Nedskrivning af tilgodehavender jf. IFRS 9
- i et samfundsøkonomisk perspektiv
Forfatter Sara Höfling
Studienummer: 117138
Afgangsprojekt – HD 2 , Regnskab og økonomistyring Eksternt Regnskab
Vejleder: Caroline Pontoppidan Copenhagen Business School
S ider : 70 Antal anslag: 120.219 Dato for aflevering: 2 august 2021
Indledning
I begyndelsen af 2020 spredte nyheden sig om en ukendt lungesygdom i Wuhan, i den sydøstlige del af Kina. Den smitsomme vira bredte sig hurtigt til nærliggende lande og allerede d. 27 februar 2020, blev første tilfælde af COVID-19, registeret på den anden side at kloden, Danmark. 1
Allerede den 11 marts erklærede verdenssundhedsorganisationen WHO, en global pandemi.
Dagen før WHO erklærer COVID-19 for værende en global pandemi, oplyser Danmarks
statsminister Mette Frederiksen ved andet pressemøde om mulighed for hjælpepakker, til de arrangementer der allerede er blevet påkrævet aflyst.
Efterfølgende oplyses der ved tredje pressemøde, d. 11 marts 2020, at en større del af de erhvervsdrivende her i Danmark skal lukke ned - foreløbigt i to uger.
Hjælpepakkerne udvides i takt med nedlukningen af Danmark og indeholder bl.a. milliardstøtte til de virksomheder der er nødsaget til at sende medarbejdere hjem grundet COVID-19. Momsfrister samt A-skat mv. udskydes i et forsøg på at hjælpe de virksomheder, der allerede i starten af pandemien har brug for økonomisk hjælp.
Sjette pressemøde følger d. 17 marts – statsminister Mette Frederiksen vælger nu at lukke hele samfundet ned, med blot en dags varsel. Forsamlingsforbuddet sænkes til 10 personer og
storcentre, frisører, restauranter og alle i den private sektor bliver pålagt at holde lukket i et forsøg på at forhindre yderligere smittespredning. 2
Regeringen tager derfor initiativ til en ny låneordning, som skal sikre små og mellemstore virksomheder (SMV segmentet), der kan have problemer med at optage lån i banken.
Lånet vil være rentefrit og vil først skulle tilbagebetales d. 1 april 2021. Det antages at dette vil være med til at styrke likviditeten for et større antal virksomheder.
1 Statens Serum Institut, fakta om COVID 19, opdateret 20. april 2021
2 Tænketanken Europa, tidslinje over COVID-19, opdateret 6 maj 2021
COVID-19 viser sig ikke blot af have store sundhedsmæssige omkostninger, men ligeledes store økonomiske omkostninger.
Mange danske virksomheder oplever stort tab af hhv. omsætning samt indtjeningsgrundlag
grundet pandemien, hvorfor formålet med hjælpepakkerne er at holde gang i de erhvervsdrivende i vores samfund.
Det antages derfor at COVID-19 vil have en massiv indflydelse på både små og store virksomheder i det danske samfund. 34
Små virksomheder er i et større omfang afhængige af egne midler og banklån, da små
virksomheder ofte ikke vil kunne hente kapital fra b.la. internationale kapitalmarkeder. Større virksomheder har generelt bedre adgang til kapital og har bedre mulighed for at
rekapitalisere sig, i det omfang der måtte lides et tab i forhold til pandemi-krisen.
Støtteordningerne i form af hjælpepakkerne samt diverse kompensationer, har været med til at afhjælpe virksomhedernes økonomiske konsekvens som følge af virussen. 5
Med hensyn til ovenstående kan der være et øget behov for at nedskrive tilgodehavender fra salg, som følge af økonomiske problemer hos virksomhedernes kunder, herunder også kunder som tidligere historisk set har været kunder der har været stabile med hensyn til at betale deres udestående.
Dette skal der tages yderligere højde for, ved indregning og måling i årsregnskabet for 2020.
Med udgangspunkt i ovenstående, har opgaven til formål at belyse hvorvidt COVID-19 har gjort en synlig forskel i virksomhedernes nedskrivning af tilgodehavender. Har den globale pandemi gjort en reel negativ indvirkning på bl.a. tab på debitorer?
Indholdsfortegnelse
3 PwC, økonomiske konsekvenser grundet COVID 19, publiceret 20 maj 2020
4 Finansministeriet, artikel vedr. økonomi og konsekvenser heraf, publiceret 09-04-2020
5 BDO - revisionsselskab, pandemien betydning for 30/6 selskaber, artikel fra 30-06-2020
Indledning ... 1
1. Problemstilling ... 5
1.1 Motivation ... 5
1.2 Undersøgelsesspørgsmål ... 6
1.3 Afgrænsning ... 7
1.4 Metode ... 8
1.4.1 Dataindsamling ... 9
1.4.2 Teori og empiri ... 11
1.4.3 Kritik af kilder samt forfatter ... 11
1.4.4 Pålidelighed ... 12
2. Regnskabsstandarder ... 13
2. 1 Definition af tilgodehavende ... 14
2.1 Nedskrivning af tilgodehavende ... 14
2.2 Konkurs ... 16
2.3 ÅRL / IFRS ... 17
2.4 Årsrapporten ... 18
2.5 Begrebsrammen ... 20
2.6 Måleattributter ... 23
2.7 Delkonklusion ... 24
3. IFRS 9 ... 24
3.1 IFRS – Finansielle instrumenter ... 25
3.2 Første indregning ... 26
3.3. Efterfølgende måling ... 28
3.4 Totalindkomst ... 29
3.5 Nedskrivning ... 29
3.6 Delkonklusion ... 31
4. Analyse ... 32
4.1 Selskaber i C25 ... 36
4.2. Analyse af C25 selskaberne ... 59
4.3. Minimering af risiko ... 60
5. Perspektivering ... 62
5.1 Finanskrisen... 63
5.2 Konkurser i 2020 ... 66
5.3 Udskydelse af momsfristerne ... 68
6. Samlet konklusion ... 69
7. Litteraturliste ... 72
1. Problemstilling
COVID-19 har gjort et massivt indtryk på den økonomiske situation i Danmark. Vi er i en krisesituation, som følge af en pandemi udsprunget af corona virussen COVID-19.
Regeringen har i den forbindelse forsøgt at hjælpe de danske erhvervsdrivende, via hjælpepakker, diverse kompensationer osv., i et forsøg på at opretholde den danske økonomi og ligeledes for at give virksomhederne det bedst mulige grundlag for at de kan fortsætte driften og fortsat eksistere når pandemien er under kontrol og forhåbentligt engang er ovre.
Hjælpepakkerne har altså været med til at danne et godt fundament for økonomien her i Danmark og dermed den kommende genopretning af samfundet.
Hjælpepakkerne udstedt af Regeringen, har til formål at hjælpe virksomhederne med likviditet, kompensation og godtgørelse. Spørgsmålet er om hjælpepakkerne giver en reel langsigtet effekt og sikrer virksomheder fra at gå konkurs – eller er de blot er med til at udskyde de økonomiske konsekvenserne virksomhederne måtte stå over for, når pandemien ikke længere eksisterer eller er under kontrol.
Pandemien har gjort at samfundet er lukket ned, så derved er hele indtjeningsgrundlaget for mange erhvervsdrivende ikke eksisterende. Ved manglende likviditet, vil der heller ikke være mulighed for at betale sine kreditorer – det skaber altså et større incitament for nedskrivninger.
Problemstillingen kan henføres til, om de tiltag der er blevet foretaget på området har været fyldestgørende og dermed ikke haft indflydelse på nedskrivning af tilgodehavender.
1.1 Motivation
Motivationen for at skrive om dette emne skyldes først og fremmest min nysgerrighed på at måle de økonomiske effekter af pandemien COVID-19.
Det er allerede over et år siden at første smittetilfælde af corona virussen blev registreret her i Danmark og siden hen har alt fokus fra hhv. Regeringen og samfundet generelt, været optaget af pandemien.
Da virussen så småt begyndte at brede sig til Europa, befandt jeg mig i Japan og jeg havde aldrig selv troet at virussen ville nå hertil og senere hen blive defineret som en global pandemi. Mange har haft forskellige krisescenarier, beregnet diverse konsekvenser og prognoser om hvordan COVID-19 ville have en stor effekt på vores samfund i form af nedlukninger og de eventuelt kommende konkurser.
Pandemien har fyldt så meget for alle det seneste år og jeg vil selv gerne undersøge om de økonomiske konsekvenser er som diverse analytikere foreskriver.
Det kunne være spændende selv at få lov til at dykke ned i emnet og med en analytisk tilgang, vurdere om hvorvidt konsekvenserne af COVID-19 kan måles allerede i 2020 eller om effekten af pandemien først får sit udspring her 2021 eller senere.
Jeg ønsker at gå i dybden med nedskrivninger af tilgodehavender, da det er et forholdsvist komplekst emne jeg mener er interessant og går godt i spænd med at kunne måle effekten af de hjælpepakkerne der udstedt af regeringen.
1.2 Undersøgelsesspørgsmål
Opgaven vil belyse følgende problemstilling:
Har COVID-19 haft en væsentlig indvirkning på nedskrivning af tilgodehavender i 2020 regnskaberne og er det for tidligt at kunne belyse lige netop denne problemstilling grundet hjælpepakker mv.?
1. Udgør nednedskrivninger en væsentligt/synlig forskel ift. de forhenværende år?
2. Hvilke tiltag bør implementeres for at imødekomme selskabernes tab?
For at kunne belyse problemstillingen på bedst mulig vis og hvordan IFRS 9 bruges i praksis, vil rapporten give en grundig teoretisk gennemgang af de forskellige regnskabsbegreber. Det er alt fra en forklaring af begrebsrammen, definering af IFRS samt hvordan indregning og måling foretages når et aktiv erhverves.
Jeg håber at dette vil være med til at give læserne af denne rapporten forståelse for hvad det vil sige når der foretages en 'nedskrivning på et tilgodehavende'.
1.3 Afgrænsning
Indeværende rapport vil have fastlagt visse begrænsninger samt afgræsninger. Selve
problemformuleringen vedrører nedskrivninger af tilgodehavender, i et samfundsøkonomisk perspektiv og for at kunne besvare den på bedst mulig vis, mener jeg at nedenstående afgrænsningstiltag danner et godt grundlag for at kunne besvare problemstillingen af denne rapport.
Rapporten afgrænses først og fremmest, til ikke at forklare selve COVID-19 altså sygdommen.
Ligeledes, vil der heller ikke gives en forklaring på hvordan selve virussen opstod og hvordan man i fremtiden ville kunne forhindre at en pandemi måtte opstå.
I den forbindelse, vil der heller ikke tages højde for hvor mange der måtte være hjemsendt, lønninger og kompensationer heraf, diverse statistikker og hvordan virksomhederne har brugt de midler der er stillet til rådighed fra Regeringen.
Hjælpepakkerne og diverse kompensationsordninger defineres heller ikke, da det ikke relaterer sig til de konkrete nedskrivninger af tilgodehavender.
Til trods for at COVID-19 er klassificeret som en global pandemi, tages der udelukkende udgangspunkt i selskaber i Danmark. Det skyldes bl.a. at såfremt der skulle tages højde for selskaber i udlandet der måtte gøre brug af IFRS 9, ville omfanget at rapporten være alt for omfattende. Ved at afgrænse mig geografisk, vil det fortsat være muligt at kunne komme med en konklusion på problemstillingen af indeværende rapport.
Det mest nærliggende er at tage fat om de virksomheder, vi har her i Danmark, hvorfor afgrænsningen foretages hertil.
Jf. IFRS 7 uddybes hvad der menes med finansielle instrumenter og altså hvad der menes med et finansielt aktiv. IFRS 7 er meget kompleks samt omfattende og defineringen af finansielle
instrumenter er meget bredtfavnende og indeholder alt fra optioner til tilgodehavender fra salg.
Rapportens formål er at tage højde for nedskrivning af tilgodehavender, hvor der i denne rapport menes debitorer (salg) hvorfor IFRS 7 begrænses hertil.
IFRS 9 vedrører den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter som defineret ovenfor. Med den regnskabsmæssige behandling menes der nedskrivning af finansielle aktiver altså nedskrivning af tilgodehavender, som i denne opgave udelukkende relaterer sig til debitorer.
For at give læseren af rapporten en forståelsen for, hvad der menes med en konkret nedskrivning, har jeg valgt også at definere hvad der menes med en hensættelse til tab. Relevansen heraf uddybes fyldestgørende senere i denne rapport.
For at kunne måle nedskrivning af tilgodehavender i et COVID-19 perspektiv, vil der tages udgangspunkt i aflagte årsrapporter fra 2019 samt 2020 – dette giver et mere retvisende og sammenligneligt billede af den effekt, som rapporten har til formål at belyse. Problemstillingen kan henføres til om der har været en effekt af pandemien i relation til nedskrivning af
tilgodehavender, hvorfor det er nødvendigt at kunne perspektivere til år 2019, hvor pandemien endnu ikke var en realitet. Når der tages udgangspunkt i aflagte årsrapporter, afgrænser jeg mig ligeledes til at tage højde for virksomhedernes debitorer, hensættelser og konkrete
nedskrivninger.
Ligeledes, vil eventuelt nye tiltag i form af lovgivning, ændret regnskabspraksis mv., foretaget i indeværende år altså 2021, ikke medtages eller uddybes i denne rapport. Jeg vil dog perspektivere til hvad konsekvenser kan være på sigt.
Afgræsningen kan udfases til, at rapporten udelukkende har det formål at belyse om hvorvidt COVID-19, har haft en indvirkning på nedskrivning af tilgodehavender.
1.4 Metode
Indeværende afsnit altså punkt 1.4 vil oplyse læseren om hvilke grundlag der er danner rammerne, for indeværende rapport.
Metodeafsnittet indeholder hvordan indsamlingen af data er foretaget altså en afklaring på hhv.
primær og sekundær data, hvordan teori og empiri er med til at danne konklusion og analysen for rapportens problemstilling samt hvordan pålideligheden af indsamlede data måles og er med til at bidrage til konklusionen af selve rapporten.
Metoder brugt i afsnittet tager sit udgangspunkt i bogen "Den Skinbarlige Virksomhed – 5.
udgave", skrevet af Ib Andersen. Bogen har været en stor del af vores undervisning i selve metode faget, hvorfor det er relevant at tage udgangspunkt i den.
1.4.1 Dataindsamling
Metodetriangulering
Ved indsamling af den primære og sekundære data anvendes der metodetriangulering, som giver et godt grundlag for selve rapporten og er med til at perspektivere bredere.
Metodetriangulering er en form for teknik, hvorved flere undersøgelsesmetodikker altså både primære og sekundære data, kombineres med henblik på at øge datagrundlaget, som dermed udgør en større validitet som altså er gyldighed, samt reliabilitet som er pålidelighed - og dermed øger den samlede datakvalitet. Reliabiliteten bedømmes ved pålidelighed eller konsistens og henviser til målingens nøjagtighed.
Ligeledes, vil der ved metodetriangulering gives et bredt og udtømmende grundlag, som er med til at belyse problemstillingen fra forskellige perspektiver som danner en godt grundlag for selve konklusionen af min rapport.
Primære data:
For at analysere og belyse problemstillingen på bedste vis, vil jeg gøre brug af primære data. Med primære data menes der data jeg selv har indsamlet. Data jeg selv har fremskaffet er forhåbentligt med til at bidrage med ny viden samt et andet synspunkt på sagen.
Data jeg selv har fremskaffet vil bestå af et kortfattet interview, som er med til at bidrage med et større perspektiv på problemstillingen af denne rapport.
For at minimere bias, vil der tages udgangspunkt i en samtale og ikke lukkede spørgsmål altså ja eller nej spørgsmål – det forventes at det vil forbedre interviewkvaliteten og ligeledes sikre at respondenten forestår subjektiv og sandfærdig (intern validitet). Ved det semi-strukturede interview, kan respondenten ligeledes bidrage med yderligere viden som måske ikke selv var tiltænkt i undersøgelsen.
Den primære data er altså indsamlet for at styrke selve analysen og problemstillingen af indeværende rapport.
Primære data i form at observationer, videnskabelige test osv., er ikke relevant for opgavens problemstilling, hvorfor der kun foretages indsamling af data via en interaktion mellem interviewer som er mig og respondent.
Selve rapporten baseres meget på sekunder data, hvorfor det er vigtigt at kunne perspektivere til hvad der selv kan måles og inddrages af kilder og ligeledes hvad der kan samles ud fra
lovgivningen.
Interviewet er foretaget torsdag d. 29 april og respondenten er Morten Høgh-Petersen, Statsautoriseret revisor og partner i KPMG P/S. Morten har over de sidste 20 år arbejdet som revisor og har set udviklingen i nedskrivning af tilgodehavender, hensættelser, konkurser osv., hvorfor jeg mener at det har været relevant for rapportens konklusion at have et interview med netop ham.
Interviewet med Morten Høgh-Petersen er vedlagt som bilag 1.
Sekundære data:
Rapporten her omfatter som tidligere belyst, en stor mængde at sekundær data som altså er data jeg ikke selv har "indsamlet".
Rapporten udarbejdes som udgangspunkt ud fra sekundær kvalitativ proces samt registerdata, hvor oplysningerne er fremskaffet fra blandt andet Regeringen, Danmarks Statistik, regnskabs og revisionsstandarder, diverse publicerede artikler (ej begrænset hertil) som er relevante for netop dette emne.
WHO, Regeringen, Danmarks Statistik, ERST osv., gennemfører undersøgelser i stor national skala, som er med til at sikre validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) for netop denne rapport.
Til trods for at størstedelen af den data der danner grundlaget for denne rapport er sekundær, forventes det at ud fra de kilder der bruges i denne opgave, opretholder et stort niveau af faglig ekspertise og professionalisme.
Med hensyn til de sekundære data, antages det at være fordelagtigt for belyse rapportens problemstilling, ved at gøre et større brug af denne form for dataindsamling.
1.4.2 Teori og empiri
Teorien i denne rapport tager sit udgangspunkt i ÅRL altså Årsregnskabsloven, IFRS altså International Financial Reporting Standard og IASB som er International Accounting Standard Boards. IASB er grundlæggeren af IFRS, hvorfor det er vigtigt også at have denne teori med i rapporten.
Teorien er nødvendig for at give læseren af denne rapport et godt fundament for hvad der menes med nedskrivninger af tilgodehavender. De nævnte teorier er lovgivningen inden for området 'Eksternt Regnskab' hvorfor det er relevant at benytte netop de nævnte standarder for området.
Empiri er de data jeg selv har fremskaffet og fortolket på. Analysen og konklusionen af selve rapporten, vil tage sit udgangspunkt i de analyserede selskabers årsrapporter fra hhv. 2019 og 2020 – ud fra den data, vil jeg selv give mit syn på problemstillingen.
1.4.3 Kritik af kilder samt forfatter
Ved analysen i denne rapport som omhandler nedskrivning af tilgodehavender, er der taget udgangspunkt i aflagte årsregnskaber fra hhv. 2019 og 2020 hvor data er indhentet fra ERST, Erhvervsstyrelsen eller fra de analyserede selskabers hjemmeside. Til trods for at de regnskaber
der danner grundlag for konklusionen er revideret, skal der tages højde for at det er regnskabsaflæggers ansvar af indrapporteret regnskab ikke er behæftet med fejl.
Revision vil i praksis bidrage med en høj grad af sikkerhed samt reducere risiko til et acceptabelt niveau, men da revision udføres ved hjælp af stikprøver vil det være muligt for regnskabsaflægger at få aflagte årsrapport til fremstå bedre.
Udgangspunktet er selvfølgelig at aflagte årsrapporter ikke må fremstå manipuleret og skal danne et retvisende billede ud fra virksomhedens økonomiske situation.
Til trods for ovenstående, kan en subjektiv holdning fra regnskabsaflægger være med til at bære et positiv bræg på aflagte årsrapport. Det antages at årsrapporter generelt vil fremstå bedre for diverse interessenter.
Ved konklusionen af rapporten, tages der udgangspunkt i mine egne betragtninger og holdninger, hvorfor selve konklusionen er subjektiv. Der er dog hentet inspiration fra flere forskellige
datakilder, som er med til at understøtte min teori om at effekten af virussen, muligvis først vil ramme i 2021 eller 2022.
Konklusionen tager sit udgangspunkt i selve pandemien COVID-19 og de eventuelt senfølger der vil ramme Danmark i form af økonomiske konsekvenser. Det er umuligt at spå om fremtiden og dermed forudse hvad der præcist kommer til at ske. Det betyder derfor at selve analysen af selskaber og konklusionen heraf, baserer sig udelukkende på en forventning om de konsekvenser pandemien kan medføre i 2021 eller senere.
Den subjektive synsvinkel og de antagelser der kan drages ud fra de indsamlede data, vil derfor være forskellig fra læser til læser.
1.4.4 Pålidelighed
Pålideligheden i min rapport ses overordnet som værende høj.
De sekundære data omfatter i større skala proces samt registerdata, fra Regeringen, Danmarks Statistik mv., som tidligere belyst anses som værende valide erhvervsøkonomiske datakilder.
Offentlige myndigheder, fagtidsskrifter mv., anses som værende for verificerbare og danner et godt fundament for validitet samt reliabilitet. Det skyldes at der er taget kritisk stilling til indsamlingen af de forskellige inputs og data.
Til trods for ovenstående kritik i punkt 1.3.3. vil de årsrapporter som bruges til grundlag for denne rapport, have en høj grad af reliabilitet samt validitet. Det skyldes at årsrapporterne der analyseres på i denne rapport er underlagt en særlig lovgivning og er underskrevet af statsautoriserede revisorer.
De primære data omfatter et interview med en statsautoriseret revisor, Morten Høgh-Petersen.
Som udgangspunkt vil et interview altid have en mindre grad af bias. For at minimere dette har jeg som belyst under punkt 1.3.1. haft et interview med en person som jeg vurderer har en høj faglig ekspertise og som danner et godt grundlag for den at kunne vurdere objektivt på samfundets nuværende og fremadrettede økonomiske ståsted.
2. Regnskabsstandarder
Nedenstående afsnit har til formål at give læseren af rapporten, en god teoretisk gennemgang af regnskabets bestanddele, forskellige definitioner samt en generel forklaring af regnskabsteorien der anvendes i praksis. De grundlæggende regnskabsbegreber og måleattributter vil være med til at give overblik og klarhed over hvordan et tilgodehavende opstår, klassifikation heraf og hvad der forstås ved de forskellige begreber, når der i det kommende afsnit IFRS, måles på 'nedskrivning af tilgodehavender'.
Jeg har ligeledes valgt at inddrage begrebsrammen samt en overordnet forklaring på forskellen mellem ÅRL og IFRS. Jeg mener at dette også vil være brugbart for
Teorien der anvendes i afsnittet tager sit udgangspunkt i bogen "Eksternt Regnskab – Pensum på dansk, 3. udgave", skrevet af Bo Foged. Kompendiet her relaterer sig til undervisningen i faget på HD 2. del, Eksternt Regnskab. Dog skal det nævnes at bogen her er fra Aspiri kurset, som er skræddersyet i henhold til faget på CBS.
Ligeledes er der gjort brug af et mindre kompendie "Koncernregnskab, 1. udgave" skrevet af Allan Sort Dahl.
Jeg vil ligeledes informere læserne om at afsnittet her er deskriptivt og tager udelukkende udgangspunkt i selve lovgivningen.
2. 1 Definition af tilgodehavende
Et tilgodehavende opstår når en virksomhed generere et salg og dermed har et givent beløb til gode hos en kunde i form af sin omsætning, som kan være et salg, service eller en ydelse.
Tilgodehavendet der opstår ved dette salg betales sjældent med det samme og der gives en kredittid til kunden. Der opstår derfor det der klassificeres som en debitor, som altså er det tilgodehavende virksomheden har hos en kunde der køber på kredit. 6
Gælden kunden (debitoren) har til virksomheden (også kaldet for fordringshaver eller kreditor) klassificeres og indregnes som et omsætningsaktiv i balancen. Omsætningsaktiver er altså de tilgodehavender en virksomhed har, hvor der forventes at betalingen vil modtages inden for et år.
Såfremt betalingen ej forfalder inden for et år, bør der sondres om hvorvidt virksomhedens debitor er i stand til at betale sin gæld til virksomheden og om der i den forbindelse er opstået et reelt tab. 7
En nedskrivning opstår derfor når en debitor ikke kan eller vil betale deres gæld.
Jf. regnskabsbekendtgørelsen skal tilgodehavender nedskrives, når det ej længere er sandsynligt at hele eller dele af tilgodehavendet af det bogførte beløb modtages.
2.1 Nedskrivning af tilgodehavende
6 Din revisor ApS – Registeret Revisionsselskab, definering af tilgodehavender
7 Dinero – Visma, forklaring på nedskrivning, opdateret 16-12-2020
Virksomheder der sælger en ydelse, service eller produkt kan risikere at lide et tab på sine debitorer. Hvis vi drager en kort sammenfatning af ovenstående punkt "definition af tilgodehavende", skyldes det ofte at der er givet en eller anden kredittid.
Virksomheden kan have et forventet tab som er det der kaldes for hensættelse til tab, eller der kan være tale om en konkret nedskrivning af tilgodehavendet som altså er enten en værdiforringelse af tilgodehavendet eller et konkret tab.
Ved hensættelse at tab på debitor, er der tale om et skøn altså en forventning – det kan være hvis virksomhedens debitorers finansielle situation har ændret sig eller der kan være tvivl om
goingconcern, en retssag hvor virksomheden er involveret i, beløbet har stået som et tilgodehavende i over 3 år eller lignende.
Grunden til det er vigtigt også at tabe om hensættelse på tab skyldes altså at det er en forventning om at netop det beløb, vil blive til næste års tab. Hensættelsen er jo synlig værdiforringelse af selskabets aktiver og som nævnt under metode afsnittet, er det ikke fordelagtigt for virksomheden at oplyse interessenter om at der højest sandsynligt vil lides et tab på debitorerne, såfremt det ikke er sandt. 7
Virksomheden har ikke umiddelbart selv lov til at vurdere hvornår et reelt tab konstateres, medmindre beløbet er under 10.000 kr., og pengene ligeledes er forsøgt indkasseret via interne rykkerprocedurer hvorfor der skal ligges dokumentation for dette.
For at visualisere det for læseren har jeg lavet et eksempel på hvordan bogføring af en debitor står i balancen ved et salg på 12.500 DKK.
Varesalg | 10.000 (resultatopgørelse)
Tilgodehavende fra salg | 12.500 (balancen – aktiv) Udgående moms | 2.500 (balancen – passiv)
Et endeligt tab konstateres altså først, når debitor eventuelt er gået konkurs, der foreligger en insolvenserklæring eller lignende.
7 Økonomistyrelsen, publikation om håndtering af hensatte forpligtelser, juni 2020
Ved en tvangs- eller frivillig akkord kan en debitor frigøres fra sine forpligtelser, ved at betale en procentdel af sit samlede tilgodehavende. Det er det der menes med værdiforringelsen af aktivet altså tilgodehavendet.
Da virksomheden skal betale moms af sit varesalg på 25% til SKAT, skal der ved det konstaterede tab, foretages en regulering i momsen. 8
Virksomheden har derfor betalt et givent beløb til staten, som ikke er korrekt og ved tabet opstår der altså en fordring/tilgodehavende hos SKAT.
Ved hensættelsen har virksomheden ikke mulighed for at medregne beløbet i den skattemæssige del af årsregnskabet, hvorfor det ikke er muligt at få den betalte salgsmoms retur. Grunden til at jeg nævner det, er at virksomheden jo har betalt et beløb til SKAT, som kun kan refunderes såfremt der er tale om et reelt tab. Det er derfor vigtigt at virksomhederne, er observante på dette. 9
Virksomheden (fordringshaver/kreditor) kan derved regulere momsen for den nedskrivning, der sker i forbindelse med tvangsakkorden.
Momsen af tabet skal angives som en reduktion i den udgående moms og derfor ikke som indgående moms.
Indregning af det konstaterede tab, skal foretages i det år konstateringen er konkluderet – det giver god mening da det er med til at give et retvisende billede af virksomheden finansielle situation.
Ved det konstaterede tab, kan virksomheden nu regulere den tidligere rapporterede salgsmoms og få den betalte moms retur.
2.2 Konkurs
I ovenstående redegørelse blev der defineret hvad der mentes med en nedskrivning af et
tilgodehavende og hensættelse til tab. En konkret nedskrivning opstår altså først oftest når der er
8 Dinero – Visma, hvad er et tab på debitor, opdateret 01-12-2020
9 Deloitte, artikel om tab på debitor, momshåndtering og konkurs, 11. maj 2020
tale om en faktisk konkurs eller en insolvens erklæring, hvilket er relevant for forståelse af selve problemstillingen ved den senere analyse.
Virksomheder kan generelt have mange forskellige årsager til konkurs og kan ofte være en kombination af interne og eksterne forhold. Eksterne forhold som eventuelle finanskriser eller pandemier, kan være umulige af forudsige og ofte er det for sent at nå at reagere før selve krisen indtræffer – det er derfor interessant at se når vi når til den analytiske del i rapporten her, at vurdere om der har været en synlig effekt på hhv. hensættelser og/eller nedskrivninger.
Ved konkurs, bliver virksomheden det man kalder for illikvid og kan dermed ikke betale sine regninger. Oftest bruges beskrivelsen insolvent og er dermed den afgørende faktor for om virksomheden fortsat er likvid eller ej. Med det mener jeg at om debitoren er i stand til at betale sit tilgodehavende.
2.3 ÅRL / IFRS
Årsregnskabsloven (ÅRL) er den lovgivning der omfatter alle danske virksomheder. I ÅRL er det bestemt at alle danske virksomheder som minimum skal udarbejde et årsregnskab. Årsregnskabet har til formål at belyse virksomhedens økonomiske situation i foreliggende regnskabsår.
10Grundprincippet er at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens faktiske finansielle situation, hvilket er et overordnet krav jf. § 11 i ÅRL. 11
International Financial Reporting Standards (IFRS – tidligere IAS) er den lovgivning der omfatter alle børsnoterede virksomheder som aflægger koncernregnskaber i Europa. Alle børsnoterede selskaber skal jf. IFRS afrapportere deres koncernregnskaber i forhold til IFRS-reglerne fra og med fra d. 1.1.2005. 13
10 KPMG, indsigt i Årsregnskabsloven, 3 udgave, publiceret 2008/2009
11 Dinero – Visma, hvad er Årsregnskabsloven, opdateret 06-01-2021
13 Dinero – Visma, forklaring på IFRS, opdateret 25-02-2021
Et koncernregnskab betyder at der som minimum er et moder og et datterselskab og ved selve årsregnskabet skal moderselskabet altså også indeholde datterselskabets regnskabstal. Meningen med at aflægge et koncernregnskab er at vise hele koncernen som en stor regnskabsenhed. Det er ligeledes med at give interessenterne en klarhed over virksomhedens finansielle situation.
Formålet med den internationale regnskabsstandard, er at der foreligger en gennemskuelighed i de økonomiske forhold for regnskabsbruger som kan drages parallelt med alle de børsnoterede selskaber i Europa der også er pålagt at aflægge efter standarder i IFRS.
Det er frivilligt for øvrige virksomheder at anvende reglerne i IFRS og er det betyder altså at det er frivilligt for de virksomheder der er omfattet af ÅRL om de vil gøre brug af IFRS.
IFRS foreligger dog ikke en specifik skabelon til selve årsrapporten, men omfatter derimod en række principper som de pålagte virksomheder skal følge. Dette omfatter bl.a. nogle specifikke principper om troværdighed og sammenlignelighed.
International Accounting Standards Board (IASB) er den internationale organisation for
regnskabsstandardisering, som har vedtaget de internationale regnskabsstandarder altså IFRS. 12 I henhold til denne rapport, skal det nævnes at klassifikation af finansielle aktiver i henhold til ÅRL er forskellig fra IFRS. Det er ikke de samme aktiver der måles til hhv. dagsværdi og amortiseret kostpris når man sammenligner de to regnskabspraksisser ÅRL og IFRS.
Et eksempel kan være at selve kategorien "Finansielle aktiver til dagsværdi via øvrig totalindkomst (FVTOCI)" findes ikke i ÅRL.
Det betyder altså, er at værdireguleringer af finansielle aktiver, som måles til dagsværdi, altid indregnes i resultatet, medmindre der er tale om dagsværdireguleringer af pengestrømssikring, som jf. ÅRL altid skal indregnes direkte på egenkapitalen. 13
2.4 Årsrapporten
Et regnskab i en årsrapport består af henholdsvis en resultatopgørelse og en balance.
12 Dinero – Visma, IFRS og IASB, opdateret 25-02-2021
13 Deloitte, IFRS 9, publiceret 2016
Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger i regnskabsåret, hvor en balance viser virksomhedens aktiver og passiver.
Jf. ÅRL og IFRS skal resultatopgørelsen samt balancen opstilles i beretningsform (i flere led) altså med mellemresultater, for at give regnskabslæser mulighed for at kunne sammenligne
virksomheder. Resultatopgørelsen og balancen er ligeledes med til at vise hvordan et regnskabsår er gået og loven er med til at sikre regnskabet altid er overskueligt og sammenligneligt for de forskellige interessenter.
Eksempel på opstilling af resultatopgørelse:
Nettoomsætning (her registreres varesalget) - vareforbrug
Bruttofortjeneste
- andre eksterne omkostninger - personaleomkostninger
Indtjeningsbidrag - afskrivninger Resultat før renter
+ renteindtægter - renteomkostninger
Resultat før skat - skat af årets resultat
Årets resultat
Balancen har til formål at klassificere virksomhedens aktiver som er virksomhedens formue og passiver som er virksomhedens forpligtelse altså gæld.
Som ved resultatopgørelse, er nedenstående et eksempel på opstillingen af balancen:
Anlægsaktiver som eksempelvis immaterielle, materielle og finansielle Omsætningsaktiver (indeholder tilgodehavendet vedr. salget)
Likvide beholdninger Aktiver i alt Egenkapital
Langfristede gældsforpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser (indeholder forpligtelsen vedr. salget) Passiver i alt14
Resultatopgørelsen og balancen er derfor rigtig relevante for interessenterne og er med til at give et pålideligt billede af virksomhedens finansielle situation på balancedagen. Ved at visualisere dette for læserne af denne rapport, håber jeg at det bidrager til hvordan jeg i min senere analyse er kommet frem til konklusionen.
2.5 Begrebsrammen
Som belyst i ovenstående afsnit, har årsregnskabet det overordnede formål at give
regnskabsbrugerne en vis gennemsigtighed og giver dermed et overblik over virksomhedernes økonomiske situation i forhenværende år som altså (oftest) er en tidsperiode periode på 12 måneder.
Årsrapporten har to overordnede formål:
1. Årsrapporten danner overblik over hvordan virksomhedens midler er brugt (resultatopgørelsen) 2. Årsrapporten giver en indikation af, hvordan virksomheden klarer sig økonomisk (balancen) Ved at gennemgå årsrapporten kan interessenter som altså er forskellige "grupper" i samfundet, vurdere virksomhedens finansielle ståsted. Det kan være alt fra en investor der har behov for at vurdere virksomhedens vækstpotentiale eller en långiver der er interesseret i at vurdere om virksomheden kan afbetale sin gæld. 15
For at sikre sig at regnskabsbrugerens information er tilstrækkelig, sammenlignelig og valid, defineres begrebsrammen nedenfor, med formålet at øge gennemsigtigheden for
regnskabsbruger. 16
14"Eksternt Regnskab – Pensum på dansk, 3. udgave", skrevet af Bo Foged
15NemAdvokat – advokatfuldmægtige, artikel om årsregnskab, publiceret 27-10-2020
Begrebsrammen defineres hhv. af ÅRL som har sit udgangspunkt i IFRS og er skal som
udgangspunkt dække brugernes informationsbehov, som altså er det gennemgribende tema for hele begrebsrammen.
Ved brug af begrebsrammen sættes standarden for, hvilke forhold og regler der skal tages højde for når forudsætningen for det retvisende billede skal opfyldes. Selvom man som regnskabsbruger har adgang til eksterne regnskaber på ERST, er det ikke ens betydende med at det umiddelbart giver et pålideligt billede af den faktiske økonomi på balancedagen. Derfor er det en forudsætning for regnskabsaflægger, at sikre sig at diverse kvalitetskrav opfyldes for at give de bedste
forudsætninger for det retvisende billede.
Ligeledes defineres de generelle retningslinjer for hvordan årsrapporten bør udformes af
virksomhederne, for at der opstår størst mulig nytteværdi for regnskabsbrugerne. Dette er med til at sikre at regnskaber der aflægges kan sammenholdes. 16
Begrebsrammen i ÅRL består af 5 følgende niveauer:
1. Brugernes informationsbehov:
Brugerne (interessenterne) omfatter bl.a. nuværende samt potentielle investorer,
leverandører, kunder, offentlige myndigheder og samfundet generelt. Informationsbehov for diverse interessenter, er som udgangspunkt forskellig.
Det kan være at en långiver i.e. banker og kreditorer har et behov for at se om
virksomheden kan betale sine finansielle forpligtelser. Et andet eksempel for en specifik brugers informationsbehov kan være myndigheder, der er interesseret i at se fremtidige indtægter eller CSR-aktiviteter.
2. Kvalitetskrav:
Tager udgangspunkt i regnskabsbrugerens nytteværdi, som er en funktion af relevans og validitet.
Ved relevans skal informationen gøre en forskel for regnskabsbruger enten via
prognoseværdi eller bekræftelsesværdi. Ved prognoseværdi forstås evnen til at anvende den historiske information (ex post, aflagt årsrapport) til at danne forventning om fremtiden (ex ante). Ved validitet skal de givne oplysninger være sande og retvisende,
16 Eksternt Regnskab – Pensum på dansk, 3. udgave", skrevet af Bo Foged
hvorfor informationen skal være troværdig så regnskabsbruger kan danne sig en ordentligt beslutning.
Ligeledes stilles der krav til sammenlignelighed, så brugerne opnår højst mulig transparens.
3. Definitioner:
Her defineres balancen teoretiske ståsted altså om hvordan balancen skal præsenteres. Det er enten via det præsentations- eller formueorienterede teori. Som udgangspunkt er det formueorienterede teori valgt jf. ÅRL.
Begrebsrammens definitioner vedrører kun balancen, hvor resultatopgørelsen er afledt af balancens begreber. Nedenstående er de to begreber som sammenknyttes med balancen.
Et aktiv er defineret som en ressource der er under virksomhedens kontrol som resultat af en tidligere begivenhed, hvorved fremtidige økonomiske fordele forvente at tilflyde virksomheden.
En forpligtelse er defineret som en eksisterende forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, hvorved indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
4. Indregning og måling:
Ved indregning handler det om, hvornår og hvor meget (mængdesiden) der skal indregnes, mens måling handler om hvilken pris (prissiden) en post skal værdiansættes til i regnskabet.
Indregning og måling har en vigtig betydning for, hvordan regnskabet kommer til at fremstå for regnskabsbrugeren.
En post må først indregnes i balancen som enten et aktiv eller en forpligtelse, når følgende indregningskriterier opfyldes:
- sandsynligheden for (> 50%) at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden.
- værdien skal kunne måles pålideligt
- nytteværdien for regnskabsbrugeren skal forøges 17
Ved første indregningskriterie "sandsynlighed", kan det være svært at vurdere i praksis da begrebet er subjektivt og dermed til egen fortolkning. Det kan være svært at vide hvad
17 Eksternt Regnskab – Pensum på dansk, 3. udgave", skrevet af Bo Foged
sandsynligheden for hvornår en fremtidig økonomisk fordel vil tilgå eller fragå virksomheden. ÅRL definerer heller ikke, hvad der skal forstås ved ordet sandsynligt, hvorimod definitionen i IASB skriver at sandsynligheden skal være mindst 50%.
Fortolkningen af indregningskriteriet er derfor usikker i når man sammenligner de to regnskabspraksisser ÅRL samt IASB.
Ved andet indregningskriterie skal selve værdien på posten måles. Første års indregning sker ofte via kostpris. Undtagelser til denne indregning kan være internt oparbejdede varemærker, eller udviklingsprojekter - det skyldes at disse poster kan være svære at måle validt, hvorfor de ikke skal indregnes i årsrapporten.
5. Klassifikation:
Her defineres hvorledes de ovenstående niveauer i begrebsrammen skal klassificeres og præsentations i regnskabet. Niveauet er underudviklet og mangler konkretisering, men er med til at definere allokeringen af hvorvidt informationerne bør tilgå i enten resultat, balance, egenkapital eller pengestrømsopgørelse.
2.6 Måleattributter
Ved indregning og måling af bl.a. nedskrivning af tilgodehavender som relaterer sig til rapporten, gøres der brug af de følgende tre måleattributter. Næste afsnit i rapportens 'IFRS' gør brug af måleattributter, hvorfor jeg har valgt at inddrage en kort forklaring, for at det forhåbentligt giver bedre mening når begreberne bruges.
Dagsværdi: er den pris der opnås ved salg af et aktiv eller den pris der betales for overdragelse af en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagerne på målingstidspunktet.
Dagsværdi er derfor en markedsbaseret måling og skal opgøres efter de gældende regler i IFRS 13.
Såfremt der ikke eksisterer et aktivt marked for lignende aktivitet/forpligtelse, skal dagsværdien for så vidt mulig måles til nærmeste salgspris, via aktivets/forpligtelsens kapitalværdi.
Såfremt en salgsværdi ikke kan beregnes, skal aktivet måles til kostpris. 18
18Deloitte, publikation om dagsværdigmåling IFRS 13
Historisk kostpris: er det beløb virksomheden har betalt for aktivet eller det vederlag virksomheden har modtaget for forpligtelsen. Kostprisen kan derfor betragtes som transaktionsprisen.
Amortiseret kostpris: er kostprisen med fradrag for eventuelle afdrag eller tillæg for forskel
mellem oprindeligt indregnede beløb (kursværdi, kostpris) og indfrielsesværdi (nominel værdi), og afskrivninger. 19
2.7 Delkonklusion
Ud fra ovenstående gennemgang af teorien, har mit formål været at give rapport læseren en forståelse for hvad der menes med nedskrivning af tilgodehavender og hensættelser.
Nedskrivning af tilgodehavender sker altså ved en virksomheds konkurs eller ved en insolvenserklæring som udgør en værdiforringelse af tilgodehavendet.
I relation til rapportens problemstilling som kan henføres til COVID-19 og måling af effekten heraf via nedskrivninger, selve vil analysen af min rapport tage sit udgangspunkt i nedskrivninger som altså helt grundlæggende kan defineres som konkurs eller insolvens.
3. IFRS 9
Nedenstående afsnit har til formål at beskrive og uddybe IFRS 9 altså nedskrivning af
tilgodehavender, så læseren af min rapport vil kunne definere regler og principper som anvendes i teorien, samt have en grundlæggende forståelse for hvordan IFRS 9 anvendes i praksis.
Afsnittet her er ligesom ved afsnittet 'Regnskabsstandarder' deskriptivt og tager udelukkende udgangspunkt i lovgivningen.
Teorien der anvendes i dette afsnit tager udgangspunkt i regnskabshåndbogen fra PwC og publikationer fra bl.a. Deloitte. IFRS er som tidligere nævnt meget omfattende, hvorfor jeg har valgt at supplere med diverse relevante fagskrifter.
19PwC, publikation ’Regnskabshåndbogen’ fra 2020, side 39 og 46, december 2019
3.1 IFRS – Finansielle instrumenter
Til erstatning af IAS 39 findes IFRS 9, som definerer nedskrivninger i balancen.
IFRS 9 trådte i kraft d. 1. januar 2018 (tidligere anvendte man IAS 39) og vedrører den
regnskabsmæssige behandling af alle finansielle aktiver samt forpligtelser. Da et regnskabsår som udgangspunkt aflægges over en periode på 12 måneder (maksimalt 18 måneder), er IAS 39
forældet og anvendes der for ikke længere. Rapporten tager derfor udelukkende sit udgangspunkt i IFRS 9.
Nedskrivningsreglerne omfattet af IFRS 9, er med til at skabe et mere retvisende billede af virksomhedernes finansielle situation. I IFRS bestemmes det at nedskrivning på tilgodehavender skal opgøres efter en forventet tabsmodel hvor derimod i ÅRL skal nedskrivning på
tilgodehavender finde sted, når der er konkrete forhold der indikerer en værdiforringelse.20 Jf. IFRS 9 skal finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når der foreligger en konkret aftalemæssig rettighed eller pligt til et givent ’finansielt instrument’.
For at kunne forstå hvad der menes med begrebet 'finansielt instrument', er det nødvendigt at gå et spadestik dybere og tage højde for IFRS 7.
Finansielle instrumenter omhandler jf. IFRS 7 finansielle aktiver i en virksomhed, og modsvares derfor som en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i den anden virksomhed. IFRS 7 indeholder en meget bred definition af finansielle instrumenter og omfatter både primære finansielle instrumenter som er tilgodehavender fra salg, likvider, leverandørgæld og aktier. IFRS 7 omfatter ligeledes afledte finansielle instrumenter også kaldet derivater eller
sikringsinstrumenter, som er optioner, futures, terminsforretninger samt rente – og valuta swaps.21
IASB som tidligere nævnt danner grundlaget for selve IFRS 9 har tre faser for hvordan et tilgodehavende skal håndteres.
1. Klassifikation og måling
20 Deloitte, IFRS 9, publiceret 2016
21 Deloitte, IAS 32, publiceret 2016
- denne fase har som tidligere nævnt i opgaven, til formål at guide regnskabsaflægger til hvordan det finansielle aktiv skal indregnes og måles i årsrapporten. Bør målingen foretages til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Bør gevinst/tab reguleres via resultatopgørelse eller skal de indregnes direkte via egenkapitalen.
2. Nedskrivning af det finansielle aktiv
- denne fase har til formål at foretage en konkret vurdering om der er tale om en retsmæssig nedskrivning af det finansielle aktiv.
3. Hedge accounting
- denne fase tager højde for de afledte finansielle instrumenter i.e. hedge accounting. Som tidligere nævnt i opgaven er afledte finansielle instrumenter bl.a.
optioner og futures – hvilket ikke har relevans for selve opgaven som udelukkende fokuserer på tilgodehavender.
3.2 Første indregning
Jf. IFRS 9 skal et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse indregnes i balancen, når der ligger en konkret aftalemæssig rettighed eller forpligtelse til at afregne kontanter eller anden finansielt instrument. Sagt med andre ord så skal købet eller salget af det finansielle aktiv indregnes enten på handelsdatoen eller afregningsdatoen.
Handelsdatoen er dagen for selve aftalen indgås som er den dag hvor virksomheden forpligter sig til enten køb eller salg.
Afregningsdatoen er den konkrete dato, hvor virksomhedens aktiv overdrages fra den ene virksomhed til den anden virksomhed.
Virksomheden skal ved første indregning måle aktivet/forpligtelsen til dagsværdi.
Såfremt det finansielle instrument ikke måles til dagsværdi, skal der tillægges eller fratrækkes transaktionsomkostninger der direkte relaterer sig til erhvervelsen. 22
22 Deloitte, IFRS 9, publiceret 2016
Det er således IFRS 9 der laver bestemmelserne/reglerne for hvordan aktivet efterfølgende måles efter første indregning. Klassifikationen har betydning for efterfølgende måling aktiverne samt indregning af ændringerne i aktivernes værdi.23
Når virksomheden har taget sit udgangspunkt i ovenstående forretningsmodel, skal indregningen foretages ved de indregningsmetoder af finansielle instrumenter der uddybes i IFRS 9.
Ved første indregning skal virksomheden klassificere sit finansielle aktiv i en af nedenstående tre kategorier, som foretages ud fra virksomhedens interne forretningsmodel.
1. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen Måling ved første indregning er dagsværdi
2. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med regulering via øvrig totalindkomst Måling ved første indregning er dagsværdi
3. Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris Måling ved første indregning er dagsværdi
Finansielle aktiver der måles til amortiseret kostpris
Følgende betingelser skal være opfyldt såfremt et aktiv skal måles til amortiseret kostpris: 1) Forretningsmodellen: aktivet indgår i en forretningsmodel, hvis formål er at modtage aktivernes kontraktlige pengestrømme
2) Karakteristika ved de kontraktlige pengestrømme: aktivet giver ret til pengestrømme på forudbestemte tidspunkter, som alene består af betaling af afdrag og renter på den udestående hovedstol.
Dagsværdi via øvrig totalindkomst (FVTOCI)
Følgende betingelser skal være opfyldt såfremt et aktiv måles til dagsværdi via øvrig totalindkomst:
1) Forretningsmodellen: aktivet indgår i en forretningsmodel, hvis formål er at modtage aktivernes kontraktlige pengestrømme og sælge finansielle aktiver
23 Deloitte, IFRS 9, publiceret 2016
2) Karakteristika ved de kontraktlige pengestrømme: aktivet giver ret til pengestrømme på forudbestemte, som alene består af afdrag og renter på den udestående hovedstol
Forretningsmodellen som opfylder de ovenstående kriterier, der har virksomheden vurderet at selve salget, er en integreret del af forretningsmodellen. 24
Eksempelvis kan det være en situation, hvor de finansielle aktiver indgår som en del af virksomhedens likviditetsstyring, idet de finansielle aktiver skal anvendes til at matche forfaldsdatoer på de finansielle forpligtelser.
Dagsværdi via resultatopgørelsen (FVTPL)
Finansielle tilgodehavender der ikke opfylder betingelserne for måling til amortiseret kostpris eller FVTOCI, skal efter første indregning måles til dagsværdi med indregning af dagsværdiændringer i resultatet.
3.3. Efterfølgende måling
Ved efterfølgende måling (efter første indregning) skal den konkrete værdi vurderes dvs. måles og derefter optages i anlægskartoteket i balancen.
1. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen Efterfølgende måling er dagsværdi
FVTPL = fair value through profit and loss
2. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med regulering via øvrig totalindkomst Efterfølgende måling er dagsværdi
FVTOCI = fair value through other comprehensive income 3. Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris
Efterfølgende måling er amortiseret kostpris
24 Deloitte, IFRS 9, publiceret 2016
3.4 Totalindkomst
Som tidligere beskrevet har resultatopgørelsen den funktion at vise hvordan en virksomhedens indtægter som relaterer sig til salget og omkostninger for tidligere regnskabsår.
Nogle værdireguleringer foretages ikke via resultatopgørelsen da de ikke ses som værende en
"indtjent" værdi og derfor skal de altså ikke medregnes i selv resultatopgørelsen.
Disse værdireguleringer bogføres derfor uden om resultatopgørelsen og bogføres direkte ind på virksomhedens egenkapital.
Egenkapitalopgørelsen indeholder derfor følgende:
1) Periodens totalindkomst, indeholdende periodens resultat (typisk årets resultat) fra resultatopgørelsen og øvrig totalindkomst, omfattende reguleringer direkte på
egenkapitalen (dirty surplus poster) og virkninger i ændringer i anvendt regnskabspraksis og korrektion af væsentlige fejl på hvert egenkapitalelement.
2) Transaktioner med ejerne f.eks. kapitaltransaktioner (køb og salg af egne aktier inkl. handel mellem majoritets- og minoritetsaktioner eller kapitalindskud og nedsættelser) og
udbytter.
3) En afstemning af egenkapital primo og ultimo
I relation til nedskrivning af tilgodehavender er det altså under kategori 1, værdireguleringer skal foretages såfremt reguleringen foretages via resultatopgørelsen. 25
3.5 Nedskrivning
Ved regnskabsaflæggelse altså balancedagen skal virksomhederne vurdere, om der skal foretages nedskrivninger på de finansielle aktiver. Såfremt aktivet har en reel værdiforringelse eller man er bekendt med at ens debitor er gået konkurs, foretages den endelige nedskrivning af
tilgodehavendet.
25 Eksternt Regnskab – Pensum på dansk, 3. udgave, skrevet af Bo Foged
Under IFRS 9 er der beskrevet en metode som hedder ECL – Expected credit loss, som relaterer sig til hvornår man som virksomhed kan anse et tilgodehavende som værende for værdiforringet og dermed foretage en nedskrivning.
ECL – Expected credit loss altså de forventede kredittab og har den betydning at virksomheder skal oplyse om hvad det forventede kredittab er, fra når en faktura udstedes og indtil den dag pengene modtages. Virksomhederne skal derfor opgøre et forventet skøn over hvad der forventes af tab i kredittiden.
En anden måde at beskrive det på er ved, at virksomheden skal indregne en tabsgodtgørelse før selve kredittabet er opstået. Det betyder altså at virksomheden individuelt skal overveje aktuelle forhold og fremadrettede forhold.
ECL ved debitorer måles ved enten den "generelle model" (the general model) eller ved den simplificerede model (the simplified approach).
IFRS 9 generelle model til at måle selve værdiforringelsen, har været meget kompleks hvorfor der er indført nogle forenklinger. Ved denne model indregnes tabsgodtgørelsen for det forventede levetidstab på kredit, såfremt der har været en betydelig stigning i kreditrisikoen som måles ved brug af levetidssandsynligheden for misligholdelse, siden den første indregning af
tilgodehavendet. Såfremt kreditrisikoen på et finansiel instrument på rapporteringsdatoen ikke er steget markant siden den første indregning, indregnes tabsgodtgørelsen for 12 måneders
forventet kredittab.
Med andre ord, har den generelle model altså to tilgange til måling af det forventede tab. Det er altså ved 12 måneders forventet kredittab og det forventede levetidstab.
Virksomheder der gør brug af den simplificerede model, gør ofte brug af en hensættelsesmodel som baserer sig på virksomhedens historik over nedskrivninger og hensættelser. Til trods for at den simplificerede model tager sit udgangspunkt i virksomhedens historik, skal virksomheden ligeledes tage højde for den fremadrettede økonomiske situation som kan være med til at have en indflydelse, som i dette tilfælde kan være COVID-19.
Problemet ved at gøre brug af modellen, er at det kan være svært at spå om fremtiden især i relation til kommende hensættelser og nedskrivninger, da debitorer er et kort fristet aktiv, hvilket har den betydning at det forventes at pengene modtages inden for de næste 12 måneder. Med
hensyn til pandemien, er det umuligt at forudsige hvilken finansielle situation virksomhedens debitorer står i om eksempelvis et år. 26
Virksomheder der gør brug af kredittider bør derfor være opmærksomme på, hvorledes kredittider til deres kunder under pandemien, kan have en større indflydelse end tidligere. Virksomhederne skal forklare de økonomiske påvirkninger i relation til COVID-19 og hvordan kreditrisikoen afspejler deres nuværende og fremadrettede situation. Ligeledes, skal virksomhederne redegøre for
hvordan de vil håndtere den eventuelt stigende kreditrisiko.
Såfremt et tilgodehavende forfalder, kan det være nødvendigt for virksomhederne at foretage en yderligere konkret analyse og vurdering af, om hvorvidt det kan skyldes COVID-19. Dette vil være med til at give et mere retvisende billede af virksomhedens andre debitorer og dermed kan effekten nemmere måles.
Virksomhederne bør eventuelt foretage nedenstående handlinger med hensyn til COVID-19 situationen:
- Foretage en konkret vurdering af hvordan der kan indarbejdes fremadrettede oplysninger om den indvirkning pandemien har gjort.
- Der bør overvejes om den segmentering der anvendes til at måle ECL, fanger de forskellige typer af kunder eller regioner der måtte være i virksomhedens debitorkartotek, som er påvirket af økonomien grundet COVID-19. 27
3.6 Delkonklusion
Ved at gennemgå selve IFRS 9 som bl.a. danner rammerne for virksomhedernes nedskrivning af tilgodehavender, kan det være svært fagligt at tolke på virksomhedernes indregning og måling, samt vurdere den konkrete kreditrisiko ud fra de to metoder som beskrives i ECL, Expected Credit Loss.
26 KPMG, IFRS 9 – Expected credit loss model, publiceret 15 april 2020
27 Deloitte, artikel om IFRS 9 – finansielle instrumenter, marts 2019
Den forventede kreditrisiko måles ud fra virksomhedernes eget synspunkt på deres finansielle situation og de fremadrettede konsekvenser. Kreditrisikoen baserer sig udelukkende på estimater og kan altså vise sig ikke at være retvisende med hensyn til COVID-19.
Til trods for at formålet med IFRS 9 er at give virksomhederne og regnskabslæserne, klare retningslinjer for hvordan nedskrivninger bør foretages og vurderes, kan der altså være en vis usikkerhed omkring virksomhedens reelle tab da der kan være flere forskellige måder at gøre dette på i praksis.
Ligeledes er IFRS 9 meget omfattende og meget kompleks, hvorfor jeg har forhåbentligt har været med til at forsimple den er smule, samtidigt med at der selvfølgelig er taget højde for selve og de rammer der danner ’lovgivningen’.
Jeg håber dog at afsnittet har været med til at give læseren af rapporten en god indikation af, hvad der menes med selve nedskrivning og hvordan den foretages i praksis.
4. Analyse
I henhold til opgavens problemstilling og tidligere gennemgang af opgavens teori og generelle fagtermer, vil følgende afsnit nu belyse og give et godt fundament for at vise, om hvorvidt COVID19, har haft en indflydelse på nedskrivning af tilgodehavender i 2020.
Teorien der er blevet gennemgået har ledt til, at nedskrivninger opstår ved en konkurs – analysen har derfor det overordnede formål at vise nedskrivninger af tilgodehavender mht. pandemien, da jeg antager at manglende likviditet hos selskabets kunder, giver et større incitament for
nedskrivninger.
Til trods for at de selskaberne i C25 generelt står stærkere grundet deres position i markedet, skal der tages højde for at der foreligger en global pandemi. Det vedrører jo ikke kun selskaberne i C25, men de kunder og kundernes risikoprofil.
Jeg mener at det er interessant samt har en relevans at undersøge selskaberne i C25, i relation til COVID-19 pandemien og vurdere om der har været en synlig forskel i nedskrivninger af
tilgodehavender. Selskaberne er blandt de største her i Danmark og mange analytikere foreskriver at omfanget af den globale pandemi, vil vedrøre alle selskaber økonomisk.
Ligeledes, er selskaberne i C25 meget forskellige og opererer i mange forskellige brancher, har forskellige kunder og generelt producerer de ikke det samme. Derfor mener jeg at det vil være med til at give et godt fundament for at kunne analysere og tolke på, om hvorvidt COVID-19 har ramt alle industrier og dermed kunne måle effekten bredt.
Til trods for at selve den geografiske afgræsning for opgaven relaterer sig til Danmark, har
selskaberne i C25 udenlandske kunder og er spredt meget geografisk. Det der gør det spændende er at analysere på, om hvorvidt de store selskaber også har oplevet en negativ indvirkning af pandemien og om deres debitorer er finansielt af virussen.
Selskaber i det danske C25 indeks differentierer sig ved at de skal aflægge halvårs eller
kvartalsregnskaber – i opgaven tages der dog udgangspunkt i et helt kalenderår hvor selskabernes årsrapport for 2019 samt 2020 vil blive undersøgt nærmere.
C25 indekset i Danmark, omfatter de mest omsatte børsnoterede danske aktier.
Selskaberne i C25 omfatter på nuværende tidspunkt følgende selskaber:
Ambu, Bavarian Nordic, Carlsberg B, Chr. Hansen Holding, Coloplast, Danske Bank, Demant, DSV Panalpina, FLSmidth & Co., Genmab, GN Store Nord, ISS, Lundbeck, A.P. Møller – Mærsk A, A.P.
Møller – Mærsk B, Netcompany Group, Novo Nordisk B, Novozymes B, Ørsted, Pandora, Royal Unibrew, Roockwool Int. B, SimCorp, Tryg og Vestas Wind Systems. 28
I et forsøg på at måle effekten af COVID-19 på bedst mulig måde, har jeg via Nordnet som er en handelsplatform for aktier af bl.a. selskaberne i C25, inddelt de nævnte virksomheder iht. deres branche. Alle selskaber har en specifik branchekode som gør det muligt for investorer hurtigt at få et overblik over hvilken branche en virksomhed opererer i.
Et formål med benchmarking er at sammenligne virksomheder der opererer i samme branche, samle nødvendig data og på den måde kan det være med til at give en indikator for hvordan virksomhederne klarer sig ift. deres segment.
Ved inddelingen håber jeg at der kan drages nogle paralleller mellem virksomhederne, som kan være med til at belyse om der er brancher der klarer sig bedre eller dårligere end andre.
28 Nasdaq, selskaber i C25 indekset, opdateres løbende
For at begrænse rapportens omfang, vil jeg vælge de selskaber som jeg mener er mest relevante at kigge nærmere på, som altså er en subjektiv vurdering af hvilke virksomheder der giver den mest nyttige viden til at kunne måle på rapportens problemstilling.
I den forbindelse har jeg gennemgået samtlige årsrapporter af de selskaber der er i C25 for år 2020. Nedenfor har jeg lavet en kort opsummering fra de selskaber som udelades i analysen samt taget et kort uddrag for deres årsrapport som relaterer sig til kreditrisikoen her i 2020 –
kreditrisikoen er med til at give et grundlag for, hvorfor nogle virksomheder fravælges til selve analysen.
Genmab skriver følgende om deres nedskrivninger i deres årsrapport for 2020:
" The provision for expected credit losses was not significant given that there have been no credit losses over the last three years and the high-quality nature (top tier life science companies) of Genmab’s customers are not likely to result in future default risk. The receivables are mainly
comprised of royalties, milestones and reductions of research and development costs from our collaboration agreements and are non-interest bearing receivables which are due less than one year from the balance sheet date." 29
"Receivables: The credit risk related to our receivables is not significant based on the high quality nature of Genmab’s collaboration partners. As disclosed in note 2.1, Janssen is Genmab’s primary partner in which receivables are established for royalties and milestones achieved."
- Ud fra ovenstående har det ingen relevans at forsøge at måle på selskabets nedskrivninger af tilgodehavender, da hele Genmab's omsætning baserer sig på royalties.
Netcompany skriver følgende om deres nedskrivninger i deres årsrapport for 2020:
"Credit risks In 2020 and 2019, the Group has not realised any credit losses. Based on the customer composition and past history with no credit losses, the credit risk is assessed to be limited and at 31 December 2020, the Group made a provision of DKK 5.8 million (DKK 0.8) for expected credit
losses." 30
29 Genmab, årsapport for 2020, side 108 og 112
30 Netcompany, årsrapport for 2020, side 87
Simcorp skriver følgende om deres nedskrivninger i deres årsrapport for 2020:
“The Group is not exposed to significant risks concerning individual clients or business partners as clients are generally major investment managers in the financial sector. Under the Group’s policy for assuming credit risk, all major clients and other business partners are assessed prior to any contract being signed”.31
Netcompany og Simcorp opererer i samme branche, teknologi. Til trods for at de ikke har
matchende produkter, er selskabets risiko ikke ændret til trods for COVID-19. Derfor indgår de ikke i yderligere analyse. Det kunne selvfølgelig være interessant at tolke på hvorfor netop den branche ikke lader til at være berørt af pandemien, men for at begrænse opgavens omfang er det
nødvendigt at udelade nogle selskaber.
I relation til begrænsningen af selskaberne, udelader jeg også at analyse på hhv. Danske Bank og TRYG som indgår i samme branche som altså er den finansielle sektor. Det skyldes at de to selskabernes årsrapport er meget omfattende hvorfor jeg ligeledes fravælger den branche.
Sektorerne for de resterende selskaber kan opdeles således:
Sundhed: Ambu, Bavarian Nordic, Coloplast, Demant, GN Store Nord, Lundbeck, Novo Nordisk.
Bryggerier: Carlsberg Group, Royal Unibrew Materialer: Chr. Hansen Holding, Novozymes
Industri: DSV Panalpina, ISS, Mærsk, Rockwool, Vestas Wind Systems Forsyning: Ørsted Forbrug:
Pandora
I henhold til ovenstående, er det forholdsvist mange selskaber i sundheds- og industribranchen.
Ud fra selskabernes årsrapporter om kreditrisiko og egen interesse, vil Bavarian Nordic, Demant samt Coloplast iht. sundhedssektoren og Mærsk, DSV samt Vestas Wind Systems iht.
industrisektoren ikke indgå i nedenstående analyse.
Ligeledes, har selskaberne et meget forskellig informationsniveau og ud fra dette har jeg vurderet at de resterende selskaber giver det bedste grundlag for analysen og konklusion for rapportens problemstilling.
31 Simcorp, årsrapport for 2020, side 82
Jeg har ud fra selskabernes aflagte årsrapport i 2020, valgt at inddrage hhv. et kort udtalelse om COVID-19 situation, kreditrisiko (ECL), deres omsætning, hensættelser samt deres konkrete nedskrivning for året.
4.1 Selskaber i C25
Sundhedssektoren: Nedenfor er en gennemgang af Ambu, GN Store Nord, Lundbeck og Novo Nordisk. Som tidligere oplyst, har jeg inddraget de for mig mest væsentlige faktorer som bør give bedste forudsætninger på at måle om hvorvidt virksomhederne har foretaget en større
nedskrivning af tilgodehavender som følge af pandemien.
Ambu 01.10.19 – 30.09.20
Ambu A/S er en dansk verdensomspændende virksomhed som udvikler, producerer og markedsfører medicinsk udstyr til hospitaler og redningstjenester. 32
Sektor: Sundhed (Nordnet)
Ambu skriver følgende om nedskrivning af tilgodehavende i deres årsrapport for 2020:
"At the end of the financial year, the credit risk attaching to trade receivables is adversely affected due to COVID19. Our private customers, hospitals and clinics, have had to forego revenue from elective procedures to free up capacity for the treatment of COVID-19 patients. At this stage, none of our customers have defaulted, but based on experience from similar situations of economic turmoil in the sector and given the uncertainty about another possible wave, the Ambu management has by 30 September 2020 increased provisions for expected losses by DKK 31m based on a systematic assessment of regions and customer groups." 33
Ambu skriver ligeledes følgende om kreditrisikoen:
32 Wikipedia, oplysninger om selskabet Ambu
33 Ambu A/S, åsrapport for 2019/2020, side 25
