskuterer forholdet mellem dansk og (især) mellemøstlig skolekultur, dels spørgsmålet om hvordan sociale og kulturelle forskelle har betydning for skoleforløbet. Tidligere konsulent Tanveer Chaudhary diskuterer således i sit bidrag, hvordan opdragelsesmønstre, forskelle i opfattelsen af individet over for gruppen osv. kan have stor betydning for, hvordan man gebærder sig på den pågældende skole. Den mere kollektivt orienterede opdragelsespraksis kan – stillet over for den danske uddannelseskultur – føre til en angst for at svigte gruppen, som i nogle tilfælde resulterer i en adfærd, der er direkte negativ i forhold til skolens idealer om at promovere sig selv.
20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfarin-ger
Såvel problemstillinger vedrørende etniske minoriteters situation i uddannel-sesmæssig sammenhæng som mere generelle statistiske forhold er blevet un-dersøgt i rapporten 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer, som Garbi Schmidt og Vibeke Jacobsen i 1998 udarbejdede for Socialforskningsinstituttet. Heri påpeges en række væsentlige forhold med re-lation til etniske mindretals uddannelsesmæssige situation.175 Undersøgelsen tegner et bredt billede af etniske mindretals vilkår i Danmark, hvor uddannel-se kun er et aspekt ud af flere. Alligevel rummer den nogle væuddannel-sentlige informa-tioner og betragtninger om uddannelsesmæssige forhold. Undersøgelsen er kendetegnet ved stor grundighed og præcision i beskrivelserne. Der er endvi-dere foretaget nogle vigtige opfølgende undersøgelser, som kaster lys over aspekter af etniske mindretals uddannelsesmæssige adfærd, som de indleden-de interview ikke medtager.
Et eksempel på dette er frafaldsproblemet, som har været forklaret med vanskeligheden med at opnå praktikpladser. Det er utvivlsomt ofte tilfældet,
172 Op.cit., s. 9.
173 Uddannelse og integration – en antologi om etniske minoriteter (1989). Erhvervsskoleafdelingen.
Forsøgs- og udviklingsarbejde. Fou-publikation Nr. 6, Undervisningsministeriet.
174 Op.cit., s. 3.
175 Garbi Schmidt & Vibeke Jacobsen (2000): 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet, 00-11. Undersøgelsen bygger på 693 interview med
repræsenta-men analysen her peger også på årsager, som at nydanskere skriver for få uopfordrede ansøgninger, at de faglige kvalifikationer notorisk er dårligere end de danske elevers på grund af de ringe danskkundskaber, og måske ikke mindst at de ofte mangler de sociale netværk, som kan være nødvendige for at få pladserne.176 Disse netværk kan udgøres af forhold, der hænger sammen med uformelle kontakter, relationer mellem forældre og arbejdsgivere, netværk byggende på personkendskab. Den mindre grad af tilknytning til arbejdsmar-kedet for forældrene er ganske givet en forstærkende faktor i denne sammen-hæng.
Undersøgelsen påviser, at sådanne forhold har stor betydning for, om de unge fra etniske minoriteter får en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. De grunde, de unge angiver, fordeler sig på følgende måde:
• ”Nødt til at arbejde: ca. 50 pct. af mændene med oprindelse i Tyrkiet, ca.
35 pct. af mændene med oprindelse i Eksjugoslavien og ca. 25 pct. i de øvrige grupper.
• Skoletræthed: omkring 20 pct. af nydanskerne med oprindelse i Eksjugo-slavien og Pakistan, og lidt mindre med oprindelse i Tyrkiet (ca. 10 og 15 pct. af henholdsvis mændene og kvinderne).
• Manglende danskkundskaber: specielt indvandrerne med oprindelse i Tyrkiet (ca. 20 pct.) og kvinderne med oprindelse i Pakistan (ca. 30 pct.).
• Skulle giftes/have barn: endvidere gælder det for en stor andel af kvin-derne med oprindelse i Pakistan (ca. 45 pct.), at de ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de skulle giftes eller have barn – det samme gælder mellem 15 og 20 pct. af kvinderne med oprindelse i Eksjugoslavien og Tyrkiet.
• Forældre ønskede det ikke: endelig er der omkring 15 pct. af kvinderne med oprindelse i Tyrkiet og Pakistan, hvis forældre ikke ville have, at de påbegynder en uddannelse.”177
Det vises, med baggrund i regressionsanalyser, at alderen ved indvan-dring har betydning for, om de unge med indvandrerbaggrund får en er-hvervskompetencegivende uddannelse, og der argumenteres overbevisende for, at dette kan være årsagen til, at unge tyrkere i mindre grad får en sådan ud-dannelse. Det kan således vises, at netop denne gruppe har den højeste gen-nemsnitlige alder ved ankomsten til Danmark.178
Mulernes Legatskole
Rapporten om htx (se efterfølgende) undersøger spørgsmålet om religionens betydning for de tosprogede unge. Netop dette spørgsmål var et af de centrale
tivt udvalgte personer fra forskellige etniske mindretalsgrupper og 11 uddybende kvalitative interview, foretaget inden for samme år (1999).
176 Op.cit., s. 73.
177 Op.cit., s. 73f.
178 Op.cit., s. 76.
temaer i en lokal undersøgelse, som i 1999 blev gennemført af Karen Fruens-gaard, Per Harbo og Karen Thormann, en gruppe gymnasielærere på Mulernes Legatskole, et gymnasium i udkanten af Odense.179 I undersøgelsen, der ved hjælp af spørgeskemaer bl.a. så nærmere på religionens betydning for de to-sprogede unge, undersøgte man specielt spørgsmålet om de unges opfattelse af religionens betydning, og hvordan den spiller ind på den socialiserings- eller integrationsproces, der sker i relation til skolen. Undersøgelsen er på dette punkt delt op i 4 punkter: religionens rolle i familien, i elevernes eget liv, i re-lation til ægteskabet og vedrørende faget religion.
Der er stor forskel på de forskellige etnisk/religiøse grupper, hvad opfat-telsen af religionens betydning angår. Hvis man betragter de muslimske ele-vers svar på de stillede spørgsmål, viser det sig, at omkring 2/3 af de unge sva-rer, at religionen spiller en stor rolle i forældrenes og familiens daglige liv.
Hvad elevernes eget liv angår, giver nogle af de muslimske elever udtryk for, at selve dette at være muslim kan give anledning til vanskeligheder i for-holdet til de andre elever. To muslimske elever citeres for følgende udsagn: ”I fritiden er det svært at være sammen med danske kammerater, da jeg ikke er lige så fri som mine kammerater” og ”Der er mange ting, som er forbudt for mig at gøre og som er svært at forklare for andre”.180
I undersøgelsen har man bedt de unge muslimer tage stilling til udsag-net ”Man bør gifte sig med en, der har samme religion som en selv”. Dette er-klærer 45,8% sig helt enige i og hvis man hertil lægger de unge, der er overve-jende enige, ender man på 60,4%.181
Undersøgelsen konkluderer, at de muslimske elever er den gruppe, der tillægger deres religion størst betydning, men samtidig også at kun få af de muslimske elever oplever det som et problem at have en anden religion end deres kammerater.
Jill Mehlbye et al.
En rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, som Jill Mehl-bye, Pauline Hagensen og Tue Halgreen udgav i 2000, fokuserer på etniske minoriteters uddannelsesvalg, som rapportens titel, Et frit valg?, også signale-rer.182 Det er undersøgelsens formål at undersøge, ”hvad der er afgørende for de unges valg af uddannelse, hvilke unge afbryder deres uddannelse og hvor-for, samt hvilken rolle spiller kommunernes og uddannelsesinstitutionernes
179 Fruensgaard, Karen, Per Harbo & Karen Thormann (1999): Tosprogede elevers socialisering. Muler-nes Legatskole, Odense.
180 Op.cit., s. 36.
181 Op.cit., s. 37.
182 Jill Mehlbye et al. (1998): Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne – om danske unge og unge fra etniske minoriteter. AKF rapport. Amternes og Kommunernes Forskningsin-stitut. Se også en nyere udgivelse af samme forfatter, hvor nye data præsenteres: Jill Mehlbye (2002):
”Valg af uddannelse og kommunernes vejledning ved overgang fra uddannelse til erhverv”. AMID Wor-king Paper Series 12/2002. Aalborg Universitet.
ledning for de unges uddannelsesforløb.”183 Det er opfattelsen i rapporten, at de vigtigste faktorer med hensyn til at bestemme de unges valg af uddannelse for det første er de forskelle, der kan konstateres mellem danske unge og unge fra etniske minoriteter. For det andet er det kønsmæssige forhold, hvor der kan konstateres forskelle på kvinders og mænds vilkår, og for det tredje er det den sociale arv i bred forstand.
Rapporten uddyber disse forhold med følgende betragtninger om forskel-lene i den etniske baggrund, der bl.a. hævdes at komme til udtryk ved, at
”mange drenge føler sig nødsaget til at afbryde en uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads i den praktiske del af uddannelsesforløbet.”184 Dette problem er så meget mere væsentligt, som det netop påvises i rapporten, at de etniske minoriteter vælger de erhvervsfaglige uddannelser i højere grad end andre uddannelser.
De etniske minoriteter hævdes kun sjældent at vælge de gymnasiale og mere bogligt krævende uddannelser, formodentlig fordi ”de er hæmmet på grund af vanskeligheder med det danske sprog. Samtidig er der fag, som de unge fra etniske minoriteter har svært ved at følge med i. Fx fag som religion, dansk og historie, formodentlig også fordi de har en anden kulturel og historisk baggrund end den danske.”185 Desuden hævdes det, at ”det især er danske piger, der vælger en gymnasial uddannelse og dermed ser ud til at opnå de hø-jeste uddannelser i sammenligning med både danske drenge og såvel drenge og piger fra de etniske minoriteter, som oftere vælger en mere målrettet erhvervs-orienteret uddannelse.”186
Endelig gøres gældende, at ”Da minoritetsforældre sjældnere end danske forældre har opnået mellemlange og videregående uddannelser eller bestrider høje stillinger i erhvervslivet, har unge fra de etniske minoriteter ikke den sam-me støtte hjemsam-me set i forhold til danske unge til lektielæsning m.m. og den so-ciale arv slår derfor igennem blandt de unge fra de etniske minoriteter. Det stil-ler dem i en endnu dårligere position i uddannelsessystemet.”187
Undersøgelsen er kendetegnet ved, at den på baggrund af sit metodiske udgangspunkt, hvor der kun i begrænset omfang skelnes mellem vilkår for forskellige etniske minoriteter, generaliserer sine iagttagelser og resultateter.
Dette kommer til udtryk ved, at der hævdes at gøre sig andre former for skille-linjer gældende hos respondenterne, som f.eks. en skelnen mellem ”de fagligt gode” og ”de fagligt svage” hos de etniske minoriteter. Sidstnævnte er kende-tegnet ved ikke at bruge så meget tid på lektier, hvilket ifølge Mehlbye et al.
netop kan være forklaringen på, at de er fagligt svage.
183 Op.cit., forord.
184 Op.cit., s. 7.
185 Op.cit., s. 8.
186 Op.cit., s. 8
187 Op.cit., s. 8.
Det påpeges, at der er en overrepræsentation af unge fra etniske
Det påpeges, at der er en overrepræsentation af unge fra etniske