Finanskrisen

Finanskrisen startede tilbage i 2006/2007 i USA som følge af faldende boligkurser. De faldende boligkurser medførte en række konkurser og tvangsauktioner, der efterfølgende spredte sig til banker og finansielle virksomheder. ⁷⁰

En af verdens største banker beliggende i USA, Lehman Brothers, indgav sin konkursbegæring d. 15 september 2008. Panikken udbrød som følge at Lehman Brothers konkurs hvilket betød at

pengemarkeder "frøs til". Ingen ville låne hinanden penge, for hvis Lehman Brothers kunne gå konkurs, ville alle andre banker måske også stå i samme situation. ⁷¹

Til trods for at krisen dengang startede i USA, havde finanskrisen en massiv indflydelse på andre lande bl.a. her i Europa.

70 Wikipedia, forklaring på finanskrisen, seneste opdatering 8 februar 2021

71 Sparnord, artikel om Lehman Brothers kollaps, publiceret 18 september 2018

På globalt plan havde det den betydning at banker havde svært ved at fremskaffe den nødvendige likviditet som ligeledes viste os hvor sammenkædet den finansielle sektor var blevet, da den spredte sig til resten af verden.

Finanskrisen ramte Danmark i sommeren 2008, hvor Roskilde Bank krakkede. Fra sommeren 2008 og frem til efteråret 2010 gennemlevede Danmark en systematisk finansiel krise i banksektoren som følge af tab og store nedskrivninger og generelt likviditetsmæssige problemer hos bankerne.

Konsekvenserne var at den økonomiske aktivitet faldt betydeligt i de første kriseår. Dvs. at antallet af konkurser og tvangsauktioner steg. Ligeledes, faldt både investeringer og det private forbrug og beskæftigelsen faldt og ledighed steg.

Senfølgerne af selve finanskrisen varede ikke blot fra 2007 – 2009, men eftereffekten kunne ses i årene efter, i form af arbejdsløshed og konkurser. ⁷²

Først i 2015 nåede aktiviteten her i Danmark op på samme niveau som før finanskrisen som altså ramte Danmark tilbage i sensommeren 2008.

COVID-19 pandemien er forskellig fra finanskrisen, bl.a. ved de hjælpepakker og kompensationer som Regeringen er blevet udstedt til det danske erhvervsliv.

Det kan være med til at senfølgerne af virksomhedernes insolvens og konkurser først rammer her i 2021 eller 2022, når virksomheder skal tilbagebetale de midler de har fået stillet til rådighed i form af momshensættelse, A-skat og AM-bidrag.

For at kunne måle effekten af konkurser fra finanskrisen til og med 2020, har jeg lavet nedenstående tabel ud fra tilgængelige data fra statistikbanken, Danmark Statistik.

Sammenligneligheden fra tidligere år end 2009 er ikke mulig, idet virksomhedskonkurser kun er blevet målt fra og med 2009 ifølge Danmark Statistik.

Jeg har taget mit udgangspunkt i aktive virksomheder, da der ved passive selskaber blot kan være en virksomhed med et CVR nummer, som hverken har indtjening eller nogen form drift – såfremt det er tilfældet, vil det heller ikke være muligt for virksomheden at søge hjælpepakker eller andet

72 Wikipedia, den økonomiske krise i Danmark 2008

kompensation, hvilket også betyder at virksomheden heller ikke påvirkes af COVID-19 i samme omfang som ved en aktiv virksomhed.

Ud fra ovenstående er det interessant at se hvordan konkurserne tilbage i finanskrisen ramte hårdt og rigtig mange virksomheder lukkede i hhv. 2009 samt 2010 – eftereffekten af finanskrisen i 2008 kunne måles i de efterfølgende år og det danske erhvervsliv var først tilbage til "normen" med hensyn til konkurser i 2011. ⁷³

Siden 2016 har virksomheds konkurserne i det danske erhvervsliv været nogenlunde stabilt, i form af at der ikke har været nogle markante udsving.

Det interessante er dog, at til trods for vi står i en situation hvor adskillige virksomheder har været lukket det meste af 2020 og ikke har haft et indtjeningsgrundlag, er der færre konkurser fra 2019 til 2020. Procentuelt har der været 14,3 %, færre konkurser i hele 2020 sammenlignet med 2019.

Ved at gennemgå statistikken over konkurserne i Danmark fra 2009 til og med 2020, blev jeg noget overrasket over at 2020 viste sig at være det år med færrest antal konkurser siden 2015.

73 Danmarks Statistik, statistikbanken – data over konkurser fra 2009 - 2020

3337 3225

2521 2614

2232

1753

2011

2364 2270 2434 2590

2221

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Konkurser i aktive virksomheder

I henhold til statistikken ligner sidste år 2020, på ingen måde det kriseår som først var antaget.

Konkurserne er ikke alene udeblevet, de er ligeledes blevet reduceret.

Ovenstående understøtter teten om, at hjælpepakkerne er med til at bidrage til at

virksomhederne holdes kunstigt i live og at der kan være tvivl om at virksomhederne har den nødvendige likviditetsreserve til at kunne betale den gæld de måske har stiftet her i 2020. når tilbagebetaling af momsen forfalder, er det spændende at se om der er flere virksomheder der vil dreje nøglen som følge heraf.

Forskellen fra finanskrisen til pandemien, er selvfølgelig først og fremmest at de på nogle parametre slet ikke er sammenligneligt med hvad der skyldtes finanskrisen og COVID-19 udbruddet. Under finanskrisen blev der heller ikke givet en hjælpende hånd i form af

støtteordninger, som har til hensigt at give virksomhederne en større mulighed for at klare sig igennem krisen.

Med hensyn til analysen af selskaberne i C25, har der kunnet måles på at der er lavet en større hensættelse til tab end tidligere. Det antages at virksomhederne er observante på de eventuelle senfølger som pandemien medfører og dermed konkluderer virksomhederne selv, at deres debitorer med høj sandsynlighed ikke vil have muligheden for at betale deres udestående.

Selskaberne i C25 er måske også bevidste om, at diverse støtteordninger er med til at give deres debitorer økonomiske udfordringer i 2021.

Ud fra konkursstatistikken målt fra 2009 til og med 2020 og med udgangspunkt i interviewet med Morten Høgh-Petersen (bilag 1), står vi ikke overfor en kommende finanskrise på nuværende tidspunkt. Finanskrisen og pandemien er altså ikke sammenlignelig, men det er fortsat vigtigt at være opmærksom på at man aldrig kan spå om fremtiden – ingen ved hvad der kommer til at ske og hvordan effekten af pandemien ville kunne måles blot et år frem fra nu.