Generation Præstation

I dette afsnit diskuteres betydningen af at benytte termen Generation Præstation om de unge, der står over for at vælge uddannelse.

De unge, der har været en del af denne undersøgelse, tilhører Generation Z, da de er født lige omkring årtusindeskiftet (Sabinsky, 2013). Det er en gruppe, der, udover Generation Z, er tildelt mange betegnelser: eksempelvis Generation Præstation (Nylandsted, 2016) og curlingbørn (Levinsen, 2012). Der tages i den videre diskussion udgangspunkt i Generation Præstation, da den synes særligt relevant ud fra ovenstående analyse.

Generation Præstation er kendetegnet ved et udtalt behov for at præstere, og præstationsbehovet gælder bredt set i forhold til både skolen, fritidsaktiviteter og socialt (Nielsen, 2017; Nylandsted, 2016).

I denne undersøgelse ses blandt informanterne også dette udtalte behov for at præstere, der strækker sig ud over blot karakterer. Det er interessant, hvorvidt der er tale om en generation med et øget præstationsbehov i forhold til tidligere generationer, eller om det snarere er en udvikling i samfundet, der har øget fokusset på præstationer. Af analysen fremgik hvordan eksempelvis læring i højere grad er blevet instrumentaliseret blandt andet via indførslen af flere test allerede i folkeskolen og et stigende fokus på karakterer.

Derudover fremgik det i analysen, hvordan fremdriftsreformen og uddannelsesloftet har øget informanternes oplevelse af, at det er vigtigt at vælge rigtigt i første forsøg. Dertil kommer en dominerende perfekthedskultur og et fokus på at skabe sig et godt liv, hvor

Side 66 af 89

det at være glad i sig selv er et præstationsparameter. Omvendt synes det usandsynligt, at en så stor gruppe mennesker, som Generation Præstation består af, alle skulle være født med et hidtil uset indre behov for at præstere. Med udgangspunkt heri, argumenteres der derfor i dette speciale for, at det i højere grad er en samfundsmæssig udvikling, der har øget fokusset på at præstere. Hermed sagt at det behov, der ses blandt informanterne til at præstere, i højere grad skal ses som et produkt af det samfund, som de er vokset op i.

Ved at tildele en generation et generationsprædikat pålægges medlemmer af denne generation samtidig en række forventninger, som kan definere det handlingsrum medlemmer oplever at have (Kuschel & Zand, 2007). Det bliver derfor interessant at diskutere, hvilke konsekvenser det kan have at tildele en stor gruppe mennesker prædikatet Generation Præstation.

5.1.1 Konsekvenser ved betegnelsen Generation Præstation

At etablere en betegnelse for en generation kan give medlemmer heraf et gruppemæssigt tilhørsforhold og derigennem etablere en kollektiv identitet (Brewer & Gardner, 1996).

Individer har et fundamentalt behov for at ”høre til”, hvilket kan indfries gennem gruppemæssige tilhørsforhold (Brewer & Gardner, 1996; Maslow, 1943). Ligeledes er et gruppemæssigt tilhørsforhold en del af individets sociale identitet, ligesom individets selvopfattelse kommer fra sådanne gruppetilhørsforhold (Brewer & Gardner, 1996). En generationsmæssig betegnelse kan derved skabe en gruppe, hvorudfra medlemmer kan skabe en social identitet. Gruppetilhørsforhold rummer, som nævnt, forventninger til adfærd (Kuschel & Zand, 2007), hvorved der kan skabes nogle rammer, som individet kan agere indenfor. Rammer og forventninger til adfærd kan gøre det lettere for individet at agere og mindske brugen af kognitive ressourcer. En generationsbetegnelse, der giver individer en kollektiv identitet og et trygt handlerum, kan således være fordelagtig og positiv for individerne i gruppen.

I navnet Generation Præstation ligger eksplicitte forventninger om, at præstationer er et væsentligt karaktertræk ved generationen og dens medlemmer. Præstationer og behov for at præstere fremgår ligeledes i beskrivelsen af generationen (Nylandsted, 2016).

Ydermere fremgår det i beskrivelsen, hvordan individets præstationer bliver en del af et

Side 67 af 89

personligt brand, hvor individet helst skal se så succesfuld ud som muligt; socialt, fagligt og personligt (Nylandsted, 2016). Samtidig fremhæves generationen som meget individualistisk orienteret (Levinsen, 2012; Sabinsky, 2013). Det kan i den forbindelse diskuteres, hvorvidt dette er en hensigtsmæssig måde at anskue en hel generation på. For Generation Præstation er toppræstationer blevet den nye norm (Nylandsted, 2016). Det er en generationsbetegnelse, der hylder det ekstraordinære. Problemet herved er, at det ekstraordinære i sin natur ikke er for alle, da det så ikke længere ville være ekstraordinært. Ligeledes er det umuligt, ud fra en normalfordelingslogik, at alle præsterer ekstraordinært. Prædikatet Generation Præstation rummer forventninger til og accepterer toppræstationer, mens øvrige præstationer betragtes som fejlagtige og ikke-acceptable. Da det i høj grad synes umuligt at leve op til Generation Præstations forventninger, argumenteres der for, at det overvejende er negativt at pålægge så stor en gruppe mennesker generationsbetegnelsen Generation Præstation.

Tilhørsforhold til en generation kan påvirke individets sociale sammenligning, da individet typisk vil sammenligne sig selv med medlemmer fra samme gruppe, som det selv er medlem af (Festinger, 1954). Endvidere vil individet for at opretholde en positiv selvopfattelse og social identitet søge mod gruppens prototype (Hogg & Terry, 2000).

Prototypen for Generation Præstation synes at være en, der toppræsterer på alle fronter;

socialt, personligt og fagligt. Idet det anses som mere eller mindre umuligt til fulde at leve op til de forventninger, der ligger i betegnelsen Generation Præstation og dennes prototype, kan det for individet føre til negativ selvevaluering og selvopfattelse. At evaluere sig op imod en ekstraordinær og uopnåelig prototype kan således give individet en følelse af utilstrækkelighed. Som tidligere nævnt er andelen af unge, der lider af stress steget markant (Nielsen, 2017), og det kan diskuteres, hvorvidt et generationsprædikat som Generation Præstation, og de forventninger, der ligger heri, kan have indflydelse herpå.

Mens der kan være positive sider ved at have en generationsbetegnelse, som kan skabe en kollektiv identitet, som medlemmer kan agere ud fra, argumenteres der for, at udfordringerne ved betegnelsen Generation Præstation på nuværende tidspunkt fylder mere. Særligt idet individerne ikke blot kan melde sig ud af gruppen eller erstatte gruppetilhørsforholdet med et andet, da det er en generationsbetegnelse, hvor medlemskab er baseret på fødselsår. Individer vil således udefra ses som repræsentant

Side 68 af 89

for Generation Præstation uanset om de identificerer sig hermed eller ej. Da Generation Præstation anses som en social konstruktion (Rosch, 1999), argumenteres der for, at det kunne være fordelagtigt at arbejde mod et mere positivt generationsprædikat. Dette uddybes nedenfor.

5.1.2 En mere positiv generationsbetegnelse

Som det fremgår af diskussionen ovenfor, kan der være fordele ved at have en generationsbetegnelse, der kan give en kollektiv identitet og etablere et fælles handlerum for medlemmerne af generationen. En udfordring ved generationsbetegnelser er, at det ikke er en gruppe, der kan hverken til- eller fravælges. Der argumenteres således for, at det er endnu vigtigere i forhold til en generationsbetegnelse, at den er inkluderende og positiv. Herigennem bliver det i højere grad en positiv kollektiv identitet, som er noget generationens medlemmer kan identificere sig med.

Der er, som nævnt, en række udfordringer ved betegnelsen Generation Præstation.

Udover at den pålægger medlemmerne et stort pres mod at præstere ekstraordinært, skaber den samtidig et billede af, at de unge har et hidtil uset behov for at præstere. Der blev ovenfor argumenteret for, at dette synes usandsynligt, og at dette præstationsbehov i højere grad kan tilskrives samfundets udvikling. Så længe termen Generation Præstation anvendes, vil dette billede dog stadig fastholdes; at de unge har et ekstremt behov for at præstere. Ud fra dette speciales undersøgelse synes det mere relevant at pege på, at det ikke er en generation med et uset præstationsbehov, men i højere grad en generation underlagt et anderledes pres, end hvad der tidligere er set.

For at løsrive de unge fra det pres, der ligger i termen Generation Præstation samt opfattelsen af dem som præstationshungrende, bør man således droppe betegnelsen Generation Præstation. Et alternativ hertil kan være det mere neutrale Generation Z, som også ligger i forlængelse af de tidligere betegnelser for henholdsvis Generation X og Y.

Side 69 af 89