Den danske konges forhold til fyrster, der hverken berører hans lande eller følelser, kan omtales i tilfældig rækkefølge uden hensyn til rang eller betydning.
KEJSEREN
I det ydre må kongen stå på god fod med kejseren.
Som hertug af Holsten er han nemlig selv fyrste i kej
serdømmet, og kejseren har ofte mulighed for at være imødekommende eller det modsatte. Kongen ønsker at oprette et toldsted i Gliickstadt ved Elben, og selv om kejserens tilladelse ikke er nok, fordi andre tyske fyrster og alle, der handler i Hamborg, sætter sig imod, så har den sin store betydning og er i hvert fald en forudsætning. Derfor plejer kongen venskabet med Hans kejserlige Majestæt og giver efter for gesandt skabet, når der (mod passende vederlag) ønskes tropper til Ungarn for at slås med tyrkerne. Men i sit stille sind frygter han huset Østrigs voksende magt og land
område, og ligesom de andre fyrster, at det en dag vil gå ud over Tysklands frihed. Derfor har han slet ikke noget imod de franske og tyrkiske sejre. Man har hørt ham beklage den kejserlige ligegyldighed sammenlignet med interessen for Sverige, hvilket fornylig førte til oprettelse af et kejserligt gesandtskab i København-Stockholm. Det hjalp. Men venskabet er næppe helt ægte, fordi kejseren går imod kongens interesser ved at lukke øjnene for liineborgemes plan om at tiltvinge
sig hertugdømmet Saxen-Lauenborg og opnå kurfyrste
værdigheden. Og dette modsætterkongen sig af almagt.
POLEN
Forbindelsen med Polen er for tiden sparsom, og forhol
det nærmest neutralt, men ville nok i påkommende til fælde være positivt, fordi Polen kan være nyttig over for svenskerne. Kurfyrsten af Brandenborg, der har samme interesser, plejer dem gennem et gesandtskab i Warszawa. Hertil kommer, at danskerne køber kom m.v. i Danzig, hvis havn er velegnet til handel på Østersøen. Overfor de andre hansestæder opretholdes tilsvarende forhold.
HERTUGEN AF KURLAND
Kongen er på god fod med hertugen af Kurland, der har tilladt ham at hverve soldater i sit land. Deres kommandant er en vis Potcamer, broder til hertugens førsteminister, og soldaterne hører til de mest hårdføre og udholdende i hele verden.
HOLLAND
Danmark ønsker at stå sig godt med hollænderne frem for alle andre i Europa. Det har store indtægter af deres handel og øresundstold, og desuden kan kongen af Danmark stole påhollænderneved strid med Sverige eller andre yderligheder. De kan og vil beskytte ham, som under sidste nordiske krig. Østersøhandelen har nemlig så stor betydning for hollænderne, at de ikke vil tåle en forskydning i magtbalancen, men altid vil støtte den svageste, og det kan de bedre end andre i kraft af beliggenhed og sømagt. Alligevel er der ofte 127
KarlV og hans efterfølger under lignende betingelser tilføjede de tyske fyrster, tvinger også Danmark til atoverveje konsekvenserneaf et alvorligt fransk neder
lag. For det andet er Frankrig eneste konkurrent til England og Holland om herredømmet på havene, og danskerne ser gerne kappestriden uafgjort, så de kan handle frit og bevare deres del afverdenshandelen, som efter deres mening ville blive lille, hvis vi vandt. Og for det tredie og vigtigste, pengehjælpen fra tid til anden. En smule penge til et trængende folk kan jo gøre underværker. Og her finder man hensigten med Frankrigs politik: at råde kongen til større udgifter, end han kunne magte. Alt skete med henvisning til storhed og ære, mens franskmændene kun tænkte på egen fordel og var overbevist om, at de kunne købe ham efter behag, når de havde udmarvet ham og landet.
Men hvis det en dag svinder så meget i den franske pengekasse, at en anden byder højere, vil denne politik ikke alene mislykkes, men ramme franskmændene selv.
SPANIEN OG PORTUGAL
Forholdet til Spanien og Portugal er neutralt. Afstan dene er så store og sagerne så små, at der ikke er an ledning til hverken venskab eller fjendskab. Danskerne har lidt salt- og vinhandel med begge kongers under såtter og nyder under krigen godt af neutraliteten ved at fragte franske, engelske og hollandske varer. De har i virkeligheden etkrav på Spanien, siden Danmark tog de allieredes parti modFrankrig i sidste krig. Men dan skerne har opgivet håbet om at få disse penge, hvis der ikke sker noget helt uforudset, og for øvrigt er beløbet næppe nogen sinde blevet endeligt fastsat.
SAXEN
Det venskabelige forhold mellem kongen af Danmark og den nu afdøde kurfyrste af Saxen blev særlig nært, efter at kurfyrsten havde ægtet en af kongens søstre.
Og venskabet blev yderligere understreget ved beslut
ningen om en nærmere forbindelse mellem de tofyrste huse, et parti mellem den nuværende kurfyrste (den
gang prins) og kongens eneste datter. Det kom så vidt, at der blev udfærdiget kontrakt og de sædvanlige bryl
lupsgaver højtideligt udvekslet til bekræftelse. Men så døde den gamle kurfyrste pludselig sidste år, da han for Europas fælles sag førte en hær mod Rhinen for at slås med franskmændene. Kurfyrstens død medførte bl.a., at hans arving, den nuværende kurfyrste, blev sin egen herre, og da han havde været meget forelsket i en anden dame, den nuværende kurfyrstinde, afslog han ægteskabet med den danske prinsesse og sendte bryllupsgaverne retur. Både kongen, dronningen og hele det danske hof blev dybt forarget, men kunne kun væbne sig med tålmodighed. Kurfyrsten var for langt borte til at frygte danskernes mishag og besluttede at følge sit hjertes trang, hvad så verden ville gøre og lade. Altså bejlede han straks, giftede sig med sin ud
kårne og lod danskerne stå tilbage med skammen, som de bedst kunne. Denne sag glemmer de ikke med det første. Det gamle bånd mellem kongen og kurfyrste
huset er nok løsnet meget, men ikke bristet, idet kur fyrstens undskyldning blev accepteret som en vis satis faktion.
BISKOPPEN AF MONSTER
Som følge af naboskabet med grevskaberne Oldenborg 131
og Delmenhorst lever kongen i god forståelse med bi skoppen af Münster og har som oftest en minister ved hans hof. Forholdet til de andre tyske fyrster er også godt, men dog især til landgreven af Hessen-Kassel, der er dronningens højtelskede broder.
Kongen af Danmark har én broder, nemlig:
Prins Jørgen, født 1653 og gift med Hendes kongelige Højhed prinsesse Anne, søster til Hendes Majestæt dronningen af England,
og fire søskende:
Anna Sophie, enke efter kurfyrsten af Saxen, Frederikke Amalie, gift med hertugen af Holsten, Guillemetta Ernestina, enke efter rhingreven af Pfalz, Ulrikke Eleonora Sabina, dronning af Sverige.
KAPITEL XV