• Ingen resultater fundet

Fokusgruppeinterview med fagprofessionelle og VISO-specialister

Karakteristika ved målgruppen og forløb

Bilag 1 Metode og design

3. Fokusgruppeinterview med fagprofessionelle og VISO-specialister

Formålet med at gennemføre fokusgruppeinterview med udvalgte fagprofessionelle fra forskel-lige områder og med VISO-specialister er at få indblik i og bringe den viden i spil, som de profes-sionelle har qua deres indgående erfaringer med målgruppen. Dermed er tanken, at der dels skabes en ’platform’ for videns- og erfaringsudveksling om, hvordan de forskellige fagprofessio-nelle – trods de mange komplekse udfordringer i arbejdet – alligevel og på daglig basis finder på kreative løsninger i arbejdet med målgruppen, dels validere gennemgående tilgange/metoder til og forståelser af målgruppen.

Interviewundersøgelsen består af fokusgruppeinterview med henholdsvis VISO-specialister og andre fagprofessionelle. Fælles for interviewene er, at de har fokus på målgruppens karakteri-stikker, udfordringer og ressourcer samt faktorer, der er væsentlige for arbejdet med målgrup-pen. Fokusgruppeinterviewene indkredser herigennem tværgående erfaringer fra arbejdet med målgruppen og giver bud på væsentlige opmærksomhedspunkter i de faglige tilgange og/eller forståelser, der er fælles for de fagprofessionelle, der møder borgerne.

Interviewundersøgelsen skal supplere den viden, der er blevet genereret i vidensprojektets fase I, dvs. i både litteratursøgningerne og den kvalitative analyse af udvalgte VISO-sager, samt at kvalificere og fagligt underbygge eventuelle gennemgående elementer fra litteraturen og de undersøgte VISO-forløb.

Fokusgruppeinterview med VISO-specialister

VIVE gennemfører fokusgruppeinterview med VISO-specialister fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), Socialstyrelsen. VISO-specialister kan både være le-verandører til VISO eller ansatte i VISO, og det tilstræbes at sammensætte en gruppe af inter-viewpersoner, som tilsammen har mest mulig erfaring med målgruppen, som indgår i forløb med VISO. Formålet er som nævnt at få indblik i den specialiserede viden, som VISO-specia-listerne har om målgruppen.

Interviewene med VISO-specialister havde særligt fokus på:

I. Hvad der karakteriserer målgruppen

II. Hvilke typiske udfordringer VISO-specialister støder på i arbejdet med målgruppen III. Hvilke særlige opmærksomhedspunkter eller beskyttende faktorer, man bør iagttage,

når man arbejder med og tilrettelægger indsatser til målgruppen

IV. Egnede indsatser, metoder og/eller tilgange til udredning og målgruppens problema-tikker.

Fokusgruppeinterview med fagprofessionelle

Ud over fokusgruppeinterview med VISO-specialister gennemføres også interview med øvrige fagprofessionelle. Fagprofessionelle består i denne henseende af personer fra forskellige vel-færdssystemer, eksempelvis stofbehandling, psykiatrien, socialforvaltningen eller tværsektorielle tilbud, som alle har erfaringer og kendskab til målgruppen. Baggrunden for at inddrage forskellige fagprofessionelle i interviewene er, at socialfaglige og psykologiske udredninger og indsatser ofte gennemføres i samarbejde mellem mange forskellige fagprofessionelle grundet målgruppens komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt at inddrage forskellige faggrupper i videnspro-jektet for at få viden om eventuelle variationer i faglige vurderinger og få belyst muligheder og udfordringer i det tværfaglige samarbejde om borgerens komplekse problemstillinger.

Inddragelsen af disse fagprofessionelle sker også ud fra et rationale om at komme så tæt på praksis (og borgernes udfordringer og ressourcer) som muligt. De fagprofessionelle besidder en særlig viden om borgernes dagligdag, ønsker og behov, som kan supplere projektets andre fund.

Interviewene med andre fagprofessionelle vil særligt omhandle:

I. Hvad der karakteriserer målgruppen

II. Hvilke typiske udfordringer de fagprofessionelle støder på i arbejdet med målgruppen III. Hvilke særlige opmærksomhedspunkter eller beskyttende faktorer, man bør iagttage,

når man arbejder med og tilrettelægger indsatser til målgruppen

IV. Egnede indsatser, metoder og/eller tilgange til udredning og målgruppens problema-tikker.

Planen var oprindelig at gennemføre ét fokusgruppeinterview med VISO-specialister og tre fo-kusgruppeinterview med andre fagprofessionelle fra forskellige velfærdssystemer. Efter planen skulle alle fire fokusgruppeinterview gennemføres med fysisk tilstedeværelse. Derudover skulle fokusgrupperne sammensættes således, at de fordrede forskellighed frem for ensartethed. Sam-mensætningen af fokusgrupperne skulle oprindeligt afspejle noget af den diversitet af forskellige områder, som målgruppen ofte har kontakt med, ligesom det potentielt ville gøre det muligt at fremhæve både tværsektorielle barrierer og fordele.

Det viste sig imidlertid vanskeligt grundet covid-19-situationen, og derfor ændrede vi strategi, således at alle fokusgruppeinterview blev gennemført virtuelt ved brug af videokommunikations-platformen Zoom.

Beslutningen om at afholde virtuelle fokusgrupper resulterede i to ændringer. For det første be-sluttede vi at gennemføre i alt fem fokusgruppeinterview i stedet for de oprindelige fire. Vi beslut-tede at fastholde de tre fokusgrupper med andre fagspecialister, men vi gennemførte i alt to fo-kusgruppeinterview med VISO-specialister af den årsag, at der var for mange deltagere til ét interview, når det skulle foregå virtuelt. Der er en hårfin balance mellem på den ene side at have for mange deltagere i en virtuel fokusgruppe, hvor det kan være svært at skabe både rum og taletid til alle deltagere, mens det på den anden side er vigtigt at være nok deltagere, til at der samtidig kan udveksles erfaringer og opnås en vis dynamik mellem deltagere, som fordrer en god interaktion. For det andet valgte vi at sammensætte de fem fokusgrupper ud fra et princip om ensartethed frem for forskellighed. Gruppernes sammensætning består derfor af deltagere med nogenlunde samme baggrund og genskabsgrad til målgruppen. Således skulle deltagerne ikke bruge samme tid på at spore sig ind på hinanden og fagområderne.

De forskellige fagligheder vil bidrage til tværfaglige diskussioner og vil også betyde, at den viden, der produceres i interviewene, og efterfølgende vil indgå i et inspirationskatalog, vil have relevans for forskellige sektorer frem for blot ét område.

Rekruttering og datagrundlag

VIVE gennemførte dermed i alt fem fokusgruppeinterview, hvoraf to interview er gennemført med VISO-specialister og tre er gennemført med andre fagprofessionelle fra forskellige velfærdsom-råder.

Udvælgelsen af interviewpersoner til fokusgruppeinterviewene med VISO-specialister blev vare-taget af VISO’s egne folk ud fra principperne om, at interviewpersonerne skulle være leverandø-rer til VISO eller ansatte i VISO og derudover skulle have erfaring med voksne borgere med psykiske vanskeligheder, misbrug og komplekse sociale problemstillinger. Dette resulterede i fem VISO-specialister, som ønskede at deltage i et interview, og som samtidig ikke oversteg det øn-skede antal interviewdeltagere pr. interview.

Rekrutteringen af interviewpersoner til fokusgrupperne med andre fagprofessionelle er forløbet ved telefonisk kontakt til diverse organisationer og velfærdsområder såsom socialpsykiatrien, tværsektorielle tilbud, distriktspsykiatrien, socialområdet, forsorgshjem og herberger, misbrugs-området mv. Alle interesserede fik tilsendt et informationsbrev om VIVEs undersøgelse, herunder interviewundersøgelsen (se Bilag 4). Langt hovedparten af de kontaktede reagerede positivt og ønskede at deltage i et virtuelt fokusgruppeinterview. Dog var der enkelte, som var positivt ind-stillet for at deltage, men hvor det desværre ikke var muligt at koordinere de fagprofessionelles kalendere, således at alle kunne deltage på de samme tidspunkter.

De organisationer/institutioner, som vi kontaktede med henblik på at deltage i et interview, har selv fået lov at pege på, hvem fra deres organisation/institution, som det var mest relevant for VIVE at tale med. Et kriterie for rekruttering af interviewpersoner var dog, at de skulle have bety-delig erfaring fra arbejde med målgruppen, men ikke nødvendigvis også med deltagelse i eller på anden vis at have tilknytning til egentlige VISO-forløb.

Det resulterede i interviewpersoner på både medarbejder- og lederniveau, erfaringer fra Kø-benhavnsområdet samt fra større og mindre provinsbyer både på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Bilagstabel 1.4 viser de gennemførte fokusgruppeinterview og interviewpersoner.

Bilagstabel 1.4 Oversigt over fokusgruppeinterview og informanter

Nr. Informantgruppe Område Tid og antal

1 VISO-specialister Leverandører til VISO 2 interviewpersoner

2 VISO-specialister Leverandører til VISO 3 interviewpersoner

3 Andre fagprofessionelle Psykiatri og tværsektorielle tilbud 4 interviewpersoner 4 Andre fagprofessionelle Hjemløse-/socialområdet 3 interviewpersoner 5 Andre fagprofessionelle Misbrugs- og socialområdet 2 interviewpersoner Anm.: Som det fremgår af tabellen, deltog 2-4 deltagere i hvert fokusgruppeinterview. Interviewene havde en varighed på

90-130 minutter. Alle interviewpersoner er anonyme. Det gælder også de organisationer og institutioner, de repræ-senterer. Derudover er alle interview optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet.

Analyse

Et enkelt af fokusgruppeinterviewene er gennemført med en enkelte VIVE-medarbejdere. De resterende fire fokusgruppeinterview er gennemført med to VIVE-medarbejdere, da det gav mulighed for at supplere hinanden undervejs i interviewene og efterfølgende diskutere de fund, der blev frembragt under interviewene. Analyseprocessen blev således påbegyndt efter hvert afsluttende interview. Yderligere tager analysen af de fem interview afsæt i dybdegående gen-nemlæsning og kvalitativ kodning i tematikker.

Interviewguider

Alle fokusgruppeinterview er gennemført ved hjælp af en semistruktureret interviewguide, som har været tematisk opdelt med centrale spørgsmål og underspørgsmål. Der er udarbejdet to in-terviewguider – en til fokusgruppeinterviewet med VISO-specialister og en til fokusgruppeinter-viewet med andre fagprofessionelle. De to interviewguider er udarbejdet efter de samme tema-tikker og centrale spørgsmål, men de enkelte underspørgsmål er tilpasset hvert enkelt interview afhængig af de pågældende interviewpersoner. Da der er tale om semistrukturerede interview-guider, har der således også været tid og plads til, at de pågældende interviewpersoner kunne tale frit i forhold til deres respektive syn og vinkler på deres arbejde med målgruppen.

Under udarbejdelsen af de to interviewguider blev udkast af disse forelagt for VISO, som har rekvireret og finansieret projektet og dermed fik mulighed for at kommentere herpå. Det resulte-rede i nogle få, men gode og konkrete ændringer, som gjorde de to interviewguider mere præcise og målrettede. De to interviewguider kan findes i henholdsvis Bilag 2 og Bilag 3.

Bilag 2 Endeligt udvalg af metoder, tilgange og