Elevernes oplevelse af arbejdsformer og aktiviteter

I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt i hvilken grad de inddrager eleverne i deres valg af arbejdsformer og aktiviteter. Tabel 9 viser svarfordelingen.

Tabel 9

I hvilken grad inddrages eleverne i dit valg af arbejdsformer og aktiviteter?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt

Antal 40 462 388 47 937

Procent 4 % 49 % 41 % 5 % 100 %

Tabellen viser at der er lidt flere lærere der inddrager eleverne i dette valg end i valg af organise-ringsformer, jf. afsnit 3.3.6, men der er 46 % der kun inddrager eleverne i mindre grad eller slet ikke.

Ved elevcaféerne giver eleverne udtryk for meget forskellige erfaringer i forhold til at blive inddra-get når der skal vælges aktiviteter. På den ene side oplever nogle at de i høj grad inddrages og er med til at påvirke hvad der sker i den daglige undervisning. På den anden side siger andre at deres lærer bestemmer alting. Flere giver udtryk for at det de får lov til at være med til at bestemme, ikke er reelle eller vigtige valg.

Der er syv opgaver, vælg to. Så har vi været med til at bestemme. (Elevcafé).

Eleverne ønsker at blive taget med på råd når der skal vælges aktiviteter. En del af dem giver ud-tryk for at det virker motiverende.

Det kan godt være vi ikke lærer mere når vi er med til at bestemme. Men det er sjovere, og så tror jeg nok vi lærer mere. (Elevcafé).

Ved elevcaféerne nævner eleverne i stor udstrækning de samme aktiviteter som lærerne i deres beskrivelse af engelskundervisningen. Trods den overensstemmelse giver eleverne generelt udtryk for et ønske om større variation i arbejdsformer og aktiviteter. De mener at en del af aktiviteterne bliver brugt for sjældent, og at undervisningen i høj grad er ens fra time til time. Dette understøt-tes af spørgeskemaundersøgelsen, jf. tabel 4 og undervisningsiagttagelsen, jf. afsnit 3.3.

Der er nogle aktiviteter som eleverne synes går igen i for høj grad. De nævner skriftlige øvelser på kopiark, oplæsning og gennemgang af en tekst de har læst. Til gengæld efterspørger de flere aktiviteter af typen rollespil, drama, arbejde med sangtekster, film, video, emnearbejde og det de kalder ”mini-projekter” med fremlæggelse. Samtidig har en del af eleverne den holdning til fx

sange at de hører til i begynderundervisningen. De vil gerne senere arbejde med sangtekster og evt. høre sangene på cd, men de fleste har ikke lyst til at synge selv.

Eleverne beskriver ægte sproglige oplevelser i form af fx besøg af engelsktalende gæster med meget stor entusiasme. Det giver dem oplevelser med sproget som de ikke synes de får i den øvri-ge undervisning, og samtidig får de en oplevelse af hvad de selv kan sprogligt, og hvad de kan bruge sproget til.

Jeg synes nogle gange jeg opdager jeg kan mere når jeg skal tale med en englænder end når jeg skal sidde i klassen og skal prøve at sige noget. (Elevcafé).

Oplevelser som disse forekommer ifølge eleverne alt for sjældent, og det er noget af det som de samstemmende efterspørger mere af.

Eleverne på elevcaféerne er ikke kommet med udsagn om holddannelse eller undervisning på hold, og det understøtter den tidligere beskrivelse af at den pædagogiske holddeling spiller en meget lille rolle.

Eleverne bekræfter indtrykket fra selvevalueringsrapporter og skolebesøg af at mangfoldigheden i aktiviteter mindskes over de tre forløb i engelskundervisningen. De yngste elever bemærkede ved elevcaféerne at de ældre elever er holdt op med flere af de aktiviteter som er en del af deres egen undervisning. Eleverne i 9. klasse giver udtryk for at der er flere ting de ikke længere har tid til i undervisningen fordi de skal forberede sig til folkeskolens afgangsprøve. De oplever at undervis-ningen bliver mere knyttet til bogsystemet på bekostning af aktiviteter som film, arbejde med sange, rollespil og lege.

Med hensyn til gruppearbejde i de tre forløb giver eleverne udtryk for to tendenser som går i hver sin retning. På den ene side tyder det på at gruppearbejdet på flere skoler fylder mindre i under-visningen, jo ældre eleverne bliver. Nogle elever udtaler at der ikke er tid til det i 9. klasse på grund af prøven. På den anden side giver en del elever udtryk for at gruppearbejdet fungerer bed-re og bliver taget mebed-re seriøst i takt med at de bliver ældbed-re og har lært at arbejde i grupper på en hensigtsmæssig måde. Det kan tolkes som et udtryk for at en indsats der fremmer hensigtsmæssi-ge arbejdsvaner, har en stor betydning.

Par-arbejde bliver i stor udstrækning brugt gennem alle tre forløb. Nogle af eleverne er enige med lærerne i at par-arbejde har de fordele frem for gruppearbejde at de som elever pjatter mindre når de kun er to, og at de også her er bedre til udelukkende at tale engelsk. En del elever fremhæver

derimod at de samme problemer knytter sig til par-arbejdet som til gruppearbejdet. Det vil sige mindre seriøst arbejde og samtale på dansk frem for engelsk når læreren ikke er i nærheden.

De fleste elever synes at individuelt arbejde er en naturlig del af engelskundervisningen, og de kan godt lide at arbejde alene indimellem. Men de mener samstemmende at skriftlige øvelser i form af kopiark, fylder for meget. En del af eleverne betegner denne aktivitet som decideret kedelig. Ko-piark med skriftlige øvelser bliver også brugt som det eleverne kalder ekstraark. Nogle elever synes at kopiarkene er kedelige, også når de bruges på denne måde. Andre oplever at disse ekstraark netop giver dem noget at arbejde med som har en sværhedsgrad der er tilpasset den enkelte.

En del elever udtrykker ønske om at der tages mere hensyn til elevernes faglige forskellighed i undervisningen. De vil gerne have at der i højere grad kan foregå aktiviteter med forskellig svær-hedsgrad for forskellige elever. Enkelte elever beskriver en situation hvor en sådan differentiering sker ret ofte i den daglige undervisning, og de andre elever kunne godt tænke sig at det var sådan hos dem også.

I vores klasse har vi altid noget at lave, det er aldrig kedeligt. Vi laver tit forskellige ting hver for sig. Der er altid noget at gå i gang med. (Elevcafé).

En del af det individuelle arbejde foregår som hjemmearbejde. Det er især læsning af tekster som efterfølgende bliver gennemgået på klassen, og skriftlig produktion af forskellig art.