KAPITEL X
parterne. Således er soldaternenu blevet en handelsvare, akkurat som får og okser, og de er tilsvarende ligegyl
dige, når de sælges. For bare køberen kan stille office rerne tilfreds med frihed til at plyndre flittige og hæ derlige folk undervejs, et fedt vinterkvarterog tilladelse til at snydederes egne soldaterfor sold, ja, så marcherer den menige soldat uden større bekymring end et dyr på vej til slagtebænken, uden tanke på ære, fædreland, religion eller frihed, kunbehersket af frygt for at kunne blive hængtsom desertør.
Fyrsternes kedelige vane med at regne soldater som den eneste reelle værdi skyldes den franske konge. Han har gjort sit til udbredelsen blandt tyske fyrster og ser frem til, at den snart vil ødelægge deres fattige lande.
Således har man gjort krig og ødelæggelse til en nød
vendighed, for ligesom rige folk aldrig kan få penge nok, kan disse fyrster ikke få hæren stor nok, lige ind
til de forudkommets skyld enten må slås med naboerne eller få dem ikrig indbyrdes. Ved det sidsteknebholder de soldaterne beskæftiget og tjenerpengeuden personlig deltagelse. Kun Gud den almægtige ved, hvordan dette skal ende, og han alene kan afværge den truende fare for, at hele Europa ender i elendighed og affolkning.
For selvom en fyrste skullevise sig fredeligere og klo gere end andre, tør han ikke bryde den gængse praksis og begynde på nedrustning. Han måtte nemlig frygte sine veludrustede naboer, der nødvendigvis kun ville afvente en gunstig lejlighed til at falde over den sva
geste. Således at tvinge fyrsterne til det vanskelige valg mellem at gåunder et utåleligt, fremmed åg eller fortsat at lade ormen i sit indreæde sigop,er ikke denmindste ulykke, kongen afFrankrig har bragt oververden.
83
Men følgerne af denne urimelige fremfærd er værre for Danmark end for det store forbillede, den franske konge. Kan tudsen nemlig kappes med oksen og puste sig op, så bristerdendog, før den ligner. Den ene fort sætter sit tyranni i velstand, mens den andens ambi tioner så langt overstiger egen styrke, at hanhidtil ikke har haft held med sine angreb på naboerne. Hamborg er jostadigen fristad, hertugen afHolsten genindsat,og Skåne, Halland, Blekinge og Jemtland forbliver sven skernes, der forsvarede sig og fik hævn. Danskerne må affinde sig med tabet af deres bedste provinser uden sandsynlighed for nogen sinde at få dem tilbage.
FORTEGNELSE OVER RYTTERI OG FODFOLK I TJENESTE HOS KONGEN AF DANMARK MED SÆRLIG TILKNYTNING TIL DANMARK, HOLSTEN OG OLDENBORG
Molesworths fortegnelse omfatter både hær og flåde.
Han nævner omhyggeligt hærens størrelse (39.506 mand) og inddeling, navne på regimenter, nuværende generaler og oberster, aflønning og samlede udgifter, udlån af troppekontingenter til kejseren og den engelske konge. Noget lignende gælder flåden: de nuværende admiraler, skibenes antal, navne, armering og beman
ding (32 skibe, 1.927 kanoner og 12.670 mand). For
tegnelsen ledsages af nøjere beskrivelser, der i det føl
gende oversættes i sammenhæng.
Reservisterne modtager ikke løn i fredstid, men svarer til vores milits, kun får de uniform hvert andet år og
har pligt til at møde til eksercits om søndagen, hvis vejret tillader.
Menige får kun udbetalt 17 skilling om ugen, resten af aflønningen går tilmad, kvarter og klæder, de sidste hvert tredie år fra isse til fod, dog én gang ekstra sko, strømper, bukser, skjorte og kravat. De kan tage ar
bejde, hvor de er indkvarteret, men i så fald tager offi cererne deres sold.
Officerer og menige af fodfolket er for størstedelen udlændinge, som mere eller mindre tilfældigt er strøm met til fra alle lande: tyskere, polakker, kurlændinge, hollændere, svenskere, skotter, irere samt nu og da en shanghaj et engelsk sømand. Danskerne regnes for dår ligesoldater som følge af deres modløshed. Desuden kan herremændene, der jo ejer dem, forhindre, at de træder i kongens tjeneste og kan kalde dem tilbage, hvis de forsøger. Det gør for øvrigt mange for at undgå den hjemlige elendighed og ombytte det ene slaveri med det andet.
I fredstid har rytteriets officerer ikke større løn end fodfolkets. Kavalerister, der almindeligvis er danske og ikke just de bedste soldater, forsørges hver især af sin bonde, der er pligtig at give både hest og rytter mad, drikke, husrum osv., foruden 6 fuldgode skilling om måneden. Heraf tager obersten halvdelen til mundering.
Dragoner har det noget bedre, fordi de kun er for pligtet til at holde hest i krigstid. Desuden er aflønnin gen i Holsten større end i Danmark.
I Norge koster hæren forholdsvis mindre, størst er udgiften til officerernes løn og soldaternes iklædning, fordi de har frit kvarter hos bønderne. Det er bemær
kelsesværdigt, at officerernes løn som oftest slæber 85
14-18 måneder bagud. Derfor lever de især af penge, der skulle gå til soldaternes underhold.
I København ligger fast forhyret 3.000 søfolk. De skal kun til søs i tilfælde af krig. Aflønningen er en smule penge og ugentlige forsyninger til dem selv og familien afsaltkød, stokfisk, flere slags mel osv. fra de offentlige lagre. De bebor små baraklignende huse i en række gader inden for voldene i byens udkant, bygget af kong Christian IV specielt til dem. De har fri bolig, også for familien, når de stårtil søs. I fredstid skal de arbejde påHolmen, et stort områdemed dokker lige over for kongeslottet. Her beskæftiges de efter tur med alt forefaldende tungt arbejde, der vedrører skibe, kanoner, ankre, trosser, tømmer osv., og så slemt reg
nes dette slid, at de værste forbrydere i reglen døm
mes til straffearbejde på Holmen i en årrække eller på livstid, alt efter forbrydelsens art. Sædvanligvis holdes øvelse en gang om året, idet nogle orlogsmænd rigges til og bestykkes, slæbes ud af havnen og sejler frem og tilbage mellem København og Helsingør i 3-4 uger eller længere, hvis vejret holder. Hyren er kun 8 rigs daler årligt, og selv om dener lille, halterudbetalingen så langt bagefter, at mandskabet adskillige gange i de senere år har gjort oprør og endog belejret kongen på slottet, indtil derblev skredet hårdt indover for hoved-mændene. Restancerne er som regelpå IV2 år,oftemere, men kan bæres lettere på grund af de ugentlige for
syninger, selv om de er meget sparsomme, især for børnerige familier.
Nordmændene er kongens bedste sømænd, men går oftest i hollandsk tjeneste og er bosat her med deres familie. De vender næppe tilbage, med mindre
hollæn-deme behandler dem værre eller danskerne bedre end hidtil. Den danske hyre ligger nemlig oftest meget lavt.
Alle flådens officerer er faste, i krig som i fred. Det gør dem mindre opsat på plyndring end en kort an sættelsestid, der jo hurtigst muligt skal udnyttes.
Således som jeg har beskrevet flådens udrustning, harden aldrigværet til søs, men det er, hvad danskerne selv regner som muligt, hvis det viser sig nødvendigt.
Nogle af flådens største skibe stikker 5-6 fod dybere med agterenden end fortil, så de er kølsprængt. De har som regel lavere master end vore og forekommer mere klodsede. Jeg tror, de er bedre egnet for Østersøen end for Oceanet, hvis vi lige undtager nogle få krydsere, der ledsager handelsskibene til Frankrig, Spanien og Portugal.
FÆSTNINGER
Blandt alle kongens besiddelser ligger den frugtbare ø, Bornholm, i Østersøen nærmest ved Sverige. Den har to fæstninger, nemlig en gammel borg og siden 1689 et moderne citadel med gode udenværker og bastioner, der behersker Rønne, øens bedste red.
Christiansø, henved 7 miles nordvest for Bornholm, er en lille øgruppe med en sikker havn for 30 skibe.
Den største af øerne er halvmåneformet og velbefæstet.
På øen Møn ved den lille by Stege ligger en ubety
delig, gammel borg med garnison.
På Lolland kan kun byen Nakskov og en gammel borg, Ålholm, minde om fæstninger. De har ringe
be-87
Sjælland: især København, der er stærkt befæstet, dog kun med jordvolde. Dernæst, tæt ved Helsingør, Kronborg, hvis murstensfacade snart er færdig. Den er noget uregelmæssig, men er en stærk fæstning. Og endelig Korsør med jordskanser over mod Fyn.
Her er staden Nyborg særdeles godt befæstet mod søsiden, mens værkerne mod land er forfaldne.
I Holsten: 1) Glückstadt, en stærkt befæstet by ved Elben, udmærket i stand på grund af naboskabet til Hamborg. 2) Krempe, mindre end tre miles fra Glück
stadt, tæt ved floden Stör, ikke særlig velholdt. 3) Hit lerskansen (»Hitlar Seance«, O.A.) på en ø 12 miles fra Hamborg. 4) Rendsborg ved floden Ejder på græn
sen mellem Holsten og Slesvig. Den er nu under ud
bygning med murbeklædning af bastioner og værker og vil blive en kongelig fæstning, den stærkesteog bedst beliggende, kongen overhovedet har. 5) Christianspris eller Frederiksort (den har nemlig to navne) ved ind sejlingen til byenKiel fra Østersøen. Den kan beherskes fra en bakke 112 roder nordligere (»roods«, 1 rode = 3,14 m, O.A.).
I Jylland først Fredericia,en stærkt befæstetby,hvor fra der er forbindelse over Lillebælt. Dernæst Hald, en lille fæstning på nordsiden af floden, der udmunder ved Ålborg. Fladstrand, 20 miles syd for Skagen, er en lille skanse med befæstning til forsvar af havnen.
Syd for Nordkap i Lapland ligger 1) Vardøhus med 6 bastioner. I Norge 2) Trondhjem, beskyttet mod sø
siden afen stærk borg, Munkholmen (hvor hr. Griffen
feld for tiden er fange), og mod land afet godt citadel.
3) Bergen, meget stærk mod søsiden og for øvrigt om givet af høje bjerge, så den er uindtagelig fra land.
Det var her, de hollandske ostindienskibe søgte beskyt telse, da den engelske flåde under jarlen af Sandwich angreb dem forgæves. Danskerne havde givet deres ord på, at de ville udlevere hollænderne, men visse, ikke ubelejlige gaver, som hoffet modtog af hollænderne, vejede tungere, så danskerne brød deres ord. Det var til hollændernes frelse og vores vanære. 4) Christiania, hovedstaden, med et stærkt citadel. 5) Larvik, ubetyde lig. 6) Frederiksstad med gode værker, men bygget på uegnet jordbund. 7) Vinger, et grænsepas. 8) Frederiks-hald, godt befæstet, men for stærkt behersket fra en bakke i 100 roders afstand. 9) Flækkerø, tæt ved Chri- stiansand.
I Ostindien har kongen et lille fort, Trankebar, på Coromandelkysten, i Guinea har han Christiansborg, og på St. Thomas i Vestindien endnu et fort. Det sidste behersker områdets eneste gode havn, hvor skibe kan søge ind, når orkanerne raser.
Man kan let regne ud, at en sådan hær og flåde og sådanne fæstninger kræver en velspækket pengepung.
Hertil kommer omkostninger til civillisten, hoffet, kon gens børn, ministre osv. Om indtægterne står i forhold til alle disse udgifter og ville forslå uden fremmede bidrag, er et spørgsmål, der må overlades dem, der har forstand på Tegnekunst.
KAPITEL XI