ifølge beregningen, have 4 procentpoint større sandsynlighed for at være i beskæftigelse i 2006.19
Typen af funktionsnedsættelser har ligeledes betydning for per-soner, der var beskæftiget i 1995. Perper-soner, hvis dominerende funktions-nedsættelse relaterer sig til synet, hørelsen eller intellektet, har således signifikant større tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med ad-færdsproblemer, jf. bilagstabel B5.6. Blandt personer med nedsat hørelse, der er gruppen med den bedste tilknytning til arbejdsmarkedet, er be-skæftigelsessandsynligheden hele 14,2 procentpoint højere end blandt personer med adfærdsproblemer. Når vi foruden køn, alder, uddannelse, civilstand og ’årsdummier’ også kontrollerer for graden af de samlede funktionsnedsættelser, har personer med nedsat intellekt dog heller ikke en signifikant større beskæftigelsessandsynlighed end personer med ad-færdsproblemer, jf. bilagstabel B5.7.20
I forrige afsnit så vi, at graden af funktionsnedsættelser havde forskellig betydning for personer med forskellige typer af funktionsned-sættelser, blandt personer der ikke var beskæftiget i 1995. Bilagstabel B5.8 viser, at det også er tilfældet for personer, der var beskæftiget i 1995. Graden af de samlede funktionsnedsættelser har således alene be-tydning for personer med adfærdsproblemer og nedsat intellekt. Jo større funktionsnedsættelser en person med adfærdsproblemer har, jo lavere er sandsynligheden med andre ord for, at han er beskæftiget i de enkelte år.
gen i størrelsen af funktionsnedsættelser hos dem, som har fået hhv.
bedre og dårligere eller uændret funktionsevne mellem 1995 og 2008.
TABEL 5.7
Graden af funktionsevne i 1995 og 2008 for personer med nedsat funk-tionsevne i 1995. Særskilt for personer, som har fået bedre funktions-evne mellem 1995 og 2008, og personer, som ikke har fået bedre funk-tionsevne. Antal point.
Gns. score i 1995
Gns. score i 2008
Beregnings-grundlag Ikke fået bedre funktionsevne
mellem 1995 og 2008 7,2 15,3 212 Fået bedre funktionsevne
mellem 1995 og 2008 8,9 2,5 182 Anm.: Scoren for funktionsnedsættelse er summen af scoren fra den dominerende funktions-nedsættelse og halvdelen af scoren fra den næststørste funktionsfunktions-nedsættelse, se afsnittet
’’Handicap og nedsat funktionsevne’’ i kapitel 3. Test for forskelle i gennemsnitsscoren mellem 1995 og 2008. Ikke fået bedre funktionsevne: p = 0,000. Fået bedre funktionsevne: p = 0,000.
Kilde: SFI.
De personer, som ikke har fået bedre funktionsevne mellem 1995 og 2008, har haft et meget markant fald i funktionsevnen. Scoren, som an-giver størrelsen af den samlede funktionsnedsættelse for dem, der enten har fået en dårligere eller har en uændret funktionsevne, er således mere end fordoblet – fra 7,2 point til 15,3 point. Omvendt har personer, som har fået bedre funktionsevne, oplevet en meget markant forbedring, idet scoren er faldet fra 8,9 point i 1995 til 2,5 point i 2008.
Vi skulle umiddelbart forvente, at de, som har fået bedre funkti-onsevne, oftere vil være beskæftiget end dem, som ikke har oplevet en forbedring af deres funktionsevne. I kapitlets foregående analyser brugte vi registervariabler fra Danmarks Statistiks IDA-database til at måle be-skæftigelsesstatus fra 1995 til 2006, som er det sidste år, der på nuværen-de tidspunkt er oplysninger fra. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at benytte oplysninger om funktionsevne fra 2008 (og 1995) og beskæftigel-sesoplysninger fra 2006 til at belyse, om udviklingen i funktionsevnen har betydning for beskæftigelsesstatus, fordi vi dermed postulerer, at funktionsevne i 2008 påvirker beskæftigelsesstatus to år tidligere. Vi ville derfor være nødt til at antage, at folks funktionsevne eller beskæftigelses-status ikke ændrer sig mellem 2006 og 2008. I analysen her benytter vi
derfor spørgeskemaoplysninger om beskæftigelsesstatus i 2008, som således er målt samtidig med funktionsevne. Vi betragter personer med mindst 15 timers beskæftigelse om ugen som beskæftiget.
Tabel 5.8 omfatter personer med nedsat funktionsevne i 1995, som var beskæftiget på det tidspunkt. Beskæftigelsesfrekvensen i 2008 er væsentlig større for dem, som har fået bedre funktionsevne mellem 1995 og 2008, end for dem, som ikke har fået bedre funktionsevne. 87,2 pct.
af dem med bedre funktionsevne er således beskæftiget i 2008 mod 74,3 pct. blandt dem, som ikke har fået bedre funktionsevne. Vi får samme resultat i en regressionsanalyse, hvor vi korrigerer for forskelle i forskelli-ge baggrundsforhold (køn, alder, samlivsstatus, uddannelse, typen af dominerende funktionsnedsættelse i 1995 og graden af funktionsnedsæt-telse i 1995). En forbedret helbredstilstand er med andre ord med til at fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet.
TABEL 5.8
Procentandel i beskæftigelse i 2008 blandt personer med nedsat funk-tionsevne i 1995, som var beskæftiget i 1995. Opdelt efter udvikling i funktionsevne mellem 1995-2008.
Personer med samme eller dårligere funktionsevne i 2008 end i 1995
Personer med bedre funktionsevne i 2008 end i 1995 Ikke beskæftiget i 2008 25,7 12,8 Beskæftiget i 2008 74,3 87,2 I alt 100,0 100,0
Beregningsgrundlag 143 133 Anm.: Test for forskelle i beskæftigelsesstatus: p = 0,007
Kilde: SFI og Danmarks Statistik.
Det ser imidlertid ud til, at en forbedring af helbredet ikke bidrager væ-sentlig til, at personer uden beskæftigelse med nedsat funktionsevne kommer i beskæftigelse, se tabel 5.9. Når vi ser på dem, som ikke var beskæftiget i 1995, er der således ikke signifikant forskel på beskæftigel-sesfrekvensen for personer, som har fået bedre funktionsevne (55,1 pct.),
og personer, hvor det ikke er tilfældet (47,1 pct.).21 Man kunne dog fore-stille sig, at en forbedring af helbredet bidrager til, at personer med ned-sat funktionsevne opnår beskæftigelse i mindre end 15 timer om ugen, som er den grænse, vi har brugt. Der er imidlertid heller ikke signifikant forskel på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer, som har fået bedre funktionsevne, og personer, som ikke har fået bedre funktionsevne, når vi sænker beskæftigelsesgrænsen til 1 time om ugen. Man skal dog være opmærksom på, at der er forholdsvis stor statistisk usikkerhed forbundet med beskæftigelsesfrekvenserne i tabel 5.9, fordi beregningsgrundlaget kun omfatter 117 personer.
TABEL 5.9
Procentandel i beskæftigelse i 2008 blandt personer med nedsat funk-tionsevne i 1995, som ikke var beskæftiget i 1995. Opdelt efter udvik-ling i funktionsevne mellem 1995-2008.
Personer med samme eller dårligere funktionsevne i 2008 end i 1995
Personer med bedre funktions-evne i 2008 end i 1995 Ikke beskæftiget i 2008 52,9 44,9 Beskæftiget i 2008 47,1 55,1 I alt 100,0 100,0
Beregningsgrundlag 68 49 Anm.: Test for forskelle i beskæftigelsesstatus: p = 0,391.
Kilde: SFI og Danmarks Statistik.
På trods af den statistiske usikkerhed kan det alligevel undre, at forskel-len i beskæftigelsesfrekvensen i tabel 5.9 ikke er større. Hvad kan forkla-re dette?
En mulig forklaring er, at arbejdsgiverne ikke efterspørger den arbejdskraft, som personerne med nedsat funktionsevne udgør, selvom de ikke nødvendigvis længere har en væsentlig funktionsnedsættelse. Det kan bl.a. skyldes, at de arbejdssøgende ikke har de rette kvalifikationer, eller at arbejdsgiverne ser bort fra denne arbejdskraft, fordi arbejdsgiver-ne tror, at de arbejdssøgende ikke er en lige så god arbejdskraft, som
21. En regressionsanalyse, hvor vi korrigerer for forskelle i køn, alder, samlivsstatus, uddannelse, typen af dominerende funktionsnedsættelse i 1995 og graden af funktionsnedsættelse i 1995, un-derstøtter dette resultat.
andre arbejdssøgende. En anden mulighed er, at personer ikke søger arbejde, selvom de får bedre helbred. Det er et emne, som vi diskuterer nærmere i rapportens perspektivering i kapitel 1.
Herudover kan et par metodiske forhold tænkes at have betyd-ning. Tabel 5.8 og 5.9 bl.a. bygger på oplysninger om beskæftigelsesstatus og funktionsevne målt i 2008. Det er muligt, at folks beskæftigelsesstatus kan påvirke deres vurdering af deres funktionsevne. Problemet er, at nogle personer, som ikke er beskæftiget, kan forklare det med, at de har dårligt helbred, og de kommer dermed til at overvurdere deres helbreds-problemer, se fx Bound (1991). Hvis der er en sådan bias, vil beskæftige-de overvurbeskæftige-dere beskæftige-deres funktionsevne, mens personer ubeskæftige-den beskæftigelse vil undervurdere deres funktionsevne. Dermed overvurderes beskæftigel-seseffekten af en fremgang i funktionsevnen. Den målte beskæftigelses-effekt af en fremgang i funktionsevnen i tabel 5.8 og 5.9 skulle m.a.o.
være et ”overkantsskøn”. Denne form for påvirkning af målingen af funktionsevne i 2008 er således næppe baggrunden for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ændringer i funktionsevnen og beskæftigel-sesstatus i 2008 for personer, som ikke var beskæftiget i 1995 (tabel 5.9).
En anden mulig forklaring er, at det ikke blot er udviklingen i funktionsevnen, som påvirker beskæftigelsesstatus, men omvendt også beskæftigelsen, der påvirker funktionsevnen. Når vi i tabel 5.9 ikke ser større forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer, som har fået bedre funktionsevne og personer, der ikke har, så skyldes det, at nogle personer, som har fået bedre funktionsevne, ikke er beskæftiget i 2008, og nogle personer, som ikke har fået bedre funktionsevne, er beskæftiget i 2008. Det er muligt, at arbejde i nogle tilfælde enten forværrer folks helbredsproblemer, eller gør folk mere opmærksomme på, hvilke funkti-onsbegrænsninger helbredsproblemerne giver anledning til. Hvis det er tilfældet, vil nogle personer med beskæftigelse i 2008, som måske også har været beskæftiget i en kortere eller længere periode før 2008, have lavere funktionsevne i 2008 end i 1995.
På samme måde kan det tænkes, at nogle personer, som ikke har været beskæftiget i 2008 og de foregående år, i 2008 oplever, at de har en højere funktionsevne i 2008 end i 1995, netop fordi de ikke arbejder. Når de ikke arbejder, bliver de ikke udsat for de krav, der er forbundet med beskæftigelse, som kan forværre deres helbredsproblemer eller gøre dem opmærksomme på funktionsbegrænsninger.
Denne gruppe kan bl.a. omfatte personer med førtidspension, og man kan derfor spørge, om resultaterne i tabel 5.9 også gælder for personer uden førtidspension. Af de 117 personer, som ikke var beskæf-tiget i 1995, modtog 24 pct. (28 personer) førtidspension i 1995, og heraf har lidt mere end en tredjedel (10 personer) forbedret deres funktionsev-ne. Udelades førtidspensionister af tabel 5.9 (og af den tilsvarende reg-ressionsanalyse) ændres resultaterne ikke. For personer uden førtidspen-sion er der således ikke signifikant forskel på beskæftigelsesfrekvensen for dem, som har fået bedre funktionsevne og dem, som ikke har.22 Vi må derfor konkludere, at de foreliggende data ikke understøtter, at en forbedring af funktionsevnen i væsentlig grad øger ikke-beskæftigedes sandsynlighed for at komme i arbejde.
22. Igen skal man være opmærksom på, at datagrundlaget er meget beskedent, idet der kun er 84 personer uden førtidspension.