Formål
Formålet med Emilie-casen som rollespil er at træne studerendes kompe-tencer til at agere ud fra deres professionelle viden og færdigheder i forhold til et barn i en udsat position .
valg af konflikt og setting
Emilie-casen rummer en række forskellige komplekse dilemmaer som man kan lade studerende arbejde med . I Emilie-casen har SFo-pædagogen og socialrådgiveren forskellige syn på hvem der skal handle, og hvordan der skal handles når Emilies far i alkoholpåvirket tilstand afhenter Emilie i SFo’en . Denne konflikt blev udgangspunkt for opbygningen af de tre rol-lespilssettings .
rollespil i en monofaglig situation
gennem rollespillet kan studerende få et indblik i hinandens monofaglige professionspraksis . på samme tid kan studerende arbejde med læringsmål om at tilegne sig kompetencer og færdigheder til at agere professionelt med afsæt i den viden og de færdigheder og kompetencer som de har fra deres professionsbacheloruddannelse .
I det første rolle spil indgår en setting om Emilie, der skal på weekend hos sin far . Han skal hente hende i SFo’en . Der er roller til Emilie, en nyansat SFo-pædagog og Emilies far . Alle rollebeskrivelser er på ca . én side . Emilies far ankommer tydeligt påvirket af alkohol .
Det andet rollespil er en samtale som socialrådgiveren holder med Emilie i plejefamiliens hjem på baggrund af Emilies mulige mistrivsel og det mulig-vis problematiske samvær med forældrene . Her er det væsentligt at rollein-dehaverne anvender viden om hvad der er sket i deres første rollespil . Det kunne fx være at beslutningen i første rollespil blev at Emilies far fik lov til at tage Emilie med hjem . I det andet rollespil er der roller til Emilie, plejemor og socialrådgiver .
rollespil om tværprofessionelt samarbejde
I det tredje rollespil er spilrammen et netværksmøde, hvilket giver stude-rende mulighed for at styrke deres kompetencer til at indgå i en hyppigt anvendt form for tværprofessionelt samarbejde . Her er roller til lærer, SFo-pædagog, far, plejemor og socialrådgiver . Ved dette rollespil skal studeren-de træne studeren-deres kompetencer til i tværprofessionelt samarbejstuderen-de at analysere Emilies situation . De studerende kan anvende en af analysemodellerne til at analysere Emilies situation efter netværksmødet .
rollespil 1
I skal forberede jer på at spille en situation hvor Emilies far Søren kom-mer lettere beruset til Emilies SFo . Her skal I vælge en Søren, en Emilie og en Stine (den nyansatte SFo-pædagog) . I vælger selv hvem af jer der skal udføre spillet . De af jer der ikke skal agere en person, fordeler jer som spar-ringspartnere til de af jer der har en rolle . Hvert rolleteam (rolleindehaver + sparringspartner(e)) sætter sig sammen, læser deres rollespilsmateriale og forbereder sig på rollespillet .
situation/setting
”Det er fredag kl . 15 i Emilies SFo . Emilie kom i SFo’en kl . 13 .00 direkte efter skoletid . I de to timer har hun kun villet spille UNo . Til sidst var der ikke flere børn i SFo’en der ville spille UNo, så nu er det kun Emilie og den nyansatte pædagog, Stine, som spiller . Mellem hvert spil blander Stine kortene og Emilie går et smut ud i garderoben og retter lidt på den måde som weekendtasken er presset ind på hendes garderobeplads . og så holder hun øje med busstoppestedet udenfor . Nu kan Emilie se at Søren stiger ud af bussen .”
I udfører rollespillet . Det kan være frugtbart at gentage det . I kan på for-hånd aftale at I kan lave time-out hvis rolleindehaverne har brug for hjælp fra sparringspartnerne .
Instruks til den der spiller emilie
Emilies tanker: ”Måske har han drukket for mange øller allerede nu . Måske er han gået hen til busstationen i god tid for at købe et klippekort, og så møder han nok Michael på vejen – og så har Michael helt sikkert to øl i in-derlommen . Jeg håber at han kommer for sent til bussen så jeg er den sid-ste der skal hentes . Det er næsid-sten ikke til at holde ud at de andre børn skal se ham hvis han er fuld . og please, at vi ikke skal med den samme bus som alle de andre børn – også de store børn . Så vil han altid snakke med dem alle og lave jokes og håndtegn og prale med mig eller fortælle noget han har gjort som bare INgEN af de andres fædre ville have gjort . Men når han gør det, kigger ALLE de andre på ham som om at han er mærkelig .
Nå, nu VIL jeg bare KUN tænke på hvordan det bliver når vi kommer hjem i lejligheden . Når bare vi kommer hjem, så skal det nok blive oK . Jeg ved bare at han har planlagt hvad for nogle film vi skal se i aften . Nu ER jeg altså også snart gammel nok til at se Starwars-filmene, som far elsker . Det er altså bare det bedste når vi ser film og spiser fredagsguf, og vi har dyner i sofaen og katten ligger og spinder oven på dynen . og far har puttet mit nye one Direction-betræk på dynen og jeg har den der natkjole på som farmor har syet til faster da hun var lille . Den allerbedste gang var den gang før jul, hvor vi så megamange afsnit af Jul på Vesterbro på én aften . Så kunne jeg bare alle jokene og sangene om mandagen i skolen . Det glemmer jeg bare ALDRIg .
Det er jo ikke sikkert at det går i kage om lørdagen igen . Hvis nu vi bare lader være med at gå ned efter morgenbrød . Hvis nu vi på vejen hjem kø-ber sådan noget brød som man kan tage ud af fryseren og putte i ovnen i stedet . Så behøver vi ikke gå ned til Føtex, og så kommer vi jo ikke lige forbi mors eller Michaels lejlighed . Hvis bare jeg har far helt for mig selv, så be-høver han ikke blive i det der voksen-pjatte-humør, hvor der går øller i den . Måske skal jeg sige at jeg er syg, så vi er NØDT til at blive hjemme i lejlighe-den hele weekenlejlighe-den .”
Instruks til den der spiller sFO-pædagog stine
Stine er nyansat i SFo’en i en mindre skole . Hun har været ansat i tre uger . Én af Stines kollegaer har fortalt en del om nogle dilemmaer med en foræl-der, Emilies far Søren . Her er den fortælling som Stines kollega, Annette, har givet videre til Stine:
”Emilie har det svært i afhentningssituationen når hun ved at det er hendes far der kommer og henter hende . Så kan vi mærke det hele dagen i forløbet på skolen; Hun bliver irritabel . Hun er stresset af situationen fordi hun nu skal til at tage stilling til nogle voksenting, som hun ikke har skullet tage stilling til når hun er i plejefamilien – der får hun lov til at være barn . Hun er i hvert fald kørt i højeste alamberedskab i forhold til hvad der sker omkring hende .
Jeg har prøvet at rette henvendelse til sagsbehandleren . Det har bestemt ikke været de bedste afhentningssituationer, og det har samarbejdet med sagsbehandleren heller ikke været .
Det har været hovedrystende nogle gange fordi jeg har aftalt med plejemo-ren at jeg skulle skrive til hende hver gang jeg oplevede en dårlig afhent-ningssituation . Det har været lidt svært at vurdere om Emilies far var påvir-ket af alkohol, eller om han havde drukpåvir-ket alkohol dagen i forvejen . Vi har også haft andre forældre der har sagt at ”det ikke kan passe at den mand får udleveret det barn” .
Det værste omkring situationen har været når jeg har underrettet sagsbe-handleren om at vi har haft en afhentningssituation hvor vi har oplevet at forældrene lugtede af alkohol . Efter otte mails af den slags, som efterhån-den bare lignede hinanefterhån-den, vender sagsbehandleren tilbage til mig og skriver: ’Tak for orienteringen . Fremadrettet må I udfærdige en reel under-retning såfremt forældrene har en bekymrende adfærd . Den skal I så gen-nemgå med forældrene inden I sender den til mig . Når jeg taler om bekym-rende adfærd, så mener jeg at forældrene skal fremstå påvirkede af alkohol i en grad hvor de har en ændret adfærd, og hvor det vil påvirke Emilie . og i de tilfælde må I overveje om det er forsvarligt at udlevere Emilie .’
Hun ønsker altså ikke længere at jeg retter henvendelse direkte til hende, som er barnets sagsbehandler og skulle være barnets ’advokat’ i gåseøjne . Det synes jeg er temmelig alarmerende . Det kan jo ikke passe at jeg skal tale med forældrene om deres alkoholproblem som det første inden jeg taler med de andre involverede – og slet ikke når forældrene er påvirkede .
Det kan aldrig blive en god aflevering eller en afhentning af barnet fordi Emilie naturligvis vil gå i forsvar for sin far og mor .
Jeg mener at det skulle være sådan at når jeg havde rettet henvendelse et antal gange til sagsbehandleren, så mener jeg at hun skal tage hånd om Emilies sag . Det kan hun så gøre ved at indkalde mig og forældrene til et møde så vi kan tale sammen om det jeg føler ikke er ok .
I forvejen føler jeg at jeg har en god kontakt til Emilies forældre når de hen-ter, og jeg tror de føler sig meget trygge ved mig . Det ville jeg fuldstændigt underminere hvis jeg skulle begynde at tale med dem om deres alkohol-problem .
Det er ikke noget som jeg skal tage stilling til . Det mener jeg at de sociale myndigheder skal tage stilling til og sige: ’Nu har vi fået et vist antal hen-vendelser . Vi kan ikke blive ved med at acceptere at forældrene møder op lugtende af alkohol .’ Der er ikke nogen løsning på vej, og det er derfor den samme situation vi hænger ved i . Bortset fra at jeg ved at næste gang jeg oplever en afhentningssituation hvor at jeg oplever forældrene påvirkede, så vil min eneste mulighed være at lave en direkte underretning .
Det skal siges; Emilie har et fantastisk bagland i form af sin plejemor – og sin plejefar . Jeg ved at plejemoren arbejder rigtig godt for at hjælpe hende . Så med det in mente tror jeg nok at hun skal klare sig . Men jeg tror ikke at hun skal udsættes for særlig mange besøg hvor det kikser og går galt .
Jeg er bekymret for at Emilie skal blive ved med at tage stilling til hendes forældres ”dårlige liv” .
Stine er derfor lidt spændt på hvordan det skal gå når Emilies far kommer og henter hende i dag .
Stine tænker:
”på en måde er det godt at Annette ikke er på arbejde . på den anden side så er det ikke ligefrem hverdagskost for en nyansat og nyuddannet som mig at håndtere en beruset far . Men det lyder nu også til at Annette og Emilies far bare ikke klinger specielt godt sammen . Det er tydeligvis også derfor at det er mig der skal være fritterens repræsentant til netværksmødet om Emilie i næste uge . Så afhentningen i dag skal bare gå så godt som muligt – for Emilies skyld . Det er godt at jeg har læst på Hillerød Kommunes materiale om emnet .”
Instruks til den der spiller emilies far søren
Søren tænker:”Det bliver godt at se den lille tøs igen . Hun glæder sig sikkert allerede . og der er også noget at glæde sig til – hun skal BARE forkæles i weekenden . Mon hun ikke også bliver glad for at gitte også kommer hele weekenden . gitte glæder sig i alt fald – og jeg kan da heller ikke sådan holde hende væk fra Emilie . Men Emilie er jo fars pige, så det kunne nu også have været hyggeligt at bare være os to .
og så er det jo allerede på tirsdag at der er det der møde – netværksmøde?!
Det cirkus bliver ved og ved . Hver eneste gang jeg skal sidde til den slags møder, så kommer det tilbage – hvordan Emilie virkelig blev fremmedgjort for os på den måde hun blev fjernet på . Vi blev bare ikke taget alvorligt . Vi er blevet fejet til side, og det er vi blevet hele vejen igennem . og det kørte bare derudad med først det der Børn og Unge-udvalg, så Ankestyrelsen igen og igen . Det er bare en flok mennesker, der ikke har indsigt i hvad de i det hele taget har med at gøre .
og de beskylder gitte og mig for at være både alkoholikere og narkomaner!
og advokaten mener at vi er mere eller mindre imbecile og asociale og mindre begavede – og jeg ved ikke hvad!
Vi drikker da ikke mere end så mange andre . Jeg kommer jo fra håndvær-kerverdenen; Det var ikke sådan at man drak bajer hver dag, men det kan da godt være at man fik sig en fyraftensøl .
og så er det så afsindigt latterligt at gitte har sagt til socialrådgiveren at der er hold i beskyldningerne om at gitte og mig drikker for meget . Jo, måske drak vi lidt rigeligt for at dulme det at vi fik fjernet Emilie . Det var jo hende sagsbehandleren – hun krævede at vi gik på antabus, og det gjorde vi også – tirsdag og torsdag var vi på lægecentret og fik vores antabus . Hvad fik vi ud af det? Vi fik aldrig Emilie hjem alligevel .
og Emilie har aldrig lidt under at vi har drukket lidt for meget . Vi har altid sørget for at Emilie har haft det godt – hun har aldrig været forsømt! Når vi fx har ryddet op derhjemme, så har Emilie sagt: ’Skal vi ikke spille et spil?’, og så spiller vi alle tre et spil . Så sidder vi med en kop kaffe og sodavand og noget guf . Vi har altid hygget os med nogle spil . Hun har aldrig nogensinde kedet sig . Se bare på alle de andre forældre, som aldrig har tid til at sætte sig ned med ungerne og hygge med et slag kort . Men nej, dem har hende sagsbehandleren ikke øje på overhovedet . Det er da godt nok godt at Lis-beth og ole ikke er af den støbning . Så var jeg blevet RASENDE .
Lisbeth og hendes mand ole er i orden – og jo, de gør sgu hvad de kan for Emilie . Vi kan altid løse et problem – vi finder ud af det – også uden sagsbe-handler og så videre . Så snakker vi lidt om det og prøver at finde en løsning – og om vi får lov til at kigge indenfor . Det er godt at Lisbeth skal med til mødet på tirsdag – hende kan man da snakke med .
Hende klasselæreren kommer nok også . Der er da heller ikke noget der – lærerne er faktisk oK . Emilie kan have haft det lidt svært i skole efter at hun er startet i 2 . klasse – da har der været lidt problemer . Hun skal ikke på en større skole, det tror jeg ikke hun kan magte . Hun er i hvert fald tryg i de rammer hun har inden for skoleområdet . Hun kan altid gå hen og spørge en af lærerne hvis hun har et problem .
Der har da sikkert også været lidt spørgsmål til Emilie – der er måske andre i klassen der også … som måske bor hos sin mor den ene uge og hos sin far den anden uge . Hvor Emilie måske tænker når vi kommer til et forældremø-de, eller hvad det kan være, og vi ser de andre i klassen: ’Det er min mor og far’ . ’Hvad så med plejemor og plejefar?’ ’Det er også min mor og far – bare