H3-4: Fortsat brug og sanktion

Lad os antage et scenarie, hvor en platformen (f.eks. TikTok) modtager en sanktion af EU p˚a bag-grund af rettighedskrænkelser som kan tilskrives en bagvedliggende algoritme med en ulovligt høj udnyttelsesgrad (x > xP). Spørgsm˚alet er s˚aledes, hvorvidt sanktionen vil have nogen indvirkning p˚a individets fremadrettede valg om brug af platformen og eventuelt afgivelse af samtykke (H3-4).

S˚aledes betragtes sanktionen som et signal om, at andre brugere har oplevet rettighedskrænkelser som produkt af algoritmisk profilering og udvælgelse; og dermed at det ligeledes kan ske for indivi-det selv.

P˚a den baggrund er tre forklaringer relevante; individets afhængighed, “fear of missing out”, informationsundg˚aelse og omdømmeeffekt.

platformen som negativ.

3.2.4.1 Afhængighed, FOMO og dopamin

Afhængighed kan spille en stor rolle i, hvorfor det er svært at afbryde kontakten til et givent soci-alt medie. Status quo er, at “alle” har en online identitet p˚a sociale medier - hvorfor en afmelding indebærer, at individet vil g˚a glip af ting, som dets omgangskreds er del af.

Der eksisterer videnskabelig evidens for, at et individ kan udvise samme symptomer ved brug af sociale medier som ved substansbaserede afhængigheder (f.eks. cigaretter og narkotika). Tvinges eller vælger individet s˚aledes at forlade disse, vil deres tidligere selvrealisering etc. blive p˚avirket, der var middel til “mood alterations, pleasurable feelings or numbing effects”.¹⁵⁶

Afhængigheden kan forklares ved det kortsigtede dopamin-”kick”, som individet f˚ar af at bru-ge platformen. Dopamin er et kemisk produkt, der produceres i hjernen. Det frigives, n˚ar et individ f.eks. har sex, spiser nydelsesfuld mad eller interagerer p˚a en positiv social m˚ade. Fra et evolutionært synspunkt er dopaminen s˚aledes en katalysator for at belønne fordelagtig adfærd og hjælper med at motivere gentagelser. I takt med denne positiv respons til stimuli skabes der associationer i hjernen, som forstærker adfærden for at f˚a et respons. Dette materialiserer sig f.eks. ved “likes”, kommentarer eller generelt ved at betragte indhold, der giver ´en “glæde” eller anerkendelse. P˚a denne m˚ade fast-holdes individets opmærksomhed (læs: attention economy).¹⁵⁷I forbindelse med generel internetfor-brugbekræftes dette, hvor der fandtes ligheder mellem de “biopsychosocial addictive mechanisms”

som ved substansbaserede produkter.¹⁵⁸

S˚aledes er der risiko for at afhængigheden stiger i takt med større forbrug af medierne (antallet af timer) for at opn˚a denne sammerusp˚a lang sigt. Konsekvenserne blev bl.a. p˚avist i en undersøgelse med 10.930 respondenter fra seks EU-lande, hvor et forbrug p˚a to timer eller derover dagligt var relateret til en forringet “academic performance and activity”.¹⁵⁹

I samspil med afhængigheden kan fænomenet FOMO – “fear of missing out” – ligeledes forklare, hvorfor afbrud med et socialt medie er problematisk. Graden af FOMO varierer fra individ til individ, men større deltagelse p˚a Facebook er bl.a. blevet forbundet med et forringet humør og en lavere livskvalitet.¹⁶⁰Hertil kommer, at selve afhængigheden af ens smartphone – s˚akaldt “nomophobia” – i udgangspunktet kan være roden til problemet. Det fremg˚ar, at ca. 80 procent af brugere p˚a sociale medier benytter deres smartphone.¹⁶¹ S˚aledes udtrykker fænomenet, at frygten om ikke at være i stand til at interagere med sine sociale kontakter etc. kan resultere i impulsiv brug af smartphonen og herved være katalysator for denne vane- og afhængighedsdannelse. Opfylder individet s˚aledes i høj grad ovenst˚aende beskrivelser, taler dette for, at der er svært at afbryde forbindelse til et given

156. Andreassen, Cecilie Schou. 2015.Online Social Network Site Addiction: A Comprehensive Review.2, pages 175–184.

157. Haynes, Trevor. 2018.Dopamine, Smartphones and You: A battle for your time. Harvard University.

158. Kuss og Lopez-Fernandez 2016 159. Tsitsika et. al., 2014

160. (Przybylski et. al., 2013) 161. Andreassen, 2015, s. 177.

socialt medie.

Individet kan s˚aledes have intentioner om at afmelde sig platformen - men p˚a grund af fysiske og psykiske begrænsninger i høj grad være forhindret heri.

3.2.4.2 Sanktion og omdømmeeffekt

I forbindelse med almindelige mediers dækning af, at en given platform har f˚aet en sanktion for krænkelse af dens brugeres rettigheder, kan man fristes til at antage, at dette nødvendigvis m˚a ændre individets indstilling til platformen. Hvis dette er tilfældet, vil et tab i brugere indg˚a p˚a lige fod med selve sanktionen i platformens fastsættelse af en optimal udnyttelsesgrad. Der er dog en række adfærdsøkonomiske argumenter, som taler imod denne effekt.

Teorien om “active information avoidance” forklarer hvorledes individet aktivt kan vælge at undg˚a informationer, n˚ar to betingelser er til stede: (a) individet ved at informationer er tilgæn-gelige¹⁶²og (b) og ville undg˚a informationen, selv hvis den var gratis.¹⁶³

Antagelsen om, at informationer er “gratis” g˚ar umiddelbart imod præmissen for den adfærdsøkonomiske paradigme. Udgangspunktet er s˚aledes, at individet p˚a nettet eller i en tabloid-avis fx læser overskrif-ten “TikTok har f˚aet en bøde p˚a x-antal millioner” - hvortil en række kortfattede bemærkninger om sagens genstand er knyttet. Omkostningerne ved at g˚a ind (opmærksomhed) og læse det specifikke indhold er tilstede, men disse m˚a som udgangspunkt være minimale. Rationalet for undg˚aelse m˚a derfor findes i, at individet ikke ønsker at blive oplyst om angiveligt negative forudsætninger bag bødens afgivelse.

Undg˚aelse kan være grundet i, at individet har formodning for, at det alligevel ikke vil ændre beslutningsgrundlaget (jf. satisfiering) og derfor ser bort fra dem. Et andet aspekt kunne være, at de ved, at de alligevel ikke vil kunne forst˚a de bagvedliggende – til tider abstrakte – tekniske og juridiske argumenter og pointer. Et tredje og mere generelt aspekt er, at nye informationer kan være overraskende eller demotiverende, og derfor trækkes der p˚a opmærksomhedskapaciteten, som re-sulterer i aktiv undg˚aelse.¹⁶⁴ S˚aledes peger forskning p˚a, at individer har tendens til at vægte og fortolke “beviser” fra informationer p˚a en m˚ade, der bekræfter deres forudg˚aende syn – s˚akaldt

“confirmation bias”. Dette kan illustreres ved investoren, der aktivt undg˚ar at oplyse sig selv om aktiemarkedet under en recession.¹⁶⁵

Rationalet er s˚aledes, at individet som hovedregel ikke vil tillægge en sanktion fra en platform, der har handlet ulovligt, nogen virkning p˚a deres adfærd. Dem der ville være tilbøjelige til at tillægge det

162. Ved, at den eksisterer, men ikke nødvendigvis indholdet.

163. Der er ofte forbundet omkostninger; alterntivomkostninger...

164. Golman, Rusell et. al. 2017. Information Avoidance.Journal of Economic Literature(pp. 96-135), s. 14 165. Golman, 2017, s. 6.

betydning, ville formentlig ikke være bruger af disse platforme til at starte med, da de m˚a antages at have haft et kendskab til platformens generelle risiciforudfor bøden indtræden.

Sanktionens signalværdi om, at individets rettigheder i et eller andet omfang er blevet krænket af algoritmen - f.eks. ved manipulation til at udvikle eller forstærke en vis politisk holdning eller købe et specifikt produkt - vil dermed ikke have nogen reel effekt p˚a platformens brugertilslutning p˚a længere sigt. Omvendt kan man argumentere for, at det i virkeligheden vil have en positiv virkning.

I og med, at en virksomhed eller et brand f˚ar mediedækning, vil flere individer, der ikke før var brugere, f˚a kendskab til dette og muligvis forsøge platformen til trods for lovovertrædelsen – den s˚akaldte omdømmeeffekt¹⁶⁶ - og dermed bekræfte postulatet om, at ”d˚arlig omtale er bedre end ingen omtale”.