Forskningen om etniske minoriteter herhjemme er de senere år blevet mere omfattende. Der er således publiceret flere ph.d.-afhandlinger med etniske mi-noriteter som emne, ligesom forskellige forskningsinstitutioner har udgivet publikationer med indvandrere og flygtninge som tema. To eksempler på af-handlinger er anført nedenfor:
Mehmet Ümit Necef
Et omfattende arbejde med unge indvandrere er foretaget i sociologen Mehmet Ümit Necefs afhandling Ethnic Identity and Language Shift Among Young Turks in Denmark218. Afhandlingens formål er ”to uncover the relation between lan-guage and ethnic identity and the role of social, economic and cultural margin-alization on identities.”219 Necef konkluderer, at der ”seems to be an ongoing modernization process among the second-generation Turks.”220 De unge tyrkere udvikler sig, ifølge Necef, til mere individualistiske, mere uafhængige individer, med klare tendenser til udligning af kønsmæssigt begrundede adfærdsforskelle og holdninger til f.eks. førægteskabelig sex.
Af særlig relevans for denne afhandling er Necef’s resultater vedrørende identitetsmæssige forskelle mellem første- og andengenerationsindvandrere.
Necef konkluderer således, at ”there are contradictions between first- and sec-ond generation Turks. The present survey did not study the first generation, but the second generation clearly prefers the ”Danish Way” of perceiving and doing things with respect to a number of significant issues, which are an important part of people’s identity.”221 Desuden påviser Necef, at de unge kvindelige tyr-kere i højere grad end de mandlige har bevæget sig med hensyn til normer og værdier i det danske samfund.
Yvonne Mørck
Antropologen Yvonne Mørck har i sin ph.d.-afhandling undersøgt lignende problemstillinger, men ud fra en anden videnskabstradition. Hun spørger så-ledes i indledningen til afhandlingen: ”Hvordan håndterer etniske
218 Necef, Mehmet Ümit (1996): Ethnic Identity and Language Shift among Young Turks in Denmark.
Odense, Center for Contemporary Middle East Studies, SDU.
219 Op.cit., s. 151.
220 Op.cit., s. 293.
221 Op.cit., s. 293.
unge flere normsæt og kønsideologier samtidigt, og hvilke transformationer fin-des i forhold til de unges kulturarv og kønskulturarv.”222
Mørck peger på, at svaret på disse spørgsmål i høj grad ligger i sociale forhold, men også i det forhold, at man som del af en etnisk minoritet kommer til at bryde med uddannelsesmæssige vilkår i familierne: ”De skal indgå i en
”uddannelseskultur”, der er totalt ukendt for deres forældre”, men dertil kom-mer, at ”I de unges tilfælde er klassebarrierer koblet med etniske barrierer i den forstand, at de unge ikke blot kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for videregående uddannelse, men også, at de har en anden etnisk baggrund end den dansk-danske, hvilket både kan indebære diskrimination, sproglige vanske-ligheder og kulturel tilpasning. Det betyder at etniske minoritetsunge og især unge kvinder kan have særdeles vanskeligt ved at begå sig på de højere lære-anstalter.”223
Centralt i Mørcks afhandling står et forsøg på at knytte begreber til den vekselvirkning mellem fornyelse og kontinuitet i de unges liv, som evt. resulte-rer i skabelsen af en ny etnisk identitet, der repræsenteresulte-rer, hvad Mørck be-nævner en ”bindestregsidentitet”. Dette skal forstås som etableringen af en ny social praksis, ”der kan indebære social mobilitet og transformationer af kultu-rel identitet og kønsroller.”224
Rockwoolfondens udgivelser om indvandring og integration
Den private forskningsenhed Rockwoolfonden har i en lang række publikatio-ner bidraget til den danske forskning om indvandrere og flygtninges vilkår.225 Fondens publikationer rummer, som det kan ses af noten nedenfor, en bredt
222 Mørck, Yvonne (1996): Køn, kulturel loyalitet og multikulturalistisme. Perspektiver på etnisk minori-tetsungdom. Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
223 Op.cit., s. 248 og 249.
224 Op.cit., s. 277.
225 Disse værker indbefatter følgende publikationer, idet der er udeladt udgivelser, som er oversættelser:
Coleman, David & Eskil Wadensjö (red., 1999): Immigration to Denmark. International and national perspectives. Århus, Aarhus Universitetsforlag.
Viby Mogensen, Gunnar & Poul Chr. Matthiessen (red., 2000): Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. København, Forlaget Spektrum.
Viby Mogensen, Gunnar & Poul Chr. Matthiessen (red., 2000): Integration i Danmark omkring årtusind-skiftet. Århus, Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, Bent (2000): De fremmede i dansk avisdebat fra 1870’erne til 1990’erne. København, Forlaget Spektrum.
Schultz-Nielsen, Marie Louise (2001): The integration of non-Western immigrants in a Scandinavian labour market: The Danish experience. København, Danmarks Statistik.
Jensen, Bent (2002): Hvordan har indvandrerne det? Indvandrernes levevilkår og integration på det danske arbejdsmarked. København, Forlaget Spektrum.
Hansen, Hans, Helle Cwarzko Jensen, Claus Larsen & Niels-Kenneth Nielsen (2002): Social security benefits in Denmark and Germany - with a focus on access conditions for refugees and immigrants.
København, Danmarks Statistik.
Wadensjö, Eskil & Helena Orrje (2002): Immigration and the public sector in Denmark. Århus, Aarhus Universitetsforlag.
Viby Mogensen, Gunnar & Poul Chr. Matthiessen (red., 2002): Indvandrerne og arbejdsmarkedet. Mødet med det danske velfærdssamfund. København, Forlaget Spektrum.
sammensat vifte af problemstillinger. Når udgivelserne nævnes her, er det for-di, de alle – mere eller mindre – indeholder informationer af relevans for denne afhandling, og flere af udgivelserne indeholder selvstændige afsnit om etniske minoriteter og uddannelse.
Det gælder i særdeleshed Mogensen og Matthiesens Indvandrerne og Arbejdsmarkedet, der rummer en større artikel af Knud Larsen med titlen
”Uddannelse og danskkundskaber”. Artiklen bygger på et interviewprojekt, som bogens øvrige bidrag også trækker på, og som blev foretaget af en forsker-gruppe ved fonden i samarbejde med Danmarks Statistik. Desuden indgår of-ficiel uddannelsesstatistik.
Larsen påpeger, at der er meget betydelige forskelle, hvad angår uddan-nelsesaktiviteten, for de forskellige etniske minoriteter i Danmark. Desuden er der stor forskel på hvilke uddannelsestyper, der frekventeres: ”For så vidt an-går videregående uddannelse, er det især Iran og Polen, der skiller sig ud med andele betydeligt over alle andre grupper, inkl. danskere. Dette er endnu mere udpræget i 2001 end i 1999. Hvad angår faglig uddannelse, er det i 2001 som i 1999 Det tidl. Jugoslavien og Polen, der ligger højest blandt de otte indvandrer-grupper på et niveau omkring det danske.”226
Desuden påviser Larsen, at der foregår en vis tilnærmelse til den ud-dannelsesmæssige adfærd, som gælder for etniske danskere. Der er således mindre forskel på etniske minoriteter og danskeres uddannelsespraksis i 2001 end i 1999, lige som forskellen på mænd og kvinder blandt etniske minorite-ter, hvad uddannelse angår, er mindre i 2001 end i 1999.
Sammenfatning
Denne sammenfatning rummer en kort karakteristik af de problemstillinger i dansk forskning om etniske minoriteter i ungdomsuddannelser, som er truk-ket frem ovenfor. Samtidig præsenterer sammenfatningen centrale temaer, metoder, teorier og tendenser, som vil blive taget op senere i afhandlingen.
Centrale temaer
Et af de centrale temaer allerede tilbage i Kirsten Just Jeppesens undersøgelse fra 1989 drejer sig om, hvorvidt unge fra forskellige etniske minoriteter gen-nemfører ungdomsuddannelser i samme omfang og med samme grad af suc-ces eller mangel på samme. Denne dimension suppleres hos Jeppesen med en kønsproblematik, idet det påvises, at piger eller kvinder med indvandrerbag-grund i mindre omfang end etniske danskere går i gang med en ungdomsud-dannelse. Begge disse overordnede temaer forfølges videre i den forskning, der siden er gennemført inden for dette område, og som et hovedindtryk kan man sige, at forskningen er blevet stadig mere differentieret.
226 Larsen, Knud (2002): ”Uddannelse og danskkundskaber”. In Mogensen & Mathiessen, op.cit., s. 167.
Denne differentiering bevæger sig på tre planer. For det første – ofte i en nytteorienteret optik – ved at påpege problemer i mere detaljeret form (f.eks.
knyttet til bestemte uddannelsestyper) end tilfældet var hos f.eks. Jeppesen.
For det andet ved at inddrage det langt mere komplekse demografiske billede, der tegner sig i løbet af 1990’erne, bl.a. karakteriseret ved at nye flygtninge-grupper kommer til Danmark, som for manges vedkommende går i gang med en uddannelse. For det tredje ved at en longitudinel dimension kommer ind i analyserne. Den er muliggjort af, at der efterhånden foreligger dokumentation indsamlet over tid, som analyserne kan bygge på – også i de tilfælde, hvor der ikke produceres ny empiri i tilknytning til den pågældende forskning, men bygges på materiale fra Danmarks Statistik.
De nævnte mere detaljerede problemer består f.eks. i, at der i gennem-snitlig forstand er et større frafald fra ungdomsuddannelserne hos etniske mi-noriteter end hos etniske danskere, og at det kan konstateres, at danskfær-dighederne ofte ikke befinder sig på et tilstrækkeligt niveau. Desuden peger de valg af uddannelse, som foretages, på, at den sociale arv slår igennem hos et-niske minoriteter, ganske som tilfældet er hos den øvrige befolkning.
Som et særligt problem knyttet til erhvervsuddannelserne kan der kon-stateres problemer med, at unge med ikke-dansk etnisk baggrund har svært ved at opnå praktikpladser på virksomheder, offentlige institutioner osv. Dette fænomen kan skyldes, at nogle unge fra etniske minoriteter har vanskeligt ved at leve op til de sproglige krav, der stilles. Desuden kan der hos arbejdsgivere påvises en frygt for, at de unge ikke passer ind på arbejdspladserne.227
Anvendte metoder og teorier
Hovedparten af bidragene til den danske forskning om etniske minoriteter un-der uddannelse er baseret på en empiri, som er indsamlet ved brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder, typisk i form af spørgeskemaundersøgel-ser til udvalgte grupper og opfølgende interview.228 De senere år er flere under-søgelser dog udarbejdet på grundlag af registerdata, altså informationer knyt-tet til de pågældendes personnumre. I de tilfælde er der typisk foretaget sær-kørsler i samarbejde med Danmarks Statistik.
Det er kendetegnende for den danske forskning inden for området, at bidragene har rapportkarakter – dvs. i det væsentlige betragter det som sin opgave at fremlægge troværdige og neutrale data, som kan beskrive en situati-on eller et udviklingsforløb. Det betyder, at det kun i begrænset omfang er en forskning, som går teoretisk til værks. Undtagelserne fra dette er de to afhand-linger af henholdsvis Necef og Mørck og Moldenhawers En bedre fremtid.229
227 Dette dokumenteres i PLS-consults undersøgelse Praktikpladssituationen for etniske minoriteter (1996). København, Nævnet for Etnisk Ligestilling.
228 Dette gælder således Jeppesen (1989), Ejrnæs & Tireli (1982), Hummelgaard et al. (1998), Schmidt &
Jacobsen (2000), Almassalkhi et al. (2000).
229 Necef (1996), Mørck (1996), Moldenhawer (2001).
Både Necefs og Mørcks afhandlinger er i henseende til deres problemstillinger ret marginale i forhold til ungdomsuddannelsesproblematikken, men rummer ikke desto mindre væsentlige teoretiske bidrag af værdi for denne afhandling, som vil blive inddraget senere. Det samme gælder Moldenhawer med inddra-gelsen John Ogbus’ teorier om frivillige og ufrivillige migranter – og denne modstillings perspektiver for forståelsen af etniske minoriteters uddannelses-praksis.
Tendenser i studierne
Studierne af indvandring i et uddannelsesperspektiv har ændret karakter over tid – en udvikling, der kan beskrives inden for rammerne af tre forskellige fremgangsmåder, tre forskningsmæssige diskurser. De første bidrag til dansk forskning inden for dette område er nøgternt registrerende og påpeger de pro-blemer, som gør sig gældende. Man kan benævne dette en beskrivende, eller instrumentelt orienteret diskurs.
Dette udbygges i mere rapportagtige undersøgelser, hvis hovedfokus er beskrivelsen af problemer og disses årsager, baseret på forhold knyttet til de etniske minoriteter selv eller forhold som har at gøre med ydre fænomener som f.eks. ankomsttidspunkt eller bosætningsforhold; i nogle tilfælde manglende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de konkrete problemer. Man kan – på baggrund af optagetheden af problemløsning – kalde dette for en social engineering-diskurs.
Endelig er der de senere års bidrag, som flytter fokus til et andet forkla-ringsniveau, idet der lægges vægt på det danske samfunds integrationspolitik.
Her tages der udgangspunkt i generelle indvandrerpolitiske problemstillinger som høj arbejdsløshed, lav uddannelsesdeltagelse osv., mens der på forkla-ringsniveauet tales om fejlslagen integrationspolitik. Den er i de senere års bidrag blevet til et ”objektivt” ydre vilkår – der tales således om ”den fejlslagne integrationspolitik” i bestemt form. Dette kan betegnes en integrationspolitisk diskurs.
Overordnet kan man sige, at forskningen bevæger sig fra en individ- el-ler gruppebetragtning, som udtael-ler sig om problemer for den enkelte elel-ler for en bestemt etnisk minoritet i den danske kontekst, til en samfundsbetragt-ning, der mere ser indvandringen som et anliggende, det danske samfund må forholde sig til som helhed, dvs. på lovgivningsmæssigt og administrativt ni-veau.
Tendenser i det studerede
Forskningen herhjemme vedrørende etniske minoriteter i ungdomsuddannel-serne er som hovedregel baseret på datasæt eller interviewmateriale fra samme
år eller tidspunkt. En mindre del af forskningen230 fokuserer i lighed med nær-værende afhandling på at beskrive og analysere en udvikling, ændringer eller fravær af ændringer. Der kan også aflæses en udvikling over tid, når man ser på den samlede forskning fra det sidste par årtier, men ud fra et metodemæs-sigt synspunkt må det naturligvis foretages med forbehold for, at nogle data vil være usammenlignelige.
Det generelle billede, der tegner sig, viser, at der sker ændringer, men at disse sker langsomt og uden, at man kan tale om et ensartet mønster. En modvirkende faktor er, at der sker en genskabelse af de vilkår, som giver an-ledning til problemerne, da indvandrerpopulationen ikke er den samme hele tiden. Den ændrer karakter dels i kraft af nytilkomne indvandrere, typisk i forbindelse med familiesammenføringer, dels på baggrund af nye flygtninge-grupper, der kommer til Danmark.
Men heller ikke den del af indvandrerpopulationen, som er efterkomme-re, dvs. er vokset op i Danmark, og har frekventeret danske institutioner og skoler, udviser en uddannelsesadfærd, der helt svarer til den danske. Samlet synes der dog for efterkommerpopulationens vedkommende at være en ten-dens til ”normalisering” – en tenten-dens til at forskelle udlignes, så det giver me-ning at tale om en tilpasme-ningsproces.